Spirits

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
"Pacifan Fields!" Stemmen sydede af vrede. "Ups," mumlede jeg smilende. "Jeg tror Rick fandt ud af, at hans kontorstol knirker lidt mere end den plejer." Screek grinede. For en gangs skyld var det lykkedes mig at tage fusen på ham. Han ville aldrig mistænke sin kontorstol. Næste mål: Bøgerne.

8Likes
221Kommentarer
1524Visninger
AA

17. Kapitel 14 (Uriah)

Jeg stod ved bredden af søen sammen med nogle af de af de andre, da Sarah pludselig satte i et hyl og skyndte sig op ad vandet, tæt efterfulgt af alle de andre. Det tog ikke lang tid, før Pas dukkede op ad vandet, plask våd og ved at dø af grin. Han viftede med en tøjklemme. Vi stirrede alle sammen på ham, før vi også begyndte at grine.

"Man, det så sjovt ud!" grinede Daryl vedsiden af mig. Pigerne stirrede vredt på os, før de også begyndte at grine.

"Pas, din gnom!" udbrød Sarah. "Jeg troede, der var et eller andet, der bed mig!"

"Det var også tanken!" grinede Pas og gik op ad vandet. Tossen var gået i med bukser på, så de var selvfølgelig gennemblødte. Kragen skræppede et eller andet over ham, som fik ham til at grine. Jeg kunne ikke lade være med at skæve til Reya og Lil. Begge pigerne kiggede på ham. Lil med drømmende øjne. Reyas øjne var mere sørgmodig. Lil vidste vidst stadig ikke noget om, at Reya også kunne lide Pas. Så vendte jeg blikket mod Bally, der også stirrede på Pas på en anden måde end os andre. Det ville ende galt. Pas kunne jo kun tage en af dem, hvis han da overhovedet ville have nogen af dem. Han var svær at blive klog på.

"Hvad sagde fuglen?" spurgte Sarah mistænksomt.

"Det vil du ikke vide," svarede Pas. Uh! En hemmelighed mere! Jeg vendte blikket mod Ari, der, som forventet, ikke var særlig glad. Jo flere hemmeligheder man havde, desto mindre kunne uglerne lide dig. Sådan var det.

Ari havde en blå bikini på. Skålene var samlet på midten med en ring. Hendes røde hår så næsten helt brunt ud, nu det var blevet vådt. En dråbe vand løb ned over hendes hage og hals. Jeg kunne ikke lade være med at følge den med øjnene, før den forsvandt mellem hendes bryster. Jeg flyttede hurtigt blikket tilbage til hendes ansigt, og gave mig selv et mentalt spark i røven.

"Hvad kigger du på, man?" spurgte Daryl med en stemme, der var lidt for høj til jeg brød mig om det. 

"Nårh! Du kan godt lide hende der, ik?" spurgte han, efter at have fulgt mit blik. Og uden at sænke stemmen. Jeg så Aris øjne svinge i vores retning. Jeg skyndte mig at kigge væk. Nogle gange var han simpelthen så torske dum!

"Ti stille!" hvæsede jeg.

"Ha ha! Du er helt rød i hovedet!" grinede han. Jeg mærkede vreden koge i mig, men jeg lod det ikke komme frem. Hvad hvis hun syntes jeg var åndsvag?

"Hold mund, dit fæ!" hvæsede jeg igen.

"Hun kigger stadigvæk!" proklamerede Night Eye. "Det gør alle andre også."

"Sig det er løgn!" hvæsede jeg lavt. Daryl stod stadig og var ved at dø af grin.

"Desværre. Ari er også rød i hovedet," sagde Night Eye.

"Hvad skal jeg bruge det til?" spurgte jeg.

"Nu ser hun meget vred ud... Hun kommer herhen og... Wow! Få lige styr på det kvindemenneske!" Ari var gået direkte hen til Daryl og havde stukket ham en lussing på siden af hovedet, så det gav genlyd mellem træerne.

"Hvad bilder du dig egentligt ind?!" hvæsede hun ad ham. Han så rasende ud. Jeg gik uden om Ari og greb fat i Daryls nakke. Så slæbte jeg ham væk fra søen, inden han sprang på Ari.

"Idiot!" hvæsede jeg. "Har du aldrig lært at holde munden lukket?"

"Skal jeg holde munden lukket?! Den heks slog mig!" råbte han vredt. Jeg skubbede vredt til ham, så han landede på enden. Silver Wing flaksede forvirret rundt om ham, mens hun prøvede at finde ud af, hvad pokker hun skulle gøre.

"Hun er ikke nogen heks, og du havde fortjent det!" hvæsede jeg, uden egentligt at forstå, hvorfor hun havde handlet som hun havde.

"Uri?" jeg vendte mig om for at se Ari stå bag ved mig.

"Ja?" spurgte jeg nervøst.

"Passeer det, hvad han sagde?" spurgte hun. Jeg kiggede lidt ned på mine fødder.

"Ja..." mumlede jeg, knap hørligt. Hun greb fat i min hage, og jeg kiggede op. Så tryggede hun sine læber mod mine. Jeg var lige ved at vippe bagover af bare overraskelse, da hun trak sig væk.

"Jeg kan også godt lide dig," sagde hun og smilede genert.

-------------------------------------o0o-------------------------------------

Okay, det blev lidt kort (sorry) men det virkede som et godt sted at slutte ;-)

Jeg har en stemme for Juliet igen til næste kapitel :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...