Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8089Visninger
AA

31. Kapitel 31.


Mellows synsvinkel:

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg, da jeg trak min jakke på og lagde min telefon i lommen, klar til at vi skulle afsted. Efter morgenmaden var vi alle smuttet i bad og hvad vi nu ellers skulle, så vi kunne blive klar.

Jeg var iført noget behageligt og afslappet tøj, som Liam havde bedt mig om igår. Det var bare en sort one piece jumpsuit, og så havde jeg sat mit hår op i en knold. Mere afslappet bliver det vidst ikke.

Jeg havde stadig ikke fundet ud af, hvad det var vi skulle. Jeg havde kun lige overhørt lidt af en telefonsamtale som Louis havde haft med en eller anden, hvor han havde sagt noget i retningen af: 'Ja, vi tager hende med. Vi ved hun vil være perfekt. Fansne vil uden tvivl kunne lide det, og i vil elske hende', ja se, det fik jeg jo ligesom ikke meget ud af.

"Louiiiis, hvad er det vi skal?" spurgte jeg igen, men han kiggede bare skælmsk på mig.

"Det er en overraskelse! Lad være med at blive ved med at spørge." grinte Louis da vi gik ud af lejligheden og hen imod bilen, hvor en mand ventede på os. Han hed vidst nok Paul.

Jeg havde ikke mødt ham før, hvilket var lidt underligt, eftersom at jeg havde kendt drengene i næsten fire måneder, og vi havde næsten hængt sammen uafbrudt.

"Du må være Mellow?" hans skræmmende figur tårnede sig op over mig, da han steg ud af bilen.

"Eh, ja. Og du må være Paul?" spurgte jeg og kiggede smilende op på ham, og hørte de andre grine bag mig.

"Ja, det er mig." svarede han med et smil. Okay, måske var han ikke så skræmmende alligevel, bare fordi han var drengenes bodyguard. Det betød jo ikke ligefrem at han ville slå mig ned eller noget.

Vi hoppede ind i bilen, Niall foran med Paul. Harry, Louis og Zayn i mindten, og Liam og jeg bag ved. Klokken var kun 10:00 om morgnen, men af en eller anden grund, var drengene virkelig hyper.

"Gud, hvordan kan i være så friske? Mine øjne er begyndt at blive tunge." sagde jeg i håb om at kunne overdøve støjen, men det var vidst det forkerte at sige.

Alle drengene drejede deres hoveder mod mig, og kiggede på mig som om jeg var komplet vanvittig. Men efter et par sekunder, lyste de op i et stort smil.

"Vi er alle friske, fordi ingen af os havde en vild nat." sagde Harry og kiggede frem og tilbage mellem Liam og jeg, med det største smil jeg længe har set. Jeg kunne mærke at mine kinder blussede op, som jeg sad der i søgelyset, med alle blikke rettet mod mig. Selv Paul kiggede på mig et øjeblik gennem bakspejlet, og et lille smil spillede på hans læber.

"Guys?!" udbrød jeg sukkende, da jeg følte mig ret ydmyget. Især fordi det lige skulle nævnes foran Paul. Jeg kunne ikke holde ud at se på nogen af dem lige nu, fordi jeg følte mig så pinlig berørt. Så i stedet begavede jeg mit hoved i Liams hals, der straks slog et lille grin op.

"Stop det nu bare guys." sagde Liam dybt alvorligt, hvorefter han fortsatte med at grine. De ville bare aldrig komme sig over det faktum, at Liam og jeg havde været i seng sammen. Hvorfor skulle noget så perfekt, ende med at blive så pinligt i sidste ende? Ellers bare af det faktum, at drengene gjorde det godt og grundigt akavet.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg hørte et brøl af jubel og råben, der kom fra drengene der sad foran Liam og jeg.

"Vi er her! Vi er her!" råbte Louis, og lød næsten som en lille dreng, der skulle i Disneyland eller sådan noget.

"Hell yeah! Det bliver fantastisk!" kørte Harry den videre, i samme høje tone.

"Jeg håber, at de har fået ordnet mine snacks." lød det fra Niall, og der begyndte efterfølgende at blive stille i bilen.

