Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8102Visninger
AA

4. Kapitel 4.

 

Mellows synsvinkel:

Jeg var lige præcis kommet på slaget i restauranten. Max var der allerede og var igang med at genopfylde sodavands og isterningmaskinen. Mit hår var stadig fugtigt fra mit bad efter at have været i poolen, hvilket Max erkendte med et smil.

"Var du i poolen i morges?" spurgte han med sin italienske accent.

"Yep!" smilte jeg.

"Good girl! Holder sig sund og rask." vi begge grinte, hvor efter jeg betjente de gæster der kom ind af døren.

Omkring en halv time senere, hørte jeg en velkendt stemme råbe mit navn.

"Mellooow!" Louis kom springende op til baren, med sin ene arm viklet ind i Harrys. Jeg grinte over dem, da de var lige ved at snuble over hinandens fødder.

"Hey guys. Hvad så?" de var begge lidt forpustet da de nåede baren. De gik om bag baren for at give mig et kram, hvilket jeg ikke kunne andet end at smile af.

"Åh gæt hvad der var til dessert i aftes? Det er en form for kage. Kom, gæt." sagde Louis muntert da de var kommet om på den anden side af baren igen.

"Citron oste kage?"

"Hvad? Nej! Du burde da have gættet det. Gulerodskage!" fortalte han så jeg slog et grin op. Ja, han havde ret, det burde jeg have gættet. Harry slog hovedet tilbage og begyndte at grine.

"Awesome Louis. Skal i have noget at drikke?" de begge rystede på hovedet og fik begge et stort smil på læberne. De lignede nogen der skulle til at sætte spørgsmålstegn ved et eller andet, som jeg havde gjort.

"Så, hvordan var din svømmetur i morges?" spurgte Harry med så stort et smil, at det blottede hans smilehuller.

"Helt fint." var alt hvad jeg svarede med en svag latter.

"Hm. Det var mere end fint, var det ikke?" Harry kiggede på Louis og tilbage på mig. "Liam lod da vidst til, at have nydt det. Er i kommet lidt tættere ind på hinanden?"

"Ja det var hyggeligt, og jeg vil ikke sige, tæt. Vi holdt bare hinanden med selskab." svarede jeg uviden om, hvor de helt præcis ville hen med det her.

"Åh, virkelig? Svare det til den måde, en gulerod vil holde mig med selskab?" Louis blinkede til mig, og jeg så på Harry der rynkede på panden.

"Du har været mig utro med en gulerod?" råbte Harry af Louis, og jeg kunne ærligtalt ikke forhindre et grin i at slippe ud. "Hvordan kunne du, efter alt vi har været igennem?" jeg forsøgte at kvæle et grin, hvilket fik Harry til at sende mig et luftkys, inden han lavede en dramatisk scene og stormede ud af døren.

"Hvad er der med ham?" spurgte jeg med et grin og kiggede på Louis, der heller ikke selv kunne holde et grin tilbage.

"Eh, han vil komme over det. Men jeg burde indhente ham og forklare de fejl, jeg har lavet." hvad foregår der mellem de to? Jeg tror ikke, at jeg ønsker at vide det. "Men hey, Liam har nydt dit selskab. Da vi spiste morgenmad, kunne han ikke stoppe med at smile. Vi drillede ham, og han potosterede ikke en eneste gang." Louis lød ret overrasket. Efter at have fortalt mig dette, gik han om bag baren for at give mig et kram, hvor efter han gik i samme retning hvor Harry lige var forsvundet fra.

Underlige drenge, men de er da bestemt søde, og ikke mindst sjove. Jeg smilte lidt for mig selv og betjente de gæster der trådte ind.

I dag havde været en normal dag, gudskelov. Jeg havde ikke taget tidligere fri, for at tage fem attraktive fyre med rundt omkring på hotellet. Men jeg må da indrømme, at jeg da bestemt hyggede mig med dem igår.

Da jeg havde fået fri gik jeg op på mit værelse og tog min uniform af, trak i et par grå sweatpants og en sort top, hvor efter jeg satte mit hår op i en knold. Jeg havde ikke tjekket min telefon hele dagen, så da jeg greb ud efter den på mit bord, havde jeg fået et par beskeder.

Fra Abby:
Ciao Mell, hvordan går det? Har du mødt dem? xx

Fra Abby:
Mell! Hvad synes du om dem? Har du snakket med dem? xx

Fra Abby:
Ignorere du mig? Nej, selvfølgelig gør du ikke det. Du har sikkert travlt med arbejdet. Men du er nødt til at indrømme deres hotness! xx


Jeg slog et lille grin op, fik åbnet balkon døren og satte mig i min sofa. Der kom en dejlig kølig brise ind i rummet. Jeg lod mine fingre køre over telefonen for at svare Abby tilbage.

