Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8093Visninger
AA

29. Kapitel 29.


Mellows synsvinkel:

"Lou, kan du ikke smide mig af ved min lejlighed?" spurgte jeg i håb om at kunne overdøve de andre i bilen, da Louis fortsatte med at køre.

"Huh?"

"Du er lige kørt forbi vejen ned til min lejlighed. Kan du ikke sætte mig af? Det er ved at blive sent." prøvede jeg igen.

"Nej du tager med hjem til os." svarede Louis henkast med et smil.

"Men jeg har virkelig brug for et bad og få noget tørt tøj på." sukkede jeg og kiggede ned af mig selv, der var helt gennemblødt fra top til tå.

"Vi har også badeværelser hjemme hos os. Og jeg er sikker på, at Liam gerne låner dig noget tøj." svarede Louis og kiggede kort på mig.

"Nej Liam bad mig om at tage skiftetøj med, så det bruger jeg bare."

"Neeej, det skal du have på imorgen." svarede Louis. De andre var blevet helt stille, og lyttede nøje med i min og Louis' samtale.

"Imorgen? Hvorfor kunne du så ikke lige have kørt mig hjem?" spurgte jeg undrende. Jeg var absolut forvirret lige nu.

"Vær nu ikke dum, du sover selvfølgelig hos os!" svarede Louis med et stort smil.

"Hvad? Jeg har hverken min tandbørste, hårbørste eller natøj med. Guys!" brokkede jeg mig, så drengene slog et grin op bag ved, hvilket fik mig til at vende mig rundt for at kigge på dem.

"Åh hold op med at brokke dig Mellow." sagde Louis med et stort smil. "Vi har en masse ekstra tandbørster, og Eleanor har en børste liggende som du godt kan bruge. Og som jeg sagde før, så har Liam noget tøj du kan låne. Stop med at klage og bare slap af." jeg vidste at denne kamp var tabt, så jeg satte mig bare ordenligt tilbage i mit sæde med mine arme over kors.

 

*

 

Da vi kom til drengenes lejlighed, havde regnen aftaget sig en lille smule. Vi alle gik ud af bilen, for at gå gennem regnen så vi kunne komme ind i tørvejr igen.

Vi nåede knapt nok at komme ind af døren, før Harry allerede havde fået sit våde tøj af. Vi andre stod i gangen for at få vores sko af, og da vi kom ind i stuen var han kun iført bokseshorts og strømer. Resten af hans tøj havde han i armene og gik i retningen af sit værelse.

"Jeg går i bad!" meddelte Harry, og det var det sidste vi så til den halv nøgne Harry, inden han forsvandt ud af stuen.

Resten af drengene var gået i forskellige retninger, naturligvis for at komme ud af deres gennemblødte tøj så de kunne komme i bad og få noget tørt tøj på. Kun Liam og jeg forblev tilbage.

"Vil du låne mit badeværelse?" spurgte Liam og smilte kærligt til mig. Hans hår sad i alle mulige vinkler og retninger, hvilket bare fik ham til at se endnu sødere ud. Jeg havde ikke selv bemærket, at jeg var faldet helt i staver, før jeg lagde mærke til at Liam stadig stod og smilede forventningsfuldt til mig.

"Huh? Eh ja, undskyld. Men du går bare i bad først. Det er dit badeværelse så-" svarede jeg men blev afbrudt af Liam.

"Hør, du bruger mit. Jeg smutter bare ud på et af drengenes badeværelser, når de er færdige. Du kan bare tage shampoo og hvad du ellers har brug for. Der er håndklæder i skabet og så ligger jeg noget tøj til dig ude foran døren." sagde Liam med et smil, og et øjeblik stod vi bare i tavshed og kiggede hinanden i øjnene. Da jeg kom til mig selv igen, fik jeg hurtig takket ham med et kram, og smuttede ud på badeværelset der var forbundet til hans soveværelse.

Da jeg trådte ud på badeværelset, var jeg ret imponeret. Stedet var helt pletfri. Alt strålede, og selv bruseren så ud som om den aldrig før var blevet brugt.

