Spirits

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
"Pacifan Fields!" Stemmen sydede af vrede. "Ups," mumlede jeg smilende. "Jeg tror Rick fandt ud af, at hans kontorstol knirker lidt mere end den plejer." Screek grinede. For en gangs skyld var det lykkedes mig at tage fusen på ham. Han ville aldrig mistænke sin kontorstol. Næste mål: Bøgerne.

8Likes
221Kommentarer
1535Visninger
AA

10. Kapitel 7

Jeg havde egentligt mest lyst til at tage Reya med. Hun virkede rigtig sød. Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide Lil, tværtimod. Hun var også utrolig sød og ønskede det bedste for alle. Hun var også smuk på sin helt egen måde. Jeg ville bare gerne lære mere om Reya.

"Tror du godt Reya og Ari kan lide anemoner?" spurgte Lil. Jeg smilede. Nu ville hun igen gøre andre glade.

"Det ved jeg ikke, men de vil sikkert blive glad for, at du tænkte på dem," svarede jeg. Lil smilede og plukkede hurtigt to buketter. Der var stadig et stykke hen til det sted, jeg sidst havde set gulerødder.

Lil lavede ikke den mindste lyd, når hun gik. Hun holdt øje hvor hun trådte og sørgede for ikke at træde på noget, der ville knække eller blive mast. Med Reya havde det virket som om, hun havde ledt efter pindende, så hun kunne komme til at træde på dem.

"Ved du hvornår de har fødselsdag?" spurgte Lil. "Du ved, så jeg kan finde en gave til dem."

"Nej. Det ved jeg ikke. Reya siger ikke så meget," svarede jeg og fik pludselig øje på et stykke træ. Det var cirka tredive centimeter langt og ti centimeter i diameter. Det måtte jeg da kunne bruge til noget.

"Nu har du jo snart selv fødselsdag. Ved du hvad du ønsker dig?" spurgte jeg Lil. Faktisk havde hun fødselsdag i morgen, men hun havde ikke nævnt det med et ord. Jeg var ikke sikker på hun var helt klar over det.

"Gud ja!" udbrød hun og bekræftede min mistanke. "Det har jeg da også!" Jeg vendte og drejede træstykket, for at finde ud af, om det var råddent. Det var det på ingen måde. Det var helt, fint, lyst træ. Jeg kiggede på Summer, der sprang rundt og så ud til at havde det ret sjovt med Screek. Så kiggede jeg tilbage til træstykket.

"Jeg havde helt glemt det!" fortsatte Lil.

"Ja, det tænkte jeg nok," svarede jeg smilende. Hun smilede tilbage.

"Jeg er glad for, at du mindede mig om det," sagde hun.

"Jeg er glad for, at du ikke fik lov til at glemme at fejre dig selv for en gangs skyld," sagde jeg.

Da vi kom til gulerødderne, plukkede vi hurtigt nogle. Jeg tog dem i den ene hånd, da Lil jo bar rundt på anemonerne.

Vi gik en anden vej tilbage, hvilket vi aldrig skulle have gjort; Lil fik øje på den død ræveunge, blot tre meter fra stien.

"Hvorfor?" spurgte hun med tåre i øjnene. "Hvad havde den gjort galt?"

"Det ved jeg ikke Lil," svarede jeg. Hun gav sig til at græde, og selvom jeg havde ondt af den lille ræv, havde jeg endnu mere ondt af hende.

"Så, så, Lil. Den er et bedre sted nu," trøstede jeg, men det hjalp ikke. Jeg lagde armen om hende og trak hende ind til mig.

"Lad os se at komme tilbage til Sarah med maden, så kan vi gå ud og begrave den bagefter," sagde jeg. Lil nikkede og trak sig lidt væk.

 

"Jamen, hvad er du så ked af?" spurgte Sarah, da vi kom tilbage til bålpladsen.

"Der er en lille ræveunge, der er død ude i skoven," sagde jeg, da Lils hulkende svar, ikke var til at forstå.

"Åh, Lil, det er jeg ked af," sagde Sarah. Hun førte Lil hen til en sten. Summe fulgte med, mens hun forsigtigt puffede til Lil.

"Hvad skal du med det stykke træ der?" spurgte Sarah, da hun kom tilbage. Jeg havde lagt gulerødderne vedsiden af de to anemonebuketter, men stod stadig med træet i hånden. Jeg sænkede øjeblikkeligt blikket mod jorden.

