Anttopia~ 1D (er sat på pause, ved ikke om jeg starter på den igen)

Hej. Jeg er prinsesse Alexandra, men jeg bliver kaldt Alex. Jeg er en fe, som dem i eventyrerene. Jeg er prinsesse i en by ved navn Anttopia. I Anttopia hjælper vi naturen. Vi er faktisk den smukkeste by. Nogle gange hjælper vi jorden, men det er kun dem der er 80, der må komme der ned. Nå, men mor har nogle seje specielle kræfter, som jeg får når jeg bliver 40. Jeg bliver snart 20. Men min mor blev stukket at en flingsuu. Et stik fra en flingsuu, og du er død. Eftersom jeg er prinsesse har jeg så kræfterne. Du tænker nok hvad for nogle kræfter jeg har, jeg har luft, ild, vand, jord og plante kræfter. Jeg har styre på alle udover vand kræfterne. Jeg kom ved et uheld til at tryller 5 verdenskendte drenge til Anttopia, og de må nød til at tage tilbage ,ellers kommer der til at ske noget virkeligt dårligt, men hvordan kan jeg have tid til det når jeg skal krones som dronning om nogle få måneder, og min fremtids mand er en kujon.

8Likes
4Kommentarer
591Visninger
AA

2. Filip

Filip satte sig ved siden af far, og foran mig. Han tager nogle tegninger af slottet frem. Han begynder at forklare hvor han mener festen skal være, men jeg lytter ikke. Istedet for kigger jeg på tegningerne. På et af tegningerne er der et rum, som jeg aldrig har set. Det ligner et skjult rum. Gad vide hvad der er der inde, måske er det mors gamle ting eller noget der kan lære mig at bruge mine vand kræfte. Ligemeget hvad der er, der inde, må jeg der ind. Men hvordan kan jeg få tegningen? Far begynder at rejse sig op og det samme gøre Filip. Far give Filip en rigtig mande kramer og går sin vej. Så nu er jeg alene med Filip. Jeg krammer ham og ser at nogle papir stikker ud af hans taske. Jeg trækker mig ud af krammet og siger farvel. Da han vender ryggen til mig, tager jeg chancen. Jeg snupper papirerne og kaster dem under bordet. Da han endelig går ud af rummet, kravler jeg ind under bordet. Og Selvfølgelig ligger papirerne der. Nu skal jeg bare finde en måde at komme op til mit værelse uden at blive opdaget. Jeg kan bruge fars store taske og putte dem der i. Også skal jeg bare undgå min far, og bare skynde mig op til mit værelse. Ja det er det jeg gøre. Jeg kravler ud af bordet og går hen til fars taske og putter tegningerne der i. Fars fødselsdags bliver helt klart en ny mande taske, for den her minder alså meget om en dame taske. Jeg åbner døren forsigtigt, så den giver en knirkene lyd. Jeg løber op af trapperne, så hurtigt jeg kan. Jeg løber så hurtig at jeg næsten kom til at gå ind i en tjener. Da jeg endelig er inde i mit værelse, liger jeg tasken på min seng, og tager papirerne ud. Der er nogle der banker på min dør. Så kan det ikke gå hurtigt nok. Jeg smider papirerne under min dyne. Jeg når ikke at gemme tasken da døren går op, og Filip står der " Alex har du set mine tegninger, de...... Hvad laver du med kongens taske og hvorfor er du så forpustet"  spørger Filip og kigger underligt på mig. Tænk Alex, tænk! Filip går hen til sengen, han er så tæt på at sætte sig på papirerne. Han vil nok kunne mærke papirerne, hvis han sætter sig på dem, og så vil jeg få så meget skæld ud af både far og Filip,Åhhh nej. Uden at tænke mig om, råber jeg lige pludselig  " NEJ!!!" Man kan tydelig se at Filip blev forskrækket og forvirret. Jeg vil så meget fortryde at jeg gør det her. Jeg går hen til Filip og trækker hans hovede ned til mit (eftersom han er en del højer en mig) og kysser ham blidt. Jeg trækker mig lidt fra ham og kigger ham i øjne. Man kan se at han er forbløffet. Jeg siger med min mest nuttede stemme " vil du ikke være så sød at give tasken til far, og vil du ikke også lad være med at sige at jeg havde den" jeg blinkede med det ene øje. Inde jeg kunne nå at sige "Anttopia", var Filip væk. Jeg trækker dynen væk og tager et af papirerne. Det er faktisk sjovt at indgangen til det hemmelige rum er inde i mors værelse. Vi har ikke været der inde siden mor døde.  Jeg går ud til gangen, og går igennem den lange mørke gang. Jeg har altid synes at den var uhyggelig at gå igennem. Jeg laver en lille ild kugle, så jeg bedre kan se. Da jeg havde gået et stykke tid var jeg fremme. Jeg står lidt og kigger på døren. Der er mønster rundet på kanten. Man kan se at den er gammel, men det er på en måde det der gøre den så smuk og uvurderlig. Åhhh hvor jeg savner mor. Jeg slukker ilden i min hånd og trækker guld håndtaget ned. Der lyder en knirken lyd der jeg skubber døren forsigtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...