Jeg fik hurtig smidt mit tøj, så jeg kunne træde ind under bruseren. Da jeg tændt for vandet, havde jeg forventet at det lige skulle varme op. Men til min store overraskelse, var det allerede dejlig varmt da det omsluttede min krop.

Hver muskel i min krop blev helt afslappet, og der gik ikke længe før jeg havde fået varmen. I et stykke tid, stod jeg bare med lukket øjne og nød de varme stråler mod min hud. Det føltes helt fantastisk. 

Da tanken kom om at jeg skulle vaske mit hår, indså jeg et problem, jeg skulle dufte som en dreng. Vent, det var ikke bare en dreng, jeg skulle dufte som Liam!


Jeg kiggede på shampooen og andre ting der stod pænt på hylden. Det var lidt akavet. Ikke at jeg hadede hans duft, jeg freaking elsker hans duft. Men hvis han havde det på samme måde som mig, og jeg så skulle dufte som ham, det ville være mærkeligt. Ville det ikke?

Åh gud. Mellow, stop med at være så dum! Brug det nu bare, som han så høfligt sagde at du skulle.

Jeg rystede mine tanker væk og greb fat i shampooen. Det var vel bedre end ingen ting. Men jeg kunne stadig ikke helt forstå, hvorfor jeg ikke bare kunne blive kørt til min lejlighed. Det ville have gjort tingene meget nemmere.

Efter at have brugt næsten en halv time under bruseren, trådte jeg ud og fandt et håndklæde. Da jeg havde fået tørret mig, havde jeg sjovt nok brug for noget tøj. Så jeg huskede på, at Liam havde lagt noget foran døren til badeværelset. Jeg fik viklet håndklædet omkring mig, og gik så hen til døren.

Jeg fik låst døren op og åbnet den, og fik øje på en bunke tøj der lå foran mig. Jeg skyndte mig at gribe fat i det, og gik så ud på badeværelset igen for at få det på.

"Seriøst Liam?" mumlede jeg til mig selv, da jeg holdt tøjet op foran mig. Det var en stor baggy t-shirt og et par bokseshorts. Var det virkelig det bedste, han kunne finde til mig?

Da jeg ikke ville fryse, valgte jeg at hoppe i tøjet. Da jeg havde fået det på, kiggede jeg mig selv i spejlet, og synes bestemt at jeg så dum ud. Måske Liam og de andre ville synes det var sødt, men ærligt, jeg så altså dum ud. T-shirten nåede et par centimeter over mine knæ og bokseshortsne var helt skjult, så det så ud som om jeg ikke havde noget på inde under.

Jeg fik hurtigt tørret mit hår, for derefter at kaste håndklædet i vasketøjskurven der stod i hjørnet af badeværelset, og lod også mit våde tøj falde der ned.

Jeg låste endnu en gang døren op, og denne gang trådte jeg ud i Liams nu mørke soveværelse. Solen udenfor var gået ned, og havde derfor efterladt værelset total mørkt. Det eneste lys der var, var fra månen der stod højt på himlen.

Til sidst havde mine øjne vundet sig til mærket, så jeg kunne se de forskellige møbler der stod i soveværelset. Jeg så et lille lys fra revnen under døren, og besluttede at jeg ville gå ud og se, hvad de andre lavede. Jeg var ret træt, og ville ikke have noget imod at komme i seng lige nu, men jeg ville ikke virke så kedelig. Desuden havde drengene nævnt, at de skulle tilbage til arbejdet imorgen, så de ville nok også smutte tidligt i seng.

I det jeg fandt min vej over til døren i mørke, hørte jeg en lyd der kom over fra sengen i midten af rummet.

Jeg kunne høre lyden af en dyne der bevægede sig, og selvom jeg nok godt vidste hvem det var, følte jeg mig alligevel fuldstændig rædselsslagen. Langsomt, fandt jeg mig selv i at finde min vej hen til sengen. Først lagde jeg mærke til håret, der stadig så fugtigt ud. Jeg kunne straks se, at Liam lå og sov. Hans ansigt var så fredfuldt, og selvom hans øjne ikke var åbne og kiggede tilbage på mig, hjalp det ikke på, at min mave slog koldbøtter. Han var så tryllebindende, selv når han sov.

