My Baby For Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
Endnu et år lakker mod enden, eftersom vi nærmer os julen 2014. Mange ting og oplevelser er sket og i denne del kommer vi til at opleve en masse flashbacks fra Michelles og Justins liv sammen. Der er en masse personlige og følelsesladede problemer der opstår og det skal lige siges, at det ikke er lutter småting de gennemgår. Vil de få en vellykket jul sammen med deres lille førstefødte? Følg med i tredje del af julemovellaerne: "A Boyfriend For Christmas" og "My Boyfriend For Christmas"

54Likes
48Kommentarer
8272Visninger
AA

8. Opmuntring!

Justins synsvinkel:

Atlanta sygehus, Fredag d. 5/9-2014. Klokken 3.37 pm.

Jeg sukkede svagt, da jeg slukkede for tændingen i bilen. Jeg bukkede mig forover rattet og gemte mit ansigt i mine bare arme, så jeg så mine tattoos på ret nært hold. Jeg kunne allerede høre de skide paparazzis, der blot ventede på jeg steg ud. Jeg sukkede hårdt. Var måske nok meget godt i sidste ende, at vores lille dreng blev passet af min mor.

Hvorfor havde jeg den knugende fornemmelse i min mave, hver gang jeg var her på hospitalet? Bare erindringen om den kraftige acetone-lugt, der mindede om død og døende på den afdeling min elskede opholdte sig og det var til trods for at jeg havde sørget for at min hustru havde fået enestue. Jeg ville ellers gøre alt for, at hun ikke skulle ligge på det skide hospital. Jeg ønskede hende rask og jeg ønskede hende hjem. Jeg glædede mig også virkelig meget til, at hun skulle komme med hjem i dag. En uge, hvor jeg skulle have lov til at nyde hende i fulde drag, men hvad sygeplejerskerne også havde fortalt mig før, så kunne jeg sagtens forvente at Michelle ville være dybt afhængig af al den hjælp hun end måtte have brug for.

"Duk duk duk!"

Jeg røg forskrækket op fra mit lille gemmested og jeg så straks en vrimmel af fotografer, der havde stimlet dem sammen om min gule lamborghini. Jeg havde selvfølgelig taget taget op, men alligevel skulle mit privatliv krænkes. Det var der selvfølgelig intet nyt i. Jeg så til venstre for mig og så Kenny og Moshes svagt smilende ansigter. Jeg rullede lettere ned for mit vindue.

"Justin, er du okay?", spurgte Moshe.

Jeg sukkede med et svagt smil og rystede let på hovedet. Kenny stod klods bag ham og så med mut neger-udtryk på mig.

"Justin, tag dig nu sammen ikke? Det er din kone det gælder nu. Du kan være ganske sikker på, at hun glæder sig over at komme hjem lidt. Bid det andet i dig, så skal det hele nok gå skal du se!", forklarede Moshe i et højt toneleje, for de skide paparazzis larmede sgu virkelig for et godt ord. Jeg tog en dyb indånding og nikkede og åbnede endelig min bildør, hvor Kenny og Moshe straks stod til min beskyttelse.

"Justin, Justin - Hvordan har din kone det?!"

"Justin! Her ovre Justin! Hvornår kommer din kone hjem fra hospitalet?!"

"Justin - Hvad fejler hun?"

"Justin - Der går rygter om at din kone er dødeligt syg? Kan du give en forklaring?!"

"Justin, Justin - Hvad hedder jeres søn Justin og hvor er han?!"

Justin, her ovre!"

Spørgsmålene stod ikke stille og jeg kunne fornemme ud af øjenkrogen, at de forfulgte mig med deres kameraer og deres evindelige samme, dumme spørgsmål. Jeg gik blot målrettet med foroverbøjet hoved og min caps skygge fortil med Kenny og Moshe på hver side af mig.

"Justin - Kan vi ikke få et svar?!"

"Ingen kommentarer tak! Træd venligst til siden!", svarede Moshe højt for mig.

Jeg øgede farten ved at små-løbe mod hospitalets hovedindgang og straks fulgte både Kenny og Moshe trop ved min side. Jeg brød mig ikke om at benytte indgangen til den onkologiske afdeling. Ingen skulle vide hvad jeg havde for i kræftafdelingen. Ingen kendte til Michelles kræftsygdom og jeg agtede, at oplysningerne forblev fortrolige...

