Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8115Visninger
AA

24. Kapitel 24.


Liams synsvinkel:

"Hvordan gik det mate?" spurgte Zayn ind i telefonen, da Louis kørte ham, Eleanor og jeg tilbage fra Doncaster til London.

Vi havde været hjemme hos Louis' mor, og blev næsten overfaldet af hans søstre fordi de var glade for at se os igen. Specielt Louis. Men selv med larm og støj i Tomlinson hytten, var jeg langt fra fokuseret. Hele tiden var jeg fuldstændig distraheret af tanker om Mellow, og hvordan det var mig muligt, at have fået endnu en chance hos hende.

"Yeah Liam! Hvad skete der mellem jer? Hvad sagde hun?" hørte jeg Harry råbe i baggrunden, hvilket gjorde mig opmærksom på, at Zayn nok havde sin telefon på medhør.

"Vi er ved at bygge det op igen. Det bliver måske ikke som det var før, men .. Vi forsøger i det mindste." svarede jeg og smilte lidt ved tanken. Det havde været så skønt at mærke hendes hånd i min igen.

"WOOO! Det er, hvad vi ønskede at høre!" råbte Harry glædeligt, og hans ord blev hurtig godkendt af Zayn og Niall der også råbte lykkeligt op. Men lyden af Harry, druknede næsten deres stemmer.

"Ja, det er dejligt. Jeg skal mødes med hende på Starbucks imorgen. Jeg vil virkelig bare snakke med hende og tilbringe noget kvalitets tid med hende. Bare os." jeg ville have sagt det sidste i mit hoved, men det slap alligevel ud af mine læbe.

"Vi er så glade for i har fundet ud af det igen. Mellow er en skøn pige." lød Nialls muntre stemme gennem telefonen.

"Ja det er hun." svarede jeg med et smil. "Men guys, jeg vil smutte så i ikke æder alt strømmen fra min telefon."

"Nej vi skal jo nødig forhindre dig i at kunne komme i kontakt med Mellow." lød det med et let grin fra Harry.

"Præcis Haz. Men vi ses guys. Vi er snart tilbage i London igen."

"Vi ses mate." lød det fra Niall og Zayn.

"Vent, Liam." lød Harrys stemme, og han virkede lidt mere alvorlig denne gang. "Før du smutter, så må du love mig noget?"

"Hvad somhelst Harry, hvad er det?"

"Du skal love at du ikke fucker det op denne gang. Mellow fortjener ikke at få knust sit hjerte igen." hans ord kom til mig som et chok, og først vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige.

Men så gik det op for mig, at Mellow ikke bare var en del af mit liv, hun var også en del af deres. Naturligvis følte de ikke det samme for hende, som jeg. Men hun var som deres bedsteveninde, deres søster. At såre Mellow, sårede også dem.

"Selvfølgelig Harry. Jeg lover at jeg aldrig nogensidene såre hende igen."

"Godt. Det var alt hvad jeg ville høre dig sige. Vi ses senere." og med det sagt afsluttede han samtalen.

 

*

 

Vi var tilbage i London og den efterfølgende morgen var jeg helt oppe og køre. Jeg havde ikke ligefrem sovet ordenligt hele natten, mit hoved var fyldt med tanker. Men det var i dag, jeg skulle mødes med Mellow.

"Det er godt at se du er glad igen." sagde Zayn, da jeg kom ud i køkkenet for at få noget morgenmad.

"Hell yes! Jeg har det fantastisk." svarede jeg muntert, hvilket fik drengene til at lyse om i et stort smil.

"Find din indre ro frem, så du kan få noget at spise." sagde Harry, så jeg slog et let grin op.

Jeg havde nok lidt svært ved at finde min indre ro, med den energi jeg havde. Men jeg gik hen til bordet og satte mig ned ved de andre og tog noget æblejuice og noget toast der hurtig blev smurt med nutella, for derefter at sætte tænderne i det.

"Jeg smutter i bad." meddelte jeg og bundede min juice.

"Du har tre timer Liam. Klokken er kun 9:00." grinte Harry, men jeg trak bare på skulderen og forlod bordet med min halv spiste mad i hånden, for at gå ind på mit værelse.