"Det er jo Lils fødselsdag i morgen. Jeg tænkte på at skære en lille hjort ud af det," svarede jeg.

"Er det dét? Men hvofor har hun ikke sagt noget?" spurgte Sarah.

"Hun havde glemt det. Hun havde travlt med at plukke anemoner til Reya og Ari," svarede jeg. 

"Ja, det lyder som hende!" udbrød Sarah glad. "Tag du hende med hen for at aflevere dem. Reya gik hjem, men jeg ved ikke hvor Ari er." Jeg nikkede og gik hen til Lil, der var holdt op med at græde. Jeg rakte hende anemonerne.

"Skal vi ikke finde de heldige vindere?" spurgte jeg. Lil smilede og tørrede øjnene, før hun nikkede.

"Okay, jeg tror lige jeg tager noget andet tøj på først," sagde jeg. "I mens kan du jo finde på hvad du ønsker dig. Sarah vil helt sikkert spørge om lidt." Lil nikkede igen. Jeg vendte mig om og gik hen til træet, hvorfra jeg klatrede op ad rebstigen.

"Hun bliver glad for hjorten," sagde Screek. 

"Ja, det var tanken," svarede jeg. Jeg tog de short, som gjorde det ud for badebukser, af, og lagde dem ind i skabet. De var tørre nu. Så Hoppede jeg i et par blå cowboybukser. Jeg læste endnu en gang inskriptionen, der sad på indersiden af ringen, jeg havde om halsen.

Forever

 Så trak jeg en sort T-shirt  over hovedet og skyndte mig tilbage til Lil. Hun så ud til at have det bedre. Screek landede på min skulder, da jeg var kommet ned.

"Er du klar?" spurgte jeg.

"Er du?" Jeg smilede.

"Så lad os finde dem," sagde jeg. Lil nikkede.

Vi gik hen til Reya først, for hende vidste vi jo hvor var. Lil gik hen og bankede på døren. Der gik lidt tid, før den blev åbnet.

"Hej... Hvad laver i her?" spurgte hun smilende, men hendes øjne var røde. Lil rakte hende anemonerne.

"Jeg ved godt, at det ikke er roser, men jeg plukkede dem alligevel," sagde Lil, da hun rakte Reya anemonerne. Reya smilede taknemmeligt og holdt døren åben, så vi kunne komme ind.

"Tusind tak, der er rigtigt smukke!" udbrød hun.

Reyas hytte virkede tom. Der manglede nogle personlige ting. Selvfølgelig var der en fantasy roman i bogreolen, et ur på væggen og sengetæppe på sengen, men ellers var der ret tomt.

"Her ser vel nok... hyggeligt ud," sagde jeg. Reya grinede.

"Det må vel være din spøg," sagde hun. Lil grinede med.

"Du mangler nogle malerier," sagde Lil.

"Ja, det tror jeg også," svarede Reya. Jeg vendte mig om og så, at de begge to kiggede på mig.

"Malerier, ja. Malerier af hvad, sådan helt præcist?" spurgte jeg. Jeg vidste jo godt, hvor de havde tænkt sig at få de malerier fra.

"Et af Lupa," sagde Reya.

"Ja, et af Reya, der giver Lupa et kram!" istemte Lil. De så ud til at køre ret godt sammen. Lupa gøede glad.

"Det synes Lupa også," sagde Reya. "Hvis det ikke er til for meget besvær, kunne jeg også godt tænke mig et af den buket," tilføjede hun og nikkede mod anemonerne.

"En ulv og nogle blomster? Hvorfor ikke," sagde jeg. Lil smilede.

"Nå, tak fordi vi måtte have lov til at se dit hus, Reya, men jeg har endnu en buket, jeg skal have afleveret," sagde Lil.

"Det var så lidt. Kom endelig på besøg en anden gang," sagde Reya og lukkede døren efter os.

"Det gik da meget godt," sagde Screek.

"Ja," svarede jeg. 

Ari var også hjemme. Hun var ved at finde et system i de bøger hun havde købt, da vi kom.

"Hej med jer, hvad skylder jeg æren?" spurgte hun. Lil rakte hende anemonerne.

"Ja altså, det er jo ikke ligefrem rose," sagde hun.

"Det er perfekt! Tusind tak!" udbrød Ari. "Vil i ind?"

