Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8085Visninger
AA

6. Kapitel 6.


Mellows synsvinkel:

Det var i dag jeg skulle vise drengene rundt i Venedig, så vi havde mødtes i lobbyen efter morgenmaden. De alle var klædt i passende tøj til varmen, inklusivt mig selv. De havde alle shorts på. Louis var iføt en rød og hvid stribet t-shirt, Zayn en hvid t-shirt, Harry og Niall havde matchende bordeaux t-shirts på og Liam en sort t-shirt. Jeg var selv iført min yndlings top, et par shorts og klipklapper.

I går havde jeg lavet en lille plan over ting som vi skulle se. Der iblandt nogen museer og selvfølgelig også de bedste spise steder. Niall var sprunget mig om halsen, da jeg fortalte ham, at vi ville stoppe for at spise frokost på et af de bedste pizzariaer. Jeg var overrasket over, hvor meget den dreng kunne spise.

Jeg havde taget dem med til katedraler, museer, plazas og en masse andet. Vi havde været stoppet for at få is på vej tilbage, hvor det endte med at Louis havde is i hele hovedet, fordi Harry tværrede sin is ud over ham.

 

*

 

Det meste af lørdagen havde jeg brugt på at finde tøj og gøre mig klar, til at jeg skulle ud og spise med nogen af mine italienske venner. Jeg havde ikke rigtig hængt så meget ud med dem, men Abby havde insisteret på, at jeg kommer ud og har det sjovt.

Jeg havde en lang kjole på, der gik til mine ankler. Den var stropløs og sad rimelig tæt ind til min krop. Jeg havde valgt at tage et par sorte ballerinaer på til, mit hår var sat op i en høj hestehale og make-uppen sprang jeg som sadvenligt over.

Da jeg stod foran spejlet, indrømmede jeg at jeg ikke så helt værst ud. Jeg smilede til mit spejlbillede inden jeg drejede om på hælene for at at tage min telefon og min pung, og smuttede så ud af døren.

Vi havde aftalt at mødes kl. 20 og jeg håbede inderligt, at jeg ikke stødte ind i nogen kendte ansigter. Lige som den tanke slog mig, hørte jeg et par fløjt bag mig. Jeg drejede mig langsomt rundt og håbede, at at fløjtene ikke var rettet mod mig, og ikke kom fra dem, som jeg troede de kom fra.

Men lige som jeg havde frygtet, var det lige præcis dem. De fem fyre gik mod mig, og jeg kunne se at de havde efterladt et poolbord. Selvfølgelig skulle de vælge at spille pool, lige netop i aften. De kom hen til mig, og jeg kunne mærke minde kinder brænde. Ingen af dem vidste at jeg skulle ud i aften, lige med undtagelse fra Liam. Jeg håbede bare at mine venner ville ankomme hurtigt.

"Wow Mellow, er det virkelig dig?" jeg grinte af Louis' kommentar med et lille nik, der fik hans øjne til at stråle af glæde. "Du ser fantastisk ud!"

"Mmh, lucky Liam!" jeg vendte mig mod Harry der lige havde sagt det, for at se undrende på ham. Han stod bare med et stort smil på læberne.

"Undskyld, hvad?" spurgte jeg undrende. Hvad var det lige han sagde?

"Eh, ikke noget." svarede han og viftede med hænderne som var det ingen ting, hvorefter han blinkede med det ene øje.

Jeg accepterede yderligere de komplimenter der kom fra Niall og Zayn, og kiggede så på Liam, der kiggede forundret på mig. Hans brune øjne var halv store, som han stod der og kørte en hånd gennem sit hår.

"Wow." mumlede han efter lidt tid. "Du ser," statede han, men afbrød sig selv ved at bide sig i læben. "Du ser fantastisk ud Mellow." resten af drengene var gået stille væk, men da jeg kiggede mod dem, sendte de alle et stort smil i vores retning. Jeg vendte hurtig min opmærksomhed tilbage til Liam. Jeg sendte ham et smil, der fortalte, at hvis jeg sagde noget lige nu, ville det sandsynligvis ikke give nogen mening overhovedet.

Drengene havde deres opmærksomhed på noget bag mig, og da jeg fulgte deres blik, fik jeg øje på Benno. Jeg havde ikke set ham i næsten en måned og jeg havde helt glemt, at han skulle med i aften.

