Still The One. (Nr. 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 7 jul. 2015
  • Status: Færdig
Pigen hedder Alexx, hendes forældre mistede hun i tidlig alder, cirka da hun var 10 år. Louis er hendes halv storebror og har en masse følelser for hende, han fandt hende på gaden og derfor tog han hende til sig. De andre drenge er en stor familie for hende. Alexx har en søn og han hedder Noah. Hun er en person, der har meget aggression, hun slår fra sig og har sine egne meninger og bliver hurtig en del sur, når tingene ikke foregår på hendes niveau. Læs med for at se hvordan det kommer til at gå hende!

4Likes
1Kommentarer
8344Visninger
AA

17. I love my guys!

 

*Ved broen.*

Du gik med hastige skridt for at kunne nå det til tiden, du tog din mobil op af jakkelommen og så den kun var 13:57, dit hjerte bankede hurtigere og hurtigere jo tættere du kom på broen.
Du så tre drenge stå midt på broen ude i siden, du vidste det nok var dem, men du kunne ikke se Noah nogen steder. Dit hjerte sprang et til to slag over.

Tanker: ”Bare de ikke har slået ham ihjel eller sat ham fast et sted, uden mad eller vand..”

Du stoppede ved kanten af broen og så op på dem. Du kunne se den ene så dig og sagde et eller andet til de andre, for de vendte sig om imod dig.
”Neej se hvem der kommer der?” Sagde han lidt smart i det. De andre små grinede med ham. ”Hvor er han?” Svarede du hårdt igen, uden et smil på læben. ”Uha.. Der er vidst en der er i krigshumør?” De små grinte igen med ham.
Du gik tættere på dem, du stod nogle skridt fra dem, så de ikke gjorde DIG noget slemt. ”Du skulle bare vide.. Jeg har virkelig ikke tid tilovers for at spille kong gulerod! Kom med min søn!” Han smilede skævt til dig. Han kom helt tæt på dig og lagde sin hånd på din kind, du rørte dig ikke, du kiggede bare på ham. ”Du er blevet hård var? Det var ikke sådan som vi forlod dig.. Kan du huske vores tid sammen?” ”Kun ALT for godt, men prøver at glemme dem!” ”Husker du den første gang? Det gør jeg.. Hver dag tænker jeg på dig..” Du fjernede han’s hånd. ”Du er SÅ klam at høre på!” ”Jeg er helt tiltrukket af dig.. Men giver mig ikke så let for dig alligevel.” De andre drenge grinede lavt igen. ”Hvad skal der til for at få min søn tilbage?” Han tog din hånd og holdte den stramt om håndledet, han lagde noget i din hånd og lukkede den sammen. ”Her er lidt at tænke over skat.” Sagde han. Han gik tilbage til de andre. Du kiggede ned på din hånd, han havde lagt en lille seddel, med en lille tekst på.

Sedlen stod der:
Her er de ting du kan vælge imellem hvis du vil have din søn at se igen:
- Give os pengene.
- Give os det du ejer.
- Eller give os dit næste barn til os.

Du så ondt op på dem, de havde det største smil på læberne.
Du kom i tanke om at du ingen penge på lommen havde.. Så den kunne du ligeså godt udelukke.. Men du vil heller ikke de andre ting.. Du valgte at sige du vil give dem pengene og i det du lagde din hånd ned i lommen, så du politiet længere nede af broen der var på vej herop til. Du smilede smørret til dem. ”Jeg vil give jer pengene.” I det du var færdig med sætningen blev drengene fanget af hver deres politimand og de fik håndjern på og slæbt hen til bilerne, du gik med dem derhen.
”Tak fordi I reddede min røv lige her!” Sagde du til den mand du snakkede med tidligere. ”Vi er bare glade for at kunne hjælpe!”  Du smilede til dem. Du var lige ved at gå da politimanden stoppede dig. ”Hey.. Alexx, ikke?” ”Joo?” Du trak lidt på det. ”Jeg fik et ring fra en anonym, at De lille frøken gik rundt og slog på folk. Er det sandt?” Du gik i panik, men vil ikke sige noget. ”Jeg.. Øhh.. Kan vel ikke løbe fra det? Men det er mig..” Tøvede du.

Tanker: ”Den skiderik! Jeg smadrer ham, når jeg kommer hjem! Om det så er det sidste jeg gør!”

