Still The One. (Nr. 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 7 jul. 2015
  • Status: Færdig
Pigen hedder Alexx, hendes forældre mistede hun i tidlig alder, cirka da hun var 10 år. Louis er hendes halv storebror og har en masse følelser for hende, han fandt hende på gaden og derfor tog han hende til sig. De andre drenge er en stor familie for hende. Alexx har en søn og han hedder Noah. Hun er en person, der har meget aggression, hun slår fra sig og har sine egne meninger og bliver hurtig en del sur, når tingene ikke foregår på hendes niveau. Læs med for at se hvordan det kommer til at gå hende!

4Likes
1Kommentarer
8359Visninger
AA

8. Should I tell them the truth?

 

Du fjernede dig fra ham og så hen på Niall, der sad med Noah på skødet, du smilede til dem, han gav dig et lille dræberblik, ikke noget seriøst men mere sådan et for sjovt, for han smilede bagefter. Harry gik hen og satte sig og smilede frækt til dig, som om der kommer mere.

Du tændte for fjernsynet og for en Wii, Niall havde stående på bordet under fjernsynet.
"Alexx, hvad laer du?" Du vendte dig om mod Liam. "Vi skal synge!" De kiggede med store øjne på dig. "Af hvad skal vi!?" Du smilede til dem. "Vi skal synge!" Louis' far brød lige ind. "Vel ikke os alle sammen, vel?" Du grinte af ham, for du vidste at du nok ikke kunne få dem med på den alligevel. "Neej, jeg tænkte at det skulle være drengene der skulle synge, for jeg elsker deres stemmer!" De kiggede med store øjne på dig. "Men drenge? I må ikke synge jeres egne sange!" De kiggede på hinanden og så tilbage på dig. "Okay, det er en aftale!" Svarede Niall meget bestemt.
Drengene rejste sig og dannede en gruppe lidt væk fra dig og hviskede om et eller andet, som du gerne vil vide mere om..
"Vi er lige blevet enige om at, hvis vi skal synge andre sange end vores, så skal DU starte og det SKAL være en af VORES sange!" Du kiggede lidt konkurrense artigt på drengene. "Det er en aftale bror!" Du gik hen og valgte spillet og pladrede igennem sangene der var.. Der var alle de sange der er blevet lavet i hele verden, selv danske sange, men nu kunne ingen dansk, udover dig..

*Lidt om dine forældre.*
Din mors side var fra her i England imens din fars side af familien var fra Danmark, så du kunne næsten flydende dansk, med en British accent.

Da du havde kigget alle drengenes sange igennem flere gange, begyndte du at tænke på, hvilken en kan du bedst?

 

*Senere på dagen.*

Du sad ude i køkkenet og kiggede ind i stuen, hvor folk snakkede med hinanden.
Du mumlede til dig selv: "Jeg må sige det.. Det skal ikke kun være mig der ved det! Jeg kan jo ikke holde det inde for evigt, hvad nu hvis alle begyndte at undre sig over det og spørge ind til det? Hvad nu hvis Noah vokser op og ikke ved noget om det? Så skal jeg igennem det også.. Skal jeg alligevel.. Jeg siger det og jeg gør det nu!"
Harry kom ud i køkkenet og havde ikke set at du sad der, han tog en banan og tog en bid af den, da han vender sig om og ser du sidde der og I får øjenkontakt og han smiler frækt til dig og du ser seriøst ud på ham. "Hvorfor sidder du herude? Og ikke inde hos de andre, darling?" Han satte sig ned overfor dig med bananen i hånden, du kiggede op på ham. "Jeg sidder lige og tænker og vil lige have fred." Han tog din hånd. "Hvad tænker du på, smukke?" Tanker: "Se, det er dét jeg mener! Jeg vil ikke sige det til person til person, men dem alle sammen på en gang! Så jeg gør det NU!"

"Alt og ingenting." Harry tog endnu en bid af sin banan og kiggede på dig. "Er det noget du vil snakke om?" Du kiggede ned i bordet og tog din hånd til sig. "Ja, men ikke kun for dig, men jer alle sammen! Har haft det dårligt for tiden over det her.." Harry rettede sig op på stolen og så alvorligt på dig. "Du vel ikke gravid? Er du!?" Han var helt fra den. Du fnes af ham. "Neej! Det er ikke dét der gør mig dårlig! Det er noget HELT andet! Jeg har rigeligt med at holde styr på Noah og jer 5 drenge!" Harry pustede ud, da du sagde nej til du var gravid. "Når puha! Jeg troede lige!"

Du rejste dig op og satte stolen ind til bordet. "Det her har været inde, alt for længe! Nu må det ud!" Du gik ind i stuen til de andre og Harry smed sin banan skrald ud og satte sig i sofaen med de andre drenge. "Hør alle sammen! Jeg har noget jeg gerne vil fortælle jer." Stuen blev helt tavs og de kiggede på dig. "Jeg ved I alle sammen elsker og holder af mig og jeg elsker også jer! I er min familie og jeg vil have I skal vide det her! For det vil betyde noget for hver enkel af jer! -Drengene har passet på mig og elsket mig og som I jo ved har jeg jo fået et barn med en af dem.. Jeg har ikke selv vidst hvem faren er og derfor havde Niall tvunget eller retter sagt tikket og bedt mig i går om at få det undersøgt, jeg fik det afvide og jeg har tjekket papir og det hele og har nu fundet ud af, hvem der er faren til min dejlige søn, Noah!" Alle var overrasket men samtidig spændte på hvad svaret var, de alle sammen kiggede på dig og du var nu lidt bange for at sige det, du troede ikke at det vil være SÅ hårdt og svært at sige det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...