Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3151Visninger
AA

4. Det første kys

Justin rejste sig pludselig op. 
"Det er bedst vi smutter nu, Elinor." Han tog fat i mit håndled, og trak mig med hen mod toiletterne. Pigerne fulgte efter. Den ene var begyndt at græde. Jeg kunne ikke sige noget. Hvad var det lige der skete her? Den tilfældige dreng jeg havde mødt på gaden var Justin Bieber. Nu ville jeg ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, og lade være med at gå ind i den butik. Nu var jeg jo blevet forelsket i drengen, og det kunne der ikke rigtig sådan lige laves om på. Yasmin ville gå i chok, hvis hun så mig nu. Jeg kunne ikke fatte det. 
Han hev mig ind på mandetoilettet. Der stank forfærdeligt. Jeg gjorde ikke modstand, kunne ikke. 
Lige pludselig var vi låst inde. Et sekund skælvede jeg af angst, før det gik op for mig hvad han ville. Der var et tonet vindue derinde, som Justin hurtigt fik åbnet. Han lod mig kravle først ud og fulgte selv efter. Vi kom ud i en mennesketom gyde uden butikker. 
"Kom," hviskede han lavt og gik i retning mod to containere. Han var lynhurtig til at kravle op på dem, og tog min hånd for at hjælpe mig op. Da vores hænder mødtes, begyndte jeg at trække vejret hurtigere. Hvor var det surrealistisk det her. Jeg sad på en container med Justin Bieber. 
Så kom jeg til mig selv, og kom i tanke om hvad han havde gjort. Løjet for mig. Jeg kom også i tanke om hvem han var. Lidt af en badass. Ikke en mine forældre, eller mig selv, ville kunne acceptere som kæreste.
"Hvad har du gang i?", udbrød jeg vredt. Som sagt - folk opfatter mig altid som selvsikker selvom jeg ikke er det. 
"Elinor...", sagde han og lagde sin hånd på min arm. Jeg trak min den til mig, selvom jeg havde lyst til at lade den blive. Det gik bare ikke det her.
Han tog sine solbriller af igen, som han hurtigt havde taget på inde på cafeen, og skubbede hætten tilbage. Nu kunne jeg tydeligt se det. Se hans sande jeg. 
"Hvad havde du regnet med? At jeg ikke ville finde ud af det?", vrissede jeg. "Jeg er den der er skredet!". Jeg skulle lige til at hoppe ned fra containeren, men han stoppede mig. 
"Lad mig lige forklare det!", sagde han så, og jeg kiggede afventende på ham. 
"Alle piger der ser mig, skriger og græder. Jeg vil aldrig kunne være kærester med en almindelig pige. Jeg vil aldrig vide, om hun bare gør det fordi jeg er berømt. Jeg lagde mærke til dig derinde. Hvor køn du var. Så begyndte vi at tale. Du anede ikke  hvem jeg var! En pige, der kunne lide mig og ikke anede hvem jeg var. Det var helt fantastisk, Elinor. Jeg... jeg er vild med dig."
"Hvad ser du i mig?", mumlede jeg lavt, for det vidste jeg virkelig ikke. Mig, Elinor Hawkins, en helt normal forstadspige.
"Jeg ser dine smukke øjne, dit grin, den selvsikre attitude. At du tør tage det første skridt.", svarede han hurtigt. Jeg kunne ikke lade være med at smile.
"Så, please, vil du ikke nok give mig en chance til?", spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. Jeg overvejede det kort. Det kunne godt være, at han var Justin Bieber, og at han havde løjet for mig, men det ændrede ikke på at jeg var blevet fuldstændig forelsket i ham. 
"Jo.", svarede jeg kort. Følte nærmest at jeg druknede i de der brune øjne. 
Så tog jeg hans hånd. Det var som den dag i butikken. Hvor vi bare var helt stille. Alt var komplet perfekt. Hans ansigt kom tættere og tættere på. Det skulle ske nu...
Pludselig begyndte jeg at høre lyde, der kom tættere på. 
"Justin Bieber? Kan vi få et billede?", blev der råbt langt væk fra. 
"Fuck.", hviskede Justin og trak sig væk. Hurtigt hev han sin hættetrøje af. 
"Tag den her på. Følg efter mig!", sagde han i det han hoppede ned fra containeren. Jeg fulgte efter ham. Vi løb længere ned af gyden, indtil vi kom ud på en af de store gader. 
"Lort!", mimede Justin og trak mig med derud. "Hold hovedet nede!", sagde han højt og jeg nikkede. Det her føltes så uvirkeligt. 
"Taxi! Taxi!", kunne jeg høre Justin råbe. 
Lige pludselig sad vi i en taxi. Jeg kiggede ned, og opdagede at vores hænder var fulstændig flettet ind i hinanden. Justin kiggede også ned, og smilte. Så begyndte han lige pludselig at grine helt vildt. Han kunne ikke stoppe. 
"Hvad, Justin? Hvad er der?", grinte jeg. 
"Sikke en første date at invitere en pige ud på var? Ud af vinduet på cafeen, og flugt fra fans og paparazzier. Ikke lige drømmedate, hva?", sagde han smilende. 
"Det kan man ikke sige, men det har da været... anderledes?", grinte jeg. Sådan snakkede vi hele vejen hjem. Virkelig, det var som om at når man bare sad sådan her med ham, betød berømmelsen ingenting. 