~

Michelles synsvinkel:

"Så Michelle, så varer det ikke længe. Jeg sætter lige cisplatinen til dit drop og så kan du afslutte med saltvandet og så er du færdig med den første uges behandling. Er det ikke bare skønt?", spurgte Nina mig.

Jeg nikkede med et træt smil. Mine læber føltes knastørre, trods jeg brugte kilovis af læbepomade og drak konstant, eller hvad jeg nu kunne drikke, men trods det, så følte jeg mig som en indtørret rosin. Det var ikke just nogen fed følelse. Nina smilte.

Hun kunne sagtens med hendes smukke ydre. Dejlige buttede kinder og erotiske former og hendes lange tykke blonde hår og blå øjne. Hun var frodig og barmfager, men ikke tyk. Hun var helt sikkert en kvinde, der ville noget i Justins øjne og jeg klandrede ham heller ikke, hvis han kunne finde på at flirte med sygeplejerskerne - særligt Nina og de andre kønne unge piger. Jeg vidste at han holdte sig på dydens sti.

Hvis jeg skulle dø, så ville jeg ikke blive sur på ham, hvis han fandt interesse hos en anden, for han fortjente at have et lykkeligt liv. Om det så var med eller uden mig. Jeg ønskede bare at han kom videre med sit liv, hvis jeg ville stille træskoene en dag.

Jeg sukkede hårdt og en kæmpende tåre trådte frem i øjenkrogen, hvor ved jeg kneb den. Jeg ville ikke tænke mere på døden lige nu. Lige nu ønskede jeg mest bare at slippe ud fra dette klamme sted og bare komme hjem i min egen seng og putte med Justin og vores lille elskede søn, som stadigt manglede sit skide navn, bare fordi jeg havde svært ved at fokusere på drengenavne lige nu. Træthed, kvalme og dovenskab havde overtaget min krop. Jeg følte at jeg ikke havde energi til noget som helst.

Jeg betragtede Nina forlade mit eneværelse og jeg gabte træt og greb ud efter min røde saftevand og tog en tår og stilte glasset tilbage på sengebordet. Jeg sukkede og lå og kiggede ud af vinduet. Så ikke andet end lyseblå himmel og fugle kredse forbi i hastig fart. Skulle jeg se den smukke hospitalspark, så skulle jeg rejse mig fra sengen for at gå hen til vinduet, men jeg gad ikke. Jeg orkede ingenting.

Behandlingen trættede mig og jeg kunne mærke kvalmen tiltog endnu mere, nu hvor cisplatinen dryppede mere og mere inde mit drop på håndleddet. Et surt opstød nærmede sig kunne jeg mærke og jeg var ikke sen til at gribe ud efter engangsskålen hvor jeg knækkede mig. Det var som hver gang ubehageligt, men rart når det var overstået. Jeg ringede på klokken og lidt efter kom Nina igen. Hun smilte svagt. Jeg snøftede træt.

"Vil du fjerne bakken?", spurgte jeg med en rusten stemme.

Nina nikkede og gik hen og greb efter min brækbakke og smed den i skraldespanden. Jeg sukkede og ville rette på min hestehale der var blevet løs. Jeg hev elastikken ud og fik et stort chok, da jeg opdagede en god tot hår med mit lange brune hår. Jeg sukkede hårdt og greb fat efter mit hår og opdagede, at jeg kunne blive ved med at gribe efter mere og mere hår, som var det at plukke blomster. Der var ingen modstand i mit hår. Jeg var skrøbelig. Nina smilte svagt.

"Jeg beklager virkelig Michelle...", sagde Nina med et lille smil og hun placerede en ny engangsbakke til mig på sengebordet.

Jeg sukkede trist. Bare tanken om at jeg nu var begyndt at tabe mit elskede hår. Det var ikke en fed tanke, at jeg nok ville få det bedre af at rage alt håret af snart, i stedet for at skulle opleve al den hårtab. 

"Duk duk duk!"

