Et lys slukkes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Færdig

1Likes
0Kommentarer
192Visninger

1. Et lys slukkes

På sengebordet står et lys og kaster skygger på væggen. I rummet hænger en svag duft af nyvasket sengetøj og stearin. I sengen ligger hun og betragter skyggerne, lydene og duftene omkring sig. Smerterne er blevet kvalt med ufattelige mængder piller, men trætheden vil ingen ende tage. Hendes krop er efterhånden blevet så spinkel, at hun er bange for, hendes ben vil knække, hvis hun nogensinde skal op at stå igen. Men håbet er tyndt. Det ses umiddelbart ikke med det blotte øje. Stearinlysets knitren fører hende tilbage til de lune sommeraftner i sit elskede sommerhus. Inden håret fald af, inden knoglerne tittede frem, og langt inden de utalige besøg på sygehuset. Det var dengang, mens hendes lille Krøltop endnu var så lille, at hun ikke vidste, at verden gik meget længere end til Lillebælt. Det var inden, hendes lille Krøltop blev for stor til at sidde på skødet af hende. Det var langt inden lige nu.

 

Mørket havde omsluttet sommerhuset, og vandet var omsider faldet til ro. Oppe på svalegangen sad de to, pakkede ind i et varmt tæppe og med hver deres varme mælk. Langt langt væk på den anden side af havet, blinkede fyrtårnet med lange mellemrum. Og et stykke derfra sås de mange vindmøller. De sagde ikke meget. Det var ikke nødvendigt at sige meget. Det var allerede et godt stykke over Krøltops sengetid, så hun ville ikke kunne holde hende udenfor meget længere. Hun ønskede, at der måtte komme mange flere af disse aftner. Hun nød at holde om sin lille Krøltop, mens trætheden sneg sig ind på dem begge. 

 

Minderne kører som små film bag hendes øjenlåg, mens alle tror, hun sover. Hun hørte udmærket, at hendes nu store Krøltop for lidt siden kom ind af døren, men måtte gå igen, fordi hun ikke kunne holde tårerne tilbage. Duften af stearin hænger tungt i luften. Stemningen, der opstår i rummet, hver gang der er besøg, er ikke til at holde ud. Hun vil så gerne fortælle en historie eller diskutere dagens nyheder, men hun bliver konstant afbrudt af søvnen, som vælter ind over hende. I stedet ligger hun i den iskolde seng dag efter dag og besøg efter besøg og lytter til alle de samtaler, hun har så meget at tilføje til. Når hun altså ikke er langt væk.

 

Nede på stranden havde Krøltop fået bakset bukserne af og var gået ned til vandkanten. Hun skyndte sig ned til hende, så hun ikke var ved vandet alene. Det var typisk Krøltop at søge mod vandet med det samme. På det punkt lignede de hinanden gevaldigt. Hun tog Krøltops lille hånd og lod fødderne føle det kølige vand. Krøltop grinede og pjaskede i det kolde vand. Temperaturen var ligegyldig for hende. Og det var skønt at se. Krøltop var endnu ikke påvirket af resten af verden. Men det ville ikke vare længe, før nogen ville lære hende, at man skal vente med at soppe.

 

Hun samler kræfter til at åbne øjnene en smule, det er efterhånden et par timer siden, hun sidst kiggede ud bag de tunge øjenlåg. Trætheden slår hende som en mur, og hun må hurtigt lukke øjnene igen. Hun kan fornemme, at det er ved at være hen på eftermiddagen, men hun orker ikke at undersøge det nærmere. Det gør alligevel ikke noget, når hun bare ligger lige der. Hun tænker på sol, sommer og Krøltop, det plejer at kunne give hende kræfter nok til at holde ved lidt længere. Selvom der ikke er mere at holde ved for. Hun mærker en hånd på sin hånd og fornemmer, at der er flere mennesker i rummet nu. Men hun er ligeglad, for nu har søvnen indhentet hende. Og fra stearinlyset står en tynd røg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...