Still The One. (Nr. 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 7 jul. 2015
  • Status: Færdig
Pigen hedder Alexx, hendes forældre mistede hun i tidlig alder, cirka da hun var 10 år. Louis er hendes halv storebror og har en masse følelser for hende, han fandt hende på gaden og derfor tog han hende til sig. De andre drenge er en stor familie for hende. Alexx har en søn og han hedder Noah. Hun er en person, der har meget aggression, hun slår fra sig og har sine egne meninger og bliver hurtig en del sur, når tingene ikke foregår på hendes niveau. Læs med for at se hvordan det kommer til at gå hende!

4Likes
1Kommentarer
8341Visninger
AA

11. "LIAM!"

Da du havde gået noget tid kunne du høre skridt bag dig, du stoppede op og så dig omkring men det eneste du kunne se, var en masse biler, nogle huse og en mand længere nede af samme stig hvor du gik, han stoppede sjovt nok også op, da du gjorde det. ”Wierd!” Tænkte du.
Personen holdte et bestemt afstand fra dig, lige meget hvor du drejede ned, gik han med. Du stoppede op igen, og personen stoppede også selv op, du blev bange og begyndte at ryste lidt.
Du bed dig i læben og kiggede dig forsigtigt tilbage på stigen og gik videre.

Fodtrinet, kom nærmere og nærmere, du begyndte at gå lidt hurtigere, imens du bed dig i læben og rystede. Der kunne jo ske hvad som helst når det kun er dig og den person på gaden.
Du stoppede op en sidste gang og kiggede dig tilbage og så personen stoppede op og kiggede på en mobil, det lignede at hun/han tog et billede af dig, du så hurtigt væk.

Du kiggede tilbage igen og kunne se noget hår dukke frem fra huen, man kunne ikke se ansigtet, kropbygningen, men det var en pige..
Tanker: ”Brunt langt hår titter frem fra den store sorte hue.. Hvem kan det dog være, der følger efter mig OG tager billeder af mig? Først troede jeg det var Harry, men da jeg så personen første gang, kunne jeg se at det ikke var Harry.. Kan det være en fan? Så vil hun nok ikke gemme sig. Eller.. Vil hun? Hvorfor går hun ikke over til mig? Eller er det ikke en fan, men en journalist? Hmm.. ELLER er det Mynte? Narh.. Hun er derhjemme med Harry, måske.. Hvem kan det så være? Eller så kunne det være en hater.. Dem har jeg en del af.. Men de plejer ikke at tage billeder af en.. Gør de? Jeg er forvirret!”

*Hos Niall*
Du låste døren op og skyndte dig ind og låste døren hurtigt igen.
Du gik væk fra døren, og op på Niall’s værelse, han var væk, du gik ned i stuen, ingen Niall.. Heller ikke i køkkenet..
Du fandt hurtigt din mobil i tasken og ringede Niall op, men han tog den ikke, men du gav ikke så let op, du blev ved med at ringe indtil han tog den, men det gjorde han ikke.
Det bankede på døren og du fik et chok, du gik hen til døren, imens du havde mobilen op til øret, du kiggede ud af udkigshullet i døren og kunne nu se, 3 drenge og den samme pige fra før, du vidste ikke om du skulle åbne.. De blev ved med at banke og stå og viskede et eller andet til hinanden.
Du gik væk fra døren og blev ved med at ringe Niall op, uden et svar, pludselig begynder de at råbe derude.
”Alexx, åben døren, vi ved du er derinde!” Du vendte dig væk fra døren og gik hel i panik.

De blev stille derude, så du gik hen og kiggede om de var væk, og det var de faktisk.. Du pustede ud og ringede Niall op den sidste gang, inden du vil gå ovenpå.
Du stod med ryggen til stuevinduet og havde mobilen op til øret, da en sten fløj igennem vinduet bag dig og du fik et stort chok at du tabte mobilen. Du vendte dig om og samlede den op og kiggede ud af vinduet. "Du skylder!" Stod der på stenen. Du lagde den på bordet og gik op på toilettet.
Du slog toilet låget ned og satte dig samlet sammen af skræk, du vidste ikke hvad du skulle gøre, du turde ikke gå derned igen.

