Spirits

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 11 sep. 2014
  • Status: Igang
"Pacifan Fields!" Stemmen sydede af vrede. "Ups," mumlede jeg smilende. "Jeg tror Rick fandt ud af, at hans kontorstol knirker lidt mere end den plejer." Screek grinede. For en gangs skyld var det lykkedes mig at tage fusen på ham. Han ville aldrig mistænke sin kontorstol. Næste mål: Bøgerne.

8Likes
221Kommentarer
1529Visninger
AA

16. Kapitel 13

Jeg var ved at dø af grin indvendig, da Screek havde væltet vandet ned i hovedet på Daryl, men jeg vidste det var en dårlig ide at grine, så jeg lod som ingenting.

"Ved du hvad jeg synes?" spurgte Screek, da jeg havde færdiggjort tegningen.

"Nej," svarede jeg og rejste mig op.

"Jeg synes vi skal drille pigerne, når de tager ud for at svømme," sagde han. "Så kan du dykke ned og lade som om du er en krabbe, der niver dem i tærene, mens jeg prøver på at skyde dem ned med fugleklatter."

"Og hvordan har du så tænkt dig at gøre det?" spurgte jeg smilende.

"Jeg får selvfølgelig rågerne til at hjælpe," svarede han.

"Jeg tror Sarah bliver sur," sagde jeg og begyndte at klatre op ad rebstigen.

"Selvfølgelig," svarede Screek.

"Jamen, så gør vi det," sagde jeg. "Bare sørg for ikke at ramme mig."

Maleriet "Terydu" Go Nedehnøks var tørt, så jeg tog det ned fra staffeliet og lagde det på min seng. Så bladrede jeg i min tegneblok til jeg fandt Reyas anemoner. Så gav jeg mig til at tegne streger, som jeg kunne male efter. Screek fløj ud for at lave en aftale med så mange råger han kunne finde

Efter en time var anemonerne færdige. Lærredet var kun femten centimeter bred og tyve højt, så der var ikke så meget at male, hvilket var grunden til det ikke tog så lang tid. Jeg dyppede den mindste pensel jeg havde i sort maling og skrev: "Til Reya fra Lil" nederst på billedet, før jeg i højre hjørne skrev de to bogstaver.

"Hey, rågerne er ikke med på den!" sagde Screek, da han lidt efter landede på min skulder.

"Godt. Det ville også være for klamt," sagde jeg.

"Jeg sagde jo du godt kunne male anemoner," sagde han.

"Jeg tegnede dem op," sagde jeg. "Vil du med ned og se hvad de andre laver?" spurgte jeg.

"Sarah, Lil, Reya, Bally og Ari sidder ved bålpladsen. Sarah sendte Daryl og Uria ud for at hente brænde. Mike får undervisning af Rick," sagde Screek.

"Jamen, så går vi hen til bålpladsen," sagde jeg.

"Og så render du hen til Sarah igen..." sagde Screek dramatisk.

"Hvad hentyder du nu til?" spurgte jeg.

"Ikke noget. Kommer du?" Han fløj ud af den åbne dør, før jeg kunne nå at spørge mere ind til det. Han var begyndt gøre mig mistænksom. Screek landede igen på min skulder, da jeg kom ned på jorden.

Henne ved bålpladsen sad, som Screek havde sagt, Lil, Sarah, Bally, Reya og Ari.

"Hej," sagde jeg, ikke henvendt til nogen bestemt.

"Hej, Pas!" udbrød de alle i munden på hinanden. Selv Sarah.

"Okay... Skal jeg gå igen, eller hvad?" spurgte jeg, en anelse forvirret. Siden hvornår var de blevet til femlinger?

"Nej, nej, det behøves du ikke!" udbrød Sarah inden jeg kunne nå at gå.

"Hun vil holde øje med, at du ikke laver ballade," sagde Screek.

"Ja," svarede jeg bare. Så satte jeg mig ned på en sten, vedsiden af Bally.