Jeg flyttede forsigtigt mit hoved far Liams skulder, for at kigge ud gennem det tonede vindue i bilen. Vi var stoppet et øjeblik foran en sikkerhedsbarriere, og Poul havde rullet sit vindue ned for at kunne snakke med en der sad der inde.

"Godmorgen. Abby Road Studios. Har du en booking?" spurgte en professionel kvinde stemme gennem samtaleanlægget.

Abby Road Studios? Det lød ret bekendt .. Men vent, hvorfor var vi ved et studie?

"Ja, jeg er her med One Direction. Det er Paul." svarede Paul tilbage.

"Åh ja, jeg lukker jer ind med det samme."

"Mange tak." et øjeblik senere blev porten åbnet så vi kunne køre ind.

"Woo!"

"Endelig! Det bliver så fedt!"

"Hell yeah!"

Drengene var højt jublende igen, Louis sad nærmest og dansede i sit sæde, som Paul fik kørt bilen hen på en parkeringsplads.

"Drenge, dæmp jer lidt ned. I skal spare på jeres stemmer til jeres fans." vent? Havde de taget mig med til deres lydstudie?

En efter en, kom vi alle ud af bilen, og Liam hjalp mig omhyggeligt med at komme ud til sidst.

"Du kommer til at elske det her sted." hviskede han ind i mit øre, hvilket sendte kuldegysninger ned af min ryg. Han kørte sin hånd blidt over min kind, som sikkert havde en rød farve da jeg rødmede. Derefter greb han min hånd og flettede vores fingre sammen.

Vi gik ind gennem en indgang, så vi kom ind i en forhal. Jeg håbede virkelig ikke, at jeg ville ende med at skille mig ud. Jeg mener bare, damen i samtaleanlægget lød så formel. Så jeg forventede næsten, at alle ville snakke sådan. Men jeg var heldig.

Receptionen lignede nærmest en hyggelig café, end det lignede noget der kunne være indgangen til et studie for de rige og berømte. Store sofaer der var dækket med puder, var blevet placeret i hver hjørne, og en sød pejs var blevet tændt i den ene ende af lokalet.

Mine øjne fortsætte med at glide over det beroligende og afslappet lokale omkring mig, og det var der, jeg lagde mærke til en kvinde der kom over mod os.

"One Direction!" sagde hun smilende. Jeg genkendte stemmen fra samtaleanlægget og var helt overrasket over, at se at hun var klædt i et par helt almindelige jeans og en sød bluse. Ikke underligt at Liam havde bedt mig om, at tage afslappet tøj på.

"Yep, det er os!" svarede dengene smilende tilbage. Jeg fortsatte med at holde Liams hånd, da jeg var ret nervøs ved tanken om at være i det her nye område.

"Jeg er Kelly." svarede hun og gav dem hånden. "Det er dejligt at have jer her. Alt er sat op og klar. Åh og du må være Mellow?" jeg havde kigget rundt i lokalet igen, og havde derfor ikke opdaget at hun kiggede på mig.

"Eh ja, det er mig." svarede jeg høfligt. Hvordan vidste hun hvem jeg var?

"Brilliant! Det bliver super!" svarede hun og smilede til mig dobbelt så stort, som hun havde gjort ved drengene. "I kan bare følge med. Og Poul, du er velkommen til at slappe af i baren der nede." hun pegede mod den ene ende af lokalet og Paul nikkede og gik i den retning hun havde peget.

"Denne vej." hun førte os ned af en gang, hvor vi passerede en masse døre, hvor på der stod 'studie 1', 'lydkontrol' og en masse andet. Liam klemte min hånd, som vi fortsatte med at gå ned af gangen. Hvad fanden foregik der?

Jeg lagde mærke til vinylplader i rammer, de signerede albums og billeder af forskellige bands, musikere og kunstnere på væggene. En af dem fangede mine øjne, det var derfor jeg genkendte navnet på dette sted. En plakat af The Beatles, underskrevet af hvert medlem var indrammet på en af væggene.

Vent .. Skulle drengene igang med deres optagelse? De skulle jo igang med arbejdet igen i dag, og arbejde på deres nye album. Det ville da være awesome at kunne komme til at opleve det.

Liam måtte have bemærket mit smil, da han pludselig begyndte at grine ved siden af mig.

"Hvoror smiler du så meget?"

