Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8089Visninger
AA

2. Kapitel 2.


Mellows synsvinkel:

Jeg gik over til drengene, der sad omkring bordet og snakkede, grinte og drak deres sodavand. Det så ud til at de hyggede sig.

"Er der noget andet, jeg kan gøre for jer?" spurgte jeg, da det ligesom var mit job at sørge for gæsterne, så længe jeg har vagt. De rystede alle på hovedet, hvor efter Liam samlede deres glas sammen på bordet, så jeg kunne tage den op til baren.

"Jo faktisk er der måske noget, du kan gøre for os." lød det fra Louis. Jeg fik sat glassene i åbningen ud til køkkenet, og vendte min opmærksomhed mod Louis der havde rejst sig og var kommet op til baren. "Du kunne vise os rundt på hotellet. Jeg mener, vi kom sendt i går aftes, så vi har ikke rigtig fået set os omkring. Plus dit engelsk er, - godt, det er engelsk. Du ved, du kan bare vise os rundt. Vise os de bedste steder på hotellet-"

"Ja og du kunne sørge for at vi får det bedste med." Niall afbrød Louis, hvilket fik dem alle sammen til at slå et grin op.

"Typisk!" grinte Harry og rystede på hovedet over sin ven.

"Siden hvornår er man begyndt at få rundvisning på hoteller?" spurgte jeg og kiggede forvirret på Louis. Det var da hvert fald ikke noget vi kørte med, og jeg havde da heller ikke hørt om det fra andre hoteller.

"Ser du, så kan du tage på eventyr med os. Sørge for at vi har det sjovt. Vi er gæsterne. Er du ikke ansat for at tilfredsstille vores krav?" spurgte Louis med et stort smil. Jeg var helt sikker på, at han havde overhørt hvad min far havde sagt tidligere.

"Okay, godt. Men jeg har først fri senere, så jeg er nødt til at snakke med min far om jeg kan tage tidligere fri."

"Hvorfor din far?" spurgte Zayn undrende og de andre lyttede interessant med.

"Louis, kan du huske da jeg fortalte at min far flyttede tilbage her til Italien, for at passe en familie virksomhed?" spurgte jeg og kiggede på Louis. Han nikkede. "Godt, det er dette hotel." fortsatte jeg og slog ud med armene, for at understrege hvad jeg mente. De alle kiggede overrasket på mig.

"Ejer din far hotellet?" spurgte Niall.

"Det gør han, ja."

"Så, hvis din far ejer dette hotel, er du så italiensk eller? Jeg er forvirret. Du lyder engelsk?" sagde Harry forvirret. Zayn og Liam lignede også nogen der var ret forvirret, eftersom at de heller ikke var her tidligere, da jeg fortalte det til Louis og Niall.

"Faktisk er hun halv engelsk og halv italiensk." drengene kiggede på Louis, der lige havde ladet dette slippe ud af sin mund. "Hendes forældre blev skilt, så hun flyttede derfor med sin far her til for et år siden, så hun kunne prøve noget nyt. Hendes far ville tilbage her til, fordi han skulle passe sin forretning. Men hun er født og opvokset i england." var han færdig nu? Nej, der var jeg vidst for tidlig på den. "Men i gætter aldrig det her? Hun blev født i London, men gæt hvor hun boede? Doncaster. Eller faktisk ikke helt præcist, men i en lille by lidt ude for Doncaster. Er det ikke fedt?" Hvad var der så fedt ved Doncaster?

"Wow. Du kender allerede hendes livshistorie." grinte Harry. "Men Doncaster, det er da fedt."

"Hvorfor?" var alt hvad jeg lige fik sagt.

"Bandets ældste medlem er fra Doncaster." lød det fra Harry og jeg kiggede lidt forvirret hen mod ham.

"Bandet?" spurgte jeg forvirret, så de alle sendte mig et 'er du seriøs'-blik.

"Yeah, har du ikke genkendt os?" spurgte Louis og lavede sadface. Gud ja, de er sgu da de der One Direction fyre. Det havde jeg da fuldstændig fået smidt ud af hovedet. Men det er jo heller ikke ligefrem fordi, at de opføre sig som en flok super stjerner. De virker som helt normale mennesker. Hvilket de vel i teorien også er.

"Nå, jo. Eller ja. Jeg har da ikke ligget under en sten de sidste 4 år, så jeg ved da godt at i er One Direction. Men med alt respekt må jeg indrømme, at jeg ikke er fan." fortalte jeg med et smil, som hurtig blev gengældt af Louis.

"Jeg sagde jo at hun ikke var fan." sagde Louis, efter at have drejet sin opmærksomhed mod sine venner.

"Nej men hun ved hvem vi er." lød det fra Niall.

"Det må være derfor hun ikke er sprunget skrigende på os, for at få billede og autograf." sagde Zayn stille, men højt nok til at jeg alligevel hørte det, på trods af at jeg stod oppe i baren.

