Spirits

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
"Pacifan Fields!" Stemmen sydede af vrede. "Ups," mumlede jeg smilende. "Jeg tror Rick fandt ud af, at hans kontorstol knirker lidt mere end den plejer." Screek grinede. For en gangs skyld var det lykkedes mig at tage fusen på ham. Han ville aldrig mistænke sin kontorstol. Næste mål: Bøgerne.

8Likes
221Kommentarer
1532Visninger
AA

5. Kapitel 2 (Arianna)

Der var ikke noget, der gav mening. I Hvert fald ikke noget, der havde med dyrene at gøre. Jeg havde en ugle, der kunne tale. Jeg stod midt i en lysning, i landets største skov. Men værst var det, at jeg skulle bo her. Jeg elskede naturen, det var ikke det, men at bo i en skov, det var måske lige lidt for meget af det gode. Jeg kiggede på den unge mand, der stod foran mig og forklarede nogle ting. Han var ret høj, men fra min højde ser alle høje ud, så jeg var ikke sikker på hvor meget det betød. Hans havde en farve, så det så ud som om han havde taget sol, hvilket han bestemt ikke lignede typen, der ville gøre, så den tanke slog jeg hurtigt ud af hovedet. Han havde sort hår, der ikke var nogen styr på. Det så faktisk ud som om han bare havde redt det, og ladet vinden om resten, men det fik ham bestemt ikke til at se mindre køn ud. Det klædte ham faktisk. Hans øjne var grønne, hvilket ikke passede sammen med resten af hans udseende, men ligesom håret klædte det ham. Han bar en brun skjorte og et par sorte cowboy bukser. Han lignede mere en skuespiller, end en, der boede i en skov.

Da han var færdig med at fortælle, førte Ghost mig hen til en hytte, som han påstod var mit nye hus. Hytten var lavet af træ. Der var kun to rum: Et med en seng, et skrivebord og en bogreol, og et badeværelse, der kun indeholdte et toilet, en håndvask og et skab.

"Hvad gør jeg, når jeg skal i bad?" spurgte jeg Ghost.

"Om morgenen er det drengene, der bader og om aftenen er det pigerne. Drengene skal være oppe og klar klokken seks, mens pigernes bad så er klokken syv om aftenen. Morgenmad er klokken halv syv om morgenen, så drengene har en halv time at tage bad i, mens aftensmaden er klokken seks, så pigerne har stort set hele aftenen og natten med, hvis det er det de vil," forklarede uglen. I det mindste kunne jeg komme i bad hver dag. Og det med, at jeg havde lang tid, skadede mig slet ikke, tværtimod.

"Hvor går man i bad henne?" spurgte jeg.

"Du så vel søen, da du kom ikke?" Jeg nikkede, en lille smule bange for hvor pokker dette ville gå hen.

"Det er den I bader i. Om vinteren bliver drengene nød til at vinterbade, mens Pas som regel tager pigerne med ind til en svømmehal, hvor han åbenbart har fået lov til at tage vilde dyr med ind. Spørg mig ikke hvordan," svarede uglen. Jeg stirrede på den med åben mund. De ville have, at jeg skulle bo i en træhytte midt ude i en kæmpe skov, med en talende ugle og gå i bad i en udendørs sø. De var jo vanvittige!

"Hvem har bestemt alt det?" spurgte jeg.

"Pas," svarede uglen.

"Jamen en eller anden må da have bestemt det!" udbrød jeg frustreret.

"Det har Pas. Pacifan," forsøgte uglen igen.

"Nårh okay, sådan. Hvorfor har Pacifan bestemt det?" spurgte jeg.

"Det ved jeg ikke. Sagde det bare, og der var ingen, som sagde ham imod. Sådan er det med mange ting. Han er utrolig god med ord. han kan få selv de stædigste af ulvene til at gøre noget, som de ikke har lyst til," svarede uglen. Jeg nikkede eftertænksomt, da en tanke slog ned i mig. Hvad hvis der var igler eller fisk i søen? Det ville være klamt! Jeg havde intet imod fisk, men jeg brød mig ikke om at gå i bad med dem.

