Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3221Visninger
AA

5. Overskriften

Sollyset faldt ind af mine store vinduer. Min mor havde sikkert lige været inde og rulle gardinerne op.

"Elinor, så er det op!", lød hendes skingre stemme nedefra. Jeg tog mig til hovedet og gabte. Hvorfor var jeg så træt? Jeg plejede altid at stryge syngende ned af trapperne tidligt hver morgen. Jeg vaklede ud i gangen, og hen mod trappen. Morgenbordet stod klar som sædvanlig, med en kurv med boller, syltetøj, havregryn og cornflakes, aviserne nede for enden og radioen summende i baggrunden. Jeg tog som sædvanlig en af aviserne op (bare kald mig stræbet), og skimmede forsiden. Da jeg så overskriften slog det ned i mig som et lyn: Justin Bieber set med mørkhåret pige i NYC!

Nej, nej, nej, var det eneste jeg kunne tænke. Jeg havde brugt min eftermiddag i går sammen med Justin Bieber. Det kunne bare ikke passe! Det måtte havde været en drøm. Men det var det ikke. Jeg var blevet forelsket i en af verdens mest berømte personer, og nu var der ingen vej tilbage.

"Hvorfor ser du så chokeret ud, Eli?", brummede min far. Jeg svarede ham ikke. Der var et kæmpe billede. I front kunne man se de to containere, og længere nede vores skikkelser. Mig med den brune hættetrøje, og lidt mørkt hår flagrende ud til siderne. Heldigvis var det taget langt væk fra. Man kunne se hvordan vi knugede hinandens hænder.

Så tog min far avisen, for at se hvad jeg stirrede sådan på.

"Ej, den tøs ligner jo dig på en prik!", udbrød han. Jeg snappede efter vejret. Kunne min far genkende mig? "Hun er sikkert bare tyve gange dummere, at hun lader sig lokke af en kendis som ham. Han misbruger sin berømmelse, når han går efter den slags piger. Tyve gange dummere, siger jeg dig, Elinor.", tilføjede han så. Jeg mærkede lettelsen strømme ind over mig.

"Ja,", hviskede jeg chokeret. "Tyve gange dummere."

-

 

Jeg trådte ind i bussen, og satte kurs mod de bagerste sæder. Yasmin sad der allerede.

Vi gav hinanden vores sædvanlige kindkys.

"Fortæl mig alt! Var Jason ligeså lækker som første gang? Betalte han for maden?", sagde Yas som det første. Ordene væltede ud af hende. Hun holdte en lille kunstpause. "Kyssede i?", hviskede hun. Jeg var helt fra den. Jason? Det navn virkede så fjernt nu.

"Hvad? Nej. Han var ikke rigtig noget for mig alligevel.", stammede jeg, og Yasmin kiggede skuffet på mig. Jeg mærkede et stik af dårlig samvittighed for at lyve for hende.

"Årh, baby, du skal nok finde den rigtige.", sagde hun sukkersødt og strejfede min kind. "Sæt dig nu ned!".

Jeg dumpede ned på et sæde. Lidt efter kom nogle af de andre girls. Normalt ville jeg have snakket med om manicure, den store biologiopgave, den nye, lækre vikar og den slags. Jeg ville have grinet. Men i dag var det eneste jeg kunne at stirre fortabt ud af vinduet. Jeg havde så mange spørgsmål. Drengen var jo blevet arresteret! Og hvad med Selena Gomez? De var ikke længere kærester, men der gik da stadig rygter. Men følelsen i min mave, den måde mit hjerte bankede hurtigere på når jeg tænkte på ham, følelsen af hans læber mod mine, vores hænder flettet ind i hinanden - de ting, de overskyggede på en måde alt det andet.

Min mobil brummede, og det gav et sæt i mig. Jeg havde siddet fuldstændig i mine egne tanker.

 

Tak for i går, beautiful., stod der. Intet andet. Jeg tog mig selv i at begynde at smile.

U R beautiful:)), svarede jeg hurtigt. Så stoppede bussen, og Yasmin hev mig op. En anden pige, Rebecka, tog mig under armen.

"Hvorfor så glad nu, Eli? Du har ikke sagt noget hele turen.", grinte hun.

"Hvem ved?", smilte jeg tilbage og satte kurs mod skolen. Men virkelig, den avisartikel skræmte mig. Ingen måtte finde ud af det her.

--

"Tager du med hjem til mig efter skole?", spurgte Yas mig da vi sad med vores bakker i kantinen. Yasmins var som altid fyldt med yougurt, banan og salat med kokosstykker. Mit var bare en almindelig Ceaser Salad, en Coke Zero og et æble. Normalt og kedeligt.

Lige nu orkede jeg faktisk ikke rigtig at tage hjem til Yas. Sådan havde jeg det næsten aldrig. I går aftes havde jeg været komplet lykkelig, og det var jeg stadig. Bare også ret fyldt med panik. Alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at afvise hende. Det gjorde jeg aldrig.

"Okay. Hyggeligt.", tvang jeg frem.

"Så skal du altså fortælle mig om i går, Eli. Søde, du ser altså lidt knust ud." Jeg nikkede. Hvad skulle jeg sige? At han havde været en idiot eller hvad? Lyve endnu mere?

Og nej, jeg var jo ikke knust. Jeg var bare forvirret over følelserne inden i mig. Mit hoved sagde nej, men mit hjerte sagde ja.

 

OM AFTENEN

 

Jeg havde trukket dynen helt op til halsen, og havde en halvtom kop nudler stående på natbordet. Jeg havde givet Yasmin alle mulige dårlige forklaringer om mig og "Jasons" date i går.

Jeg savnede ham nu. Justin. Savnede hans arme omkring mig. Duften af ham, tæt på.

Pludselig begyndte jeg at kunne høre små lyde mod mit vindue. Jeg farede derhen og åbnede det op.

"Åh gud!", udbrød jeg og væltede tilbage da et ansigt dukkede op. Der gik et par sekunder, før det gik op for mig at det var Justin. Han grinte.

"Oh my God, du gav mig et chok!". Jeg kom i tanke om at jeg havde peget ned mod mit hus i går, da han satte mig af for enden af vejen. Det var derfor han vidste det.

"Jeg ville lige overraske dig. Du ser godt ud.", smilte han. Jeg rystede på hovedet. Jeg havde bare et par korte, grå shorts på og en hvid t-shirt. Håret var sat op i en rodet hestehale, og min mascara var sikkert helt udtværet.

Jeg lænede mig frem mod ham, og flettede mine fingre bag hans nakke.

"Jeg har savnet dig.", hviskede jeg.

"ELINOR! Jeg kommer op og siger godnat nu!", kunne jeg høre min mor sige nede fra trappen. Jeg bakkede et skridt tilbage og rullede med øjnene.

"Det er nok bedst jeg smutter nu, så.". Med et var han forsvundet igen, og væltede tilbage i sengen. Jeg var virkelig, virkelig begyndt at kunne lide den dreng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...