"Du skal ikke smigre dig selv." lød det fra Niall, der slog blidt til Zayns skulder. Der var ingen tvivl om, hvorfor deres fans elsker dem så meget. De er fuldstændig sig selv, hvilket de da må sætte stor pris på.

"Guys, seriøst? Hvem bekymre sig om hvorvidt Mellow er fan eller ej. Vi er her for at tage en pause fra dem, så kan vi ikke bare droppe det." brød Liam ind, så de andre drenge blev helt stille og kiggede lydigt på ham, som var han deres far. Liam kiggede smilende mod mig så vi fik øjenkontakt. Solen der skinnede ind af vinduet, fik ham næsten til at lyse op. Så et kort øjeblik, var jeg næsten sikker på at han var sendt fra himlen. Han lignede en engel. "Jeg undskylder på deres vegne, Mellow." sagde han efter lidt tid hvor vi bare havde kigget hinanden i øjnene. Jeg nikkede, da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle svare. Det føltes som om der var en knude på min tunge, efter at have hørt ham sige mit navn igen. De begyndte at grine let, da de sikkert havde bemærket de blikke som vi sendte hinanden.

"Er du klar på den rundvisning eller hvad?" spurgte Louis med et smil. Jeg trak mine øjne væk fra Liams og smilte til Louis.

"Selvfølgelig." svarede jeg, hvilket fik Louis, Niall, Harry og Zayn til at juble, men Liam rystede bare grinende på hovedet over dem.

 

*

 

"Jamen det her er som i nok allerede ved, lobbyen. Med bar og restaurant på højre side og loungen på venstre." fortalte jeg da rundvisningen var godt i gang. Min far havde sagt at jeg bare kunne tage fri med det samme, hvor jeg havde spurgt. Han var mere end glad for, at jeg ville tage mig af gæsterne.

"Er der et motionscenter?" spurgte Liam. Han havde sin hånd på maven, inde under sin t-shirt, hvilket blottede noget af hans hud. Der var ingen tvivl om at han træner, det kunne tydeligt ses, bare på det lille stykke der var i syne. Men hans overarme talte nu også for sig selv.

"Stop med at spænde foran Mellow, Liam. Og træk den t-shirt ned så du ikke blotter din six-pack for hende." sagde Louis, hvilket fik drengene til at slå et grin op, selv jeg kunne heller ikke holde et lille grin tilbage. Noget sagde mig, at Louis havde taget mig i at stirre på Liams mave. Woops.

"Calm down, Louis." svarede Liam med et let grin og fik fjernet sin hånd fra sin mave. Jeg kiggede op på ham, da han er højere end mig, og han kiggede på mig med et lille smil.

"Eh, ja. Der er et motionscenter." fortalte jeg og førte dem gennem lobbyen. Louis gik hen ved siden af mig.

"Hvad så Mellow, er du fan af os nu?" Louis puffede til min arm og blinkede til mig. Forventer han et seriøst svar?

"Det er lidt for tidligt at spørge om, er det ikke?" spurgte jeg med et let grin.

"Hvad? Nej! Kom nu, vi er de mest awesome fyre nogensinde. Eller det er jeg da hvert fald." sagde han med et grin som jeg kun kunne bakke ham op i. "Nej men seriøst, hvad synes du om os indtil videre?" spurgte han da jeg fortsatte med at føre dem mod motionscenteret.

Jeg drejede hovedet om for at se, om de andre stadig var med, som ællinger efter deres mor. Harry gav mig et charmerende smil, Zayn blinkede, Niall grinte og Liam bed sig i læben da mit blik mødte hans.

"Altså, i er da okay indtil videre." svarede jeg og rettede min opmærksomhed mod Louis igen. "Men jeg sværger, du prøver virkelig at gøre alt for at få mig til at kunne lide jer. Altså ikke at jeg ikke kan lide jer." sagde jeg og puffede ham i siden. "I er awesome, okay? Jeg har ikke hørt så meget af jeres musik, men de få sange jeg har hørt, kan jeg da bestemt ikke klage over." efter den sidste kommentar, slog Louis armene om mig og jublede, hvilket fik mig til at grine. Dog fik jeg viklet mig ud af hans arme, så jeg kunne åbne døren ind til spa og motion.

"Wow, det er fedt." lød det fra Harry da vi trådte ind og Zayn nikkede godkendende. Jeg lod dem tjekke rummet ud, der var helt tomt. Det var først på eftermiddagen, og de fleste mennesker valgte at undgå motionscenteret på det tidspunkt, hvor dagen er varmest.

Jeg drejede mig for at se, hvad Liam synes om stedet, eftersom at det var ham der havde bragt motionscenteret på tale.

"Så, hvad synes du?" spurgte jeg Liam med et smil, som han var hurtig til at gengælde.

"Det er fantastisk!"

"Enig. Men jeg håber ikke, at du bruger alt din tid her, når der er så mange serværdigheder at se omkring i hele Venedig." svarede jeg så han slog et lille grin op.

