Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3157Visninger
AA

11. Ikke en fejltagelse

Jeg græd og græd. Jeg kunne ikke stoppe. Hele min verden var blevet rystet, vendt på hovedet, blevet revet i stykker. Jeg kunne svagt fornemme at Justin stadig sad ved min side, men mit ansigt var begravet i mine håndflader. Hvor var vi dumme, at vi havde troet at vi kunne holde vores forhold skjult. Bare pakke det væk, og åbne det når ingen så på. Folk ville aldrig nogensinde forstå, at jeg elskede Justin. Pludselig gik det op for mig, at vi måske slet ikke kunne være sammen efter det her. At mine forældre ville blive så gale, at jeg aldrig mere måtte se ham. Jeg begyndte bare at græde endnu højere. Ville læne mig over mod Justin, men faldt bare ud i luften. Så kunne jeg mærke hans arme omkring mig. Stærke og beroligende. Mit hoved dunkede. 
"Nor, det hele skal nok gå. Jeg vil ikke lade nogen gøre dig noget, aldrig nogensinde." Han tænkte sig på alle de fans, jeg ville begynde at få dødstrusler fra når min identitet blev afsløret. For det ville den jo. De kendte jo allerede min adresse. 
"Jeg vil aldrig lade noget komme i mellem os. Husk nu, vores kærlighed er ubrydelig. Ikke?", sagde han. Stemmen var hæs, og lød som om den kunne brække over når som helst. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Jeg ville ønske at jeg bare kunne stole på hans ord. Men det var som om han ikke rigtig fortstod det. Hvor alvorligt det her var. Jeg lagde hovedet i hans skød, og han aede mit hår. Ville egentlig sige til ham, at han skulle gå. Havde brug for at tænke over tingene. Jeg kunne bare ikke. Ville sige, at det aldrig kunne fungere nu. Jeg kunne bare ikke. Jeg kunne ikke noget som helst. 
"Jeg elsker dig.", hviskede jeg så lavt at han sikkert ikke hørte det. Det var bare det eneste jeg kunne sige. For det var det eneste jeg kunne stole på nu. At jeg elskede ham. 
Mit hoved dunkede, og jeg lukkede øjnene. Stille og roligt stoppede jeg med at græde. Trak vejret dybt. Til sidst faldt jeg i søvn i hans arme. 

--

"Elinor! Elinor Hawkins, vågn så op!", hørte jeg en fjern stemme sige. Et skarpt lys skar mig ind i øjnene, da jeg åbnede dem, og jeg rullede om på siden. Ville bare sove for altid. 
"Elinor, nu kommer du op!", insisterede stemmen, og jeg missede med øjnene. Åbnede dem til sidst, og satte mig langsomt op. Mit hoved gjorde ondt. Det var solen der skinnede ind på mit værelse. Hvad skete der. Min far stod for fodenden af min seng, og min mor sad på kanten. Hun tog min hånd og gav den et klem. Jeg skævede til mit vækkeur. Halv ti! Hvordan havde jeg kunnet sove så længe? Heldigvis var det jo sommerferie, så jeg ville ikke komme for sent.
 Så gik det op for mig. Hvad der var sket i går. Min hals snørede sig straks sammen. Oh no. Hvor var Justin nu?
"J-jeg ved...", begyndte jeg, men min mor afbrød mig. 
"Tag det roligt skat. Der er ikke nogen der bebrejder dig noget. Vi har allerede ringet til aviserne og sagt, at de har fået fat i den forkerte pige og det forkerte hus. Da vi kom hjem i aftes lå du heroppe. Der var paparazzier. I nyhederne hørte vi, at Justin Bieber var blevet opdaget sammen med en pige kaldet Elinor Hawkins. Selvfølgelig fik vi et chok putte, ligesom du måtte have gjort. Det er utroligt at nogen kan foretage sådan en fejltagelse. Den rigtige pige bliver sikkert snart fundet.", sagde min mor smilende. Hun så træt ud. Jeg stirrede bare uforstående på hende. Mine forældre troede simpelthen ikke på det. De troede ikke at det kunne være mig. Jeg overvejede om jeg skulle fortælle det eller lade være. Men de ville jo alligevel finde ud af det. Det ville blive bevist, at det var mig. Så ville de sikkert blive endnu mere gale. Da jeg var lille sagde de altid til mig, at hvis jeg havde gjort noget dumt var det allerbedst bare at fortælle sandheden. De ville bare blive surere, hvis jeg løj. 
"Mor... Det er mig. Jeg er Justin Biebers kæreste.", sagde jeg hurtigt og kiggede ned i dynen. 
"Skat, du er bare træt...", begyndte hun, men jeg afbrød hende. 
"Mor, stop." 
"Eli, rolig nu. Lig dig i sengen og sov lidt mere.", sagde hun roligt og tog fat i min arm. Jeg rev den løs. "Elinor, slap så af!", udbrød min far. 
"JEG ER JUSTIN BIEBERS KÆRESTE!", råbte jeg til sidst. Tårerne begyndte at strømme ned af mine kinder igen. Min mor kiggede undersøgende på mig. Så var det som om hun tabte underkæben, og bare sad med helt åben mund. Hendes hænder fløj op foran den i et gisp. Hun begyndte at græde højt. Min far stod bare som stivnet nede for enden. Hans pande var rynket. 
"Elinor, passer det?", hviskede han lamslået til sidst. Jeg nikkede hulkende. 
"Alt kommer til at ændre sig for dig nu, Elinor. Alt.", sagde han så, og bekræftede det jeg allerede vidste.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

11. kapitel! Håber i kunne lide det, og ikke syntes det var alt for kedeligt. Der skal nok komme mere spændning i de næste kapitler! Fortsætter på historien, da der er ret mange der har skrevet og liket, 1000 tak for det. 

Knus Rosa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...