Anoreksiens dagbog.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Igang
Hvis anoreksi skulle skrive et brev til dig, hvordan ville det så se ud? Ville det være et trist brev eller lige så ondskabsfuld som folk påstår?

7Likes
1Kommentarer
563Visninger
AA

1. Anoreksi Nervosa.

Tillad mig at introducere mig selv. Mit navn, eller som jeg bliver kaldt af ”lægerne” er anoreksi. Anoreksi Nervosa er mit fulde navn, men du kan bare kalde mig Ana. Jeg håber at vi kan blive gode venner. I den kommende tid, vil jeg sætte en masse tid af til dig, og jeg forventer at du også noget sætter tid af til mig.

Her for tiden har du hørt alle dine lærere og forældre snakke om dig. Du er så ”moden”, ”intelligent”, ”13 bliver snart 30” og du besidder ”så meget potentiale”. Hvor har det ført dig hen må jeg spørge? Absolut ingen steder! Du er ikke perfekt, du prøver ikke godt nok, du spilder din tid på at tænke, snakke med venner og lave musik, og hvis vi skal kunne arbejde sammen, er det slut med det fremover!

Dine venner forstår dig ikke. De er fyldt med løgne. I fortiden, når usikkerheden stille og roligt overtog dit sind, og du spurgte dem, ”ser jeg tyk ud?” og de svarede ”nej selvfølgelig ikke” vidste du at de løj! Det er kun mig der fortæller sandheden. Dine forældre, lad os ikke engang tale om dem! Du ved at de elsker dig, og holder af dig, men en del af det er bare at de er dine forældre og de er forpligtet til at gøre det. Jeg fortæller dig en hemmelighed nu: inderst inde, er de skuffede over dig. Deres datter, den med så meget potentiale, har forandret sig til en tyk, doven, og en intet værd pige.

Men det skal jeg nok få ændret på. Jeg forventer meget af dig. Du må ikke spise særligt meget. Jeg starter langsomt.

Faldende fedt indtag, læs nærings tabellerne, ikke spis junk Food, friteret mad, osv. For et stykke tid vil motionen være simpel: lidt løb, måske nogle armbøjninger og mavebøjninger. Ikke noget seriøst. Måske tabe et par kilo, tage en lille smule at den store tykke runde mave. Men der vil ikke gå lang tid før det ikke vil være godt nok.

Senere hen vil jeg forvente at du dropper dit kalorie indtag helt, og forhøjer din motion. Jeg vil skubbe dig til det yderste. Du må finde dig i det fordi du kan ikke modsige mig! Jeg er begyndt at overtage dig. Snart, er jeg med dig altid. Jeg er der når du vågner om morgen og går på vægten. Tallene bliver din ven men også din fjende, og dine tanker ber’ til at de er mindre ind i går, i går aftes, osv. Du ser i spejlet med væmmelse. Du stikker til fedtet der stadig sidder der, og smiler, når du rør en knogle. Jeg er der når du finder ud af planen for i dag: 400 kalorier, 2 timers motion. Jeg er den der regner det her ud, fordi nu er mine tanker og dine tanker blandet sammen som en.

Jeg følger dig igennem din dag. I skolen, når dit hoved har for lidt at tænke på giver jeg dig noget at tænke på. Tæl kalorierne for dagen. Jeg fylder dit hoved med tanker om mad, vægt, kalorier, og ting der er sikre at tænke på. For nu, har jeg allerede overtaget dig. Jeg er i dit hoved, dit hjerte, og din sjæl. Den sultende smerte du lader som om du ikke har, er mig.

