Unbreakable {Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 31 maj 2014
  • Status: Igang
Da den pæne forstadspige, Elinor, møder en mystisk fyr i en tøjbutik i New York, som hun falder pladask for, har hun ingen ide om at det i virkeligheden er det styrtende rige og ultra berømte teenageidol Justin Bieber. De bliver forelskede, men kan Elinor klare presset fra journalister og paparazzier? Og hvad med Selena, Justins eks? Og ikke mindst, kan Justin og Elinor holde deres løfte til hinanden, om at deres kærlighed skal vare for evigt og være "unbreakable"?

47Likes
69Kommentarer
3214Visninger
AA

18. Den perfekte kjole

Det var Selena, der i døråbningen. Alt for akavet, var min første tanke. Justin lå over mig, og jeg var halvnøgen. Jeg puffede ham væk med to hænder i hans bryst, og trak dynen på sengen op over mit bryst. 
"Oh." Den lille lyd slap ud over hendes læber. Justin stod op nu. 
"Selena...", begyndte han. 
"Bare stop. Det er okay. Men helt ærligt. Hvorfor, Justin? Hvorfor? Hvorfor hende?", hviskede hun. Jeg kunne se hendes øjne glinse. Hun var helt sikkert ved at græde. Jeg hadede måden hun omtalte mig i tredje person på. Justin svarede ikke de første mange sekunder. 
"Fordi jeg elsker Elinor.", sagde han bestemt. Der kom noget hårdt frem i  Selenas blik. 
"Jeg fortryder hvert sekund jeg spildte på at elske dig, Justin!", snerrede hun og snurrede rundt på hælen. Smækkede døren hårdt efter sig. Justin kiggede straks over på mig. 
"Nor?", sagde han lavt.
"Ja?", svarede jeg, helt lammet efter den mærkelige situation. 
"Vi skal nok klare den. Vi klarer den lige meget hvad. Vores kærlighed bliver ved med at være ubrydelig. Lige meget hvad.", sagde han. Han havde hele galakser af håb og drømme i øjnene. Eller måske var det bare min øjne, der spejlede sig i hans. 

2 MÅNEDER EFTER 

Jeg kiggede ud af de store panoramavinduer, vi havde i vores spisestue. Rodede rundt med gaflen i kartoffelmosen og det møre kød, indtil min mor sendte mig et strengt blik. Jeg hadede  kartoffelmos og jeg hadede oksekød. 
"Har du planer senere?", smilte min far. Jeg smilte tilbage. Heldigvis var vi blevet gode venner i løbet af den sidste måned. Ingen havde sagt undskyld, men episoden med at jeg var stukket af og kørt galt var langsomt gået i glemmebogen. Mine forældre var langsomt begyndt at acceptere mig og Justins forhold. De var ikke vilde med det, og ville helller ikke have at jeg skulle se ham alt for tit. Men de accepterede, at han var min kæreste.  7 måneder havde vi været sammen, og det så ikke ud til at stoppe. And I think I'm going to love him for a long, long time, som jeg med et mærkeligt smil havde skriblet ned i bunden af mit danskhæfte i dag i skolen med tankerne på Justin.
"Ja, skal på stranden med Yas.", svarede jeg og tvang mig selv til at sluge en mundfuld kartoffelmos. Skar en grimasse, da den klistrede klump sad fast i halsen. 
"Hyggeligt.", sagde min mor. Hun var heller ikke sur længere. 
Så rejste jeg mig og tog den halvtomme tallerken med mig. Råbte et 'tak for mad' på vej ud af døren. Ude i entreen svang jeg min taske over skulderen og satte kurs mod busstoppestedet. Jeg skulle ikke på stranden med Yasmin. Justin havde inviteret mig ud, hvorhen anede jeg ikke. Min mobil gav en lyd fra sig. Jeg fiskede den op af lommen i min trenchcoat. Nor, planerne ændret, var de første ord. Jeg rynkede panden. Beskeden var fra Justin, og han havde aldrig aflyst en date før. Jeg låste min iPhone op for at se resten af beskeden. Mit hus klokken seks. Tag fint tøj på. Elsker dig, Justin., stod der i resten, og nu klarede mit ansigt op i et blændende smil. Jeg ringede straks Yasmin op, idet jeg snurrede rundt og gik tilbage mod huset. Hun tog den ved første ring. 
"Y, kan du hente mig? Vi skal på shopping!", sagde jeg overgearet og spildte ikke tid på at sige hej. 
"Klart. Hvad er grunden, Eli?", kunne jeg høre hende sige. 
"Jeg tror jeg skal til fest med... du ved.", hviskede jeg og kunne straks høre hende hoppe rundt af spænding. 
"Er der om fem.", udbrød hun, og to sekunder efter kunne jeg høre døren smække i den anden ende, før jeg lagde på.  