"Åh, ikke for noget. Bare det faktum, at det da er awesome at i har taget mig med her til, så jeg kan se hvordan i arbejder." svarede jeg med et smil. Men jeg lagde mærke til, at Harry og Louis som gik foran os, vendte sig rundt i et par sekunder, for at kigge på mig, inden de kiggede fremad igen og begyndte at hviske og grine.

"Ah, ja. Men det er ikke den fulde overraskelse. Der er mere endnu." sagde Liam med et stort smil.

"Er der mere?" spurgte jeg undrende, og i det samme som de ord forlod min mund, stoppede Kelly op foran en dør, hvorpå der stod 'Studio & Recording Room'.

"Okay drenge, og pige." sagde hun og kiggede endnu en gang på mig med et stort smil, inden hun også sendte de andre et smil. "Drengene der inde hjælper jer så i kan komme i gang. Stedet er jeres i uger, måneder, eller hvor længe i nu har brug for det."

Hun åbnede døren så vi blev budt velkommen ved synet af et studie. Det så virkelig hyggeligt ud, det var fedt møbleret. Men dette rum var fuld af en masse elektrisk udstyr, fra computere til mikrofoner, keyboard, guitar, trommer og lydmixer – hedder det overhovedet en lydmixer?

Jeg havde aldrig set noget lignende før, i hele mit liv. Jeg havde da hørt om lydstudier, men det her var virkelig langt over min forestilling. De andre var gået ind, så Liam trak mig forsigtigt i hånden for at få mig med ind.

"Held og lykke med albummet." sagde Kelly smilende.

"Tak Kelly."

"Hey guys." lød det fra en inde i rummet. Jeg fandt hurtig ud af, at stemmen kom inde fra lydboksen. Du ved, det lille lydtætte rum, hvor man sidder, eller står, med en mikrofon foran sig, og en glasplader, der adskiller rummet fra alt støjen på den anden side.

"Hey, hvordan går det?" spurgte Louis og gik ind for at hilse på dem der var i rummet.

"Vi er lige ved at kontrollere det hele, det skulle meget gerne virke. I kan starte jeres optagelse snart, håber vi da." svarede en af mændene.

"Fedt." smilte Louis, som resten af os fik udforsket rummet. Jeg var så overrasket, at jeg knapt nok kunne bevæge mig. Så jeg udforskede blot rummet med mine øjne. Liam stod ved mig hele tiden, med min hånd i sin, og lod også sine øjne scanne rummet.

"Yo guys! Hvad så?" lød det fra en ung fyr der nu også var trådt ind i lokalet, efterfulgt af 3 andre, hvilket så ud til at overraske drengene.

"Hey Josh, og hvad fanden, Sandy, Jon og Dan! Hvad laver i her?" spurgte Niall, og fik derved de andre drenge til at gå hen for at hilse på dem der lige var trådt ind. Men Liam stod stadig ved min side.

"Vi tænkte bare, at vi ville komme og underholde jer. Vi hørte at i skulle til at begynde optagelserne på jeres nye album, og tænkte at vi ville chille ud med jer. Og tilbyde lidt inspiration." svarede en af dem, der havde brunt hår der faldt lige over hans øjne.

"Åh, det er også dejligt at ser jer igen. Vi har trods alt ikke set jer siden pausen begyndte. Det er jo flere måneder siden." sagde Harry. Det var tydeligt at se, at det var nogen drengene var tæt med. Jeg var begyndt at føle mig mere og mere akavet, selvom Liam stadig stod ved min side.

Som om han havde bemærket min ubehag, rømmede Liam sig og fik opmærksomhed af One Direction drengene, og de andre, som jeg ikke helt kan kan navnene på.

"Hey guys, jeg tænkte at jeg burde præsentere jer for-" sagde Liam i det de alle begyndte at gå hen mod os.

"Åh, undskyld Liam. Hvor uforskammet af os." ham der havde åbnet munden, lød helt oprigtig. Han smilede høfligt til mig, hvilket de andre også gjorde.

"Det er iorden." svarede Liam og kiggede ned på mig, og humoren strålede næsten ud af hans øjne. "Nu hvor du ikke er directioner, vil jeg fortælle dig, at det her er Josh, Sandy, Jon og Dan. De spiller alle i vores band når vi er på tour." hver af drengene som Liam sagde deres navn, smilte til mig, vinkede, hoppede eller lavede en eller anden underlig bevægelse. "Og guys, jeg synes i skal hilse på min kæreste, Mellow."

