My Baby For Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
Endnu et år lakker mod enden, eftersom vi nærmer os julen 2014. Mange ting og oplevelser er sket og i denne del kommer vi til at opleve en masse flashbacks fra Michelles og Justins liv sammen. Der er en masse personlige og følelsesladede problemer der opstår og det skal lige siges, at det ikke er lutter småting de gennemgår. Vil de få en vellykket jul sammen med deres lille førstefødte? Følg med i tredje del af julemovellaerne: "A Boyfriend For Christmas" og "My Boyfriend For Christmas"

54Likes
48Kommentarer
8339Visninger
AA

14. For meget at bede om...

Justins synsvinkel:

Los Angeles, Tirsdag d. 9/9 - 2014, 2:17 pm.

Jeg stod og betragtede Michelle på afstand. Jeg elskede hende virkelig højt. Hvis man umiddelbart ikke vidste det, så så hun slet ikke syg ud nu. Afkræftet, men ikke syg. Hendes flotte paryk, kunne let narre andre til at tro, at det var hendes eget hår, hvis man ikke stod tæt på hende. Men jeg vidste, at hun var svag og afkræftet, og trods det kunne hun sagtens smile stort. Hun nød tydeligvis at være mor, for hun kunne ikke lade være med at kigge ned i barnevognen hele tiden. Jeg smilte ad det. Jeg elskede helt sikkert også selv at være far. Han var vores lille mirakel. Det kunne vi ikke komme uden om. Michelle rettede sig op igen og trak det mørke myggenet over barnevognen igen. Jeg gik hen til hende og lagde mine arme omkring hende. Hun fniste og vendte sin opmærksomhed mod mig. Hendes brune øjne havde stadigt det særlige glimt, men det var ikke så livligt, som det plejede at være.

"Han er faldet nogenlunde til ro igen - Skal vi gå videre?", spurgte hun stille.

Nok mest for ikke at vække ham igen med høj snak. Jeg smilte kærligt og nikkede og fangede hende i et blidt kys på læberne. Jeg fjernede mig fra hende og hun greb fat om barnevognsstyret og begyndte at skubbe på. Jeg greb hendes højre hånd med min venstre, så hun styrede med en hånd. Jeg nød det her i fulde drag. Bare tanken om, at det måske ville være det sidste efterår jeg ville få sammen med hende. Vi vidste jo intet om hun ville klare kemoterapien. Jeg ønskede bare ikke at give slip på hende. Hun var min hustru, min elskede, min bedste ven og moderen til vores elskede lille søn. Jeg ønskede ikke, at vores søn skulle vokse op uden sin mor. Bare tanken fik mig til at fælde nogle tårer mens vi gik. Michelle standsede op med os.

"Er du okay skat?", spurgte hun med et bekymret blik.

Jeg nikkede blot med et svagt smil. Jeg ville ikke bekymre hende med mine grufulde tanker.

"Jeg nyder bare vores lille gå-tur sammen, som familie - Det er som en skøn drøm...", svarede jeg stille med et lille knæk i stemmen.

Hun smilte bedrøvet og trak mig ind i et knus.

"Du er bare den dejligste mand i hele verden - Hvad skulle jeg dog gøre uden dig og vores lille engel i mit liv?", svarede hun stille i vores knus.

Tårerne pressede sig meget på i mine øjenkroge. Dette øjeblik ville jeg bevare i mit hjerte. 

"Jeg vil passe på dig altid, min elskede. I to er den største af kærlighed af alt. Jeg vil ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg skulle give slip på dig - sig nu at du bliver hos mig altid...", hviskede jeg og snøftede hårdt.

"Aww skat, du skal ikke bekymre dig så meget. Jeg har ikke tænkt mig, at forsvinde nogen steder hen. Jeg har endelig min elskede lille drømmefamilie, og det jeg har nu har jeg ikke tænkt at give slip på...", forklarede hun stille mens hun nussede mig på ryggen.

Jeg knugede hende tættere på mig, for jeg havde virkelig bare ikke lyst til at give slip på hende.

"Justin, se på mig...", tilføjede hun stille og jeg løftede mit grædende ansigt og så hende smile kærligt.

Hun havde antydningen af tårer i øjenkrogene, men hun græd ikke. Jeg kunne ikke fjerne blikket fra hendes.

"Du kommer ikke til at miste mig...", hviskede hun med et bedrøvet smil.

Jeg smilte meget svagt. Jeg ville så gerne tro på hende. Ja, tænk, at hun var den stærke af os nu, selv om det var hende der var syg. Det var nærmest ikke til at forstå. Hendes kølige hænder lagde sig om mine varme kinder.