Til Abby:
Undskyld jeg ikke har svaret, Abs. Jeg har været på arbejde. Men ja, jeg har mødt dem, og jeg har snakket med dem. De er okay! xx


Hurtigere end jeg kunne nå at sige 'min tantes banan har rynker', selvom det faktisk lyder ret forkert, og jeg ikke aner hvorfor jeg overhovedet skulle sige det. Begyndte min telefon at ringe.

"Tal til mig." sagde jeg ind i telefonen, efter at have set på skærmen at det var Abby der ringede.

"Oh my god! Du har snakket med dem?" lød Abbys stemme i den anden ende.

"Ciao til dig Abby." grinte jeg.

"Undskyld, jeg kan bare ikke tro det. Du snakkede med One Direction?"

"Ja, du gentager sådan, ligesom, dig selv."

"Åh hvor er det vildt. Fortæl at du i det mindste synes, at de er søde?"

"De er ret søde." svarede jeg med et let grin.

"Jeg vil vædde med, at du kan lide en af dem, mere end de andre. Alle har en favorit." lige så snart hun nævnte det, poppede Liams ansigt op i mit hoved. Hans brune øjne, så dybe og dog så blide. Den måde, han kigger på mig, kan få mig til at smelte. Hans perfekte smil, og hans hår. Men det er ikke bare hans ansigt, der er perfekt. Det er hele hans krop. Hans veltrænet overkrop, som han afslørede mig i at stirre på. Men hvad kan jeg sige? Jeg er en pige. Hans tatoveringer gjorde bestemt også et godt arbejde, for at give ham et ekstra pift.

"Hey, du blev helt stille. Er du der endnu? Hvad tænker du på? Puha! Du har en favorit og du tænker helt sikkert på ham lige nu. Fortæl, fortæl, fortæl." Abby rev mig tilbage til virkeligheden, da hun hvinede så højt ind i telefonen, at jeg var nødt til at trække den lidt væk fra mit øre, bare for at høre mig selv tænke. "Jeg kan lide Zayn, oh men Louis. For fanden, jeg ved det ikke. Men jeg har Antonio, så jeg burde slet ikke være sådan." hun blev roligere, efter at have mindet sig selv om sit forhold med sin kæreste, Antonio. Men hun lød stadig helt oppe og køre. "Så kom med det, fortæl."

"Jeg ved ikke, hvad du snakker om." jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde ikke lyst til at indrømme, at jeg kunne lide en af drengene mere end de andre.

"Du kan ikke narre mig. Du har en favorit, og jeg vil ikke stoppe med at spørge, før du fortæller mig hvem det er." sagde hun bestemt.

"De er alle specielle, på hver deres måde." svarede jeg, men det var bestemt ikke nok til hende.

"Fint, så gætter jeg mig frem. Du er en person, der gerne vil have en fyr, der kan få dig op når du er nede. En der kan fortælle dig, at du er smuk. En sjov fyr? Ja sjov, men også i stand til at være alvorlig. Eh, Zayn?"

"Nej. Kan du ikke bare stoppe?"

"Harry? Nej vent, det er Louis." sagde hun, hvilket fik et smil frem på mine læber, da jeg tænkte på deres øjeblik i elevatoren, og tidligere i restauranten.

"Kom nu Abs, stop det nu bare."

"Vent, jeg har det. Liam. Det er Liam!" bare da hun nævnte hans navn, fik det sommerfuglene til at baske rundt i min mave, og et kæmpe smil var klistret på mine læber. Åh man, Abby havde bemærket min stilhed igen, desværre for mig. "Oh my god! Du kan godt lide ham. Du kan lide Liam Payne!" wow, hvor højt var det muligt at denne pige kunne skrige?

"Hør, Abs. Jeg kender næsten ingen af dem. Desuden har jeg ingen chance, de kan jo få hvilken som helst pige me-"

"Åh hold mund! Selvfølgelig ville du have en chance. Lær ham at kende. Du er sød og smuk, en hver fyr ville falde for dig." jeg fnøs af hendes bemærkning, men hun ignorerede det. "Tro mig, jeg vil vædde med at han også kan lide dig."

"Som jeg sagde, vi kender næsten ikke hinanden. Så kan vi stoppe den her?"

"Nej, det her er vigtigt. Ja, jeg ved du fornylig slog op med Benno. Men du burde virkelig give Liam en chance." bare det at hun nævnte Benno, fik mig til at lave en underlig grimasse. Han er en alt for pigeglad freak, som min kusine introducerede mig for, da jeg lige var kommet til Italien. Mene tanker blev straks afbrudt, da jeg hørte at det bankede på min dør. Sikkert min far.