"Den Mellow? Mellow Espinosa?" spurgte ham som jeg vidst nok tror hed Josh, og kiggede smilende på mig. Jeg nikkede langsomt. "Wow, du er jo endnu mere smuk i virkeligheden." fortsatte han, og jeg følte at mine kinder blussede op. Var det bare meningen, at alle der havde noget med One Direction at gøre, skulle være så charmerende?

"Jeg ville ønske at jeg havde fået øje på hende først, Liam." fortsatte han med et stort smil på læberne.

"Det gør vi alle." mumlede Harry med et grin, hvilket fik Liam til at himle med øjnene af dem. Med min hånd der stadig lå i hans, trak han mig med over til sofaen.

"Anyway, vi har snart brug for at komme i gang guys." sagde Liam og slog sig ned i sofaen, og jeg satte mig ved siden af. "Men overraskelsen er stadig ikke færdig endnu." fortsatte han og kiggede smilende på mig, inden han nikkede til Niall, der gik over til den anden ende af rummet, og kom tilbage med en stor taske i hånden.

Vent lige et sekund.

"Min guitar!" udbrød jeg da han kom tættere på os. Jeg havde næsten glemt, at jeg havde efterladt min guitar hos ham. Men hvorfor var den her?

Niall rakte mig min guitar, og straks slog jeg mine arme om den, for at kramme den. Min guitar er ligesom min baby. Jeg skulle altid vide hvor den var, og om den var kommet til skade eller ej. Men jeg tror at jeg kunne være ganske rolig, når den havde været i selskab med Niall.

"Hvorfor har i taget den med her til?" spurgte jeg nysgerrig, så de alle udvekslede blikke, og derefter åbnede Liam munden for at svare.

"Du vil blive en del af vores nye album!"

Jeg tror at farven forsvandt fra mit ansigt, i dette øjeblik, og min kæbe faldt bogstaveligtalt ned til gulvet. Jeg havde virkelig ingen idé om, hvad jeg følte lige det øjeblik. Først kom det som forvirring, chok og derefter overraskelse.

De havde ikke en gang spurgt mig. Jeg havde ikke ligefrem et valg, havde jeg?

"Hvad er der galt Ellow? Du ligner en der har set et spøgelse.." sagde Harry og smilede til mig, med lidt bekymring i hans øjne. Jeg kunne ikke en gang tage højde for hans kælenavn til mig, jeg var stadig lamslået.

"Tak guys, m-men, jeg tror ikke at jeg kan gøre det. Jeg mener, jeg kan ikke sy-"

"Stop! Du skal ikke sige, at du ikke kan synge." afbrød Liam mig og kiggede alvorligt på mig. "Mellow, jeg har hørt dig synge, og jeg har hørt dig spille guitar. Du er fantastisk, og du ved det. Du vil det her, og du kan det." han lød næsten så alvorlig, at han næsten havde taget beslutningen for mig. Hvilket han vel også havde sammen med de andre.

"Men-"

"Ingen men'er. Du er fantastisk. Tror mig, det vil de andre også synes. De har ikke hørt det, men de stoler på mig. Mellow, please." min mave slog knuder, og det samme gjorde min tunge. Den måde Liam kiggede på mig lige nu, kunne næsten dræbe mig. Ikke fordi det var et dræberblik. Men fordi hans øjne var så bløde, og han kiggede på mig med sit søde hundehvalpe blik. Han vidste, at jeg ikke kunne sige nej til de øjne. Men det betød stadig ikke, at jeg var overbevist. Hvordan i alverden fik det Liam til at føle, at jeg var godt nok til at optræde i deres nye album, ved at synge og spille guitar? Ville jeg være god nok for deres fans? Ville jeg få dem til at miste deres popularitet? Hvad hvis det ender med, at jeg ødelægger deres karriere?

Okay stop Mellow, så slem kan du ikke være. Desuden, du har brug for et job, for de penge som du tjente i Italien, kan ikke vare evigt. Og se på det ansigt, hvordan kan du sige nej til det?!