Du prøvede at smile, men panikken overtog dit humør, du så bange ud, nervøs ud.
”De vil få en advarsel, med en bøde oveni, sker det at vi får et opkald mere, så er det i retten, unge dame.” Du fik en seddel, der var din bøde.. Du så på den.. Lagde den ned i din lomme.. Og gik.
Du vendte dig hurtigt om igen. ”HEY!” Han så hen på dig. ”Ja?” ”Må jeg lige snakke med ham i den blå jakke?” Han kiggede hen mod bilen. ”Ja okay, men hurtigt!” ”Selvfølgelig!” Du gik hen til ham.
Politimanden der holdte ham, løsnede grebet om ham, så han ikke stak af.
Du tog fat i han’s jakke/trøje ved halsen og hev ham ind til dig. ”Hvor er min søn?” Du havde alvorlige øjne og han så lidt bange ud, men viste sin bad boy side frem. ”Inde i den hvide bil der holder derhenne.” Du kiggede derhen og tilbage på ham, du slap ham og gik derhen. ”DET ER IKKE FORBUDT AT SIGE TAK?” Du svarede ikke, du løb over gaden og hen til bilen, du kiggede ind i ruden, han sad med reb om sig og tape om munden, du åbnede bildøren og tog ham ud. ”Åh skat dog! Hvor har mor savnet dig!” Sagde du imens du forsigtigt tog tapen af han’s mund. ”Har også savnet dig mor!” Du smilede og tårer trillede ned af din kind. ”Hvorfor græder du mor?” Du så på ham og tog rebet af. ”Fordi jeg har været bekymret for dig, og har virkelig savnet dig!” Han smilede, du tog ham op og I krammede.
Du lukkede bildøren og gik.

På vejen tilbage ringede du Louis op.
”Boo her!”
”Hey dude! Hvad går du og laver lige nu?” Svarede du hurtigt.
”Ehm.. Ryder lidt op og laver lidt om i huset med Zayn.. Hvad med dig?”
”Er Zayn der!?” Du lyste helt op.
”Ja, har han været hele dagen næsten, vi har øvet den første del af dagen.”
”Hvorfor har du ikke sagt det til mig?”
”Det ved jeg ikke.. Måske fordi du ikke spurgte?” Svarede han flabet men grinte lidt efter.
”Hvor du bare flabet! Lille møg unge!” Han forsat med at grine og du kunne høre Zayn i baggrunden som også grinte.
”Måske kommer jeg over..”
”Hvorfor?”
”Fordi jeg ikke er SÅ gode venner med Liam og Niall mere..”
”Når for den da.. Hvad med Harry?”
”Ham vil jeg SLET ikke snak om!”
”Når okay.. Det vil sige der er noget galt?”
”Også i den grad!”
”Men du kommer bare over når du har tid og lyst! Tag gerne Noah med!”
”Skal jeg nok, har lige fået Noah tilbage i dag.”
”Når.. Hvor har han være henne?”
”Han.. Nej.. Det fortæller jeg dig og de andre senere!”
”Okay så søde.”
”Vi ses Boo!”
”Ses angel!” Du lagde mobilen ned i din bukselomme og så ned på Noah hurtigt og så op på gaden igen.

 

*Hos Niall.*

I stoppede op ved døren. Du så ned på Noah, han så op på dig. ”Noah.. Far og jeg er lidt uvenner.. Hvis du høre mig eller de andre råbe, skal du ikke være bange eller ked af det, vi skal nok blive venner igen! Og vi skal nok have en hyggelig dag i dag!” Han smilede og det gjorde du også.
Du tog ned i håndtaget, men døren var blevet låst.

Tanker: ”Hvorfor har han låst? Vil han ikke have mig derind mere?”

Du bankede på og I stod og kiggede ind i døren og ventede på at nogen vil åbne den.
Niall gik ud og åbnede, han så skuffet ud.
”Hej.. Hvorfor havde du låst døren?” ”Så der ikke gik alle mulige ind..” Han trådte et skridt til siden, så vi kunne komme ind.
Da du havde taget Noah’s sko og jakke af, løb han ind til Liam som sad i stuen, Niall stod i gangen ved dig.
Du tog jakken og skoene af og kiggede på ham. ”Undskyld for det tidligere søde!” Du kyssede ham på kinden. ”Det er okay skat.. Jeg fatter bare ikke du gjorde det, du har aldrig givet mig en lussing i de 4 år vi har kendt hinanden.” ”I know.. Men ved ikke hvad der sker for mig her for tiden!” ”Det okay skat.” Han kyssede dig på kinden igen. I gik hånd i hånd ind i stuen.
Inde i stuen sad Liam, med Noah på skødet, han havde det sjovt og det er altid skønt at se. Du kunne se Liam var rød på kinden der hvor du slog ham. Du fik en grim smag i munden.
Du satte dig ved Liam’s side og smilede af det de lavede. ”Undskyld Liam!” Han stoppede med at kilde Noah og så alvorlig på dig. ”Gør det stadig ondt?” Tilføjede du. ”Kun en lille smule, du ramte lige i plet.” Smilede han til dig. ”Jeg har faktisk noget til dig babe.” Han satte Noah på sofaen og Niall satte sig ved din side.
Liam rejste sig og gik ovenpå og kom ned igen med et kort/brev i hånden, han gav dig det og du tog imod det og kiggede op på ham. ”Hvad er det?” ”Du kan åbne og se, faktisk har du ikke fortjent det, men det syntes Niall du nu gør.” Du kiggede på Niall og åbnede brevet.
Det var ikke et almindeligt brev.. Det er et fan brev og det var fra Ed Sheeran.