Du sad derude i så lang tid du nu kunne holde ud at sidde derude og det var i lang tid, hvis det er dét der skal til.
Du rejste dig forsigtigt og kiggede dig i spejlet der hang over vasken, du stod og stirrede ind i dine egne øjne og begyndte at tude, du var ikke helt klar over hvad du græd for.
Tanker: ” Åhh nej! Hvad skal jeg gøre? Nu har jeg vist nogle fremmede fans, journalister, haters, what ever.. Hvor jeg, eller retter sagt, hvor Niall bor.. Han vil blive sur på mig, hvad nu hvis han ikke vil se mig igen? Ej tænk dig nu om Alexx.. Det er Niall vi snakker om.. Som om han vil blive sur.. Men hvad nu hvis det sker? Så skal du bare lade ham blive sur, han skal nok komme over sig.. Tror du? Helt bestemt.. Men den stemme lød altså bekendt.. En stemme jeg har hørt før.. Men hvem kan det dog være?”
Du havde nogle konflikter med dig selv.. Du svarede dine egne spørgsmål, ligesom Gollum gjorde i Ringenes Herrer, bare på en anden måde.
Du vendte dig imod døren, du stirrede på håndtaget.
Tanker: ”Sku’ man? Nej! Bliv herinde, hvad nu hvis de opdager dig? Så må de opdage dig. Du går ikke derud! Bliver jeg nød til, skal se om de er væk! Selvfølgelig er de væk, du svare ikke, så må de fatte du ikke er her.”
Du ragte hånden ud efter håndtaget, men en lille stemme sagde nej, men du vil gerne.
Du tog hånden til dig og gik hen til døren for at lytte om du kunne høre noget, men intet kunne du høre. ”Måske er de gået? Ja, eller så går de rundt i huset. Du ikke til meget hjælp, lille stemme!”

Du satte dig ned ved bruseren og krøb sammen i hjørnet og græd lidt endnu.
Tanker: HVORFOR!? Hvorfor lige mig? Hvorfor skal det altid gå ud over mig? Hvad har jeg gjort siden jeg fortjener det her? Hvorfor kan jeg ikke bare være en hel normal pige? Jeg vil ikke have det her liv mere! Jeg vil tilbage til gamle dage, inden de blev populære! HVORFOR!? Hvorfor skulle jeg også lige være sammen med Harry.. DET DUMME MØGSVIN!”
Alle mulige tanker fløj inde i dit hoved, negative tanker om personer, om dig selv og hele verden.

*Lidt senere*
Du sad stadigvæk i bruseren og græd.