 

*

 

Efter badet havde jeg valgt at hoppe i et par mørke, lidt skinny jeans, en plaid skjorte og mine hvide high-tops. Jeg havde valgt ikke at gøre alt for meget ud af mig selv, det var trods at bare på Starbucks vi skulle mødes.

Jeg kørte en hånd gennem mit hår, for at få det til at sidde ordenligt, men stadig så jeg havde et afslappet look. På vej ud fra mit værelse, greb jeg min mørkeblå blazer, min mobil og pung så jeg kunne komme afsted.

Drengene var så støttende om det hele, de ville bare have at det hele skulle fungere mellem Mellow og jeg igen. Ligeså meget som jeg ønskede det. Det var dejligt at de var der hele vejen igenne, selv da fejlen skete og jeg slet ikke fortjente at de var der.

"Hyg dig mate!" sagde Zayn med et let grin da jeg kom ud i gangen.

"Ja og hils Mellow." smilte Niall.

"Selvfølgelig Niall. Vi ses senere guys." svarede jeg og smuttede ud af døren.

Jeg var hurtig nede af trapperne og satte mig ind i min bil for at køre afsted. Der var lidt længere for mig, end der var for Mellow, da det kun tog hende 3 minutter at gå der til.

10 minutters tid efter fandt jeg et sted at parkere, før jeg fandt mine solbriller i handskerummet og fik dem på inden jeg hoppede ud af bilen. Jeg sørgede for at holde hovedet lavt, i håb om at jeg ikke skulle blive genkendt på vejen af fans eller paparazzier. Det havde jeg ikke tid til nu. Forstå mig ret, jeg elsker vores fans. Men jeg ville ikke lade Mellow vente.

"Goddag. Har du bestilt bord?" spurgte en ung tjener høfligt, da jeg trådte ind på Starbucks. Jeg kiggede mig lidt omkring for at se om Mellow var kommet, og da jeg ikke kunne se hende nogen steder, rystede jeg på hovedet.

"Nej, men jeg vil godt have et bord til to."

"Okay, denne vej."

"Kunne det måske blive et bord væk fra vinduet?" spurgte jeg og hun var hurtig til at nikke smilende til mig, for derefter at føre mig med bagerst i cafeen. "Tak."

Hun rakte mig to menukort, inden hun smuttede videre for at betjene andre gæster. Jeg sad bare og roede ved min telefon, imens jeg utålmodig ventede. Jeg var så småt begyndt at bekymre mig, om Mellow overhovedet ville komme. Tænk hvis hun fortrød, at hun havde sagt ja til at give os en chance til. Så tror jeg ærligt ikke at jeg kunne leve med mig selv.

Hver gang døren åbnede ind til cafeen, drejede jeg mit hoved for at se, om jeg kunne spotte den gylden brune farve, det lange hår og det kønne ansigt. Men hun var endnu ikke trådt ind.

Til sidst foldede jeg mine arme på bordet og begravede mit hoved ned i dem. Jeg vidste ikke hvor længe jeg sad sådan, men jeg hørte pludselig fodtrin der kom hen mod mig. Men da jeg kiggede op, var det bare en servitrice. Jeg måtte da virkelig have set komplet idiot ud, når jeg havde bedt om et bord til to, og så bare sidde alene i næsten en halv time.

Jeg gad ikke kigge op på servitricen, da jeg ikke ønskede hun skulle sende mig medlidenhedende blikke. Hvorfor havde jeg overhovedet selv troet, at Mellow ville møde op? Jeg havde såret hende, efter at have vundet hendes tillid. Hun var en knust pige, efter at have været sammen med Benno. Jeg havde sagt til mig selv at jeg skulle være bedre end ham, for det var alt hun fortjener. Men alligevel havde jeg dummet mig, og gjort præcis det samme som ham.

Kvinden der stadig stod foran mig, rømmede sig, sikkert med et ønske om at jeg ville bemærke hendes tilstedeværelse.