Brevet stod der:          
Kære Alexx!
Jeg har snakket med drengene om at du er en stor fan af mig, jeg skal spille en lille koncert her snart i England og vil da gerne have DIG med!
Drengene har givet dig en VIP billet, den kan du komme bag om med, jeg vil vente på dig ved mit omklædningsrum, glæder mig til at se dig.
Vi skal nok få det rigtig hyggeligt! Du kan få dine billeder og autografer af mig, så kan jeg nyde dit selvskab, har snakket med drengene om hvordan du er, du virker som en rigtig sød pige, men glæder mig til at hilse på dig og lære dig at kende, og jeg glæder mig til at høre dig synge for mig!
Ed Sheeran xxx”

Du stivnede helt indeni, dine øjne blev store, du læste det hurtigt igennem igen og lod mærke til at der stod: ”Glæder mig til at høre dig synge for mig!”
Du kiggede sur op på Liam. ”SYNGE!?” Han smilede til dig. ”Ja.. Du skal ikke begynde at diskutere babe! Du ved og vi alle ved du KAN synge!” ”Jeg ved nu ikke om jeg vil synge for mit største idol..” ”Orgh jo du kan så skat! Det er intet problem, du kan få lov til at låne vores studie for at øve.” ”Ellers tak.. Jeg varmer bare stemmen op inden.” ”Må du også selvom babe.” ”Fatter bare ikke jeg skal til koncert med ham! Hvornår er det egentligt?” Liam og Niall kiggede på hinanden. ”Ehm.. Det vil vi ikke fortælle dig, det er hemmeligt.” Kom det fra Niall. ”Hm.. I vil bare ikke sige det!” ”Nej.. Du har ret.. Det vil vi ikke babe!”

Du kiggede på din mobil og så at Louis havde ringet, men du havde ikke hørt den.. ”Wierd” Tænkte du.
Du ringede ham op imens du satte teletobies på for Noah’s skyld.

”Hey Alexx.. Hvad så?”
”Hey Loui. Du havde ringet så jeg.”
”Ja, men det var ikke noget alligevel indtil det faktisk var noget.”
”Jamen hvad er det så?”
”Ja.. Hvornår kommer du over?” Du havde lige trykket play og Noah var hel opslugt af den sang der kommer i starten.
”Er det Teletobies jeg kan høre i baggrunden? Altså Alexx.. Hvad er det du laver!?”
”Heh. Det er Noah der sidder og ser det, jeg tænkte på om vi ikke kunne være sammen herovre? Så vi kunne have en hyggelig venne-dag?”
Louis var lidt tavs i starten. ”Hmm.. Snakker lige med Zayn, øjeblik..”
”Okay.” Du kunne høre ham snakke med Zayn, men ikke så tydeligt endda.
”Hallo.. Alexx?”
”Ja, jeg er her endnu. Hvad sagde han så?”
”Vi kommer om ikke så længe, hav popcorn klar til vi kommer!”
”Haha hvor du sød..”
”Det var ikke mig der sagde det, det var Zayn..”
”Når jamen.. Det skal jeg skam nok, siger det lige til Liam så, vi ses om lidt!”
”Ja, vi gør så.. HEY ALEXX!?”
”Ja?”
”Kommer Harry?” Du sank en klump..
Brækket kom tilbage,
”Lækkert..” Tænkte du.
”Ehm.. Har ikke regnet med han skulle gøre det..”
”Når.. Så henter jeg ham, må Perrie også komme?”
”Ja da selvfølgelig!”
”Okay ses!”

Du lagde på og sukkede dybt. Niall lagde sin hånd på dit lår.
”Hvad så skat?” Du kiggede tungt på ham. ”Zayn, Perrie, Loui OG Harry kommer over.. Og Liam? Du skal lige ud og lave popcorn, det siger Zayn..” Liam gik ud i køkkenet og gik i gang. ”Hvordan har du med det?” ”Ved det ikke.. Kan ikke være i samme rum som ham.. Ved ikke hvordan jeg skal sige det til Loui.. Han vil blive sur på mig, hvis han finder ud af det!” ”Men det kommer han jo til.” ”A HVAD!?” ”Ja.. Du har jo slået ham.. Det kan han jo ikke skjule for Loui..” Du sukkede endnu engang. ”Ja.. Men.. Hold mig tilbage, hvis jeg gør noget ved ham, lover du det skat?” Han smilede til dig. ”Selvfølgelig skat!” Du lettede og I sad og så lidt Teletobies.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...