Jeg argumenterede med mig selv, og da jeg kiggede ind i Liams øjne igen, fik jeg en klump i halsen og knuden i min mave kom frem igen. Jeg ville ikke sige nej, men jeg kunne ikke sige ja. Alt hvad jeg kunne gøre, var langsomt at nikkede med mit hoved.

Drengene brød pludselig ud i jubel af glæde, og hver af dem sprang ind over mig på sofaen, for at kvæle mig med kram og sige tak.

Liam var den sidste til at trække mig ind i et kram, imens de andre gik over for at begynde at indstille mikrofoner og stille instrumenter op.

I et par minutter sad Liam bare helt tavs, og jeg kunne tydeligt se at han tænkte. Og lidt efter gav han sig til at hvile sit hoved på toppen af mit.

"Hvorfor har du ingen tillid til dig selv?" spurgte han, men det var ikke et spørgsmål, som jeg skulle besvare. Han havde mere sagt det til sig selv. "Du er vidunderlig, og seriøst, du vil være med til at gøre det her album perfekt." jeg svarede ikke med det samme, lyttede bare til Liams ord. Hvordan kunne jeg sætte spørgsmålstegn ved hans dømmekraft? Han var perfekt.

"Well, nu må vi se hvordan dette album ender." svarede jeg endelig efter lidt tid, så Liam slog et grin op og kyssede mig på toppen af mit hoved.

"Kom, lad os komme i gang." han tog fat i min hånd og trak mig op af sofaen, for at føre mig med over til de andre.

Drengene havde snakket om hvilke sange og tekster, de allerede havde forberedt, og hvad der stadig manglede.

"Well, her er teksterne fra Ed." sagde Harry og trak en masse foldede papir op fra sin lomme og rakte dem til de andre.

"I øjeblikket har vi kun de sange, der er blevet skrevet af Ed Sheeran." sagde Liam blidt i mit øre og gav min hånd et klem.

"Wow, Ed Sheeran?! Han er en fantastisk sanger." sagde jeg og kiggede stor smilende på Liam.

"Ja, han er. Og den første sang jeg hørte dig spille og synge, var en af hans." svarede Liam med et smil. Mindet om den aften i Venedig spillede i mit hoved, hvor vi havde delt et lidenskabeligt øjeblik på min altan og jeg så havde fået mod nok til at spille for ham. "Og dybest set, så tror jeg at det ville være perfekt at lade dig synge sange, der er skrevet af ham. Du matcher den akustiske stil perfekt." fortsatte han, hvilket endnu en gang fik mine kinder til at blusse op.

"Ja, vi håber at du og Niall kan spille de akustiske dele med din guitar. Den lyder perfekt." lød det fra Harry, hvilket fik Niall til at smile stort.

"Så, hvad synes du?" spurgte Liam.

"Eh," jamen jeg synes at det var en genial idé, og det faktum, at de ønskede at jeg skulle synge og spille, betød så meget. Men: "Jeg kender ikke nogen af teksterne, eller akkorder for guitar." mumlede jeg og kiggede ned.

"Det er der ingen af os der gør." svarede Louis med et grin.

"Du og Niall kommer til at arbejde sammen for at lære akkorder til de første par sange-"

"Og vi alle lære teksterne sammen." Harry afbrød Louis, og de begge hoppede lykkeligt op i luften.

"Come on, Ellow. Det bliver alt for fedt." sagde Niall med et stort smil.

"Jeg tror, at det kommer til at blive fantastisk." sagde Zayn og smilede oprigtig til mig. Liam gav min hånd et klem, og selvom jeg ikke kiggede på ham, kunne jeg mærke hans blik på mig.

Gud, de drenge ville virkelig have mig til at arbejde med dem. Jeg ønskede bare ikke, at ødelægge tingene for dem. Men jeg kan selvfølgelig aldrig vide hvad der sker, før jeg giver det en chance.

"Okay, fint. Lad os gøre det." svarede jeg og smilede svagt til dem alle, så de sendte mig et stort smil.

"Woo! Lad os få denne mission sat i gang." jublede Louis og trak Harry, Zayn og de fire musikere med sig, så de kunne komme i gang med at øve. Liam blev tilbage og trak mig ind i et kram.

"Tak, love. Du vil gøre det godt." hviskede han i mit øre, før han plantede et blidt kys på mine læber.

