Tilfældigheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Færdig
En historie skrevet udfra tilfældige karakterer. Jeg bad folk om at opfinde en karakter og så ville jeg sætte dem sammen i en historie. Det her er resultatet.

2Likes
0Kommentarer
233Visninger
AA

4. Festen

Klokken blev hurtig mange næste dag. Før de vidste af det stod døren til deres lejlighed åben og folk blev ved med at vælte ind. De to drenge kendte langt de fleste, men der var også en masse ubudne gæster der kom ind. Det var nu ikke fordi de klagede. En fest er kun en succes når der ikke kan være flere.

Festen udviklede sig hurtigt. Der var utrolig mange fulde folk, der vadede rundt og musikken blev hele tiden ændret. Men der var en helt bestemt person i mængden som alle lagde mærke til, fordi han var højere end alle andre. Selv var Andreas også ret høj, men ikke så høj.

Han var kommet som en af de første gæster. Han var klædt i sort fra top til tå og han havde et skævt smil på, som han stod der i hjørnet og kiggede ud over alle de dansende kroppe. Han havde kun sagt nogle få ord til de mennesker, der var kommet over til ham, og ellers stod han bare helt alene og drak, selv om det så ud som om han faktisk morede sig. Han havde sort hår og tydelige kindben, og hans mørke øjne skinnede i lyset. Der var ikke nogen der kendte ham, og som aftenen skred hen var der heller ikke nogen der tog hensyn til ham mere. Han var der bare. 

Lulu og Julia gik forsigtigt ind i lejligheden. Det hele virkede kaotisk, så de gik rundt for at lede efter værterne. Og der var de alle tre. De stod og snakkede lidt. Det var Tobias Evans der havde de lange øjenvipper og var kærester med Emma Jones, og Andreas Matthews var hans bedste ven.

Selv om Tobias stod med armen rundt om sin kæreste, kunne han ikke lade være med at føle sig tiltrukket af den rødhårede, naturlige pige lige foran sig. Lulu fik det til at kilde i hans mave, som han aldrig havde følt det før. Et øjeblik følte han at pige under hans arm bare var en kæmpe byrde, men han elskede hende jo. Selv om de aldrig havde haft sex. Af en eller anden grund havde Tobias bare aldrig haft lyst til det med Emma, og måske havde det også noget at gøre med den måde han blev misbrugt da han var lille. Men det her var anderledes. Bare ved at kigge på Lulu og høre hendes stemme, var han pludselig ligeglad med sex. Hvis det var med hende, så gjorde det ikke noget. Og det var vel ikke sådan han skulle have det, når han stod med sin kæreste under armen?

Mens Tobias' blik fyldt med begær hvilede på Lulu, da hun stod og diskuterede livligt med Emma, så forsvandt Andreas. Men det var der ingen der lagde mærke til. Julia stod og kiggede rundt i lokalet og så fik hun øje på den høje, sortklædte dreng. Hun maste sig gennem mængden og da hun stod ved siden af ham kiggede han bare ned på hende med et sært blik.

"Hej," sagde hun.

Han nikkede bare og tog en tår af sin drik.

"Jeg hedder Julia. Dig?"

"Dagmar," svarede han med en hæs stemme. Dagmar på 19 år. Hans blik var så undersøgende, at Julia kiggede ned i gulvet.

"Hvorfor står du her alene?" spurgte hun langsomt.

"Du mener vel hvorfor står jeg ikke der?" sagde han og nikkede en gang ud mod dansegulvet, inden han satte sit glas ned på et bord og gik.

Julia følte sig lettere afvist. Han var den der lækre badboytype, som man altid læste om i bøger, og som alle pigerne var efter. Hun satte sig hen i en stol og lukkede øjnene. Hun kunne stadig høre og se alle i sit sind, men hun forestillede sig at hun var en anden. Hun hadede at være sig selv. Virkeligheden var ikke god nok.

Emma Smith var ankommet. Andreas stod og snakkede med hende. Hun var utrolig lav i mængden. Hun var ikke bare en af de yngste, men også en af de få der ikke havde højhælede på. Alle var to eller flere hoveder højere end hende.

Andreas introducerede hende til sine venner. De stod alle fem og snakkede, inden musikken pludselig blev stoppet. Alle kiggede ned bagerst i rummet, hvor der stod en masse musikgrej. Trommer, bas, guitar, klaver og mikrofoner stod klar og det så ud som om det hele var tændt.

"Live underholdning er så meget bedre! Kom herop! Lad os give en lille koncert!" kaldte en dreng, som Emma og Tobias spillede i band med. Det var der de havde mødt hinanden. Tobias satte sig ved trommerne og Emma rettede mikrofonen, så hun kunne spille klaver og synge samtidig. Hun spillede også guitar og skrev sangene til bandet. Hun lavede næsten aldrig andet end at øve sig.

Så gik musikken igang og der var meget få der dansede til den tunge rockmusik. De stod alle sammen og kiggede på dem og skreg som om de var til koncert.

Andreas havde hørt dem så tit. Han stod og kiggede rundt i lokalet og så blev hans blik pludselig fanget. Det var den mystiske dreng, der kiggede på ham. Der var noget der lyste op i Andreas. Det var lang tid siden han sidst havde snakket med en fremmed dreng. Der var ingen af dem der brød øjenkontakten, og den mystiske drengs smil blev pludselig bredere. Han blinkede frækt til Andreas inden han igen rettede ansigtet mod bandet med et grimt smil på læben. Han var som en fiskekrog. Mange fisk sværmede om den, men det var kun noget bestemt han ville fange. Nu ventede han bare til Andreas bed på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...