Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3213Visninger
AA

12. Under stjernerne på himlen

Jeg havde været nødt til at holde mig inde hele dagen. Havde bare siddet på mit værelse med mine lektier og intet andet. Min mor og far havde - da de chokerede forlod mit værelse - taget min iPhone. Jeg havde lyst til at ringe til Justin, høre hans stemme og mærke trygheden skylle ind mod mig. Det kunne jeg ikke, derfor sad jeg bare helt anspændt og nervøst. Kunne slet ikke fokusere på  mit skolearbejde. Jeg havde også lyst til at ringe til Yasmin og tude ind i telefonen. Få hende til at komme over med alle sæsonerne af Pretty Little Liars og Gossip Girl og to bakker is. Men hun var sikkert helt vildt sur på mig nu. Jeg havde datet hendes idol i fem måneder, og havde ikke fortalt hende noget som helst. Hun ville sikkert heller ikke have troet mig. Og så var der aviserne, som jeg brændte efter at kigge igennem. I dag var det ikke på grund af konflikter i Mellemøsten, klimaforandringer eller Obamas popularitet (bare kald mig stræber). I dag var det på grund af at MIN kæreste og mig lige var blevet afsløret i at være sammen. Til sidst opgav jeg overhovedet at lave noget, og smed mig på sengen. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg lå der. Måske kun et kvarter, måske flere timer. Jeg havde ikke kigget på mit ur hele dagen. Jeg lod bare tankerne løbe løbsk. Justin ville jeg jo elske lige meget hvad. Lige så højt. Men nu da vores forhold sikkert var blevet verdenskendt efter i går, ville jeg nok ikke få lige så meget lov til at elske ham så højt. Den tanke fik tårerne til at trille ned af mine kinder igen. Mit lagen var allerede helt overfyldt med sorte mascarapletter. 
Mine forældre kom ind om aftnen. Der var mørkt udenfor. Jeg kunne se stjernerne gennem mit vindue, og ville ønske at Justin var hos mig. 
"Elinor, det er bedst at du bliver hjemme et stykke tid. Vi skal nok få styr på situationen.", sagde min far til mig. 
"Du kan ikke se ham mere, Elinor. Aldrig mere.", tilføjede mor. Man kunne se at hun havde grædt. Øjnene var røde og hævede. Ordene fik alt til at vende sig i mig. Alligevel havde jeg allermest lyst til bare at kramme hende og græde al smerten ud. Det gjorde jeg ikke. De kiggede begge på mig uden at foretrække en mine. Jeg rystede langsomt på hovedet. 
"Jeg elsker ham jo.", hviskede jeg uendeligt lavt. Min far kiggede kort på mig. Et øjeblik så jeg et glimt at medlidenhed i hans øjne, så forsvandt det. Så gik de og efterlod mig alene. 
Jeg savnede Justin. Savnede, savnede, savnede ham. 

Pling!

En lyd? Lige meget. Jeg savnede at mærke hans varm...

Pling!

Jeg rynkede panden, og rejste mig op. Lyden kom ovre fra mit vindue. Så slog det mig. Det kunne kun være en person. Jeg sprang op, og åbnede forsigtigt vinduet. Hans hoved dukkede op i vindueskarmen. Mit hjerte bankede hurtigt. Et kort sekund kiggede vi bare på hinanden, så kyssede vi helt vildt. Kunne mærke hans tunge i min mund. Han kravlede ind, og jeg lagde en finger på hans læber for at signalere at han skulle være stille. 
"Shh, baby.", hviskede jeg.
Hans blik var smertefyldt. 
"Nor, hvad gør vi? Jeg tog af sted i går og skyndt mig hjem. Har været nødt til at være inde hele dagen. Der er jo fucking paparazzier overalt. ", sagde han. Stemmen lød håbløs. Jeg sukkede. 
"Samme her." 
"Det er overalt i pressen. Elinor Hawkins, Elinor, Elinor, Elinor. Jeg tror jeg har hørt dit navn hundrede gange i dag. Scooter kommer forbi i morgen. Så finder vi ud af hvad vi gør." Jeg rystede fortvivlet på hovedet. Hvad skulle der ske med mig, med os? 
Så lyste hans ansigt pludselig op i et smil, og han tog min hånd. 
"Kom.", sagde han. Trak mig hen mod vinduet, og hjalp mig forsigtigt ud af det. Lagde sig i græsset i min have, og hev mig med. Vi flettede fingrene ind i hinandens, og kiggede op i stjernerne.
"Min far plejede altid at fortælle mig om universet.", hviskede Justin. Pegede op mod himlen. 
"Se der er Karlsvognen.". Han tegnede med sin finger en linje mellem stjernerne. Det var så utroligt smukt. 
"Gid alting var så enkelt som nu hele tiden.", sukkede jeg. Han kyssede min kind. 
"Elinor, når jeg er her sammen med dig er det hele det værd. Når jeg kan være med dig som nu, betyder alt det dårlige ikke noget. Jeg elsker dig." 
Jeg smilte, selvom han ikke kunne se det i mørket. Han havde ret. Selv når det var allermest svært med os to, var han den der fik mig til at slappe allermest af. 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Det var tolvte kapitel! Håber i kunne lide det! Vildt med næsten 60 favoriseringer og 700 visninger. 1000, 1000 tak! Skal der være mere spænding? Skriv i kommentaren!

 

- Rosa <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...