Tilfældigheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Færdig
En historie skrevet udfra tilfældige karakterer. Jeg bad folk om at opfinde en karakter og så ville jeg sætte dem sammen i en historie. Det her er resultatet.

2Likes
0Kommentarer
228Visninger
AA

2. Redningen

En kølig brise fandt vej ind under 16-årige Emma Smith's bluse, og hun trak sin jakke tættere ind til sig. Det var flere år siden hun sidst var gået hjem i mørket. Hun var bange for det. Hendes hvide hår skinnede blåt i det svage lys fra månen over hendes hoved. Der var langt mellem gadelygterne og hun begyndte at føle sig utryg. Hun var meget spinkel og tynd, så hvis nogen prøvede at overfalde hende ville hun have svært ved at stikke af. Hun følte sig så paranoid. Hun var mørkeræd og hun følte at hun stressede over ingenting. Der var ikke noget at være bange for, blev hun ved med at fortælle sig selv. Og så var der alligevel.

En mand stod i mørket og ventede på at hun passerede ham. Han var en skaldet, tyk mand i 70'erne, der ikke lavede andet end at skide og voldtage uskyldige, unge piger.

Emma så ham ikke da hun passerede. Han kastede sig over hende og begyndte at kysse hende, mens han trak hende ind i mørket bag en hæk. Hun prøvede virkelig at stå imod, men hun var bare alt for svag. Så hun skreg af sine lungers fulde kraft og kaldte efter hjælp.

"Hold kæft," hvæsede manden med en norsk accent. Han havde hæslige, store heste tænder og da han åbnede sin skjorte kunne hun se hvor behåret han var. Han prøvede at holde hende for munden, men hun bed ham i fingrene. Han blev ved med at tage på hende og trods hendes modvilje fik han taget hendes jakke af.

Og så skete der noget andet. Hun havde lukket øjne og blev ved med at skrige og råbe og skubbe og bide, og så forsvandt mandens vægt pludselig fra hende og hun kunne høre knytnæveslag og vrede stemmer. Hendes hjerte dunkede da hun satte sig op med et sæt. Hun så manden ligge på maven med en ældre dreng ovenpå sig. Han holdt mandens arme på ryggen og trykkede hans ansigt ned mod asfalten.

"Ring til politiet," sagde drengen til Emma.

Ikke længe efter kom politiet og kørte manden væk, mens han blev ved med at mumle "hvad med min kone", "hvad med gården", "fortæl hende det ikke er min skyld", "jeg vil tilbage til hende".

Emma stod og rystede mens hun så sirenens blå og røde lys forsvinde i mørket.

"Er du okay?" spurgte drengen hende og lagde en hånd forsigtigt på hendes skulder. Det fik hende til at ryste endnu mere, så han trak hurtigt hånden til sig igen.

"Ja, jeg... Jeg er okay," mumlede hun og kiggede på drengen for første gang. Han kunne ikke være mere end 20 år og hans øjne strålede som han så ned på hende. Det var ikke fordi han var så høj, men hun følte sig lavere end normalt når hun stod ved siden af ham.

"Skal jeg følge dig hjem?" spurgte han.

Så han fulgte Emma hjem. Han fortalte at hans navn var Andreas Matthews og han var 20 år. Og siden Emma blev ved med at kigge op på ham med det her beundrende blik, fortalte han at han desværre var homoseksuel, selv om han var smigret over den måde hun kiggede på ham. Han forlod hende først da hun var sikkert inde på sit værelse, og så kiggede han på sit ur. Klokken var allerede over tolv. Det var meningen han skulle have været hos hjemme for en time siden.

Han låste sig ind i sin lejlighed, som han delte med sin 19-årige bedsteven Tobias. Han kunne høre fjernsynet køre i stuen og så Tobias sidde i sofaen med sin sovende kæreste i armene. Han skulle til at rejse sig op, men Andreas gik hen og satte sig afslappet ved siden af ham.

"Hvor har du været? Vi ventede, men Emma sagde at du sikkert ikke kom," sagde Tobias og kiggede ned på pigen i hans skød. Han aede hendes hår en gang, inden han kiggede tilbage på Andreas.

"Jo, jeg har bare lige sendt en pædofil i fængsel," sagde han så afslappet han kunne.

"Hvad?" Tobias så overrasket ud og pausede filmen, som han sikkert ikke fulgte med i alligevel.

Og så fortalte han historien. Andreas følte sig rigtig stolt over det og han havde et smil på resten af aftenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...