Jeg ville ikke vække ham, så jeg forsatte ud af hans soveværelse, og forsigtigt lukkede jeg døren bag mig. Da jeg gik gennem gangen, kunne jeg høre drengenes stemmer inde fra stuen.

"Det tror jeg, de vil. Jeg mener, intet stopper dem." hørte jeg Louis sige.

"Nah, det tror jeg ikke at Liam vil være i stand til." svarede Harry med et grin.

"Jamen, de er i den samme seng. Jeg er sikker på de begge bliver fristet." lød det fra Niall.

"Jeg er altså på Harrys side. Jeg vil vædde med, at der ikke sker noget." var Zayn den næste til at bryde ind.

"Skal vi vædde? Okay, så vil jeg vædde 50 pund på, at de vil gøre det." hørte jeg Louis sige selvsikkert, hvor efter Niall tog del i væddemålet.

"Whatever. Liam er fornuftig. Forbered jer på at tabe." svarede Harry, og som jeg trådte ind i stuen, så jeg at ham og Louis rystede hænder, og et stort smil var klistret på deres læber.

"Så, hvad handler det her om?" spurgte jeg for at gøre mig bemærket, og lagde mærke til at drengene udvekslede en blanding af skyldige og bange blikke. Men til sidst valgte Harry at skifte emne, da han så mig i Liams tøj.

"Eh, ikke noget. Var det tøjet som Liam lagde til dig?" spurgte Harry, hvilket fik mig til at kigge undrende på ham.

"Eh, ja?" svarede jeg og kunne mærke varmen komme frem i mine kinder, så jeg kiggede ned på mine fødder, så mit hår røg ind foran mit ansigt.

"Lad den stakkels pige være Harreh, kom og slå dig ned gulerod." sagde Louis med et smil og gjorde plads ved siden af sig selv på sofaen, og klappede på pladsen for at få mig til at sidde mig ned.

"Hvor er Liam?" spurgte Zayn.

"Han er gået i seng." svarede jeg, hvilket fik drengene til at udveksle blikke, og Louis og Niall blinkede til hinanden. "Og han sover." afsluttede jeg, og så at Zayn og Harry gav hinanden hige five. Hvad fanden var det væddemål om?

"Burde i ikke komme i seng, hvis i skal tidligt op?" jeg valgte at skifte emne, for at ignorere drengene i, hvad det nu end var de havde gang i.

"Jo vi burde være ligeså kloge som Liam." grinte Harry for sig selv.

"Kom så drenge, i seng." sagde Louis og slog Harry i baghovedet, inden han selv rejste sig fra sofaen. "Du ser træt ud."

"Det er jeg også. Sover jeg bare på sofaen?"

"Eh .." lød det fra Harry, der kort kiggede på de andre. "Har Liam ikke sagt det?"

"Sagt hvad?"

"At du sover inde hos ham. Sengen er stor nok til jer begge, og den er bedre end en sofa." afsluttede Louis for Harry, og de andre stod og fulgte interessant med.

"Jamen okay, så ses vi da imorgen." jeg rejste mig fra sofaen for at gå tilbage til Liams værelse. "Godnat guys."

"Hav en god nat Mellow." sagde Louis med et stort smil, hvilket fik de andre til at slå et grin op, men jeg fortsatte bare ind på værelset.

Stille fik jeg åbnet dåren og trådte ind, for at lukke den stille bag mig igen. Jeg hørte at noget begyndte at vibrere på natbordet, i den modsatte side af sengen hvor Liam lå. Det var min telefon.

Jeg håbede på at den ikke ville vække ham, og løb derfor hurtig hen for at tage telefonen så jeg kunne besvare opkaldet.

"Hallo?" hviskede jeg ind i telefonen.

"Mellow! Hej, det er Abby." fniste hun i den anden ende.

"Åh Abby, det er godt at høre din stemme igen."

"Ja, og din. Hør, jeg ville bare ringe, da jeg havde et par minutter til overs. Så jeg tænkte at jeg ville tjekke op på dig og Liam." jeg kunne fornemme at jeg rødmede, da hun bragte Liam på banen.

"Eh ja, alt er godt igen. Han ligger og sover lige nu."

