My Baby For Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
Endnu et år lakker mod enden, eftersom vi nærmer os julen 2014. Mange ting og oplevelser er sket og i denne del kommer vi til at opleve en masse flashbacks fra Michelles og Justins liv sammen. Der er en masse personlige og følelsesladede problemer der opstår og det skal lige siges, at det ikke er lutter småting de gennemgår. Vil de få en vellykket jul sammen med deres lille førstefødte? Følg med i tredje del af julemovellaerne: "A Boyfriend For Christmas" og "My Boyfriend For Christmas"

54Likes
48Kommentarer
8290Visninger
AA

9. Kærligheden kalder...

Michelles synsvinkel:

Flashback

Hawaii Kai, Honolulu, Hawaii, USA, Lørdag d. 5/4-2014, 11.15 am.

Jeg kunne stadigt ikke forstå at når klokken var to om eftermiddagen, så ville jeg ikke være en Brennan længere. Jeg smilte ind i spejlet, mens Marilou, som var professionel frisør på øen stod og ordnede mit lange hår. Hun smilte stort og hun var virkelig koncentreret om måden hun satte mit hår i en masse snoninger og små fletninger, hvor hun undervejs flettede en masse små og store pink, rosa og hvide blomster i mit hår.

Jeg var ret betaget af, hvor fingernem hun egentligt var når det kom til stykket. Jeg sad afslappet i den godt polstrede fletstol. Jeg sad fantastisk med alle de farvestrålende puder der var. Jeg sad og kærtegnede min store mave. Justin syntes ikke engang at jeg var særlig stor på trods af at jeg var over fem måneder henne. Der var godt liv i ham i maven. Ja, Justin havde været ovenud ør af lykke, da vi fandt ud af at det er en lille dreng vi ventede os.

Børneværelset der hjemme var allerede ved at tage form eftersom vi havde drengefarverne at gå efter. Jeg elskede også bare tanken om at jeg rendte rundt med en lille dejlig mini-Justin i min mave. Jeg ville for alt i verden aldrig kunne undvære dette lille mirakel.

"Hvornår skal I være forældre?", spurgte Marilou interesseret. Jeg fniste lykkeligt.

"Jeg er sat til sidst i august, så vi må se om han har tænkt sig at melde sin ankomst der?", svarede jeg med et blink med øjet.

Marilou nikkede med et stort smil.

"Og nu skal du giftes? Du kan da ikke være heldigere!", grinte Marilou.

Jeg fniste lykkeligt og bed mig svagt i læben.

"Nervøs skat?" 

Stemmen fra min mor lød et stykke bag os og kort efter så jeg min mor i spejlbilledet. Jeg fniste og følte en helvedes masse sommerfugle i maven.

"Ja, jeg er nok ret nervøs for det hele, men jeg glæder mig sådan.", fniste jeg lykkeligt.

Min mor nikkede med et stort og glædeligt smil. Hun sukkede med et smil.

"Hvor bliver du dog smuk med dit skønne hår min skat. Glæder du dig ikke til at få kjolen på?", spurgte min mor, mens hun klappede hænderne sammen i lykke. Jeg grinte stort.

"Haha mor! Jeg glæder mig endnu mere til at stå over for Justin og når han giver mig sit ja.", svarede jeg i fnis.

Min mor nikkede med et forlegent smil.

"Selvfølgelig...", svarede hun stille og gav mig et flygtigt lille knus ved at lægge hendes hoved over mit.

"Pas på mit hår!", grinte jeg.

Min mor nikkede med et stort smil og fjernede sig fra mig og rettede sig op igen. Jeg kunne se at hun begyndte at snøfte og hun stod straks og duppede hendes øjenkroge med en lommelet, for hun ikke skulle tvære sin flotte og festlige makeup ud.

"Jeg er bare så lykkelig for at min elskede datter har fundet manden i sit liv og nu skal giftes og du er så... så smuk!", snøftede hun og ordet smuk blev sagt som om luften forsvandt ud af min mor.

Jeg kunne ikke lade være med at grine ad min mor.

"Åh mor, du er da bare så elskelig, trods du kan drive mig til vanvid til tider!", grinte jeg og fik svagt tårer i øjnene selv.

Hun grinte og Marilou kunne heller ikke lade være med at frembringe nogle glædestårer. Så nu sad jeg og stod de og græd glædestårer. Typisk kvindeting.....

~

Håret var sat og makeuppen var lagt flot. Der var ikke for meget eller for lidt. Kjolen var lang og florlet i tyndt flødehvid silke med en masse smukke blonder, der føg ned over barmen, som havde en dyb kavalergang. Mine bryster var virkelig bobbet op i kjolen og jeg havde godt bemærket at mine bryster havde vokset betragteligt i løbet af graviditeten. Blonderne fortsatte ned om ryggen som et slags løs slæb på kjolen.