"Ønsker du at bestille hr. Payne?" hendes stemme var lidt overdøvet at de andre samtaler der var rundt omkring. Jeg formåede at tvinge mit hoved op fra mine arme og kiggede direkte på ...

"Mellow?" min stemme var næsten ikke andet end en hvisken, men jeg var ærligtalt overrasket over, at hun faktisk stod lige der, lige foran mig. Et smil voksede på mine læber, da det gik rigtig op for mig, at det virkelig var hende. "Du kom." denne gang havde jeg fundet min stemme, og det endte med at det kom lidt højere ud en planlagt, fordi jeg var så begejstret. Det endte også med at et par andre kunder drejede deres hoveder i vores retning, med en blanding af interesserede og irriterede udtryk.

"Ja, men rolig nu. Det er ikke nødvendigt at få hele starbucks til at lytte med." sagde hun med sin dejlige latter der sendte en varme gennem min krop. Uden nærmere eftertanke, sprang jeg op fra min stol for at slå mine arme om hende.

Da jeg havde slået mine arme om hende, bemærkede jeg at hun tøvede, før hun krammede tilbage. Så jeg gav mig selv en mental knytnerve i hovedet og trak mig hurtig fra hende igen. Vi forsøgte trods alt at bygge vores forhold op igen, så jeg skulle ikke mase mig alt for meget på. Det ville sikkert bare få det hele til at smuldre mellem hænderne på mig.

"Tak." sagde hun med et lille smil, da hun tog plads på stolen. Jeg var også selv hurtig til at tage plads på min stol igen og tog så mine solbriller af, som jeg stadig havde på. Men det så ud til at bekymre Mellow en smule.

"Hvorfor tager du dem af?" hviskede hun. "Hvad nu hvis nogen genkender dig, og der kommer nogen med et kamera? Alle tror vi er stoppet med at se hinanden." fortsatte hun med en lille frygt i sine øjne. Jeg følte mig helt irriteret og vred, over at medierne kunne få hende til at bekymre sig på den måde.

"Jeg er ligeglad med hvad folk tænker eller tror. Det er ikke deres problem. Og hvis de ved hvad der er klogest for dem, vil de holde deres næser væk." svarede jeg alvorligt, og betragtede Mellow nikke tøvende. "Nå, hvad vil du have at drikke?" spurgte jeg med et smil, og grinte med da Mellow fniste af mit hurtige emne skift.

"Mh, en varm kakao tror jeg. Det er ret koldt udenfor." jeg nikkede smilende til hende, før jeg forsøgte at få opmærksomhed fra servitricen fra tidligere.

"Vi vil godt bestille." sagde jeg smilende til hende, og jeg bemærkede hvordan hun kiggede frem og tilbage mellem Mellow og jeg. Hendes øjne var næsten ved at hoppe ud af hendes ansigt, hvilket fortalte mig at hun vidste hvem vi var.

"J-ja selvfølgelig. Hvad kunne i tænke jer?" spurgte hun og snublede lidt over ordene, men forsøgte at forblive så professionel som muligt. Jeg gav hende hurtig vores bestilling, hvor efter hun smutte væk fra os igen.

"Wow, jeg var næsten bange for at hendes øjne ville trille ud af hovedet på hende." fniste Mellow og jeg slog et lille grin op og nikkede mig enig.

"I det mindste flippede hun ikke ud eller noget." svarede jeg med et smil.

Servitricen kom tilbage lidt efter med vores drikkevarer, gav os et sidste blik, inden hun igen forlod os for at gå videre til de andre kunder. Jeg iagttog Mellow, da hun tog en slurk af sin kakao.

"Mellow?" jeg havde brug for at snakke lidt mere om, hvad der var sket mellem os. Måske undskylde igen, jeg ved det ikke. Et eller andet måtte jeg bare sige.

Hun trak sin kop væk og jeg slog et let grin op, da hun havde kakao på overlæben. Jeg pegede derfor på hendes læbe, så hun slikkede sig om munden med et let grin.

"Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal gøre for at gøre det hele godt igen. Jeg vil gøre alt, jeg vil endda spise is med en ske!" Mellow satte et grin op over min sidste kommentar, og det fik sommerfuglene til at gå helt amok i min mave.