"Hvad har du så lavet ind til videre?" spurgte Sarah. Jeg rettede blikket mod hendes sko.

"Jeg har malet," svarede jeg. Så vendte jeg blikket på Reyas øjne. "Jeg er faktisk blevet færdig." Hun smilede.

"Jeg kan ikke vente til at se dem" sagde hun.

"Det kan jeg heller ikke!" istemte Lil. Jeg smilede forsigtigt.

"Nå, hvad skal vi lave til aftensmad?" spurgte Sarah pludselig. De andre gav sig til at tænke over det, men jeg havde opfanget et ord, hun aldrig før havde brugt i det sammenhæng.

"Vi?" spurgte jeg uden at møde hendes øjne.

"Ja. Du hjælper," sagde hun bestemt. Jeg slog overrasket blikket op og kiggede hende kort i øjnene for at finde ud af om hun lavede sjov. Så sænkede jeg blikket igen. Jeg rynkede panden. Der havde været noget underligt ved hende. Noget, der ikke så ud som det plejede...

"Hvad har du gjort ved dit hår?" spurgte jeg, uden at kigge op.

"Jeg har farvet en tot blå," sagde hun udfordrende. 

"Hvorfor det?" spurgte jeg forvirret. "Du kan da ikke lide blå!"

"Hvorfor tror du det?" spurgte hun. Da hun havde været yngre, havde det været hendes yndlingsfarve, men pludselig holdt hun op med at tage blå tøj på.

"Du har aldrig blåt på..." mumlede jeg.

"Du vil måske hellere have, at jeg farvede det grønt?" spurgte hun arrigt. Jeg fattede hende ikke. Hvad gik der af hende?

"Nej, jeg vil helst have, at du lader det være i fred," sagde jeg og kiggede hurtigt op på hende, for at se om hun var blevet endnu mere vred. Hun stirrede bare indgående på mig, så jeg sænkede blikket med det samme.

"Hvad skal vi lave?" spurgte hun så.

"Kan vi ikke alle sammen få en pind, og så kan vi stege pølser over flammerne?" spurgte Ari.

"Og lave snobrød!" udbrød Screek.

"Hvad sagde fuglen?" spurgte Sarah.

"Snobrød," svarede jeg.

"Og skumfiduser med mariekiks!" tilføjede Lil. 

"Okay, hvorfor ikke. Så kan Pas jo passende snitte pindende. Men de skal kun snittes spidse! Ikke noget med mønstre eller huller!" sagde hun i en formanende tone.

"Øv, kedelig aftensmadsredskaber," sagde jeg. Hun nikkede.

"Nemlig."

Aftensmaden fungerede fint. Selv Rick syntes det var en god ide, ganske vist efter han havde sikret sig, at det ikke ar min ide. Da jeg var blevet færdig med at spise, smuttede jeg hurtigt hen til søen. Jeg havde taget et lille sugerør med, og regnede med at gemme mig den ende, hvor der var siv, indtil de kom. Jeg havde også taget en lille tøjklemme med.

Jeg tog hurtigt min trøje af, og rakte den til Screek, der fløj hjem med den. Så gik stak jeg sugerøret i munde, og gik ned i søen. Det med suerøret var noget jeg havde hørt om. Jeg vidste ikke om det ville virke, men det gjorde det. Jeg kunne sidde på bunden med hovedet under vandet, indtil de kom.

Det tog dem kun ti minutter, før de begyndte at gå ned i vandet. Efter lidt tid var de stort set alle sammen i vandet. Jeg fik øje på Sarahs ankelkæde og svømmede forsigtigt derhen. Hun gjorde et skrig, der kunne høres helt ned under vandet, da klemmen forsigtigt nev i hendes hæl. Hun sprang ud af vandet, hvilket fik alle de andre til at gøre det samme.

---------------------------------o0o---------------------------------

Næste kapitel bliver Uriah ;-)

Hvem skal være fortæller i det næste?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...