My life

Miley bliver smidt ud af sin skole så hun flytter til Rosewood for at gå på Colby High. Hendes forældre var svindlere og døde på en af deres missioner Så Miley passer sig selv. Hun har haft et hårdt liv så ingenting rører hende, hun bliver ofte kaldt bad girl og hun ved det godt.Hvad sker der når hun møder bad boy JUstin bieber. Vil de bukke under for deres ry og finde sammen eller vil de blive ved med at slås*læses på eget ansvar*

8Likes
2Kommentarer
353Visninger
AA

1. kapitel 1

Mileys synsvinkel

Jeg sidder nu i et klamt gammelt tog. Det lugter af mug og sved. Jeg ved godt at det er min egen skyld for det er mig der har bestilt billetten men der er intet jeg kan gøre. Jeg har ikke råd til andet. Jeg har boet alene i forskellige gamle skure lige siden jeg var ni. Mine forældre døde så jeg havde intet valg. Jeg vidste at mine forældre var svindlere og det var derfor de døde. Der var en CIA agent der skød dem på en af deres missioner så Staten ville bare sende mig på et usselt børnehjem indtil jeg ville blive gammel nok til at komme i fængsel. Så min bedste mulighed var at passe på mig selv. Nu er jeg seksten så jeg går i High school. Jeg har selvfølgelig skiftet navn så CIA ikke kan finde mig. Så jeg kan leve nogenlunde normalt. Jeg er lige blevet smidt ud af Eastern High så jeg er på vej til Colby High som ligger i en lille by ved navn Rosewood. Ved det, nederen navn, så det kan vel kun være en nederen by. Men det er som det er. Det er sikkert en skod skole men det er den billigste skole i Kansas, og jeg har fundet et skur som jeg kan bo i. Jeg har aldrig været den populære i alle de skoler jeg har gået på. Og jeg har en lang liste. jeg har været på ni forskellige skoler. Toget laver den kendte ringetone og siger "Næste station Rosewood". Endelig, jeg har kørt i fem timer. Det er lang tid når mand sidder ved siden af en mand der læner sig op af en og savler, og det værste af det hele stinker af sved. Jeg rejser mig op, og tager min taske – som er en netto indkøbspose. Jeg prikker til manden ved siden af mig. Han grynter og åbner øjnene. ”hvad vil du” hvæser han. ”jeg vil ud” siger jeg flabet. Han bliver bare siddende og gør ikke anstalter til at gå. ”har du et problem eller er du bare døv” siger jeg, og smiler falsk. Han rejser sig langsomt op. Da jeg går ud stirrer alle på mig. Jeg er vant til det jeg er ikke ligesom alle andre. Jeg gider ikke være høflig overfor fremmede mennesker. Hvorfor skulle jeg? Jeg møder dem jo aldrig igen.

 

Jeg går ind af døren til skuret. Dør er måske ikke det helt rigtige ord nærmere rådden-træplade-sat-for-en-åbning. Det her skur er meget ældre og meget mere faldefærdigt. Der er skimmelsvamp på væggene og der lugter af mug. Nå det er som det er. Jeg må bare få pakket ud jeg skal allerede starte i skole i morgen. Men inden jeg kan nå at pakke bliver jeg nødt til at lave et toilet. Jeg går rundt i skuret og finder så nogle brædder og søm og hammer. Så er det vel bare at gå i gang. Jeg går ud i haven og starter med at lave bund og top fundamentet og sætter så brædder i. Jeg går ind i skuret og finder en skovl. Jeg går så ud og graver et hul i jorden. Så er den klaret.  Nu kan jeg gå ind og pakke ud. Det er ved at blive mørkt. Jeg har tændt min lommelygte, så myggene kredser om mig, men jeg ligger næsten ikke mærke til dem fordi jeg er så træt at jeg falder i søvn på nul komma fem.

 

Jeg står op næste dag og tager tøj på – en pink crub top, lyse cowboys shorts og en læder jakke. Klokken er lidt over halv ni da jeg går ud af skuret og går mod skolen. Jeg ved at jeg vil komme for sent da skolen allerede starter kl otte, men det rager mig en høstblomst. Jeg går cirka i ti minutter. I min gamle skole skulle jeg gå i næsten en time for at komme i skole – også en grund til at jeg næsten aldrig var der. jeg går ind på parkeringspladsen. Klokken er halv ni så næsten alle pladser er optaget. Jeg går ind på skolen og ned af den lange gang. Jeg ser mig rundt og ser en dør hvor der står kontor. Jeg gider ikke til at banke på så jeg går bare ind. Skoleinspektøren kigger forskrækket op, men kigger så alvorligt på mig. ”Du må være Miley Cyrus, du kommer for sent”. Jeg kigger på hende og smiler flabet ” Jeg ved det og jeg er ret så ligeglad”. Hun bliver mere alvorlig i blikket og hele hendes ansigt strammes utroligt at nogen kan se så grim ud. Jeg vender mig om og vil til at gå da hun siger ”Jeg vil ikke høre den tone og i morgen kommer du til tiden”. Hun rækker mig en stak bøger og et skema. ”Her er dine bøger og et skema”. Jeg tager imod bøgerne, øv jeg skal have fysik i de to første timer. Jeg går ned ad en lang gang med en masse døre med forskellige fag skrevet på. Jeg går rundt om et hjørne og kigger ud af vinduet på min venstre side. Jeg kan mærke at jeg støder ind i en og falder i gulvet og siger "kig dig for din idiot". Da jeg kigger op ser jeg en utrolig lækker dreng - hasselbrune øjne, høj, veltrænet og det flotteste ansigt. Jeg kan mærke at jeg måber og skynder mig igen at se ligeglad ud med ham. Han siger " Det var da dig kiggede den anden vej". Jeg har ikke forventet et så godt svar men jeg er hurtig til at svare "så du så altså at jeg var ved at gå ind i dig men du gjorde intet ved det, hvor dum har man lige lov at være". Han kigger på mig og jeg kan pludselig se vreden i hans øjne. Han går hen mod mig men så flabet som jeg er bliver jeg bare stående. hen skubber mig ind i skabet og siger "jeg kan se at du er ny så du gør meget klogt i bare at holde din kæft og prøve og se hvem du skal tage dig i agt for". jeg smiler bare og får mig vendt rundt så han kommer til at stå op af skabet. jeg skubber ham op af skabet og siger så flabet "Jeg synes du skal holde din kæft og åbne øjnene op og se at du ikke er bedre en mig bare fordi jeg er ny. Fordi som du nu kan se er du ikke en skid bedre end mig". Han måber og jeg smiler flabet, jeg ved at jeg har ramt plet. Nu ved han da i det mindste at man ikke skal sige sådan til mig. Han kigger skræmt på mig, men laver hurtigt et andet face inden han går uden et ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...