"Eh, undskyld Abs. Men jeg bliver nødt til at gå. Jeg tror, at mn far er kommet for at tjekke op på mig. Elsker dig."

"Iorden Mell, vi snakkes. Ciao, kys kys!" og så lagde hun på.

Jeg rejste mig fra sofaen, da det endnu en gang bankede på døren. Denne gang mere hårdt og utålmodigt. Sådan plejer min far da ikke at banke på, med mindre det er noget yderst vigtigt.

Jeg åbnede døren og åbnede mine arme, klar til at modtage et stort bjørnekram fra min far. Men i stedet var det en helt anden jeg smækkede mine arme omkring.

"Åh, har du virkelig savnet mig så meget?" grinte Louis ind i mit øre.

"Ups, jeg troede faktisk det var min far." svarede jeg med et let grin og trak mig fra ham igen. Ved siden af ham stod Harry. "Hey, hvordan vidste i, hvor mit værelse var?"

"Vi fulgte efter dig tidligere, da du fik fri fra arbejde. Vi ville se hvor du boede, så vi kunne komme tilbage senere. Så her er vi." smilte Louis helt stolt.

"Hvad? Plejer det ikke at være folk der følger efter One Direction, og ikke omvendt?" spurgte jeg kækt.

"Vi prøver at køre ny stil." svarede Louis, så både Harry og jeg satte et grin op.

"Nå, hvad var det så i ville?"

"Vi ville bare invitere dig ned til os. Jeg mener, Liam havde dig helt for sig selv i morges, så vi besluttede, at det var vores tur. Du er nødt til at komme med. Vi har taget en masse spil med." sagde Louis og var helt begejstret ved den sidste bemærkning.

"Spil?"

"Ja, du ved. Monopoly, Twister-"

"Åh Twister er awesome!" afbrød jeg Harry, hvilket fik ham til at blinke til mig og lagde en hånd på Louis' skulder.

"Især når jeg spiller det med ham." sagde han så jeg slog et grin op. De to er jo helt utrolige. Jeg kunne ikke sige nej.

"Fint. Jeg henter lige min telefon."

Jeg smuttede ind og hentede min telefon, og hoppede i mine toms og smuttede ud af døren og lod dem føre mig ned til deres værelse.

*

"Guys, se hvem vi har med!" råbte Harry da vi trådte ind af døren til deres værelse. Niall sprang op fra sofaen for at give mig et kram.

"Alt iorden, Mellow?" spurgte han og jeg nikkede smilende.

"Vas happenin?" lød det fra Zayn, der gik smilende mod mig med armene op i luften og gav mig et kram. "Kom. Niall og jeg har valgt at vi tager en omgang Twister."

"Ja, og der er ingen kropskontakt." sagde Harry, hvilket fik mig til at slå et grin op.

"Hvad sker der drenge?" lød en velkendt stemme. Liam kom gående ud fra et af soveværelserne, i bar overkrop og kun iført et par sweatpants. Jeg kiggede på hans mave, hvilket jeg nok kunne have gjort længe. Men heldigvis trak Louis mig tilbage til virkeligheden.

"Liam! Der er en dame her. Gå ind og tag noget tøj på, er der da ingen anstændighed i dig?" råbte Louis, hvilket fik Liam til at tage sine hænder op i overgivelse og gik tilbage til soveværelset igen med et grin, efter at have sendt mig et smil.

Jeg gik over og tog plads i sofaen, ved siden af Zayn, imens Niall gjorde plads i rummet til at vi kunne komme i gang med spillet. Lidt efter kom Liam tilbage, denne gang iført en t-shirt, og satte sig på den anden side af mig.

"Åh se, de har noget mere til fælles." jeg kiggede på Harry der havde snakket, han pegede på mig og derefter på Liam. "Liam har et par toms magen til dine." Liam kiggede ned på mine sko og nikkede anerkendende.

"Ja, og hvad har vi ellers tilfælles?"

"I er iført matchende sweatpants." sagde Niall.

"I kan begge lide at holde jer i god form." påpegede Zayn.

"I er begge meget attraktive unge individer." sagde Louis og ruskede både Liam og jeg i håret. Jeg fnøs, men kunne alligevel ikke lade være med at grine over hans kommentar. Han kiggede ned på mig med et sjovt udtryk. "Hvad, er du ikke enig?"

"Jeg er ikke enig i, hvad du sagde om mig." svarede jeg. Men jeg satte mig selv i en endnu værre position, da Harry skød et andet spørgsmål efter mig.