"Der er vel ikke dyr i den der sø, vel?" spurgte jeg forsigtigt.

"Definer dyr," svarede uglen.

"Du ved, ikke mennesker," svarede jeg sarkastisk.

"Tja, klokken seks er der en krage i, ellers er der kun nogle vejledere, en fiskehejre, et par fisk og nogle padder," svarede uglen.

"Okay... Kan krager svømme?" spurgte jeg. Det havde jeg aldrig hørt om før. hvis fjer blev våde, var det som regel svært for fuglen at lette.

"Pas kan," svarede uglen. Pas? Pacifan? Noget sagde mig, at Ghost ikke kunne lide ham.

"Hvordan er Pas?" spurgte jeg. Ghost  blinkede et par gange.

"Han er en ballademager af værste skuffe. Han har millioner af hemmeligheder og elsker at finde på narestreger. Han fjoller rundt og tager intet seriøst, selvom han faktisk må være omkring nitten somre," sagde uglen. Jeg måtte indrømme, at han faktisk lød utrolig irriterende.

"Han virkede da flink nok," mumlede jeg.

"Ja, indtil han kaldte mig Spegepølse," svarede Ghost. Jeg spærrede øjnene op.

"Var det dét han sagde?" spurgte jeg.

"Ja! Han tror han er sjov," svarede uglen og blinkede et par gange. Øjenlågene skød ind fra siden af øjnene og dækkede de gule øjne. Han havde en gråbrun fjerdragt med hvide fjer ind i mellem, så jeg regnede med, at han var en kirkeugle.

"Hvad skal vi så nu?" spurgte jeg. Jeg havde ikke fået noget med, andet end det tøj gik og stod i, og hytten var fuldstændig tom.

"Først skal vi hilse på den anden ugle, som også er din nabo, derefter skal vi finde kragen, så han kan tage os med ind til byen, så vi kan få købt hvad end du nu skal bruge," svarede Ghost.

"Okay," svarede jeg bare. Ghost fløj ud af døren igen og hen til den hytte, der lå lige ved siden af min. Jeg bankede forsigtigt på døren, der hurtigt blev åbnet.

"Hej, du må være en af de nye." En lyshåret mand havde åbnet døren. Han havde mørkeblå øjne. Han havde en grå skjorte og et par ligeså grå bukser på, men hvor Pas' skjorte havde været mere løs og afslappet i stilen, var denne skjorte en skjorte, der skreg af møde og bibliotek. Han virkede en lidt kedelig.

"Ja. Jeg hedder Arianna," sagde jeg, men tænkte mig så om et øjeblik. "Men du kan bare kalde mig Ari."

"Goddag Ari. Jeg hedder Alarick, men du kan bare kalde mig Rick. Hvad hedder din vejleder?" spurgte han.

"Ghost," sagde jeg. "Din?"

"Hun hedder Sne. Ghost må da være en kirkeugle, ikke?" Jeg kiggede hurtigt på Ghost.

"Han har ret," sagde han.

"Jo. Det er han." Jeg fik øje på en fin hvid ugle med den smukkeste fjerdragt. "Sne må være en slørugle," sagde jeg. Rick hævede anerkendende et øjenbryn.

"Ja, det er hun. Jeg går ud fra, at du har mødt de andre?" spurgte han.

"Ja, det tror jeg da," svarede jeg.

"Godt. Så er det på plads. Nu må du have mig undskyldt," sagde han og lukkede døren.

"Okay," mumlede jeg til døren.

"Godt. Nu skal vi finde Pas," sagde Ghost. Jeg nikkede.

-----------------------------------------------o0o-----------------------------------------

Okay, prøvede lige at skifte fortæller lidt. Hvad synes I om det? Skal Pas være fortæller heletiden, eller skal det veksle? Hvis i har nogle Ideer til kælenavne, må i meget gerne skrive dem (ellers vælger jeg nogle, da da da daammmm)

P.S.

Det blev lidt kort, jeg håber ikke det gør noget ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...