"Åh, i var gået i seng? Undskyld, jeg skulle have ringet tidligere."

"Nej det er fint, jeg var i bad lige før, og så hørte jeg at du ring-" Abby afbrød mig.

"Vent! Du sagde lige, at Liam sover. Er i, i samme rum?"

"Ja?"

"Oh my god! Bugte du hans badeværelse? Sover i begge i den samme seng?" jeg manglede næsten kun at få en lampe stukket op i fjæset. Det var jo næsten en afhøring det her.

"Ja? Jeg dufter af ham, fordi jeg måtte bruge hans shampoo."

"Er det en dårlig ting?"

"Nej, det.. Nej, det er ikke en dårlig ting. Bare, akave-" og der mente hun så at hun skulle afbryde mig igen.

"Så .. I sover altså i samme seng, ved du hvad det betyder? I sover i samme seng! I skal sikkert have se-"

"Abby! Stop!" hviske råbte jeg til hende. "Liam sover, der kommer ikke til at ske noget. Hvis du ikke har noget imod det, så har jeg brug for at sove, så jeg kan stå tidligt op med drengene imorgen."

"HA! Selvfølgelig vil der ske noget. Men hvis du ikke vil tro det, så fint. Jeg skal nok lade dig gå sunshine."

"Tak Abby. Og ja, jeg ved at der ikke vil ske noget. Vi snakkes." og med det sagt blev opkaldet afsluttet.

Jeg havde virkelig brug for at sove nu. Mine øjne var tunge og mine ben gjorde ondt. Forsigtigt lagde jeg telefonen på natbordet igen, og lagde mig forsigtigt ned ved siden af Liam. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, da jeg lå ved siden af ham. Varmen der kom fra hans side af sengen, fik min mave til at slå koldbøtter. Hvordan skulle jeg kunne falde i søvn med ham ved siden af mig, når det var så distraherende. Sagen var, at jeg ville putte mig tættere ind til ham. Men jeg vidste, at hvis jeg gjorde det, ville jeg ikke kunne sove. For mit hjerte ville gå helt amok, og det ville sikkert bare vække ham.

Med et suk, besluttede jeg at putte for mig selv, hvilket efterlod et lille mellemrum mellem os. Jeg vendte ryggen til ham, så jeg ikke ville ende med at ligge vågen hele natten og kigge på hans perfekte ansigt.

Da jeg følte at jeg var lige ved at falde i søvn, mærkede jeg Liam der bevægede sig bag mig. Jeg ignorerede det og tænkte, at han bevægede sig i søvne.

Da jeg endnu en gang var ved at falde i søvn, mærkede jeg noget der kildede mig i nakken. Da jeg rullede om på ryggen, var jeg lige ved at skrige, da jeg fik et chok over, at Liam havde lagt sig tættere på mig. Hans øjne var lukket, men det der havde kildet mig, var hans ånde mod min nakke.

Det skulle da nok blive ekstra svært for mig at falde i søvn, når hans ånde kilder mig på halsen. Ikke at jeg havde noget imod det. Jeg kiggede på hans læber, der var trukket op i mundvigene. Nej, det måtte være mørket der fik mig til at se syner. Da jeg efter lidt tid, lukkede mine øjne, jeg sværger, at jeg hørte et svag grin fra Liam. Var han vågen, eller drømmer han? Pludselig vendte han rundt, så han lå med ryggen til mig. Okay, så sov han nok.

Jeg følte mig næsten lidt ensom, selvom jeg var lige ved siden af ham. Men at han lå med ryggen til, var næsten smertefuldt. Men på den anden side, så kunne jeg måske komme til at sove nu. Men igen hørte jeg et lavt grin fra Liam. Forsigtigt satte jeg mig op, så jeg kunne læne mig ind over ham for at se om han sov.

"Åh." mumlede jeg til mig selv, da jeg kunne se at han sov. Hvad fanden sker der med mig? Med den tanke, ville jeg ligge med ned igen. Men i det samme var der et par arme der lagde sig om mig, og jeg blev trukket ned på Liam.