*Det banker på toiletdøren*
”Alexx, er du derude? Hvad er der galt? Er du okay?” Du holdte op med at hyle.
Tanker: ”Der er den stemmer igen! Er det noget jeg drømmer? Er jeg overhoved vågen?”
Det blev ved med at banke og håndtaget blev trukket ned et par gange, du rejste dig op og gik hen til døren.
”Hvem er det?” Du holdte på låsen. ”Det er Liam, er du okay søde?”
Du låste hurtigt op og krammede ham med det samme. ”Jamen Alexx dog! Hvad er der sket?” Du svarede ikke, du græd stadigvæk og havde mascara over det hele i hovedet. Han holdte dig på dine skuldre og træk dig væk fra ham, du så på ham imens du snøftede.
”Hvad er der galt søde? Fortæl det hele!” Liam holdte dit hoved oppe med den ene hånd. Han havde ikke nogen trøje på, kun joggingbukser og selvfølgelig underbukser.
”Hvor længe har du siddet på det toilet?” Du snøftede. ”Lige.. Lige siden.. *Snøft* Siden jeg kom hjem fra byen ved 13. tiden.” Han lagde en arm om dig og I gik sammen ned i stuen, I satte jer i sofaen og snakkede sammen.
”Hvor- hvor længe har- har du været her?” Spurgte du stammende. ”Kom for en halv time siden, sad og så noget tv og så så jeg at der lå en sten her på bordet og undrede mig over hvor den kom fra, og spå kiggede jeg bevidst op på ruden og kom i tanke om at jeg faktisk kom efter dig." ”Led- lede efter mig?” Han smilede til dig og gav dig mobilen, du tog den og lagde den ved din anden side. ”Ja, jeg blev ringet op af Niall om at du blev overfaldet..” ”Overfaldet!?” Afbrød du ham. ”Ja.. Han tog mobilen da du ringede og det eneste han kunne høre var nogen der råbte af dig og sagde alt muligt og så ringede han til mig og sagde jeg skulle skynde mig over til dig for at rede eller finde dig og så fandt jeg kun din mobil flyde på gulvet og intet andet spor af dig eller dem der ville overfalde dig, så det skrev jeg til Niall.” Du så hel overrasket ud. ”Men.. Men.. Jeg blev jo ikke overfaldet.. Jeg løb op på toilettet for at flygte fra dem.” ”Jamen hvorfor lå din mobil så på gulvet, hvor du havde ringet op til Niall?” Du så op på ham. ”Jeg skulle vide hvor han var henne og så fik jeg det dårligt og gik i panik over at vinduet gik i stykker og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre.. Så jeg gik op på toilettet for at vente på de var gået.” Han aede dig i håret og smilede til dig. ”Dårlig? Over hvad?” Du tog en dyb indånding og pustede ud. ”Jeg troede de mennesker der bankede på, var nogle fans, journalister eller nogen af de der hater der, så jeg fik det dårligt, fordi at jeg har fulgt dem til Niall hus, så nu ved de hvor jeg befinder mig..” Han mistede smilet. ”Har du sagt det til Niall angående med vinduet?” ”NEJ!! Og det skal du heller ikke, siger det selv.. Jeg er bare bange.” ”For hvad? For Niall? Skal du skam ikke være!” Han gav dig noget papir, så du kunne tørre dine øjne. ”Jeg- jeg.. Håber bare de holder sig væk!” Han aede dig igen i håret. ”Hvis de kommer igen, så skal jeg nok være her for at beskytte dig!” han kyssede dig i håret. ”Tak- tak Liam! Ved du noget om hvad Niall laver?” Han fjernede armen fra dig. ”Øhm.. Ikke den fjerneste anelse.” Du kunne se på ham at han løg overfor dig. ”Hvorfor lyver du?” Han kiggede underligt på dig. ”Hvad mener du? Jeg lyver da ikke.” ”Jo, det kan jeg se du gør, ud med sproget, hvor er han og hvad laver han!?” Han sukkede. ”Jeg må egentligt ikke fortælle dig det, det er en hemmelighed der er imellem mig og de andre drenge.” Du så skuffende på ham. ”Bare ikke lidt af det?” Du lavede hundehvalpe blikket imod ham. ”Argh..  Okay så, men så også kun en lille smule!” ”Jaa!!" Smilede du.
Tanker: ”Endelig for jeg det afvide! Men prøv lige at se hvordan Liam ser ud! Han er bare SÅ lækker! SÅ ALEXX! Hvad er der sket med dig? Du falder for alle mulige fyre, lad være med det!”
Du smilede bare til ham igen.

*Det bankede på døren*
Tanker: ”Ej, hvem er nu det!? Jeg skulle lige til at få noget hemmeligt afvide!”
Liam gik ud mod gangen og hen mod døren. ”NEJ! DU MÅ IKKE..” Du nåede ikke at sige mere før du hørte et brag og Liam lå på gulvet. Du begyndte at skrige og gemte dig lidt bag en pude.
En mand kom ind i stuen og stoppede på den anden side af bordet og kiggede på dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...