Kjolen strammede kun godt op under barmen og et langt flødehvidt silkebånd var bundet om mig under barmen, men ellers var kjolen florlet over min store mave og endte nede ved mine ankler der blev afsluttet af de fineste sandaler i hvidt med små blomster på remmene. Jeg undlod helt at have slør på. Det fandt jeg slet ikke nødvendigt med det smukke lange opsatte hår med alle de smukke blomster fra Hawaii. Det var en fryd for øjet i forvejen.

"Du mangler denne her..", kom det fra min mor bag mig og hun lagde en flot halskæde om min hals med det smukkeste og fineste blå havglas som vedhæng.

Jeg smilte rørt og lod mine fingre kærtegne glasset, der lå flot ved begyndelsen af min frodige kavalergang.

"Noget blåt...", svarede jeg med en stemme der knækkede over, men det var af taknemmelighed.

Min mor nikkede og hun stod med en fin gammel hårnål med den kæreste lille hvide blomst lavet af små fine perler. Hun viste mig den et øjeblik og jeg så ned på hårnålen der lå i hendes håndflade.

"Det har været din mormors, da hun blev gift og jeg har haft den i håret, da jeg og din far blev gift. Nu er det din tur min skat...", sagde hun stille og jeg kunne bare ikke holde tårerne tilbage nu, så jeg trak hende ind i et taknemmelig knus.

"Tak mor... Det betyder en overflod for mig...", sagde jeg taknemmelig i vores knus.

Hun løsnede knuset med mig og hun duppede sine tårer væk fra hendes kinder med hendes lommelet, inden hun forsigtigt satte hårnålen i mit hår bagved.

"Er du klar min prinsesse?"

Jeg smilede stort og nikkede og vendte mig om og så min far stå og give mig elevatorblikket. Han smilte på en bedrøvet måde og jeg kunne se at han tog en dyb indånding. Han kom hen og gav mig et svagt knus ved at holde mig på mine næsten nøgne skuldre og han gav mig kindkys på begge sider og trak sig tilbage og så mig i øjnene.

"Min lille pige, der er blevet voksen. Hvor er alle årerne blevet af? Nu skal du giftes og jeg bliver morfar inden året er omme. Det er næsten ikke til at forstå?", forklarede min far med et lykkeligt smil og jeg kunne ikke lade være med at fnise lykkeligt og jeg trak ham ind i et forsigtigt kram.

"Tak far...", sagde jeg stille ved hans øre. Vi trak os fra hinanden.

"Klar min skat?", spurgte han og jeg nikkede med et hjerte, der slog som en bongotromme i overdrive. Det var helt vildt så nervøs jeg var. Min far nikkede og tog både mig og min mor under hver sin arm og vi begav os ud af døren.

"Vent Michelle!", hørte jeg Marilou bag mig og vi standsede op og hun kom hen med min store hvide smukke og enkle buket og jeg tog imod den og nikkede.

"Tak Marilou...", svarede jeg taknemmelig og vi gav hinanden kindkys.

"Lykke til med kærligheden!", svarede hun. Jeg nikkede med et taknemmelig smil.

Vi begav os udenfor og det frydede mig, at der ikke var nogen paparazzis omkring os. Ingen kendte til vores forestående lille bryllup ud over vores familier og nærmeste venner. Vi havde ikke inviteret flere end tres til brylluppet, da vi ikke fandt det nødvendigt med noget kæmpe bryllup. Min mor gav mig et kindkys og smilte kærligt.

"Vi ses dernede skat...", sagde hun stille og jeg betragtede hende gå ned til stranden mod pavillonen, Justin, præsten og hvor alle vores gæster sad på fine små hvide stole.

Jeg kunne svagt høre den smukke bryllupsmusik der nede fra. Jeg så på min far og han betragtede mig.

"Så er det op over prinsesse...", sagde han stille og jeg så en lille tåre bane sig ned ad hans kind.

Jeg nikkede lykkelig og trak ham ind i endnu et knus.

"Han skal nok gøre dig lykkelig min egen. Jeg ved at han er god for dig og jeg er stolt af dit valg...", tilføjede min far stille i knuset.

Jeg nikkede og nød det øjeblik hvor jeg lå på hans fine habitjakke, der med garanti føltes varm her i den tropiske varme, men han behøvede kun at have den på for en stund, mens ceremonien stod på. Det samme gjaldt Justin, hans far og alle de andre festklædte herrer. Jeg havde en knugende fornemmelse i maven over, at jeg ikke kunne fortælle min far og mor om at de måske kun havde mig på lånt tid pga kræften, som jeg ikke anede om jeg ville overleve. Det var en mørk og sorgfuld tanke og jeg valgte at skubbe den væk, for nu skulle jeg leve det liv jeg havde lige nu med Justin og jeg agtede ikke at lade noget komme i vejen for det.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...