How?!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er fyldt med kærlighed, drama, en masse forvirring, følelser og venskaber. Frederikke på 18 år er til koncert, men noget meget uventet sker. Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis hjælper hende igennem en svær periode, Frederikke for en "kæreste" en bedste ven og en familie ud over det selvvanlige, men hvad sker der når ens bedste ven begynder at få ekstreme følelser for en?. Frederikke er nu tvunget til at vælge mellem sin bedste ven og "kæreste"............

6Likes
16Kommentarer
515Visninger
AA

7. Nu er det nu!!!

Jeg vågnede stille og roligt ved at min mor kom ind på mit værelse. Jeg slog øjnene op og råbte ud i værelset "DET ER IDAG!!!!!!!!"

"Jep, er du klar til noget morgen mad?" Sagde min mor

"JA!!!"

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"Jeg går op og pakker færdigt" råbte jeg og løb op på værelset,

Jeg tog min ynglings kjole og smed den i kufferten.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"VI KØRE OM FEM MINUTTER!!!" Råbte min mor nede under,

"KOMMER!!!"

Jeg gik så hurtigt jeg kunne (altså så hurtigt man nu kan gå med en kuffert) ned af trappen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Kun få minutter til at jeg skulle se dem, jeg sad og halv sov i lufthavnen sammen med min mor imens jeg hørte drengens album..............

Jeg vågnede ved at nogen begyndte at kilde mig, jeg slog øjnene op og jeg grinede og grinede

"HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!!!!!!!! NEJ STOP, STOP,STOP!!!!!!!" Grinede jeg indtil at jeg opdagede at det var Louis og Harry der kildede mig.........

"Hey there" sagde de og grinede af mig (og med mig bare rolig)

"Hey" sagde jeg og kiggede glad på dem.......

"Er du klar til at tage afsted?, vi skal flyve om en time" sagde og spurgte Harry..

"JA!!!!" Sagde jeg meget højt og hoppede op af stolen...

"Fedt" sagde en stemme i baggrunden og jeg kiggede udenom Louis som stod foran mig, og så Nicolai (min kæreste) stå der,

Jeg løb hen til ham og kastede mig i armene på ham og kysede ham på kinden, vi smilede til hindanden og krammede igen, og jeg må ærligt indrømme at der glemte jeg hvem der stod og kiggede på os. Ups. Da jeg kom i tanke om det vendte jeg mig om og sagde "Det her er Nicolai" og tro mig jeg var så nervøs for hvordan de ville hilse på hindanden.....

Og som frygtet var de ikke rædt glade for hindanden....

____________________

Det var så endnu et kapitel, hvad synes i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...