SENERE

"Argh, hvorfor vinder du hele tiden?", udbrød Justin og smed controlleren fra sig. Vi spillede GTA. Mig og Yasmin spillede det altid, det var derfor jeg var god. Det var Yasmin der havde det. Så unormal var hun. Jeg grinte, og faldt tilbage i sækkestolen. Han havde taget mig med hjem til hans hus. Turen var lang, men den gik alligevel hurtigt. 
Jeg var målløs, da vi kom derhjem. Kunne ikke få et ord frem. Det var enormt, et større hus end jeg nogensinde havde set før. Swimmingpools, dyre biler i garagen, en million badeværelser... man kunne blive ved. Men vi havde haft det sjovt. Ingen kys eller noget. Bare playstation, snak og en film. Den var plat, men han lagde armen om mig. Der var jeg virkelig sikker på, at jeg var ved at få et heart attack. 
Før jeg lærte ham at kende havde jeg alle mulige fordomme. Nu var de forsvundet. Han var så sjov, sød, betænksom at det overskyggede alt andet. Men helt ærligt! Jeg kunne lige forestille mig overskrifterne: Elinor Hawkins, pæn pige fra New Haven hænger ud med Justin Bieber!

 

Da jeg lå i min seng den aften kunne jeg ikke sove. Jeg havde kysset Justin Bieber.

Han havde selv kørt mig den lange tur hjem, og sat mig af for enden af vejen. Så havde han lænet sig frem, og vores læber mødtes. De var så uendeligt bløde. 
"Jeg skriver senere.", hviskede han i mit øre lige i det jeg gik ud af døren. Lige der var jeg ligeglad med om han havde røget eller kørt street race. Fuldstændig. Lige der var hans læber mod mine det eneste i verden, der betød noget. Jeg havde omfavnet min mor da jeg kom hjem og endda givet mit far et kompliment af bare glæde. Havde hoppet opad trappen til mit værelse, og skulle lige til at skrive til Yasmin. Så kom jeg i tanke om det: Jeg kunne ikke fortælle det her til nogen, selv ikke Yas. Ingen måtte vide det her. Det ville ødelægge en del for både mig og Justin. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så tredje kapitel! Tusind tak til jer der har favoriseret, liket og kommenteret. Det er vildt fedt på min første dag på Movellas! 

Hvad tror i der sker næste morgen når Elinor vågner? Få svaret i næste kapitel!

 

- Rosa

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...