Spirits

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
"Pacifan Fields!" Stemmen sydede af vrede. "Ups," mumlede jeg smilende. "Jeg tror Rick fandt ud af, at hans kontorstol knirker lidt mere end den plejer." Screek grinede. For en gangs skyld var det lykkedes mig at tage fusen på ham. Han ville aldrig mistænke sin kontorstol. Næste mål: Bøgerne.

8Likes
221Kommentarer
1524Visninger
AA

6. Kapitel 3

Jeg nåede at gøre tingene til det malingseksploderende maleri klart, før der igen blev kaldt på mig. Det vil sige, jeg havde siddet ned i fem minutter, før jeg endnu en gang blev forstyrret. Jeg sukkede og rejste mig op fra mit skrivebord og gik hen for at finde ud af, hvad der foregik.

"Vi er klar!" Jeg så de fire nye stå og vente neden for træet.

"Okay, jeg kommer nu!" råbte jeg. Så klatrede jeg hurtigt ned ad rebstigen. Arianna havde fundet læderhylstret, der gjorde, at uglen kunne sidde på hendes arm, uden kløerne gjorde nogen skade på Arianna. 

Reya så ud til at være blevet ret gode venner med Lupa allerede, så det var jo en god ting.

"Okay, nogle ting I ved i skal have fat i, eller skal vi på intuitions-shopping?" spurgte jeg, mest henvendt til Reya. Jeg vidste jo, at Ugler ikke tog på intuitions-noget-som-helst.

"Jeg tror bare jeg kigger lidt rundt," sagde Reya.

"Jeg skal have en bikini, til i aften..."

"Hvad sker der i aften?" udbrød Reya. Lupa gav sig til at udstøde nogle knurre lyde. Arianna og jeg gik vist begge ud fra, at hun var igang med at forklarer Reya om søen, for Arianna fortsatte: "Vi skal have bøger, tøj, en læselampe...vi har ikke noget elektricitet, har vi?" spurgte hun. Jeg rystede på hovedet.

"Nixen, der er kun saft i pærerne," svarede jeg. Jeg så Reya smile, mens Arianna bare rullede med øjnene.

"Så skal vi have lommelygter. Hvad gør vi med vores skole?" spurgte hun.

"Hvad skal i bruge den til?" spurgte jeg.

"At gå i, selvfølgelig," svarede Arianna.

"Men det troede jeg da I havde sko til? Skal du have mere, Arianna?" spurgte jeg. 

"Ari," rettede hun mig. "Det finder vi ud af, som Reya sagde."

"Okay, jamen så skal vi jo bare finde en bus," sagde jeg og vendte mig om, blot for næsten at gå ind i Sarah. Jeg slog øjeblikkeligt blikket ned. Jeg mærkede hun trådte tættere på og kunne pludseligt se hendes sandal beklædte tæer. Hun stilte sig på tæer og pludselig mærkede jeg hendes ånde ved mit øre. Jeg havde lyst til at bakke væk, men jeg vidste, at hun sikkert ville sige noget, så jeg blev stående.

"Opfør dig som en moden voksen. Lad være med at finde på narestreger inde i byen. Vil du ikke nok lover mig det?" hviskede hun, før hun trådte tilbage. Jeg kiggede hurtigt på hendes afventende ansigts udtryk.

"Jo. Jeg skal nok forsøge," sagde jeg.

"Pas, du skal ikke forsøge. Du skal gøre det!" sagde hun.

"Det ved jeg ikke om jeg kan. Derfor fortæller jeg dig, at jeg nok skal forsøge," sagde jeg og kiggede hende i øjnene.

"Okay så, men gør dit bedste," sagde hun og gik. 

"Hvad gik det lige ud på?" spurgte Ari.

"Tja, det må være den første af mine hemmeligheder, du forsøger at regne ud," svarede jeg med et smil, før jeg vendte mig om, og begyndte at gå. Jeg blev hurtigt overhalet af en sort hunulv, der begyndte at lede efter pinde.

Da vi havde gået i en halv time, kom vi endelig til vejen. Som altid var bussen lige i nærheden. Det var som om de kørte hvert halve sekund!