--

Yasmin parkerede sin lille Audi foran indkøbscentret. 
"Let's go, princess.", smilede hun, og trak mig med ud af bilen. Arm i arm gik vi hen mod centret. 
"Jeg. Kan. Ikke. Fatte. Det.", sagde hun da vi var kommet ind af svingdørene. 
"Det kan være at du møder alle mulige kendte!", fortsatte hun. Jeg nikkede grinende og satte kurs mod en butik med gallakjoler. Lige så snart vi kom ind satte Yasmin den Starbucks smoothie hun havde i hånden fra sig på et lille bord, og strøg hænderne over de mange kjoler, den hang rundt på bøjler i hele butikken. Hun rev straks en skrækkelig sag ud. Den var grøn og pyntet med små stofblomster og -stjerner i alverdens farver. Hun sugede kinderne ind, formede hendes lyserøde mund i et kys og skød hoften ud. 
"Hvordan ser jeg jeg ud?", sagde hun påtaget alvorligt og løftede et øjenbryn. 
"Yas, Yas, Yas!", grinte jeg og begyndte at bladre i gennem et hav af smukke gallakjoler. En var for kort, den næste for lang. For poset, for stram, for farverig, for kedelig. Ingen af de flere hundrede kjoler var helt perfekt. Til sidst sad jeg træt i en stor, rød lænestol mens Yasmin hev kjole efter kjole frem foran mig, hvorefter jeg igen og igen sagde nej. Til sidst, da jeg fraværende sad og kiggede ud af et stort vindue ud til centret bag hende, fik jeg øje på mannequinen ved siden af det. Den var iført den smukkeste kjole, jeg nogensinde havde set. Den var hvid. Stram og stropløs for oven. For neden væltede den ud i et skørt, der var dækket af små, skinnende sten i gyldne farver. 
"Wow. Yasmin, se.", hviskede jeg og satte kurs mod mannequinen. Yasmin, der stod med en himmelblå kjole med mærkelige flæser forneden fulgte efter mig. Forsigtigt tog jeg kjolen af, og satte kurs mod prøverummet. Kjolen var ekstremt blød indvendig, og den  gled så let som ingenting op af min slanke krop. Forsigtigt mødte jeg mit eget blik i spejlbilledet. Den sad perfekt. Jeg trak forhænget fra, og Yas' hænder fløj op til munden. 
"Wauw, Elinor, du ser... fantastisk ud!", sagde hun. Jeg snurrede rundt, og opdagede at de små sten spejlede sig i alle omverdenens farver når man gjorde det. Kjolen var intet mindre end perfekt. Nu var der bare en ting der manglede. Jeg fandt hurtigt prissedlen, og mit hjerte bankede hurtigere. 300 dollars. Meget mere end jeg nogensinde kunne have råd til. Jeg dumpede ned i stolen ved siden af Yasmin. Skuffelsen væltede ind over mig. 
"300 dollars, Yas. Det har jeg jo ikke råd til.", sagde jeg irriteret. Et smil bredte sig ud over Yas' ansigt, og hun tog et lille skilt op der sad på et af kjolestativerne. Hun slog let på det med pegefingeren. 
"Halvtreds procents rabat på alle kjoler i butikken, darling.", grinte hun og jeg åndede lettet op.  

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så 18. kapitel! Håber i kunne lide det. Der kommer mere spænding i næste kapitel, når de skal til festen, hvis de altså skal... Måske involverer det Selena? Som sagt stopper jeg ved 20. kapitel og fortsætter med en toer, hvis movellaen når op på hundrede likes. Vildt at 'Unbreakable' er oppe på over hundrede favoriseringer. 1000 tak!

- Rosa 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...