My life

Miley bliver smidt ud af sin skole så hun flytter til Rosewood for at gå på Colby High. Hendes forældre var svindlere og døde på en af deres missioner Så Miley passer sig selv. Hun har haft et hårdt liv så ingenting rører hende, hun bliver ofte kaldt bad girl og hun ved det godt.Hvad sker der når hun møder bad boy JUstin bieber. Vil de bukke under for deres ry og finde sammen eller vil de blive ved med at slås*læses på eget ansvar*

8Likes
2Kommentarer
348Visninger
AA

2. kapitel 2

Mileys synsvinkel

Jeg går videre hen ad gangen og er stadig lidt glad for at sætte ham der drengen på plads. Han skal ikke tro at han er noget. Jeg ser ind dør hvor der står fysik på. Jeg braser ind af døren og alle kigger forskrækket op. Jeg kigger rundt i klassen og går ned til en ledig plads. Fedt den er ved siden af ham der drengen fra ude på gangen han må også være kommet for sent i skole. Læreren kigger strengt på mig og siger "Du er ny så jeg vil råde dig til ikke at komme for sent, men fortæl nu lidt om dig selv." Ha som om jeg ikke har hørt den før. "jeg hedder Miley." siger jeg ligegyldigt. jeg gider ikke at til at fortælle hele min livshistorie. Læreren kigger utilfreds på mig og siger så "Kan du fortælle lidt mere om dig selv." Så flabet som jeg er siger jeg "Ja selvfølgelig, jeg hedder Miley Cyrus." jeg lægger ekstra tryk på Cyrus bare for at irreterre hende. nogle fra klassen griner men hoder hurtigt mund da læreren kigger strengt på dem. "Jamen Miley Cyrus jeg hedder Ms. morgan og du har sikkert været oppe ved inspektøren så du kan vel godt finde derop igen." siger hun og laver en håndbevægelse hen mod døren som siger at jeg skal gå op på kontoret nu. Jeg smiler bare og siger "Ej tusind tak, du har lige redet mig fra to fysik timer god damn jeg er lettet. vi ses alle sammen hav nu nogle rigtig dejlige fysik timer. see ya." Det er sjovt at se deres ansigter, nogle hvisker badgirl. Som om jeg ikke kan høre dem, så bliver man sgu da ikke dummere. jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at gå op på kontoret så jeg går bare ud på parkeringspladsen. jeg kigger på min mobil og ser om der er noget nyt fra CIA. Jeg har hagget mig ind i deres sporingssystem så jeg kan se om de er i nærheden. Jeg magter ikke at have dem på nakken. De har altid ledt efter mig men de kan aldrig finde mig. Der var en gang hvor de var lige ved at finde mig men jeg flyttede bare hurtigt. Klokken ringer og alle kommer ud på parkeringspladsen. Jeg regner ikke med at der vil komme nogle hen til mig så jeg sidder bare og kigger ud i luften. der er en der prikker mig på skulderen. jeg vender hovedet og ser ham der drengen fra gangen han siger "Du tror rigtig du er noget hva." Jeg griner bare falsk og siger "nej jeg ved det." Han bliver helt rød i hovedet af vrede og hvæser "sådan skal du ikke tale til mig, ved du overhovedet hvem jeg er." Jeg griner endnu mere og siger flabet "ja du er en taber der tror han er noget , men jeg ved nu ikke helt hvad dit navn er. Mit er Miley men det ved du jo allerede." han bliver endnu mere vred og råber til nogen af sine venner. De kommer herhen, de er begge okay høje og meget muskelløse jeg ved at de er stærkere end mig hvis de vil tæske mig, men jeg kan ved at jeg ikke behøver styrke til at vinde over dem. Altså jeg har flygtet fra CIA hele mit liv så jeg er rimelig god til at slås, faktisk ikke rimelig god men fantastisk, så jeg kan let slå dem. Drengen fra gangen siger "hende her skal virkelig spille så sej så jeg kunne faktisk godt se hende tigge om hjælp." han griner de andre kigger forstående på ham og kommer hen mod mig. de tager fat om en arm hver og holder mig. Drengen kommer hen imod mig "jeg hedder Justin bare så du ved det når du vil sige søde søde Justin for at jeg ikke gennemtæver dig." Justin kommer længere jeg siger flabet "kunne du ikke have tævet mig på gangen. Skulle du lige have dine venner med bare for at være på den sikre side. jeg kan så kun sige til dig at det var et dumt valg. Jeg ved at du stadig ikke kan tæve mig med dine venners hjælp så hvis jeg var dig ville jeg hellere have blive tæsket på gangen istedet for at blive til grin for alle dem der er her." jeg kigger mig rundt for at understrege min pointe med at der er rigtig mange mennesker der vil se ham blive til grin.han tager sin knytnæve tilbage og hamrer den mod mig. Lige inden den vil ramme mig dukker jeg mig med alt min kraft da hans venner stadig har fat i mig. Det lykkes og han slår ud i luften lige over mit hoved. jeg kaster mig igen opad og med mine arme bagefter mig. Jeg slår mig arme op i hans venners ansigt så de slipper mine arme. jeg går om på siden af dem og sparker dem så hårdt i knæhaserne at de falder sammen. justin kommer hen mod mig og slår ud efter mig. Jeg skynder mig at tage hans arm og vride den rundt så han skære ansigt i smerte. Jeg bruger min fordel sparker benene væk under ham. Alle tre bliver i jorden med rystede ansigter. Justin er dog hurtig til at komme på benene men de andre bliver bare liggende. JUstin vakler lidt og kommer langsomt hen imod mig. Jeg siger "a a det tror jeg ikke du vil. Kan du se på dine venner de vrider sig smerte over mig., og ud fra at jeg lige har slået jer alle tre i jorden på 20 sekunder håber jeg for dig at du er noget klogere end at prøve igen." Jeg smiler flabet da han kommer videre hen til mig og siger "Som du vil." han er helt henne ved mig og slår igen ud efter mig. Jeg tager igen hans arm og vrider den rundt og sparker igen benene væk under ham. Han bliver liggene denne gang jeg smiler og siger "Virkelig det samme trick to gange det er næsten værere end at du bliver slået af en pige." Jeg griner hånligt af ham og sætter mig hen på en bænk og kigger igen ud af luften. Jeg kan mærke alles blikke på mig men jeg er ligeglad bare de ikke snakker til mig så kan de rende mig

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...