Jeg blev forstyrret mine depri tanker og så over mod døren. Mit hjerte skippede flere oktaver, da jeg så ham storsmile til mig. Jeg kunne fornemme Kenny og Moshe ude på gangen.

"Hey smuksak!", sagde han frejdigt.

Jeg fniste og selv om jeg græd indvendigt, så kunne jeg ikke lade være med at fryde mig over hans måde at opmuntre mig på. Han lukkede døren efter sig og kom hen til mig. Han var ikke sen til at give mig et blidt kys på mine tørre læber. Han gik hen og trak stolen ved siden af min seng og satte sig. Han greb ud efter min frie hånd.

"Så er det i dag babe. Så skal du hjem til mig og lillemanden. Bliver det ikke dejligt?", kom det opmuntrende fra Justin.

Jeg smilte træt og nikkede med et hårdt suk og lagde mit hoved tilbage i puden. Justin kæmpede et smil bag hans vildt bedrøvede øjne. Jeg kunne tydeligt se det.

"Du har så iskolde hænder min elskede...", konstaterede han stille og straks mærkede jeg hans varme ånde puste i min kolde hånd. Jeg kunne ikke holde mit grin tilbage.

"Hehe, du er bare så sød skat...", grinte jeg.

Justin smilte kærligt og kyssede min hånd inden han lod min hånd og hans dumpe ned i dynen på mig. Jeg fandt hans blik og han smilte på en sørgmodig måde.

"Du... du ser ud til at være i bedring elskede?...", sagde han stille i et svævende spørgsmål.

Jeg grinte kort på en sarkastisk måde, som han nok noterede med det samme. Han smilte forsigtigt.

"Det er måske løgn det jeg siger babe?", spurgte han lettere bedrøvet. Jeg nussede hans hånd der lå i min.

"Nej, selvfølgelig er jeg i bedring...", løj jeg.

Justin nikkede og smilte forsigtigt rejste sig halvt over mig og lagde sine læber blidt på mine i et kort lille kys, der faktisk opmuntrede mig en del. Han satte sig ned i stolen igen. Jeg sukkede hårdt og så ud af vinduet.

"Er du okay elskede?", spurgte han stille, så jeg vendte min opmærksomhed mod ham.

Han så spørgende på mig. Jeg smilte nærmest ikke og sænkede blikket ned i min dyne og betragtede vores flettede fingre. Hans vielsesring sad så smukt på hans finger. Min hang i min halskæde om halsen på mig, fordi jeg ikke kunne holde ud at have den eller andre ringe på, så længe jeg havde så meget væske i kroppen. Jeg følte mig besværet og tyk.

"Jeg er begyndt at miste mit hår...", mumlede jeg og mærkede nogle tårer rende stille ned ad mine kinder.  Justin smilte meget svagt.

"Det smukke hår jeg bare elsker?", spurgte han med et lille bedrøvet smil.

Jeg sukkede og så nu på ham og nikkede svagt. Han smilte kærligt og nussede min håndryg med hans tommelfinger.

"Jeg er nu sikker på, at du vil få et endnu mere fantastisk hår senere hen min elskede...", tilføjede han stille med et kærligt smil, så jeg ikke kunne lade være med at smile ad det han sagde.

"Jeg elsker dig Justin...", sagde jeg med et kærligt smil.

Justin nikkede og rejste sig og satte sig på sengekanten og han lænede sig frem mod mig, så vores pander mødtes.

"Jeg elsker dig endnu højere min elskede Michelle...", hviskede han kærligt.

Jeg slap hans hånd i min og nussede hans kind og kæbelinje. Kunne mærke, at han ikke havde barberet sig i nogle dage, for han havde lidt fint skæg på hagen. Han smilte kærligt og fugtede sine dejlige og uimodståelige læber.

"I aften min elskede - Så skal vi to putte så dejligt tæt og sove længe sammen. Min mor passer lillemanden til i morgen, så du kan få lov til at have lidt ro inden han kommer og kræver en masse af sin smukke og elskedes mors opmærksomhed...", forklarede Justin stille, så jeg ikke kunne lade være med at fnise.

"Hvor er du dejlig min skat...", svarede jeg stille.

Han smilte og lagde sine læber over mine. Jeg lagde min arm om hans nakke og nød at smage hans tunge.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...