Niall var stadig i nærheden af os, og måtte rømme sig for at få vores opmærksomhed.

"Okay, eh. Dig og Niall skal nok komme i gang med guitaren. Er det okay?" spurgte Liam og kiggede ned på mig, med sine dejlige øjne, og hans læber der ser så indbydende ud end nogensinde før.

Okay, stop dig selv Mellow. Nu er det tid til at fokusere. Jeg skubbede hurtig tankerne væk og nikkede ivrigt. Liam gav mig et sidste kys på min kind, inden han gik over til de andre drenge.

"Okay, lad os komme igang." sagde Niall og kiggede på mig med et stort smil, inden jeg gik over for at tage min guitar.

 

*

 

Det faktum, at jeg havde min egen guitar betød, at jeg havde meget nemmere ved at lære melodierne. Inden for to timer, havde både Niall og jeg fået lært melodierne på de sange som vi havde fået i første omgang.

"Du er utrolig! Liam overdrev bestemt ikke." lød det fra Niall med et stort smil, der sad på sofaen over for mig.

"Tak."

"Hvordan går det?" spurgte Harry der kom løbende over til os, og dumpede ned i sofaen ved siden af mig.

"Vi er færdige. Mellow er virkelig lærenem." svarede Niall, hvilket fik Harry til at smile stort til mig.

"Strålende. Vi har fået øvet teksterne. Nu mangler vi bare jer to."

Jeg slugte Harrys ord, og det var så der det gik op for mig, at mit arbejde ikke var gjort. Jeg havde lært melodierne på guitar, men jeg skulle også lære sangene. Crap.

"Sweet. Lad os komme i gang." Niall sprang op fra sofaen, og jeg fulgte med ham og Harry.

"Okay guys. Mellow og Niall har lært akkorderne til sangene." sagde Harry til de andre, som jeg gik hen ved siden af Liam.

"Super. Her er din del Niall." sagde Louis og rakte ham en del ark med tekster. "Og Mellow, her er din." fortsatte han og rakte også mig en bunke papir som jeg tog imod. "I kender melodien, så vi skal nok fortælle hvornår i skal synge." Louis nikkede til os, og vi gjord det samme til gengæld. Liam bemærkede min uro, da han tog fat i min rystende hånd.

"Hey, hvis du vil, kan vi godt gå ud og lære den et andet sted. Bare dig og mig." sagde Liam stille, så de andre ikke kunne høre det. Det var en ret god idé, den eneste person jeg havde sunget foran, var ham. Så jeg kunne sagtens gøre det igen. Derfor nikkede jeg til ham, så han lyste op i et smil. "Guys, Mellow og jeg går ind og øver i et andet øvelokale. Hun er ikke vant til at synge foran andre."

De andre drengene var forstående, og sagde at det var iorden. Så Liam førte mig med hen til et tomt lokale.

"Okay, jeg synger din del for dig, og så synger du det bagefter. Er det okay?" spurgte Liam smilende, og jeg nikkede som svar.

I omkring en time, fik Liam hjulpet mig med at lære stort set alt, som jeg havde brug for at lære. Tilsedynladende havde jeg vidst også fået gjort et godt stykke arbejde.

"Wow, det var smukt." sagde Liam og kiggede på mig med et tankevækkende blik, og et lille smil spillende på hans læber.

Jeg smilede taknemmeligt til ham, før han førte mig ud af lokalet og tilbage til studiet.

"De andre har sikkert indspillet deres dele, så lad os få indspillet din." min mave var fyldt med nerver, og sommerfugle fløj rundt. "Du skal nok klare den. Alt du skal gøre er at sidde på stolen der inde." han pegede hen på det lydisoleret rum. "Og bare synge dit hjerte ud." jeg bed i min læbe, som vi fortsatte med at gå over mod de andre. De sad omkring en computer og lyttede til noget gennem hovedtelefoner.

"Er i færdige?" spurgte Harry og trak sine hovedtelefoner væk fra sine ører.

"Ja, hun lyder fantastisk." svarede Liam stolt, hvilket fik et grin til at udslippe fra Harry.

"Godt. Vi har fået vores dele optaget, og lytter bare til det nu. Ellow, du kan bare gå ind og gøre dig klar." sagde Harry smilende og rakte mig min guitar.