 

Liams synsvinkel:

 

"Åh." hørte jeg Mellow hviske, med en smule forvirring. Det var sjovt. Jeg havde været vågen hele tiden. Lige siden hun kom ud fra badeværelset, og jeg havde beundret hende i mit tøj. Men lige siden at hun lagde sig ned ved siden af mig, havde jeg aldrig følt mig så .. Vågen (ironisk nok, når jeg slet ikke havde sovet).

Jeg havde forladt Mellow i troen om, at jeg sov, men på samme tid antydede, at jeg faktisk var vågen. Jeg kunne mærke at hun lænede sig ind over mig, og jeg prøvede så hårdt på, at lade som om jeg sov. Men jeg kunne ikke holde mig mere, og slog et grin op, for at gribe fat i Mellow og trække hende ned over mig.

I første omgang blev hun fuldstændig overrumplet, og hun lød som om hun var stoppet med at trække vejret i et øjeblik.

"Oh my god! Liam! Jeg troede at du sov!" hviske råbte hun til mig, men det resulterede kun i, at jeg begyndte at grine endnu mere. Hun var så sød. "Du var vågen hele tiden, var du ikke? Du freaked mig helt ud!"

"Du skulle have set dit ansigt, det var uvurderlig." min mave begyndte at gøre ondt, da jeg fortsatte med at gine. Hun lænede sig længere ind til mig, som jeg stadig havde hende i mine arme. "Undskyld, love."

"Du sårede mine følelser." mumlede hun og begravede sit hoved ved min hals.

"Jamen du sårede også mine følelser. Du kan ikke lide det faktum, at du dufter som mig." svarede jeg og henviste til hendes tidligere telefonsamtale med Abby. Mellow løftede hovedet op med et forvirret udtryk, og kiggede på mig i vantro.

"Du er da helt utrolig. Jeg kan ikke tro, at du faktisk var vågen hele tiden! Og jeg fortalte Abby, at det ikke var en dårlig ti-" jeg arbrød hende ved at presse mine læber mod hendes. Jeg havde holdt trangen væk længe nok, og nu kunne jeg ikke holde den tilbage længere.

Først reagerede hun ikke på det, men lidt efter tog hun del i kysset og krævede adgang til min mund. Vi lå bare og kyssede, til vi til sidst havde brug for luft.

"Jeg var træt før, men nu er jeg helt vågen." sagde Mellow forpustet, så hendes varme søde ånde kildede i mit ansigt.

Jeg nikkede mig hurtig enig, og bemærkede månen der fik hendes øjne til at stråle. Og i det samme følte jeg vægten af Mellow, der hvilede oven på mig, så vores kroppe var som støbet til en. Det var alt for meget for min egen selvstændige tilbageholdenhed, men da jeg ikke ønskede at gøre noget som hun måske ikke ville, fik jeg lagt hende tilbage i hendes side af sengen. Hun sukkede let, da jeg kiggede op i loftet, velvidende at jeg havde gjort det rigtige. Jeg kunne føle at hun kiggede på mig, men jeg lod mit blik hvile på loftet.

"Hvorfor er du så forsigtig med mig Liam?" spurgte hun lidt tid efter og brød stilheden. Jeg bed mig i læben og blev enig med mig selv om, at fortælle hende sandheden.

"Jeg.. Jeg har svært ved at styre mig omkring dig. Jeg ønsker ikke at gøre noget, der kan skade dig. Jeg vil ikke miste dig igen." i et øjeblik var der stilhed, inden Mellow åbnede munden.

"Liam, der er intet du gør der kan skade mig. Og du vil aldrig miste mig igen." sagde hun stille.

Jeg vendte mig mod hende og kunne se at hun kiggede på mig, med de smukke nøddebune øjne. Hun så alt for smuk ud i måneskindet. Hun var alt jeg nogensinde havde ønsket, alt jeg nogensinde havde drømt om.

"Kys mig, Liam." hviskede hun med en svag skælvende stemme, som om hun havde følt sig afvist af den måde, som jeg skubbet hende væk. Jeg ville bare ikke gøre noget, som hun ikke havde lyst til.