Det var den samme chauffør som i foregårs, og hun gloede lidt, da Ari kom gående med en ugle på armen, men ikke lige så meget som hun gloede på Lupa.

"Er det..?" spurgte hun.

"Bare rolig, den er tam," svarede jeg. Lupa knurrede.

"Behøves du modarbejde mig?" spurgte jeg ulven. Chaufføren, der i øvrigt var blevet udstyrret med et skilt, hvorpå der stod "JOAN" gjorde store øjne.

"Du bliver nødt til at betale for den," sagde hun bekymret.

"Hvorfor det?" spurte jeg.

"Fordi du ikke kan have den på skødet," svarede hun.

"Selvfølgelig kan jeg da det. Og det kan Reya også, kan du ikke?" spurgte jeg. Reya nikkede.

"Jo." Joan, jeg gik ud fra, at det var hendes navn, kiggede forvirret på mig. Jeg rakte hende femten kroner, før jeg fulgte efter Ari ind i bussen. Reya var lige bag mig, mens Lupa tøvede en smule, før hun fulgte med. Ari havde selv fundet ned på bagerst i bussen.

"Så, hvor kommer pengene så fra?" spurgte Ari.

"Hvis du vidste hvor mange penge folk tabte i skov som denne, ville du vide hvor de kom fra," svarede jeg.

"Smider folk penge i skoven?" spurgte Reya.

"Alle pengene kan vel ikke komme fra skoven," afbrød Ari.

"Nej. Ser du, vi holder styr på de fleste af skovens dyr. Vi holder hjortene fra vejen, ugler fra bygninger, de ikke kan komme ud af, falkene fra at tage landmændendes smådyr, som foreksempel kyllinger og helt nye grise, samt ulvene fra at tage de større dyr, for ikke at tale om mennesker. Til gengæld sender kommunen, og det er alle de kommuner skoven ligger i, et tusinde kroner pr. mand om måneden. Og siden vi sjældent bruger penge, hober de sig op i store bunker," forklarede jeg. Ghost afgav nogle lyde og Ari stirrede mistænktsom på mig.

"Hvad end din fugl sagde, så passer det," sagde jeg. 

Resten af busturen var ret kedelig. Ingen sagde noget. De andre passagere stirrede.

"Se, der er en boghandel!" udbrød Ari, da vi var steget af bussen. Hun tog Reya i hånden og løbe hen mod den. Jeg skyndte mig at følge med. Ari stod henne ved faktabøgerne, mens Reya stod ved fantasy reolen. Jeg selv gik hen til den ende af boghandleren, hvor de solgte ting, der ikke var bøger. Jeg greb en kurv på vejen derhen.

"Se, der må der være nogle fjedre i," mumlede jeg, da jeg fandt nogle femogtredive centimeter lange kugle penne. Jeg havde skilt mange kuglepenne af i årenes løb, og vidste en del om, hvad de bestod af. Jeg gik ud fra, at jeg både kunne bruge blækken, fjedrene og røret, så jeg fire af dem ned i kurven. Så fandt jeg et halvtreds gange halvtreds centimeter lærred, samt noget maling og nogle pensler. Dem jeg havde var efterhånden godt brugt.

Jeg nåede at finde en af de æsker, hvor der var et håndsving på, så når man drejede det poppede der en klovn op, en rulle ellastiksnor, et par garnnøgler og en bog med gåder, før Ari blev færdig. Hun havde købt nogle faktabøger, som jeg egentligt ikke orkede at finde ud af, hvad var om, samt en eller anden fantasy roman. Reya fik købt en fantasy kaldet "Ulvebarn" og det var så det. Så var det bare videre til den næste af de syv millioner butikker, som Ari remsede op.

-------------------------------------------------o0o--------------------------------------------

Okay, det blev heller ikke så langt, (sorry) da jeg skal til fodbold. Hvad synes I? Hvis i har en ide til hvem, der skal være fortæller i det næste kapitel, så må i gerne sige til ;-) (Har allerede en stemme for Juliet :-) )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...