Tidsløshed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2014
  • Opdateret: 17 apr. 2014
  • Status: Igang
En essay-inspireret lille historie om et uheld og døden.

2Likes
0Kommentarer
158Visninger

1.

Intet føles forkert, intet er forkert. Jeg savner tiden, jeg savner at have travlt. At være stresset og komme til tiden alligevel. Jeg glemmer aldrig da jeg gled, da jeg faldt og slog hovedet. Jeg lå på hospitalet i kort tid, faldt langsomt hen i mørket, mens alle dem jeg kendte græd bitre tårer. Jeg har aldrig givet døden en chance, aldrig tænkt på hvad der ville ske hvis... Hvis? Hvis hvad? Hvis man døde? Det lille ord kan stille alt i et helt andet lys. Hvis jeg døde, hvis jeg faldt, hvis jeg slog hovedet. Det lille ord, som ender med at være din skæbne. Det du siger, inden du ruller ned ad bakken, slår hovedet på en sten, og ligger bevidstløs på jorden. Ingen når at opfatte at man falder, før man ligger på jorden med et stort hul i hovedet. Jeg glemmer aldrig det skingrende skrig, som fortalte mig at enden var nær. Da jeg lå på jorden, vidste jeg at det var slut, men jeg havde aldrig forestillet mig, at afslutte livet på en så ulykkelig måde. Ikke så ung, ikke så brat, ikke uden tid til at sige farvel. Da mørket opslugte lyset, for jeg vild. Jeg vidste hverken ud eller ind. Men nu har jeg lært at acceptere min skæbne, og lade min sjæl svæve afsted i tidsløsheden. Tidsløsheden. Når den kommer, er der intet at gøre. Alt er tabt, alt er slut. Tidsløsheden slutter livet, den tager din sjæl, og efterlader din krop i de levendes verden. Den fanger dit sind, kvæler dine tanker med sin iskolde hånd. Den tager liv, bringer det videre, lader sjælen og sindet følges ad gennem mørket. Det tunge mørke, som lukker for alt lys, lader sjælene glemme deres liv på jorden. Man tror man aldrig glemmer det skæbnesvangre tidspunkt, hvor man forlader sine kære. Men mørket vil det anderledes, mørket vil have at man skal glemme, glemme hvem man var, hvad man har gjort, og hvordan man levede. Det mørke er tidsløsheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...