Okay, nu begyndte nerverne da rigtig at tage til. At synge foran Liam var okay, men med alle de andre som tilskuere. Jeg var ikke sikker på om jeg ville slippe levende igennem det.

Liam bemærkede min nervøsitet, og i stedet for at lade mig gå alene hen til lydboksen, fulgte han mig der ind. Han klappede på stolen for at få mig til at sidde på den, og hjalp mig med at få mikrofonen op i den rigtige højde. Jeg følte at mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, hvordan skulle jeg overhovedet kunne klare det her? Med drengene på den anden side, der både kunne se og høre mig, var alt for nervepirrende. Specielt fordi jeg også kunne se dem.

Niall og Harry vinkede til mig, mens de andre smilede og gav mig thumbs up. Gud, de havde så meget mere tro til mig, end hvad jeg selv havde.

"Okay Mell, bare tag et par dybe indåndinger." sagde Liam og lagde sine hænder på mine skuldre, og fandt så mine øjne. "Bare ignorer verden udenfor, når du er begyndt at spille og føler musikken, så luk dine øjne, hvis det hjælper. Og så bare syng dit hjerte ud." hans ord var nyttige, og heldigt for mig, var det en sang der var skrevet af Ed. Hans tekster kunne altid få mig til at leve mig helt ind i dem.

"Okay det-" jeg skulle til at takke Liam for at hjælpe mig gennem det her, men jeg blev afbrudt af at han pressede sine læber mod mine.

Han flyttede sine hænder fra mine skuldre, til mine kinder, som han blidt begyndte at kærtegne. Jeg ville have lagt mine hænder om hans nakke, så jeg kunne trække ham tættere på, men jeg havde min guitar i min favn. Snart var begge vores vejrtrækninger ujævn og en masse magiske gnister skød gennem min krop. Det var vidunderligt.

Jeg hørte jubel og pift fra den anden side af glasset. Modvilligt, lod jeg Liam trække sig væk, der havde et smil på læberne som jeg gengældte. Jeg ville ikke en gang kigge på de andre, der sikkert bare ville lave kysse mund og grine af os.

"Tak Liam." endelig fik jeg sagt tak, da han begyndte at bakke ud af rummet så jeg kunne komme igang.

Døren blev lukket, og jeg lukkede mine øjne. Jeg tillod mig at nyde de prikkende fornemmelser fra kysset lidt længere, og hvad jeg kom frem til var, at jeg havde fået bygget nok adrenalin op til at køre mine fingre forsigtigt over strengene på guitaren. Liam måtte have vidst, at det kys ville opbygge min selvtillid, og at det var den eneste måde at få mig til at spille. Jeg tog et par dybe indåndinger og lyttede til stilheden jeg befandt mig i. Og så begyndte jeg at spille.

De melodiske akkorder, komponeret af den vidunderlige Ed Sheeran, hvirvlede rundt i lokalet og fyldte mine ører. De tekster, som jeg havde lært med Liam for kun få øjeblikke siden, lod jeg slippe ud af mine læber, som om det var et andet sprog. Det føles ubesværet, men jeg vidste, at alt var i den fineste orden. Mine øjne var lukket, og jeg fortsatte med at synge mit hjerte ud, noget, som jeg altid gjorde med tekster skrevet af Ed.

Da sangen kom til sin ende, var det op til mig at få sluttet den af med de følelser som jeg synes at den fortjente. De sidste ord kom ud af mine læbe, næsten som en hvisken. Og et øjeblik efter, blev guitaren stille. Selv efter sangen var færdig, sad jeg med rolige vejrtrækninger og mine øjne der stadig var lukket.

Jeg blev overvældet med følelser, da jeg sang denne sang højt. Jeg havde næsten glemt, at jeg sad i lydboksen, og da jeg åbnede mine øjne, gik der et sus af nervøsitet gennem min krop, da jeg blev mødt af drengenes blikke på den anden side af glasset.

De sad alle med munden let åben, og lignede nogen der var blevet helt tryllebundet. Jeg vidste ikke om jeg skulle tage det som noget godt eller skidt, men jeg frygtede det værste.

Jeg hoppede ned af stolen og fandt min vej ud af lydboksen, så jeg nu var ansigt til ansigt med drengene. Jeg stod foran dem og følte det lidt akavet, og ventede bare på at de ville sige noget.

