Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3213Visninger
AA

10. Paparazzier

Jeg gik ud i solen. Omme i min baghave lå han. Og i så i bar overkrop, skal det lige siges. Ikke ligefrem noget dårligt syn. Justin Bieber. Det verdenskendte idol. Den utroligt rige sanger. Den dreng, der kunne få alle pigehjerter til at smelte med et blik. Og min kæreste. Elinor Hawkins, den pæne pige fra New Haven. Utroligt. Men det var ikke af nogen af de grunde, at jeg var faldet for ham. Jeg faldt for hans smil, hans øjne, den måde han kiggede på mig på. Rent faktisk ville alting være meget lettere, hvis han bare var en helt normal dreng. Så behøvede vi ikke at skjule vores kærlighed for nogen. Men nu var situationen lidt anderledes. 
Der var gået to måneder, siden den aften hvor jeg lå og tænkte i min seng, om vi ville kunne klare det her. Det kunne vi. Selvfølgelig kunne vi det. Han havde holdt sit løfte. Jeg var blevet bedre til at lyve uden at føle mig tarvelig. Jeg holdte mine karakterer. Yas spurgte mindre, mine forældre spurgte slet ikke. Og mig og Justins kærlighed blev bare stærkere og stærkere for hver dag der gik. Han fik mig altid til at føle mig så speciel. Som om jeg var noget helt unikt. Jeg elskede ham ubeskriveligt højt. 
I mellemtiden var jeg nået ud i haven. Han lå på et tæppe med sin iPhone 5s. 
"Grib, Ju!", grinte jeg og kastede en af de is jeg havde hentet over til ham. Han greb den helt uden kigge. Han havde det talent fra basket. 
"Tak bae.", mumlede han bare. Jeg smilte, og smed mig ved siden af ham. Det var en af de eneste gange at han overhovedet var hjemme hos mig. Min far var på forretningsrejse i en anden stat, og min mor underviste helt ind til klokken seks i dag. Jeg vidste også, at Yas havde planer med en eller anden fyr i dag, så der var heller ikke nogen chancer for at hun pludselig ville dukke op. Med andre ord: Justin kunne godt komme. 
Hegnet, der omkransede vores have var heldigvis højt. Ingen kunne kigge over. Heldet var virkelig med os i dag. 
Jeg snusede duften af ham ind. Man kunne tydeligt lugte hans Abercrombie parfume. Det var en af de ting jeg elskede ved ham. Han lugtede næsten aldrig af sved som andre drenge. 
Jeg begyndte at pakke min is op, men kunne pludselig mærke hans hånd på min kind. Forsigtigt drejede han mit hoved hen mod hans. Jeg elskede, elskede, elskede ham. Så højt. Hans læber var silkebløde mod mine, og jeg kørte hånden gennem hans hår. Grinte svagt. Jeg lagde ikke længere mærke til fuglenes pippen, bilerne udenfor hegnet og min is der smeltede i det sommerbrune græs. Det eneste der eksisterede lige nu var ham, os, vores kærlighed. Øjeblikket var perfekt. Lige pludselig begyndte havesprinklerene at køre, og jeg kunne mærke de lette dråber på ryggen. Justin væltede tilbage, og begyndte at le højt. Jeg trillede ind over ham, grinende. Langsomt kunne jeg mærke vandet trænge igennem mit lette tøj. Det gjorde ikke noget. Hans kyssede mig igen, men vi kunne ikke stoppe med grine højere og højere. Da vi endelig stoppede, kiggede han bare på mig. 
"Jeg elsker dig, Nor.", hviskede han og aede min kind. Jeg smilte, og lagde hovedet på hans skulder. 
"Jeg elsker dig.", svarede jeg stille. Kunne høre hans hjerte slå. Blev helt beroliget af lyden. Jeg kunne ligge sådan her for evigt. Med vandet dryppende ned over os. Her hører jeg hjemme, tænkte jeg. Her hører jeg til.  Pludselig skar en skinger stemme gennem den lumre sommerluft. 
"JUSTIN BIEBER! KAN VI STILLE ET ENKELT SPØRGSMÅL?", blev der råbt. Hvad?, var den eneste tanke der fløj gennem mit hoved. Jeg trak mig selv væk fra mit kæreste, og kiggede mig forvildet rundt. Lige der ved havelågen stod en mand med et kamera. Og pludselig flere og flere bagved. Det klikkede løs på deres apparater så blitzerne blændede mig.  Jeg opfattede svagt Justin rejse sig op. Han vendte ryggen til, og stormede mod huset. 
"Nor, skynd dig!", råbte han til mig. Men jeg var som lammet. Det er kunne ikke passe. Det kunne ikke være sandt. Det måtte være en mærkelig form  for drøm. Men der gik det op for mig. Det var ikke en drøm. Det her var virkelighed. Justin Bieber var blevet opdaget i bar overkrop og gennemblødt i min baghave. Og så løb jeg. Stormede efter Justin, ind i huset. Vi smækkede havedøren, og han tog min hånd. Vi løb op på mit værelse, og trak gardinet for. Justin væltede ned på min skrivebordstol, og begravede ansigtet i hænderne. Jeg satte mig forsigtigt og rystet på min seng. Intet ville blive det samme efter det her. I det øjeblik gik det op for mig, hvad jeg havde rodet mig ud i. Hvad jeg var gået ind til. Det gik op for mig, at jeg aldrig rigtig havde forstået det før. At jeg var kæreste med Justin Bieber. Jeg havde bare været kærester med Justin. Nu var der ingen vej tilbage. Lige så langsomt begyndte tårerne at løbe ned af mine kinder, indtil jeg hulkede højt. Jeg mærkede hans arme omkring mig, men skubbede ham væk. Intet ville være det samme længere. Intet. Alt havde i det sekund ændret sig.  

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så tiende kapitel! Håber i kunne lide det!

Der er ikke rigtig så mange der kommenterer og liker, så ved ikke om jeg skal starte på en ny movella? Hvis i gerne vil have at jeg fortsætter, vil i så ikke lige smide en kommentar eller give den et like? Bare så jeg ved, om folk synes jeg skal fortsætte, for så bliver jeg selvfølgelig ved!!!

Knus Rosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...