"Jeg elsker dig...", hviskede hun. Jeg snøftede og nikkede.

"Og jeg elsker dig, babe...", svarede jeg med et svagt knæk i stemmen.

Michelle grinte svagt, så jeg ikke kunne lade være med selv at grine. Hendes latter havde altid været smittende. Én af de mange kvaliteter hun besad, som jeg skattede mere end noget andet.

"Er jeg virkelig stadig en babe?", fniste hun.

Hendes smukke smil klædte hende virkelig. Jeg nikkede.

"Du er så fucking lækker, baby - Du tænder mig...", svarede jeg med et frækt blink med øjet.

Michelle rødmede gennem sin svage blege hud og det klædte hende enormt.

"Du tænder mig mest...", svarede hun med et frækt smil og lagde armene om min nakke.

Jeg smilte med et frækt bid i læben.

"Det undrer mig slet ikke, baby. Skal du hjem og have noget lækkert i sengen?", spurgte jeg frækt.

Michelle fniste og begyndte at pirre mig med små pirrende kys på mine læber.

"Så kender jeg min Justin igen...", fniste hun sødt.

Jeg smilte smørret og pressede mine læber ordenligt mod hendes.

"Mmh... Jus, så dejl... Mmh...", mumlede hun små-stønnende, mens vi bare stod og tungekyssede intenst.

Jeg slap hendes dejlige mund og nød at stå og se hende dybt i øjnene. Jeg betragtede hver eneste lille millimeter i hendes kønne ansigt.

"Du ser meget frisk ud i dag, babe...", hviskede jeg med et kærligt smil. Hun glippede med øjnene, men  smilte ikke rigtigt.

"Lad nu være med at lyve Justin, du ved j....", beklagede hun sig, men jeg afbrød hende ved at lægge mine læber over hendes igen.

Hun hengav sig i vores tungekys og lidt efter slap jeg hende forsigtig, men fjernede mig ikke. Jeg hvilede min pande mod hendes.

"Du er den smukkeste pige i hele universet, Michelle. Jeg elsker dig jo og alt hvad jeg ønsker, er at kunne beholde dig... Ønsker du virkelig, at tage det ønske fra mig?", spurgte jeg stille.

Hun fremkom med et lille kærligt smil og jeg følte en kølig hånd kærtegne min kind et øjeblik. Hun sank en klump kunne jeg se.

"Nej, selvfølgelig ikke skat...", hviskede hun med et lille smil.

Jeg smilte tilbage og vi fangede hinanden i et lille blidt kys uden tunge. Jeg trak mig væk fra hende.

"Lad os komme hjemad, babe - Du har kolde hænder.", sagde jeg med et smil.

Michelle nikkede med et smil og vi begav os videre gennem parken mod parkeringspladsen, hvor vores bil holdte.....

~

Michelles synsvinkel:

Calabasas, Atlanta, Tirsdag d. 9/9 - 2014, 5:37 pm.

Justin smilede kærligt, mens han blidt kærtegnede mig fra min næsten skallede isse og i et blidt strøg ned over min tinding og ned ad min kind, hvorefter han strøg videre ned til min højre nøgne skulder, hvorefter han hvilede sin hånd om min skulder.

"Min smukke hustru...", hviskede han med et kærligt smil, så jeg næsten blev helt paralyseret over hans sexede og fyldige læber, der bevægede sig svagt, hver gang han sagde noget.

Jeg fugtede blidt mine læber og bed mig svagt i min svagt tørre underlæbe - Forbandet tørhed.. Kunne den ikke bare skride ad helvede til?

Jeg rørte lidt på mig og lagde mine fingerspidser om Justins dejlige fugtige og bløde læber og nød at lytte til hans rolige vejrtrækning, mens han bare lå og så med et forelsket blik på mig. Han kyssede blidt mine fingerspidser et øjeblik og smilede kort efter. Jeg smilede selv med et lille fnis og så fra hans dejlige læber og til hans dejlige varme brune øjne, der lå og betragtede mig intenst.

"Det er dig der er smuk...", svarede jeg lavt, så han grinede svagt, "Min smukke mand... Tænk, at jeg er så heldig, at have dig?", forklarede jeg hviskende og sukkede tungt med tanken om, at jeg ville kunne miste ham hvornår det end skulle være.

