Anttopia~ 1D (er sat på pause, ved ikke om jeg starter på den igen)

Hej. Jeg er prinsesse Alexandra, men jeg bliver kaldt Alex. Jeg er en fe, som dem i eventyrerene. Jeg er prinsesse i en by ved navn Anttopia. I Anttopia hjælper vi naturen. Vi er faktisk den smukkeste by. Nogle gange hjælper vi jorden, men det er kun dem der er 80, der må komme der ned. Nå, men mor har nogle seje specielle kræfter, som jeg får når jeg bliver 40. Jeg bliver snart 20. Men min mor blev stukket at en flingsuu. Et stik fra en flingsuu, og du er død. Eftersom jeg er prinsesse har jeg så kræfterne. Du tænker nok hvad for nogle kræfter jeg har, jeg har luft, ild, vand, jord og plante kræfter. Jeg har styre på alle udover vand kræfterne. Jeg kom ved et uheld til at tryller 5 verdenskendte drenge til Anttopia, og de må nød til at tage tilbage ,ellers kommer der til at ske noget virkeligt dårligt, men hvordan kan jeg have tid til det når jeg skal krones som dronning om nogle få måneder, og min fremtids mand er en kujon.

8Likes
4Kommentarer
585Visninger
AA

3. Mor

Jeg træder forsigtig ind. Der er så mørkt, jeg kan ikke se noget. Jeg laver en lidt støre ild kugle, og kigger rundt. Der er  meget spindelvæv og helt sikkert mange edderkoper. Der er mange minder her. Mine øjne bliver blanke, jeg prøver at holde mine tåre inde. Jeg savner mor så meget. Jeg går forsigtigt hen til hendes skrive bord. Der er en mellem størelse kiste. Den er blå, lidt ligesom havet. Mor elskede havet, hun sagde at det gjorde hende afslappet, og at hun altid kunne tænke klart. Jeg åbner kisten, der er så mange smukke tegninger. Nederst i bunden er der et hjerte halskæde, og et stykker papier. Jeg tager papiret i mine hænde. Der står noget på papiret, med så smukke bogstaver. Der står:
Kære Alexandra 
Jeg er sikkert død når du læser det her. Du skal nok snart krones. Jeg ville ønske jeg var der. Jeg ved du er nervøs.Nå, men du har nok set på tegningerne af slottet, og lagt mærke til at der er et ekstra rum. Det er kun dig der kan se det, eftersom du har de der kræfter. Hvis jeg kender dig godt, er du taget ned til mit værelse. Jeg vil hjælpe dig lidt. Gå ind i mit klædeskab. Du vil se en lang gang. Hvis du vil ned til dit "mål", er du nød til at gå igennem fem små opgaver. Hvis du vil sikre dig om at du vil blive en god dronning. Skal du bare klare den sidste opgave. Som nok også er den sværeste.
Til sidst vil jeg sige at jeg elsker dig, og vil altid være i din hjerte.
Mor
Et af mine tåre rammer papiret, også kommer alle mine tåre ud. Det er som om at mine tåre løber om kamp. Det er som om at alle minderne kommer tilbage. Jeg skal nok klare missionen. Jeg tager halskæden i mine hænder og åbner hjertet. I den ene side er der et lille billede af mor, far og mig. Vi smiler alle,på billedet holder jeg en fisk i mine hænder. Jeg kan godt huske den dag.
Flashback 
Det var sommer, solen skinnede med sine varme stråler. Jeg var cirka 6-7 år. Vi var taget ud og fiske, ved vores hemmelige sted. Mor sad ved græsset og nyd solens stråle, mens far fiskede. Jeg gik ud til kanten af søen. Jeg havde fået sådan en slags net. Jeg kan huske jeg fangede en fisk. Jeg løb hen til mor for at vise min fisk til hende. Hun smilede stort til mig, og sagde " Wow skat, har du fanget den ?" Jeg nikkede som et ja, til hende. Hun tog min ene hånd og gik hen til far. Jeg løb hen til far, og viste min fisk til ham, mens jeg sagde " se far, jeg har redet en fisk fra at drukne, nu er jeg en rigtig helt". Mor og far begyndte at grine. Det var den beste dag nogensinde.
Flashback slut
Jeg begynde at grine lidt. På den anden side af halskæden, står der " Elsker dig." Jeg lukker halskæden, og låser den, så den hænger på min hals. Jeg vil aldrig tag den af. Jeg vender mig om så jeg kigger på klædeskabet. Jeg går forsigtigt der hen og åbner døren, og som mor sagde er der en lang gang. Efter at have gået i lang tid, ser jeg en kæmpe dør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...