"Du er ikke enig med Louis, om dig selv. Men du er enig i det han sagde om Liam?" spurgte han, og jeg kunne mærke mine kinder begyndte at brænde.

"Ja, nej. Jeg, - du ved. Jeg ved det ikke." jeg snublede over mine ord og følte at mine kinder brænde endnu mere. Jeg burde have holdt mig tavs. Jeg sank ned i sofaen, hvilket bare fik de fire drenge foran mig til at gine. Jeg bed mig i læben og kiggede på Liam, der stadig sad ved siden af mig. Han kigged ned på sine hænder med et smil på læberne, og en svag rød farve i kinderne. Han kiggede op på mig, og sendte mig et smil som jeg hurtig gengældte, inden jeg kiggede væk. Jeg burde være blevet oppe hos mig selv. Så havde jeg ikke sat mig selv i den her situation.

"Nå, kom nu. Lad os komme i gang med spillet." brød Niall ind, hvilket jeg havde lyst til at kysse ham, fra nu af og til jul, over. Det fik da hvert fald opmærksomheden væk fra mig.

Vi havde gang i spillet i en god time, eller deromkring. Louis og Niall var viklet ind i hinanden, så Louis havde Nialls røv i hovedet. Det fik mig til at grine, hvilket blev bakket op af de andre. Harry lå halvt om halvt på Zayn, der havde sin arm viklet ind i min. Liam var under Louis' ben, så hans ansigt var henne ved mig. Åh, kunne nogen ikke bare afslutte spillet nu?

Som om min bøn var blevet hørt, åbnede Niall munden.

"Okay, guys. Jeg er sulten, kan vi stoppe nu?" drengene gjorde sig hurtig enige, hvor efter vi med besvær gik viklet os ud af hinanden. Lød det ikke pænt mærkeligt? Nå.. Det foregik hvert fald heller ikke uden, at vi alle endnu en gang brød ud i grin.

"Vil du have noget at spise, Mell? Hey, Mell. Det er et godt kælenavn. Må jeg kalde dig det?" spurgte Liam og smilede til mig, da vi alle var kommet på benene igen. Det kan godt være at jeg før er blevet kaldt Mell, men han fik alligevel en eller anden følelse frem indeni mig, ved at kalde mig det. Derfor nikkede jeg og gengældte hans smil, men takkede nej tak til noget at spise. Harry og Louis udvekslede sjove blikke, hvilket jeg bare ignorerede.

"Hey, vil du overnatte her?" spurgte Louis lykkeligt, som om det var hans hidtil bedste idé han havde fået.

"Jeg har arbejde imorgen, så det går nok ikke." svarede jeg, så han lavede sadface, men han kom straks på andre tanker ved at stille mig et nyt spørgsmål.

"Har du spil på din telefon?" spurgte han og greb ud efter min telefon som jeg havde lagt på bordet, og kidnappede den med ind på et af soveværelserne.

Louis kom tilbage lidt efter med et stort vindende smil klistret på læberne.

"Du behøver ikke at arbejde, før til frokost." jeg kiggede undrende på Louis, da han rakte min telefon frem mod mig så jeg kunne se de seneste opkald og så, at han havde snakket med min far. Jeg rystede grinende på hovedet af ham.

Efter vi havde ryddet op, fik drengene lavet sig noget mad hvor efter vi satte os til rette rundt omkring, og fjernsynet blev tændt. Vi endte med at se en eller anden film, der var i fjernsynet. Harry og Louis havde taget plads i selv samme lænestol. Niall sad i en anden lænestol overfor dem, med Zayn der havde lagt sig på gulvet nede foran ham. Jeg havde sat mig i sofaen, og Liam havde taget plads ved siden af mig.

Til min overraskelse, så alle ret opslugt ud af filmen, selvom de sandsynligvis ikke fattede et ord, da den var på italiensk. Men jeg gætter på, at når en film involvere hurtige biler og pistoler, at en hver fyr ville blive fanget af den, om den så var på kinesisk.

Jeg fulgte med i filmen, og forstod da også det meste af den. Men efter lidt tid, begyndte mine øjne at blive tunge. Jeg kiggede over på Harry og Louis, der begge var faldet i søvn. Niall havde munden let åben, og var tydeligvis også faldet i søvn. Jeg kunne ikke se Zayn, da han lå på gulvet, men han havde været stille i et stykke tid, så jeg gik ud fra at han også sov. Jeg kiggede mod Liam, der stadig var vågen. Han lagde mærke til at jeg kiggede på ham, så han sendte mig et smil som jeg gengældte. Jeg lod mit blik køre over på fjernsynet igen, men der gik ikke længe før jeg faldt i søvn.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...