Jeg lagde mig ind over hende, med armene på hver side af hendes hoved. Jeg lænede mig ned for at lade mine læber ramme hendes, og hun var hurtig til at tage del i kysset. Min krop var mod hendes, og alt i mig føltes helt elektrisk. Kysset blev hårdere, og lidt efter mærkede jeg at hun bed i min underlæbe, så det sendte en dejlig gysen ned af ryggen. Det fik et støn til at udslippe mine læbe, og Mellow fniste, da vi i det samme trak os fra hinanden.

"Du er så vidunderlig Liam. Det var så sexet." fniste hun forpustet, med en lav stemme. "Og jeg som troede, at du ikke kunne blive mere sexet."

Jeg kyssede hende igen, før hun kunne nå at sige mere. Hun lagde sine hænder på min ryg, og jeg kunne mærke at hun tog fat i min t-shirt, for at trække mig endnu tættere på hende.

"Åh gud, Mellow." gispede jeg. "Du udfordrer min selvkontrol." hun kyssede mig på halsen, hvilket fik endnu et støn til at slippe ud af mine læber.

Mine hænder var under hendes t-shirt, og jeg lod mine fingre kærtegne hendes nøgne hud. Jeg vidste ikke en gang, hvordan mine hænder overhovedet var havnet der.

"Mellow. Jeg ønsker ikke at gøre noget, som du vil fortryde." sagde jeg og kørte blidt min finger over hendes mave, hvilket fik hende til at sveje i ryggen og lod et let suk slippe ud, som om mine berøringer havde bragt hende til live.

"Please, så skal du ikke stoppe." svarede hun, så et let grin slap ud af mine læber, inden jeg endnu en gang pressede mine læber mod hendes.

Hun tog fat i kanten af min t-shirt, for at trække den over mit hoved, for der efter at lade væres læber mødes igen. Hun kørte sin hånd ned af mit bryst, så et tilfreds suk udslap. Et øjeblik glemte jeg alt, bortset fra hendes berøringer mod min hud.

"Er du sikke Mellow?" spurgte jeg efter at have trukket mig fra kysset igen, med den lille styrke der var tilbage i mig. Jeg ville virkelig ikke gøre noget, som hun ville ende med at fortryde. Jeg havde såret hende før, og hvis jeg gjorde det igen, ville jeg aldrig få hende tilbage igen. Som om hun havde læst mine tanker, åbnede hun munden for at svare.

"Liam, du er for vidunderlig til at såre mig. Det der skete, var en fejltagelse. Men det her, du og jeg, er alt hvad jeg bekymre mig om. Jeg elsker dig Liam."

Hvordan i alverden kunne denne pige være så ægte? Hun var perfekt. Og jeg havde været så stort en idiot, at have knust hendes hjerte. Men alligevel fortæller hun mig, at det kun var en fejl. Hver en lille ting af hende, var helt fantastisk. De små smilerynker om hendes øjne, som næsten var usynlige, hendes kærlige personlighed, de smukke røde kinder. Hvordan kunne denne pige nogensiden have sat spørgsmålstegn ved sig selv? Jeg tænkte tilbage på vores tid i Venedig, den måde, hun dækkede sig med sit håndklæde. Jeg ville ønske at hun kunne elske sig selv, ligeså højt som jeg elskede hende.

Hendes skinnende øjne kiggede forventningsfuldt på mig.

"Jeg elsker også dig Mellow."

Med det sagt, pressede jeg mine læber mod hendes hals, videre ned af hendes kraveben og ned til hendes mave. Det føltes så rigtig, så perfekt.

Mellow trak dynen op over os, og vi hjalp hinanden med et få tøjet af under den. Som vi pressede vores kroppe mod hinanden, lod jeg Liam overtage. Jeg var ikke den berømte Liam Payne lige nu. Ikke den berømte, rige sanger, eller den verdensomspændende superstjerne. Jeg var bare Liam. Den Liam der var blevet fuldstændig forelsket.

 

***

 

Holy carrot! Hvor freaking sødt var det lige?!

Hvad tror i der kommer til at ske nu? Hvad var det for et væddemål, som drengen fik sat i gang om Mellow og Liam? Og igen, hvorfor skulle hun medbringe sin guitar?

Smid en kommentar, og fortæl gerne hvad i synes om denne movella.

2 kapitler tilbage. :(





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...