My Baby For Christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2016
  • Status: Igang
Endnu et år lakker mod enden, eftersom vi nærmer os julen 2014. Mange ting og oplevelser er sket og i denne del kommer vi til at opleve en masse flashbacks fra Michelles og Justins liv sammen. Der er en masse personlige og følelsesladede problemer der opstår og det skal lige siges, at det ikke er lutter småting de gennemgår. Vil de få en vellykket jul sammen med deres lille førstefødte? Følg med i tredje del af julemovellaerne: "A Boyfriend For Christmas" og "My Boyfriend For Christmas"

54Likes
48Kommentarer
8338Visninger
AA

4. En ny dag gryr.

Justins synsvinkel:

Calabasas, Atlanta, Fredag d. 29/8-2014.

"Vræææl.."

Jeg mumlede træt ned i puden, da de små vræl ovre fra vuggen vækkede mig fra min i forvejen urolige søvn. Jeg kæmpede mig op af sengen og så flygtigt på clockradioen der viste 5.17 am. Jeg sukkede hårdt og gned mine øjne gabte voldsomt, så jeg nærmest kunne mærke kæberne gå af led. Ja godmorgen du!

Jeg rejste mig lettere fortumlet og vaklede træt hen til vuggen og min lille søn stoppede sine vræl, da han så mig stå og glane over ham. Han var så lille og fin med de smukkeste øjne, der synede mørkeblå, men jeg vidste at de nok ville skifte til brune med tiden, når hans øjne var færdigudviklede. For både jeg og Michelle havde brune øjne, så hvad var lige sandsynligheden for at han ville have blå øjne? Jo mindre der var fejl i hans gener? Det skulle jeg ikke kunne sige?

"Hey baby...", hviskede jeg stille og fjernede hans lille lyseblå babydyne, så hans råhvide sparkedragt kom til syne.

Han lå blot og stirrede op på mig, mens jeg lagde min venstre hånd støttende under hans nakke og hoved og min højre under hans lille blenumse og løftede ham forsigtigt op og lod ham putte på min nøgne skulder. Han udstødte små klynk og babylyde. Selv om han havde vækket mig tidligt, så kunne jeg ikke andet end knus elske min lækre lille søn. Han var noget af det kæreste lille pus og var en overflod af kærlighed.

Jeg trøstede ham stille og begav mig forbi den tomme kingsize seng, hvor der var pænt redt i Michelles side. Hun var virkelig savnet, men jeg havde også allerede planer for, hvad tiden skulle gå med i dag. Jeg og min lille fyr skulle ind og besøge hende inde på hospitalet i dag. Jeg begav mig neden under for at varme en flaske op i microovnen og nu jeg var ved det, så kunne jeg lige så godt sætte kaffen over. Jeg sukkede hårdt.

"Godmorgen baby...", kom det bag fra min ryg.

Jeg vendte mig stille omkring med min søn på skulderen. Han lå og suttede på sin lille hånd. Jeg så en lettere træt kvinde i morgenkåbe med al sit lange brune hår opsat i en knold. Jeg sukkede svagt.

"Godmorgen mor...", svarede jeg lettere bedrøvet.

Mine tanker hvilede allerede på Michelle igen. Min mor kom hen og lagde sine hænder om mine kinder og så mig ind i mine øjne. Hun havde blanke øjne og mine tårer vandrede allerede ned ad mine kinder.

"Årh baby, det er ikke let det her...", sukkede hun stille og trak mig ind i et knus.

Jeg hulkede voldsomt og lagde min frie arm om hendes nakke.

"Hvorfor mor? Hvorfor? Jeg savner hende så meget. Jeg ønsker bare at hun bliver rask, er det virkelig for meget forlangt?", græd jeg i stride strømme og knugede min hånd fast omkring hendes morgenkåbe i ryggen. Hun nussede mig på min nøgne ryg.

"Selvfølgelig klarer Michelle den. Hun er en stærk ung kvinde....."

~

Heldigvis havde jeg kunne bevæge mig frit denne gang mod hospitalet, uden der var dukket paparazzis op. Jeg havde pusletasken om min skulder, Moshe ved min ene side og i min venstre hånd bar jeg på autostolen, med min lille søn i, hvor jeg med vilje havde lagt en stofble over ham, så ingen kunne se ham. Jeg havde virkelig ikke lyst til at afsløre ham for omverdenen, hvis jeg mest kunne undgå det.

Jeg gik nok med lettere bøjet hoved. For ville virkelig gerne være hos min syge hustru, men samtidigt hadede jeg lugten af den kemoterapi hun fik og jeg hadede at skulle betragte hende ligge i sygesengen, mens hun fik sin kemo i drop ind i hendes ene håndled. Egentligt risikerede jeg nok en del med at medbringe vores søn, men så længe han ikke blev udsat for stråling, så gik det an.

Jeg vidste, at hun først fik en masse drop ind, som ikke var selve kemoen, som hun først ville få om nogle timer, så i den tid skulle hun have lov til at have lidt samvær mig mig og særligt hendes søn, som vi endnu ikke havde kunne magte at finde et navn til endnu. Det var bare hårdt. Jeg vidste ikke om Michelle var købt eller solgt. Alt hvad jeg bare ønskede, var at hun blev rask i en fart. Jeg ønskede ikke at se hende lide på den måde.

Vi nåede ind på den onkologiske sengeafdeling. Den skarpe lugt af kemo og synet af flere kræftsyge patienter, der mere eller mindre havde mistet deres hår, mødte Moshe og jeg. Jeg fik lange blikke fra nogle af dem, men de fleste var klar over at min syge hustru var indlagt her.

"God formiddag Justin, din kone er så småt i gang med behandlingen.", blev jeg og Moshe mødt af én af sygeplejerskerne, der vidst hed Evelynn. Jeg nikkede med et meget svagt smil.

"Jeg kan godt tage vores søn med ind, ikke?", spurgte jeg forsigtigt. Sygeplejersken nikkede med et venligt smil.

"Ja, nu skal Michelle lige have fire liter af den første del af behandlingen, der ikke er skadeligt for jeres søn.", forklarede hun med et lille smil. Jeg nikkede.

"Men sørg lige for at jeres søn er et andet sted om knap fire timer, da Michelle får den hårde kemobehandling lige der.", forklarede hun yderligere.

Jeg nikkede med et svagt smil og sammen med Moshe og min lille søn, begav vi os ned til stue 7, hvor jeg vidste min elskede Michelle lå........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...