"Men seriøst Mell, jeg vil virkelig gøre alt for at få tingene tilbage som de var før." fortsatte jeg og lagde min hånd på hendes, der hvilede på bordet. Hun gjorde intet forsøg på at trække sin hånd væk, hun virkede helt okay med det.

"Liam, du er ikke den eneste der ønsker, at alt bliver som det var før. Men .." jeg kunne se håbet hun havde i sine øjne, pludselig forvandlede sig til bekymring.

"Men hvad?" spurgte jeg og forsøgte at holde øjenkontakten med hende.

"Har du overhovedet overvejet, hvordan det påvirker din omtale?" spurgte hun og trak langsomt sin hånd væk fra min, for at ligge den under bordet.

"Vent, hvad?! Mellow," hvorfor fanden bekymrede hun sig om mig, og den måde medierne kunne fremstille mig på. Det var jeg ærligtalt selv ligeglad med. Jeg lænede mig ind over bordet, for at ligge min hånd på hendes kind. Hun lod et suk slippe ud af sine læber og lukkede sine øjne et par sekunder, inden hun åbnede dem igen.

"Mellow, jeg er ligeglad med hvad medierne eller nogen andre har at sige. Drengene støtter os, og det er nok til at vide, at vi ikke gør noget forkert. Det her handler om os, så andres mening burde ikke betyde noget." jeg så hvordan et lille smil kom frem på hendes læber, og et lille grin slap ud.

"Du har ret. Jeg har bare ikke lyst til at være årsagen til dårlig omtale i medierne for dig Liam. Det er alt."

 

*


Resten af tiden på Starbucks, brugte vi på at snakke om alt andet, end at få bedring i vores forhold. Jeg ønskede ikke at bringe aften fra natkluppen op, og det tror jeg heller ikke at hun ønskede. I stedet snakkede vi om en masse andet, jokede og grinte. Jeg fortalte hende om den ene aften, hvor Harry havde spist det sidste der havde været i køleskabet. Hvilket havde endt ud i en slåskamp mellem ham og Niall. Men at Niall til sidst lod den ligge, da Harry sagde at han nok skulle handle ind.

Det var dejligt at vi kunne snakke, som vi altid har gjort det. Vi havde så let ved at bringe noget nyt op, så der ikke opstod nogen akavet stilhed. Vi kunne også kigge hinanden i øjnene, uden at de skulle gå hen og blive akavet. Hun var mere end villig til at se mig i øjnene, og jeg elskede at få lov til at kigge ind i hendes varme nøddebrune øjne.

"Jeg må hellere se at komme hjem, jeg har en rengøring der venter på mig." mumlede Mellow og rejste sig langsomt fra sin stol, men lignede ærligtalt ikke en der havde lyst til det.

"Hvorfor kommer du ikke over i aften? Tilbring lidt tid med drengene og jeg, de ville elske det." spurgte jeg, og jeg lagde mærke til at hendes blik ændrede sig fra tænksom til usikkert. Jeg gav hende mine bedste hundehvalpe øjne, hvilket fik hende til at slå et let grin op.

"Okay, så kommer jeg over i aften."

"Super!" svarede jeg med et smil, og betragtede hende da hun lagde op til et kram. Så jeg var hurtig til at rejse mig fra stolen for at slå mine arme om hende.

"Så ses vi senere." sagde hun og trak sig fra krammet igen. Vi fulgtes ud fra cafeen, men hun gik den modsatte retning end mig.

For fanden, jeg var nødt til at få det her ordnet en gang for alle. Det kunne ikke være rigtig, at vi skulle forlade en cafe hver for sig. Jeg havde brug for at få hende tilbage hos mig, men jeg vidste at det nok ville tage sin tid. Mellow gjorde mit liv fuldendt. Hun gjorde mig til et bedre menneske, en bedre mand. Og da jeg så hende gå væk, havde jeg mest lyst til at gå efter hende. Men jeg gjorde det ikke, for jeg ville nødig have heden til at føle at jeg var alt for klæbende, så hun til sidst ville bakke ud.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...