How?!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2014
  • Opdateret: 29 jun. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er fyldt med kærlighed, drama, en masse forvirring, følelser og venskaber. Frederikke på 18 år er til koncert, men noget meget uventet sker. Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis hjælper hende igennem en svær periode, Frederikke for en "kæreste" en bedste ven og en familie ud over det selvvanlige, men hvad sker der når ens bedste ven begynder at få ekstreme følelser for en?. Frederikke er nu tvunget til at vælge mellem sin bedste ven og "kæreste"............

6Likes
16Kommentarer
526Visninger
AA

16. Nialler?

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg vågnede ved siden af Harry, hvor er han sød. Jeg var helt tør i munden så jeg ville ud og have noget vand, jeg rejste mig stille for ikke at vække Harry, på vejen op fra senge kiggede jeg lige hva klokken var, 05:24 omg tidligt at vågne. Jeg rejste mig og gik mod døren. Da jeg åbnede gik der en person forbi han stoppede lige foran mig og kiggede på mig, Niall?. Jep det var ham, han havde store poser under øjnene og man kunne se at han havde grædt meget, han var vist meget træt.

"Nialler?" Spurgte jeg og kiggede ham i øjnene.

"Ja, det et ham der fyren der har låst sig inde i flere dage, hvilket vil sige mig" sagde han og brød øjenkontakten,

"Niall......." Jeg trak ham ind i et kram og sagde

"Hvorfor gør du det her imod mig og dig selv?"

"Hvorfor ikke?" Sagde han koldt men krammede mig dog hårdt, det havde han vist haft brug for i et par dage.

"Fordi du er min ven og jeg elsker dig"

"Netop jeg er din ven!" Sagde han højt dog ikke så han vækkede de andre. Jeg var mundlam hvad havde han lavet?. Vi stoppede med at kramme og jeg prøvede at få øjenkontakt men han ville ikke. Jeg tog hans hænder og jeg kunne mærke de var våde jeg kiggede ned i dem og så en blanding af tåre og blod.......nej.......

Han trak hurtigt hænderne til sig.

"Niall det må du ikke gøre" sagde jeg stille og begyndte at græde havde han virkeligt gjordt det her på grund af mig?.

"Jeg ved godt det er noget af det dummeste at gøre men det er den eneste måde jeg kan komme af med smerten." Tårene begyndte at køre 700 km ned af mine kinder (dog uden at jeg hulkede)

"Frederikke du må ikke græde på grund af mig, du skal bare være glad og det skal være med Harry, jeg har ikke fortjent dig, og slet ikke efter det her" sagde han og gik mod sit værelse, jeg greb hans arm og sagde

"Niall.....nej du må ikke gøre det igen jeg har grædt over dig og jeg har bare savnet dig så meget" han kiggede tilbage på mig.

"Undskyld Frederikke men jeg kan ikke være her og slet ikke med så mange ar i mine hænder, drengene vil bare spørger ind til det og du er den eneste der ved det og skal vide det" sagde han, jeg rystede på hovedet.

" Nialler, nej du må ikke"sagde jeg og hev blidt i hans arm, han vente sig om kiggede mig i øjnene, jeg gav slip og han gik mod sit værelse, da han var ved døren "råbte" jeg efter ham.

"Niall!" Jeg løb hen imod ham med tårene stående ned af mine kinder, jeg kastede mig ind i hans arme og jeg græd og græd på hans skulder.

"Nej" viskede jeg han krammede mig bare og tyssede på mig.

"Kom med mig nu skal vi have alt det der blod væk" sagde jeg bestemt og trak mig fra ham,

"Frederikke..."

"Nej Niall jeg lader dig ikke være og slet ikke når du gør det her mod dig selv" svarede jeg og trak ham med imod badeværelset. Jeg tændte lyset og vandet, jeg skubbede der efter hans hænder ind under vandet.

"Skyld dine hænder" sagde jeg bestemt, ham gjorde som jeg sagde, jeg åbnede min toilettaske og fiskede noget forbinding frem (man ved aldrig hvornår man for brug for det) jeg duppede der efter hans hænder med noget papir og til sidt proppede jeg forbinding på hans hænder.

"Sådan, vil du love mig en ting?" Spurgte jeg stille,

"Det kommer an på hvad det er" svarede han imens han gloede ned i sine hænder

"Vil du love mig for det 1. Aldrig at gøre det her igen? Og for det 2. At vi er venner, jeg har altså en kæreste"

"Er det ham der Nicolas?"jeg kiggede mærkeligt på ham hvilken Nicolas?.......FUCK!!!! Ham det er fucking løgn jeg bliver nød til at slå op med ham for jeg elsker Harry mere.

"Nej" sagde jeg stille og kiggede ned på mine ben der rystede som ind i helvede.

"Hvem så?" Spurgte han og kiggede op fra sine hænder, han havde igen tåre i øjnene.

Han sad så der på toilettet, og jeg satte mig ned på knæene foran ham.

"Jeg er ked af det Niall men jeg kan ikke fortælle dig det" han nikkede tavst og svarede så

"Jeg skal nok prøve og så skal jeg vænne mig til tanken, for vis du ikke føler det samme..." Jeg smilede til ham, jeg lænede mig frem og kyssede ham blidt på kinden, han smilede til mig, han kyssede derefter også mig blidt på kinden vi rejste os begge, jeg kiggede ham i øjnene og spurgte så

"Venner?" Han nikkede og jeg trak ham ind i et kram der varede i ca.10 min. Det var dejligt endeligt at kunne dufte hans hår igen og mærke hans arme rundt om mig, hvor havde jeg savnet ham............

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...