"Ciao Mellow, du ser magnifico." lød det fra Benno, men jeg sendte ham bare et svagt smil, og jeg følte bestemt ikke på samme måde, som da Liam komplimenterede mig. "Vi må hellere smutte, de andre venter udenfor." fortalte han og nikkede mod døren. Jeg drejede mig rundt mod drengene, og kunne kun lade et 'undskyld' og 'farvel' udslippe mine læber. Jeg håber ikke at de ville stille spørgsmålstegn ved denne aften, på et senere tidspunkt.

Vi var taget på en restaurant for at spise. Jeg havde altid synes at det var en af de beste i byen, men i dag havde jeg bare ikke rigtig nogen apetit. De andre var glade, men jeg følte mig knapt så glad, ved at sidde ved siden af Benno, min eks kæreste. Jeg havde bemærket at han havde fyret jokes af, der en gang ville have fået mig til at grine. Men jeg smilte bare. Egentlig havde jeg slet ikke lyst til at være her, håbede bare på at jeg snart kunne tage hjem igen.

Efter vi havde spist sagde vi farvel, og Benno havde tilbudt at følge mig tilbage til hotellet. Jeg havde været så dum at sige ja, selvom jeg på ingen måde ønskede hans selskab. Da vi nåede indgangen, drejede jeg mig mod ham for at sige farvel. Dog fik jeg et chok da jeg bemærkede, at han stod lige foran mig. Han kiggede ind i mine øjne, med sine blå, dem der havde fået mig til at falde pladask for ham i første omgang. Men de har bestemt ingen effekt på mig længere.

Jeg vidste udmærket hvad hans næste træk ville være, og før jeg kunne nå at reagere, havde han presset sine læber mod mine. Han trak mig tæt ind til sig, som jeg forsøgte at skubbe ham væk. Det her var så forkert, det føltes på ingen måde rigtig, fordi det ikke er rigtig. Derfor kyssede jeg heller ikke tilbage, men han ville ikke lade mig slippe. Jeg fortsatte med at forsøge at skubbe ham væk, hvilket da heldigvis også lykkes til sidst.

"Hvad er der galt med dig?" spurgte han med en hånd på min skulder.

Først kunne jeg ikke rigtig få et ord ud, og kiggede derfor væk fra hans blik og ind på hotellet. Men det var der jeg fik øje på Liam. Han stod der sammen med de andre. Han kiggede mod os og jeg kunne se, at han ikke så helt glad ud. Det fik en dårlig fornemmelse til at skylle ind over mig. Jeg sank en klump jeg havde i halsen, da han vendte ryggen til og forsvandt væk.

"Hvad der er galt med mig?" spurgte jeg og kiggede tilbage på Benno. "Benno, vi er ikke sammen længere. Vi blev enige om at det var forbi. Vi var aldrig rigtige for hinanden, og vi bliver det heller ikke. Du var altid ude og charmere andre piger og alle ved at du ikke kan holde dig til en. Hvad får dig til at tro, at du bare kan kysse mig?" jeg rystede af vrede, da jeg tænkte på alle de gange han havde været i byen og jeg havde fået afvide, at han havde kysset med andre, imens vi var sammen. Hvad var der så ikke sket, når de var alene. Kun et smil fra hans læber, ville få en hver pige til at hvine. Sådan havde jeg det også engang, men ikke længere.

"Whatever, jeg troede bare-"

"Du troede forkert! Bare, .. Bare forsvind." han kiggede undskyldende på mig, men aldrig i livet om jeg ville tage imod undskyldninger fra ham.

Jeg løb forbi ham og ind i lobbyen, og kunne mærke at tårerne pressede sig på. Derfor løb jeg direkte hen til elevatoren, og ignorerede lyden af de andre der råbte efter mig.

Da jeg kom op til mit værelse, var jeg glad for at jeg ikke går med make-up. For tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg gik ud til badeværelset for at tage vand i ansigtet, i et forsøg på at køle mig lidt ned.

I en halv time sad jeg bare på badeværelses gulvet, med mit hoved i mine hænder. Jeg følte en stor skyld, men hvorfor? Liam havde set os, men hvorfor fik det mig til at føle sådan? Liam kunne være ligeglad, da der intet er mellem os. Men alligevel føler jeg at jeg har svigtet ham.

Jeg rejste mig op og fik skiftet til nattøj og gik i seng. Jeg tørede mine kinder, der stadig var våde af tårer. Jeg trak mene ben op, så jeg nærmest lå som en kugle og trak min dyne godt op over mig.

Jeg forstod slet ikke hvorfor jeg reagerede sådan her. Liam og jeg havde som sagt intet sammen, mine tanker var bare et stort rod.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...