Tilfældigheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Færdig
En historie skrevet udfra tilfældige karakterer. Jeg bad folk om at opfinde en karakter og så ville jeg sætte dem sammen i en historie. Det her er resultatet.

2Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

5. Oplevelserne

Bandet spillede i et stykke tid. Og i den tid skete der en hel masse.

Andreas forsvandt. Det samme gjorde den mystiske dreng, Dagmar, også.

Emma Smith så Julia der sad helt alene og snakkede med hende. De var på samme alder og de kom godt ud af det med hinanden. De forlod hurtig lejligheden og gik ind ved siden af for at snakke. De kunne virkelig hjælpe hinanden. Julia var utryg ved at være med andre mennesker og Emma var utryg ved at være alene.

Lulu betragtede Tobias spille, mens han blev ved med at fange hendes blik over trommesættet.

En ny mystisk dreng ankom. Der var ikke rigtig nogen der så ham til at starte med. Han gik lidt rundt og kiggede på alle tingene rundt omkring sig. Han blik søgte efter skinnende, smukke ting.

Og så stoppede bandet med at spille. Musikinstrumenter blev rykket længere tilbage, så der var mere plads til at danse på. Den næste time gik hurtigt.

Tobias og Emma forsvandt ind i et rum, og kom ud kort tid efter. De krammede hinanden, men man kunne se at de begge havde tårer i øjnene. Tobias gik direkte hen til Lulu og snakkede med hende. Der gik ikke lang tid før de også forsvandt ind i et rum.

Emma fik øje på den nye dreng og gik hen for at snakke med ham. Hans hånd var nede i en skål fyldt med glitrende perler, der lyste svagt i lyset.

"Hej," sagde hun forsigtigt og han hoppede. "Undskyld. Jeg hedder Emma Jones." Hun rakte hånden ud og drengen tog imod den. Hun kunne se hans muskler spænde da han trak hånden til sig igen, og hun bed sig ubevidst i læben.

"Noah Porter," sagde han. "Er det din fest?" Han skubbede sit mørkeblonde hår væk fra øjnene med sin hånd og hun fik øje på hans høje kindben og mørkebrune øjne. Han havde en meget lige næse og fyldige læber. 

"Jeg var med til at planlægge den. Men det er min, ehm, ekskærestes fest." Hun kiggede sørgeligt ud over mængden.

"Det er rigtig fint. Du synger godt," bemærkede han, men hans blik var fanget af skålen med glitrende perler.

"Tag en," sagde hun med et smil på læben.

"Undskyld." Han faldt over ordende og fjernede hurtigt hånden fra skålen. "Jeg har problemer. Det er ligemeget," mumlede han hurtigt og så styrede han mod døren.

Emma greb fat i hans arm og holdt ham tilbage. "Noget du vil have hjælp til?" spurgte hun venligt og for første gang i lang tid satte Noah sig ned og snakkede med en. Han fortalte hende at han var kleptoman og elskede glitrende ting. Han havde så mange penge at det ikke betød noget for ham og han kunne ikke længere huske andet end at han elskede at stjæle smukke ting, selv om han kun var 18 år. De snakkede i lang tid. Det var rart for Noah endelig at have en at snakke med og Emma var også glad for at han snakkede. Han var ikke så slem en person. Også selvom han nær havde stjålet de selvlysende perler.

Klokken var næsten fire. Lulu og Tobias kom ud fra soveværelset. De havde været naboer i lang tid, men det var første gang Tobias rigtig havde snakket med hende, og, ja, mere. Hun var en frisk, rolig pige, og hun havde et utrolig sødt smil. Lulu følte noget helt særligt omkring ham, som hun aldrig havde følt for nogen anden. Og Tobias havde det på samme måde.

Emma Smith og Julia var kommet tilbage i lejligheden. De var blevet virkelig gode venner og havde besluttet sig for at søge hjælp til deres problemer sammen. Emma var gået tilbage i lejligheden for at sige farvel til Andreas, men hun kunne ikke se ham. Og Julia var der for at finde sin søster.

Og som de stod og skuede ud over mængden åbnede døren til det andet soveværelse sig. Andreas og Dagmar kom ud og Dagmar bukkede sig lidt for at hviske noget i hans ører. De kiggede på hinanden og Dagmar sendte Andreas et frækt blik inden han gik hen for at få en drink. Og så fik Andreas øje på de to piger i døråbningen, der kiggede på ham. Han var hurtigt på vej derhen.

"Hvad?" sagde Julia og kiggede uforståeligt efter Dagmar. "Er han... Hvad?"

"Andreas er. Og det ser også ud som om han er," sagde Emma smilende, mens Andreas kom hen for at sige farvel til hende. Julia fik sin søster med hjem, der gav Tobias et farvelkys. Et øjeblik kiggede Tobias ud for at se om Emma havde set det, men hun sad og snakkede livligt i hjørnet med Noah.

"Det har godt nok været en spændende aften," sagde Andreas, mens han lagde armen rundt om sin ven. De stod og kiggede på den næsten halvtomme lejlighed.

"Ja, det har det godt nok," sagde Tobias, der kiggede smilende på Emma, der grinede af noget. Hun holdt i hånden med Noah og deres ansigter var utrolig tæt på hinanden. "Nye begyndelser for os alle sammen."

"Ja, og i sidste ende var det vel bare tilfældigheder at vi alle sammen mødtes. Men det endte sgu godt," grinede Andreas og så stod de bare der, mens mængden foran dem langsomt blev mindre og mindre.

Tilfældigheder. Ja. Det var vel bare tilfældigheder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...