Ja, jeg vidste ikke så meget med hensyn til min kræft, men jeg gik hele tiden med en mistanke om, at jeg kun havde Justin på lånt tid. Hvem sagde ikke, at han snart ville bukke under og så være fristet til at gå ud og finde en anden smuk pige. Det mest underlige var, at jeg nok ikke ville bebrejde ham det, særligt ikke med den mistanke jeg havde i mig, at jeg nok ikke kom til at klare den, selv om jeg forhåbentligt ville tage fejl - Det håbede jeg jo, for jeg var lykkelig med ham og jeg havde givet ham en dejlig søn. De to betød alt for mig.

Jeg fugtede mine tørre læber og sank en klump, der føltes ret knudret og hård, men jeg blev nød til at fortælle ham dette her, "Justin?", lød det hæst fra mig, så han smilede kærligt og rykkede sig en anelse tættede på mig og hvor han strøg sin venstre hånd fra min højre skulder og ned på min hofte, der stadig føltes svagt svedig efter vores elskov fra før.

"Ja?", hviskede han med et kærligt smil, så jeg smilede svagt forsigtigt til ham og snak endnu en gang, "Nu må du ikke tro, at jeg er ude på, at ødelægge stemningen skat, men der er noget jeg må have lettet fra mit hjerte...", begyndte jeg lavt, så Justin kærlige smil ændrede sig til et undrende løftet øjenbryn, hvorefter han rejste sig en anelse op på hans højre albue, der støttede ned i madrassen.

"Hvad?", spurgte han med en nærmest angst stemme - Ja, den slags kunne jeg bag høre.

Jeg sukkede med et bedrøvet smil og vendte mig om på ryggen og i ren gammel vane skulle jeg til at køre mine fingre gennem mit lange brune hår, men hvor det hurtigt gik op for mig, at jeg intet hår havde - kun det ultrakorte millitærhår, så jeg fjernede hurtigt min hånd fra mit fremmede hoved. Jam det føltes forkert og fremmed for mig.

"Jeg ønsker, at du skal være lykkelig og det samme gælder vores søn...", begyndte jeg med et svagt knæk i stemmen, så Justin lå og så med dybe furer i hans pande over min pludselige udtalelse, hvor han rystede svagt på hovedet og så undrende ned på mig, hvorefter han flygtigt fugtede sine læber.

"Hvad mener du babe?", spurgte han roligt, men sank tydeligvis en klump i halsen, så jeg sukkede med et trist blik og valgte at sætte mig op i sengen op ad hovedgærdet og trak vores dobbeltdyne op til mine nøgne bryster og så ned på Justin, der også valgte at sætte sig op og rykkede hen ved siden af mig, hvor han kærtegnede min højre kind et kort øjeblik, så jeg nu sad og så lige ind i hans bekymrede smukke brune øjne.

"Hvad mener du med hvad du sagde babe?", spurgte han roligt, så jeg valgte at se ned i dynen, "Jeg vil ikke blive vred eller bebrejde dig, hvis du skulle gå hen og finde en anden kvinde og elske- Én, som også vil elske og passe på vores sø..."

"Har du lige hørt dig selv?! STOP DOG!", råbte Justin afbrydende, så jeg så forskrækket på ham, hvor han sad og så olmt på mig med stram kæbe og hans tindinger virkede sitrende. Han sagde bare ingenting, men sad og stirrede stift på mig med spændt kæbe, hvorefter han flåede dynen væk fra ham selv og valgte at kravle ud af vores seng, hvor han satte sig med ryggen til mig på sengekanten, hvor jeg lod mærke til, at han fiskede efter sine boksershorts på gulvet og tog dem på, hvorefter han rejste sig for at trække dem ordenligt på.

"Justin, det va..."

"Hold kæft!", afbrød han mig hårdt, og vendte sig hurtigt omkring, hvor jeg sad og stirrede smågrædende op på ham.

Han pegede hårdt mod mig, "Det der siger du fandeme ikke igen - Forstået?!", vrissede han vredt, hvorefter han vendte sig bort og begav sig hastigt ud af soveværelset, kun iført boksershorts, og straks smækkede han værelsesdøren hårdt i.

- Alt blev stille og jeg bed mig hårdt i underlæben og brød ud i gråd og fortrød næsten de ord jeg havde sagt, men det værste var, at jeg mente dem fra hjertet...

~

Så vælger jeg at køre denne videre, da jeg mener, at den skal afsluttes ordenligt - særligt med det i mente, at jeg føler meget for denne historie, som er delt i tre dele. Jeg har mange idéer på den og ved nu allerede hvordan den skal afsluttes. Håber, at i er nogle der vil følge med, og de af jer, der ikke kender den, så hedder 1'eren "A Boyfriend For Christmas" - Del to, hedder: "My Boyfriend For Christmas", og ja, så er der del tre her.

Knus Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...