Snart fortæller jeg dig ikke kun hvad du skal gøre med mad, men hvad du skal gøre HELE tiden. Smile og nikke, præsentere dig selv godt. Sug den fede mave ind, helt ærligt! Gud, du er så uduelig! Når måltiderne kommer fortæller jeg dig hvad du skal gøre. En tallerken med salat, skub lidt rundt med maden. Få det til at se ud som om at du har spist noget. Ikke spise noget. Hvis du spiser, vil alt dit arbejde være spildt. Vil du gerne have det? At vende tilbage til den uduelige pige du var engang? Jeg tvinger dig til at kigge og sammenligne dig selv med modellerne fra bladene. Jeg får dig til at indse at du aldrig vil du blive ligesom dem. Du vil altid være tyk og du vil aldrig være ligeså smuk som de er. Når du ser dig selv i spejlet, vil jeg forvrænge billedet. Jeg vil vise dig overvægt og hæslighed. Jeg vil vise dig en sumobryder, men i virkeligheden er der et sultende barn. Men det må du ikke vide, for hvis du kendte sandheden, ville du måske begynde at spise igen og vores forhold ville styrte sammen.

Nogle gange vil du spise. Forhåbentligt ikke ofte. Du vil indse det lille oprørske filter gemt i din krop og vil gå ned i det mørke køkken. Døren vil langsomt åbne og knirke lidt. Dine øjne vil se på den mad som jeg har holdt væk fra dig. Du vil finde din hænde række ud efter det, langsomt, ligesom i et marridt, gennem

mørket hen til kiksene. Du skovler dem ind, ligesom en maskine, du smager ikke rigtig på dem men indser

kun det at du er gået imod mig. Du rækker ud for en ny pakke, så en til, og en til. Dine mave vil føles oppustet, men du vil ikke stoppe endnu. Alt imens jeg råber af dig at du skal stoppe, din tykke ko, du har overhovedet ikke noget selvkontrol, du bliver tyk.

Når det er overstået vil du klamre dig til mig igen, spørge efter råd fordi du virkelig ikke vil blive tyk. Du brød en regel og spiste, og nu vil du have mig tilbage. Jeg vil tvinge dig ud på badeværelset, ned på dine knæ, kigge ned i toilettet. Dine fingre vil blive stukket ned i din hals, og ikke føle nogen smerte, din mad vil komme op. Om og om igen vil det blive gentaget, indtil du spytter blod og vand op og du ved at all maden er væk. Når du rejser dig op vil du føle dig svimmel. Du må ikke besvime. Stå op ordenligt dit tykke dyr, du fortjener smerten!

Måske valget om at komme af med samvittigheden er anderledes. Måske vælger jeg at du skal skade dig selv, slå dit hoved ind i muren indtil du for en forfærdelig hovedpine. Cutting er også meget effektivt. Jeg vil have dig til at se dit blod, til at se det falde ned af dine arme, i det sekund vil du indse at du fortjener all den smerte jeg forvolder dig. Du er deprimeret, besat, i smerte, rækker hånden ud men ingen vil høre? Hvem bekymrer sig? Du fortjener det! Og husk det er din egen skyld.

Oh, er det her hårdt? Vil du ikke have at det her skal ske for dig? Er jeg uretfærdig? Jeg gør altså de her ting for at hjælpe dig. Jeg gør det muligt for dig at stoppe med at tænke tanker som kan give dig stress. Tanker om vrede, tristhed, desperathed, og ensomhed kan ophøre for jeg tager dem væk og fylder dit hoved med kalorier. Jeg tager din kamp om at passe ind væk, kampen om at prøve på at gøre alle glade. Fordi nu er jeg din eneste ven, og jeg er den eneste du behøver at gøre glad.

Jeg har et svagt punkt. Men det må vi ikke sige til nogen. Hvis du beslutter dig for at kæmpe imod, at række ud efter nogen og fortælle dem hvordan jeg styrer dig, vil helvede bryde løs. Ingen må finde ud af det, ingen må bryde den her skal jeg har dækket dig med. jeg har lavet dig dette, tynde, perfekte og ønskede barn. Du er min og kun min. Uden mig er du ingenting, så kæmp ikke imod. Når andre kommenterer, ignorer dem, skub dem væk. Glem dem, glem alle der prøver på at fjerne mig. Jeg er den eneste der holder af dig, husk det.

 

De kærligste hilsner Ana.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...