"Så, hvordan var det?" spurgte jeg i håb om at bryde stilheden. Jeg bemærkede straks hverdan et smil blev dannet på hver af deres læber. Liams var nok det største.

"Wow." hviskede Harry under sin ånde, et et stort smil var på hans læber.

"Du var-" sagde Niall, men blev afbrudt af Zayn.

"Utrolig."

"Du er fantastisk!" hvinede Louis og løb over til mig for at trække mig ind i et kram.

"Aw tak guys. Det betyder så meget når det kommer fra jer." svare jeg. Jeg kunne ikke rigtig fatte, at jeg havde sunget foran dem alle, og at de faktisk kunne lide det.

"Du så virkelig ud til at nyde det."

"Det kan man vidst også sige, at jeg gjorde." svarede jeg på Harrys bemærkning.

Det var først efter at drengene blev stille igen, stadig med et smil på læberne og øjne der strålede, at det gik op for mig, at Liam stadig ikke havde sagt noget. Jeg vendte mig for at se på ham, der allerede kiggede på mig, med det største smil klistret på hans smukke ansigt. Det lignede at han skulle til at sige noget, men uden varsel, lagde han sin arm om min talje og førte mig væk.

Jeg fik hurtig stukket min guitar i armene på Niall, og lod Liam føre mig ud af rummet og ud på gangen. Drengene grinte da vi gik ud, og jeg hørte dem nævne, at de ville fortsætte redigeringen af optagelserne.

Liam lukkede døren bag os, og da vi var alene på gangen, skubbede han mig mod væggen, med sine hænder på hver side af mig og lod sine læber styrte ned mod mine.

Jeg slappede af under kontakten, og følte at alle de opbyggede nerver fordampe, velvidene at jeg havde opnået noget så stort, at jeg ville være i strand til at gøre det igen. Liams læber bevægede sig mod mine med lidenskab og begær, men var rolig og blid på samme tid. Jeg hørte et blidt suk udslippe hans læber, da jeg trak ham tættere på mig. Desværre blev vores kys nødt til at vente.

"Mellow, det var det mest vidunderlige, jeg nogensinde har hørt i mit liv. Du er lyden af perfektion." hviskede Liam til mig, gennem hans ujævne vejrtrækninger, der gav mig en gysen ned af ryggen. "Jeg elsker dig så meget." denne gang var hans stemme lidt højere end en hvisken, men stadig stille, før han kyssede mig på halsen.

Alt i mit liv var endelig faldet på plads. Mine forældre var ikke sammen mere, men de var begge glade. Liam og jeg var tilbage i dette perfekte forhold, hvor ingen var i vejen. Jeg tror jeg havde fundet noget, der kom til mig, og alle omkring mig var imponeret – sang.

Alt dette skete af en grund.

Hvis mine forældre aldrig var blevet skilt, ville min far aldrig have vendt tilbage til Venedig for at fortsætte med sin virksomhed. Hvis han aldrig var flyttet tilbage, ville jeg aldrig have kunnet flytte ind og hjælpe ham på hotellet. Hvis jeg aldrig havde været på hotellet, ville jeg aldrig have mødt drengene, eller Liam. Og det var Liam, der fik mig til at føle mig tryg og sikker. Det var Liam, der pressede mig til at tro på mig selv, men samtidig vise mig så meget kærlighed og medfølelse. Jeg ville aldrig have været her i dag, for at synge på One Directions næste album. Jeg ville aldrig have fundet ud af, at jeg faktisk så dette som en mulig karrierevej. Måske kom alle de gode ting bare til dem der venter, og efter de op og nedture Liam og jeg havde været igennem, forekom det sandsynligt.

"Jeg elsker også dig så meget Liam." sagde jeg og kiggede ham i hans dejlige brune øjne, mens han lod sin tommelfinger kærtegne min kind, så en masse gnister gik igennem mig.

Jeg havde endelig fundet et øjeblik i mit liv, hvor intet var ubehageligt. Jeg vidste at jeg nok skulle komme langt med mit liv, når jeg bare havde Liams støtte. Og jeg kunne kun gøre det samme for ham og resten af drengene. Jeg vidste at tingene ville blive bedre. Det her var mit liv, og det var her, jeg hørte til.

***

SLUT!





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...