"Ja tak, hvis det altså ikke er til for meget besvær," sagde Lil. Ari holdt døren åben.

"Jeg tror jeg hente min tegneblok, så jeg kan komme i gang med de anemoner," sagde jeg. Lil nikkede. Jeg vendte mig om og gik hen mod træet.

"Flot klaret. Så slipper vi for uglen," sagde Screek.

"Ghost er sikkert flink nok. Du skal bare vende dig til ham," svarede jeg.

"Han er en ugle. Han er ikke flink," svarede Screek.

Da jeg havde hentet tegneblokken og en blyant, gik jeg tilbage til bålpladsen. Sarah stod allerede og ringede med klokken, der fortalte, at der var mad. Hun rakte mig en skål, som jeg tog imod uden at møde hendes blik. Så satte jeg mig på den sten, jeg altid havde siddet på: Den, hvor der var en sten mellem Sara og mig.

Der gik lidt tid før de andre kom. Da de gjorde, rejste jeg mig og gik lidt væk. Jeg satte mig, så jeg kunne se Summer. Så gav jeg mig til at tegne hende, så jeg havde noget at gå efter, når jeg skulle skære hende ud af træet.

Jeg var næsten færdig, da jeg hørte en stemme bag mig: "Wow, den er flot!" Jeg vendte mig om og mødte Ballys blik. Jeg smilede.

"Hej, Bally. Tusind tak. Vil du ikke sidde ned?" Han nikkede og fulgte med, mens jeg fik gjort tegningen færdig.

"Er det Summer?" spurgte han så. Jeg nikkede.

"Lil har fødselsdag i morgen. Jeg vil skære Summer ud i træ, så jeg tegnede hende lige," forklarede jeg.

"Okay, den er virkelig flot!" sagde han igen.

"Tusind tak," sagde jeg. Så vendte jeg siden, så jeg havde en blank side. Så gav jeg mig forsigtigt til at tegne Reya, mens jeg forsøgte at få hver eneste detalje med. Solens stråler ramte hendes hår, så det så ud som om der var små guldtråde i. Jeg sørgede for at få de to smilehuller med, der dukkede op hver gang hun smilede. Jeg tøvede da jeg kom til øjnene.

"Bally, vil du være sød at bede hende om at kigge ned på Lupa og smile?" spurgte jeg.

"Ja, selvfølgelig, Pas," svarede han og rejste sig hurtigt.

"Han har ret. Det er virkelig en flot tegning," sagde Screek. Reya kiggede hurtigt hen på mig, før hun smilende kiggede på Lupa. Jeg tegnede øjnene og de små smilerynker,der dukkede op i øjenkrogen. Jeg greb mig selv i at kigge lidt for længe på hende, end det egentligt var nødvendigt. Jeg rystede på hovedet af mig selv, og gav mig så til at tegne Lupa ind på billedet. Lupa kom til at sidde med hovedet let på skrå, mens hun kiggede op på Reya. Hun havde løftet den ene pote en anelse over jorden. Lupas mund var let åben, og tungen hang ud af munden. Jeg smilede, mens jeg tegnede den ustyrlig  tot pels, hun havde på hovedet, der altid strittede.

"Wow... Du er virkelig dygtig," sagde Bally. Jeg rejste mig op og børstede græsset af mine bukser.

"Tusind tak," svarede jeg. Jeg gik hen mod Reya, der kiggede afventende på mig. De andre så jeg kom gående med min tegneblok og rykkede tættere på Reya, så de også kunne se. 

Jeg rakte tegneblokken frem mod Reya, der tog sig til munden.

"Holda op!" udbrød hun. "Det er virkeligt smukt, hvor har du lært at tegne sådan?!" spurgte hun. 

"Det har han stort set altid kunnet," fortalte Rick. "Godt klaret, Pas," tilføjede han, før han satte sig ned igen.

"Jeg tror det er det bedste, du nogensinde har tegnet," sagde Sarah, klappede mig på skulderen og satte sig ned vedsiden af Reya, der rakte mig tegneblokken igen.

"Tusind tak," mumlede jeg til Sarah og gik tilbage mod hytten.

---------------------------------------------o0o-----------------------------------------------

Næste kapitel bliver med Lil, men hvem synes I, der skal være fortæller næste gang?

P.S. I må gerne vælge en, der har været fortæller, jeg skal nok komme rundt om alle ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...