Av! Mit hjerte..

Skam. Det var skam der stod som malet i panden på hende og oplyste hendes øjne. Det var skam der gjorde ondt i hjertet. - Med i konkurrencen "Alkoholmisbrug i familien" - Læsning på eget ansvar. Smid meget gerne et like og en kommentar ;)

20Likes
18Kommentarer
453Visninger
AA

1. Stanken af svigt.

Hun lå og stirrede op i loftet. Hun hørte at han var hjemme, så hun lå helt stille. En eneste bevægelse og han ville reagere. Fortælle hende, at hun larmede. Slå hende, voldtage hende, tvinge hende i samme skæbne som ham. Det var i hvert fald hvad hun forstillede sig, for hun havde aldrig oplevet det. Hun lå bare stille. Helt stille. Ikke en lyd. I mørke. Ikke et eneste lys. Helt ensomt.

Hun talte sekunder, og hendes hjerte bankede i takt med uret. Uret larmede, som det plejede. Med små lyde der føltes så store og tunge. Et efter et. Lyde der mindede hende om, at tiden gik. Lyde der mindede hende om, at livet også gik videre. Men bare ikke for hende.  

Hun bed negle. Men kun meget stille, uden en eneste lyd. Det plejede hun. Hun havde bare snart ikke mere negl, hun kunne bide i.

Natten trak ud. Hun kunne ikke sove. Hun hørte flasker blive tømt, stillet fra sig, åbnet på ny og sådan forfra igen og igen. Hvornår ville det stoppe? Hvornår ville væsken i flaskerne være tømt? Hvornår ville flaskerne smides væk?

Hun kendte godt svaret, det sved indeni. Aldrig. Så lille et ord, kun på 6 bogstaver, der fyldte så meget hos hende. Hvorfor kunne svaret ikke bare være snart, eller om lidt?

Pludselig stoppede lydene, hun forventede at høre trin. Men de kom aldrig. Var han faldet i søvn?

Hun rejste sig, men meget stille. Hun skulle være meget stille, hun måtte ikke sige en lyd, hun måtte ikke larme.

Hendes ben vaklede, og det føltes helt forkert. Hvor lang tid havde hun mon ligget ned? I mørket prøvede hun desperat at undgå de knirkende gulvbrædder. Hendes bare fødder dansede lydløst hen til døren. Hun tog sine lange tynde fingre rundt om håndtaget. Turde hun?

Hun drejede det. Hun fattede ikke, at hun rent faktisk gjorde det, men det gjorde hun. Hun trodsede sin far, trodsede husets regler. Hun stod op efter mørkets frembrud. Var det rigtigt, eller var det bare noget hun drømte?

Hun trådte ud af værelset. Tog et kæmpe skridt ud i gangen. Stilheden larmede, men hendes eget hjerte overdøvede det. Hvis hun bare kunne gå tilbage, ligge sig under dynen og glemme alt dette. Ikke sige det til nogen, han behøvede ikke at få det vide. Hvis hun bare kunne vende om..

Gå tilbage.

Hun var nødt til at se om han sov. Om flaskerne var tømt, om stuen lignede sig selv, eller om han havde vendt det hele på hovedet. Det skulle hun vide.

Gangen føltes uendelig lang, men den burde være længere. Hun ville bare gå, uden at komme nogen vegne. Uden at nærme sig synet af sin fordrukne far, uden at nærme sig stanken af alkohol.

Men det gjorde hun. Stanken overfaldt hende, stod som en mur mellem hende og stuen. Hun kunne sagtens se derind, men hun kunne ikke gå tættere. Hun genkendte stanken. Hun hadede det, for det mindede hende om svigt. Det var stanken af svigt.

Han sad med ryggen til i den kæmpe lænestol. Fjernsynet var slukket, men sov han?

Hun rykkede desperat i sine ben, men de virkede ikke. Hendes fornuft, hendes kæmpe frygt for faren, havde fastlåst hendes ben. Hun rykkede på sig, og i samme øjeblik knirkede gulvet. Fuck.

”Er det dig?” Spurgte en mørk stemme.

Flygt.

Han vendte sig om. Hans øjne var fuld af væmmelse. Hun havde trodset ham, trodset husets regler.

 

”Du..” Hun stoppede. Hendes hjerte sad i halsen og stoppede for hendes luftveje. Han rejste sig og nærmede datteren. Hans øjne var røde, og han lugtede af øl.

Han tog fat om den tynde pige og ruskede hende, spurgte hende et par gange hvorfor hun ikke bare kunne være ordentlig.

 

Flygt.

 

”Jeg ville bare se om du var okay, undskyld, undskyld!” Hulkede hun.

 

Pas på.

 

Han stoppede op, holdt stadigvæk fast i datteren. Rykkede ansigtet få centimer fra hende, og sagde;

 

”Er det virkelig så svært, at sige sandheden?” Han havde luret hende. Han vidste godt, at hun hadede ham. At hun ville løbe langt væk, hvis hun fik muligheden.

 

Hun kunne ikke se ud af øjnene, hendes verden var sløret. Det var tårer. Tårer der løb ned af kinderne som vandfald, tårer der dryppede ned på nattøjet.

 

Stik af.

 

Han slap hende, men kun for at have en hånd fri. Med den hånd, stak han hende en lussing. Slaget gav genlyd i lejligheden.

 

Nu er det for sent.

 

Det gjorde ondt. Det brændte. Men ikke på kinden, hvor slaget var udført.

I hjertet.

Av..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...