London girl

Kamilla er en 17 årig pige der stammer fra Sverige. Hun er en meget stædig og mentalt stærk pige. Hun blev helt ødelagt da hendes far døde. Nu er hun den følsomme person der vil lade alle ødelægge hende og det er jo svært når hendes mor for en ny kæreste nemmelig liam payne og der til for hun også et af sine største ønsker opfyldt. At få en lille søster. Men hvad sker der når hun spørger om hvordan hendes far døde vil det bringe den tættere sammen eller bil de blive uvenner. Læs med i London Girl og find ud af det P.S. Det er år 2034 altså er liam 44

5Likes
8Kommentarer
562Visninger
AA

1. jaaay and naaay

Hej mit navn er Kamilla. jeg bor i London og jeg er oprindeligt fra Sverige men da min far døde flyttede jeg til London med min mor. Og jeg er 17 år gammel.

"Mooooooooaaaaar" "hvaaaaaaad" "jeg er sulten og vi har ikke noget mad" "mmmmmmhhhhhh" "åååårrrgg så køb da noget mad forsatan" "jaja jeg tar afsted nu" "tak for det" endelig siden hun blev kærester med liam idioten har hun forandret sig. Altså på den måde at hun ligger mig til side og ikke vil være sammen med mig mere

(2 timer senere)

"Så er VI hjemme Kamilla og vi har købt noget til dig" siger min mor som om jeg var 6 år. Men alligevel styrter jeg ud i gangen for at se hvad hun har købt til mig. Da jeg kommer der ud står hun med de fedeste boots til mig. "Iiiiiiiiiiiiip lige dem jeg ønskede mig tak tak tak mor" hvinede jeg som en lille pige. Hehe. "Faktisk er det liam der har købt dem til dig jeg sagde bare at du ønskede dig dem" sagde hun med en hård stemme. "Øøøøh når men så tak liam" sagde jeg og gav ham et lille kram. "Det var så lidt milla"

Ååååååårg han skal ikke give mig kæle navne især ikke milla når det var det min far kaldte mig. Jeg kunne mærke tårene presse på så jeg stillede skoene på gulvet og sagde hurtigt "tak" og løb op på mit værelse og begravede mit hoved i puden og begyndte at græde da jeg hørte en banke på "Kimi må jeg komme ind" spurgte min mor "n-nej" "joooo jeg må" sagde hun oglukkede sig selv ind "gå med dig" jeg ville absolut ikke have hende her da hun er den værste at have til at trøste. Da jeg var 6 år havde jeg brækket armen og min mor prøvede at trøste mig ved at slå mig i hoved fordi hun sagde at så for det ikke ondt i armen længre. "Sååååååååå såååååå skatter mor er er hos dig. Shhhhh det er okey" "okey? TROR DU MED DIG OG DIN MØG IRRETERNE KÆRESTE" råbte jeg lige op i min mors ansigt "SÅ TIGER DU STILLE UNGE DAME. Undskyld skat men jeg kan virkelig godt lide ham og vi vil faktisk gerne flytte sammen. Så for du dig en lille søster" "hvor lille søster?" "Nååår hun er vel 11 år"

Hej alle jeg ville bare lige høre hvad i syntes om mit første kapitel

I er velkommende til at komme med nogle ideer til den da jeg næsten er blank

-K.h Emilie<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...