Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3155Visninger
AA

7. Unbreakable

Jeg gispede. 
"Nej.", røg det ud af mig. Så kom jeg i tanke om hvor jeg var. 
"Hvad sker der, Eli?", sagde Yasmin undrende. "Er du okay?" Jeg nikkede langsomt. Yasmin troede slet ikke at jeg intresserede mig for Justin Bieber. 
"Der er intet galt.", understregede jeg. Yasmin kiggede undersøgende på mig. Jeg prøvede virkelig at skjule mine følelser. Men spørgsmålene blev ved med at dukke op. Hvor? Hvornår? Med hvem? 
"Det er forfærdeligt! Der er så meget pres på den dreng. Der er så synd for ham. Jeg synes ikke folk skal dømme ham...", begyndte Yas, men jeg lyttede ikke. Så stoppede hun pludselig op.
"Skat, er du sikker på at... Du har været så fraværende her på det sidste. Alle mulige hemmelige opkald og aftaler... Og nu går du helt kold over at en kendt fyr, som du ikke interesserer dig for, er blevet anholdt! Har du en lidt svær tid? Er det noget derhjemme?", kunne jeg så pludselig lige høre hende sige. Hendes stemme var bekymret. Jeg kiggede på hende, og kunne pludselig mærke tårerne komme væltende. Hun forstod det slet ikke.
Hvad var der sket med Justin? Han havde lovet mig at han var færdig med den slags!
"Årh, Eli!", udbrød Yasmin, og rakte armene ud efter mig. Hun troede sikkert at jeg var ved at få et mental breakdown eller sådan noget. Frustreret trak jeg mig væk. Jeg kunne ikke klare at tale med nogen lige nu. Kunne ikke klare Yas' omsorg, når hun ikke anede hvad det drejede sig om. 
"Bare lad mig være i to sekunder, okay?", vrissede jeg og vendte mig væk. 
"Jamen..."
"Ikke noget jamen, Yasmin! Hvorfor skal du blande dig i alting? Hvorfor kan du ikke bare være ligeglad? Jeg. Har. Det. Fint.", råbte jeg pludselig, og tørrede tårene væk. 
"Fordi jeg er din bedste veninde!", råbte Yasmin tilbage. Jeg kiggede på hende. Hun prøvede bare at hjælpe mig, men hun anede jo ikke noget. Selvom det jo var min egen skyld. Jeg blødte helt op.
"Undskyld, Yasmin.", hviskede jeg, og krammede hende. 
"Det er okay. Vi snakker om det når du er klar.", svarede hun stille. Tænk at hun kunne holde det her ud. At hun kunne være så overbærende. Jeg ville ønske at jeg bare kunne fortælle hende det hele. Snakke med hende om det. Men selvfølgelig var det udelukket. 


--


Hele aftenen kunne jeg ikke rigtig koncentrere mig. Jeg grinte bare falsk, nikkede på de rigtige tidspunkter når nogen talte til mig og lod som om jeg faldt i søvn tidligt. I virkeligheden kunne jeg slet ikke sove. Jeg kunne kun tænke på ham. Jeg havde sendt ham en milliard beskeder de sidste mange timer, men han havde ikke svaret på en eneste. Havde prøvet at ringe, men mobilen var gået direkte på voicemail.  Måske havde de konfiskeret hans mobil. Politiet, altså. 


Næste morgen tog jeg tidligt hjem. Da jeg sagde farvel til Yasmin kiggede hun nærmest medlidende på mig. "Du kan bare ringe, hvis det er.", havde hun sagt.  Jeg kunne ikke klare det. 
Resten af dagen lå jeg bare i min seng. Prøvede at ringe igen og igen. Ingen tog den. Lavede lektier, men kunne næsten ikke fokusere. Midt i aftensmaden kunne jeg pludselig høre telefonen ringe oppe fra mit værelse. 
"Undskyld, den her er vigtig.", sagde jeg hurtigt, og tabte min gaffel ned på tallerknen. Mine forældre kunne slet ikke nå at protestere. Jeg styrtede bare op af trapperne. Jeg genkendte straks nummeret. Justin var ikke gemt som kontakt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle kalde ham. Justin? Nej, Yas ville bare spørge hvem det var. Skat? Igen, Yas ville være nødt til at vide det. Hun sad tit med min mobil, og omvendt. 
Jeg tog den straks. 
"Hallo?", sagde jeg hurtigt. 
"Nor, jeg er så, så ked af det. Jeg er så ked af det.", hviskede stemmen i den anden ende. Justin. Hans stemme var grødet. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. 
"Hvad er der sket?", sagde jeg bare. 
"J-jeg var til fest. Du ved, med drengene og sådan. Vi kørte hjem til mig tidligt på aftenen. Pludselig var nogen gået ud i min garage. Jeg var allerede så fuld på det tidspunkt. Jeg ved ikke hvad der skete... jeg var bare sådan lidt... du ved, fuck det hele! De spurgte mig om bilnøglerne til en af mine biler, og jeg gik ind og hentede dem. Lige pludselig kørte vi bare rundt ude på vejen. Fulde alle sammen.  Og så var politiet der. Jeg er så ked af det, Elinor. Jeg får en bøde, men det er jo ingenting. Jeg er ude nu.", fortalte han. Hans stemme var så skrøbelig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle føle. På den ene side var jeg så gal over at han havde gjort sådan noget. Men jeg elskede ham jo! Jeg elskede ham overalt på jorden. Det vi havde sammen, var helt unikt. 
"Okay.", var det eneste jeg kunne få frem. 
"Så du tilgiver mig?", hviskede han. Det lød som om han holdte vejret. Jeg overvejede det et kort sekund. Jeg havde aldrig forestillet mig at have en kæreste, der havde kørt spritkørsel. Justin var bare begyndt at betyde så meget for mig. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden ham lige pludselig. 
"Ja, jeg tilgiver dig.", sagde jeg så. "Men hvis det nogensinde sker igen, er jeg færdig Justin. Fuldstændig.", tilføjede jeg. 
"Tak Nor. Det vil aldrig ske igen. Jeg elsker dig, Nor. Det vi har sammen... det vi har, det er ubrydeligt.", sagde han. Han lød lettet. 
"Lover du mig det, Justin?", spurgte jeg. Ubrydeligt... 
"Det lover jeg. Vores kærlighed forbliver ubrydelig." 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så sjette kapitel! Vildt at der allerede er over 300 der har læst movellaen på 5 dage! Igen, 1000 tak for jeres favoriseringer, likes og kommentarer. Der kommer nyt i morgen, så følg med!

- Rosa 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...