Nedtælling - En ny verden 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 10 jun. 2014
  • Status: Igang
Frederecka Green og hendes lillesøster Erica, er blevet trukket. De og 20 andre skal overleve det som ingen andre skal. En meteor vil ramme jorden, verdens befolkning har prøvet at skyde den ned, men det har ikke lykkedes... Lige som man troede at alt håb var ude, har forskerne fundet en planet præcis som jorden.

13Likes
15Kommentarer
430Visninger

1. Kapitel 1

Kapitel 1

 

 

Jeg gnider søvnen ud af øjnene da jeg vågner, jeg sætter mig op i sengen og orienterer mig i lokalet. Det er kridhvidt med en masse jernsenge, det viser sig at være trænings-dag, som jeg fuldstændig har glemt alt om.
”Er du allerede vågnet?” jeg vender mig hurtigt om, og finder ud af at det er Erica der taler.
”Hvad med dig selv?” jeg griner stille, og hun trækker på skuldrende, hun åbner munden som om hun skal til at sige noget, da døren går op, og bliver smækket hårdt i igen.
”OP ALLESAMMEN, OP OP OP!” Er der en dame der råber,  jeg rejser mig stille op fra sengen, og en masse andre følger mit eksempel.
Damen rømmer sig, ”I dag er det sidste træningsdag,” starter hun ud,  ”Så der er en masse vi skal nå!” hun prøver at smile, med det går ikke så godt, hun ville faktisk være en del kønnere hvis hun smilede. Hun har mørkebrunt hår ned til skuldrene, og mørk hud.
"Tag tøj på, og gå ned i træningssalen, i skal være der om 10 minutter."
Vores eget tøj var blevet fjernet, der var godt nok blevet lagt tøj frem, men det var helt hvidt - ligesom alt andet i rummet.
"Hva' fanden? Hvor helvede er vores tøj!?" var der en af pigerne der råbte, hun hed vist Cerrah eller sådan noget.
"Det kan vel være ligemeget, du får ikke brug for det, på den anden planet.." 
Derefter blev hun tavs, og droppede det.
Alle skyndte sig at tage, deres tøj på, og hastede ned i salen.

Da alle stod klar i salen, klappede den samme kvinde som før, i hænderne,
"Okay, vi har en masse vi skal nå," råbte hun højt.
Ligesom de sidste par gange, ville hun dele os op i hold.
Nogle af os skulle lære at jage, andre at finde helbredende, og spiselige planter, og sidst men ikke mindst, var der dem der skulle lære at bygge, og lave våben.
For hver af de tre katogerier, var der et slags rum, med glas vægge, så man kunne se hvad de lavede derinde.

"Clara Wilson... Jagt," råbte hun, og pigen der nok hed Clara, gik hen til det rum, der var beregnet til jagt-træning.
"Beth Williams... Planter," Jeg stoppede med at høre efter, indtil der kom et navn jeg kendte.

"Erica Green... Jagt," nu kan jeg vel ikke andet, en at håbe på at komme på jagt. 
"Jason Good... Våben," igen stoppede jeg med at høre efter, jeg stod egentlig bare at ventede på mit navn, skulle blive råbt op.
Et par minutter efter, stoppede hun med at læse op, og de der var tilbage kiggede forvirret rundt.
"Resten kommer med.." Råbte hun, og gik hurtigt ud af døren, vi skyndte os efter hende, indtil vi kom til et slags vaskerum?
Vi var 4 personer, 2 piger og 2 drenge.
Pigen hed vist Sydney, eller sådan noget, mens den ene dreng vist hed Aaron, og selvfølgelig, var den anden Nathan.
"Hvorfor skal vi ikke det samme, som de andre?" Spurgte Sydney, hvilket egentlig var et ret godt spørgsmål.. Hvad lavede vi egentlig nede i det her vaskerum?
"Fordi i skal vaske op." svarede hun som om, det var det mest simple i verden.
"Og det skal vi fordi?.. " Spurgte Nathan muggent, hvilket faktisk også var et ret godt spørgsmål.. Hvorfor i alverden skal vi vaske op?
"For det første, er der jo nogen der skal gøre det, og for det andet er det jer der har spist med det!" sagde hun vredt, hun skulle til at gå, men nåede lige at tilføje,
"I ved vel hvad i skal gøre." Også smækkede døren bag hende.
Vi stod lidt malplacerede, og kiggede rundt, en akavet tavshed bredte sig, med Nathan var hurtig til at bryde den,
"Ja, jeg vasker fandme ikke op!"
"Jeg ser heller ingen grund til det, det er jo ikke fordi de skal bruge det.. De dør alligevel om en uge." Den sidste del mumler jeg, selvom det er rigtigt, føltes det forkert at sige.
Nathan glor mærkeligt på mig,
"Hvem spurgte dig?" spørger han, og kigger underligt på mig..
"Ikke nogen, med der var da heller ikke en skid der spurgte dig, og du talte alligevel"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...