"Du kan være helt rolig, jeg vil ikke spilde den tid jeg har her. Venedig er smuk, jeg skal nok sørge for at nyde det hele." jeg smilte af hans svar. Det er den slags ting, jeg ønskede at høre fra en 'celebrity' der var på ferie. Jeg hørte der blev hviskede bag os, og jeg besluttede at fortsætte rundvisningen.

"Der til højre ind af den der dør, er der spa. De har åben, ja. Jeg kender ærligtalt ikke deres åbnings tider. Hvert flad kan i komme ind og få en gang massage, et dampbad og så er der sauna. Åh, jeg elsker det." sagde jeg og lod det sidste komme ud drømmende, hvilket fik drengene til at slå et grin op.

Jeg førte dem gennem nogen dobbeltdøre så vi kom ud til en trapper der fører ned til den udendørs pool.

"Poolen har åbnet døgnets 24 timer. Men der er for det meste ikke nogen hverken tidlig morgen eller sent aften. Jeg kommer her ned for at tage en dukkert, af og til om morgnen når der er tid til det inden arbejdet. Så jeg kan have poolen for mig selv." jeg kiggede på Harry der kørte sine øjnebryn op og ned et par gange med et frækt udtryk i øjnene, hvilket bare fik mig til at grine. Liam nikkede anerkendende. "Nå, kom med ind til elevatoren så vi kan komme op på øverste etage. Der er en sidste ting, som jeg vil vise jer." fortsatte jeg og førte dem tilbage til lobbyen.

Vi trådte alle ind i elevatoren, så vi stod ret klemt da der ikke var ret meget plads. Jeg kunne derfor ikke nå knappen, så Liam trykkede på den øverste etage, samtidig med at han gav mig et smukt, men kækt smil. Åh gud, det fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg smilte tilbage og drejede mig rundt få at undgå en akavet øjenkontakt med ham. Det resulterede så bare i, at jeg tilfældigvis var vidne til at Harry kyssede Louis på kinden. De opdagede mig i at stirre på deres lille bromance øjeblik, hvilket fik Harry til at sende en trutmund i min retning og Louis slikkede sig forførende om sine læber. Resten af os begyndte at grine, og i det samme gik døren til elevatoren op så vi kunne træde ud.

"Det her er mit yndlings sted på hele hotellet. Faktisk må gæsterne ikke komme her op, da det er vores eget privat. Hele øverste etage er vores hjem." fortalte jeg da vi gik ud på terrassen, hvor der var et par borde, stole og liggestole. Udsigten var bare perfekt. Det meste af Venedig og seværdighederne kunne ses. Godt nok var det vores eget privat, men jeg synes alligevel at jeg ville vise drengene det. Det kunne der nok ikke ske noget ved.

"Wow. Det er endnu bedre end motionscenteret." lød det fra Liam, der trådte hen ved siden af mig.

"Det er godt, men gulerødder er bedre." jeg kiggede på Louis der lige var kommet med den underlige kommentar. Han trak bare på skulderen og slog et grin op.

"Det er helt sikkert. Jeg elsker bare at man kan se ud over alt. Det er virkelig-"

"Smukt." afbrød Liam mig så jeg vendte min opmærksomhed tilbage til ham. Han kiggede allerede ned på mig, så jeg mødte hans blide øjne og varme smil der var malet i hans ansigt. Åh gud, mit hjerte hoppede et slag over igen. Hvad er der galt med mig? Lige som tidligere, hørte jeg nogen hviske. Vi begge kiggede tilbage på de andre drenge, der kiggede på os med et stort smil på deres læber. Liams blik røg ned til hans fødder, tilsynladende lige så pinlig berørt over situationen, som jeg var.

"Jeg gætter på at det her er slutningen på rundvisningen?" spurgte Niall, hvilket fik dem alle til at kigge på mig.

"Ja, det tror jeg." jeg førte dem med ind af døren, og besluttede mig for at gå ind på mit værelse, da vi jo alligevel var på etagen og jeg havde jo fået fri. Derfor fulgte jeg dem bare hen til elevatoren. Både Louis og Harry udbrød en utilfreds lyd over, at rundturen var slut.

"Men jeg vil vædde på, at du er glad for at du viste os rundt. Jeg mener, at tilbringe tid sammen med os, er da bedre end at arbejde. Right?" jeg grinte bare af Louis' kommentar og nikkede. "Jo tak. Du er en fantastisk guide." endnu en gang grinte jeg bare, og en efter en kom drengene hen til mig for at give mig et kram.

"Ja tak, det var hyggeligt." sagde Liam, som var den sidste der gav mig et kram. Nialls kram havde godt nok været noget særligt, men Liam gav mig et ordenligt bamse kram, så jeg ikke kunne andet end at smile.

"Helt afgjort enig." svarede jeg med et smil da vi trak os fra krammet igen, og Liam vendte sig mod resten af drengene. De gik mod elevatoren, men Louis bemærkede at jeg gik i den modsatte retning.

"Hey, hvor skal du hen?"

"Nu hvor i ikke har brug for mig mere, vil jeg smutte ind på mit værelse. Så jeg vil bare gå ind og slappe af. Jeg ønsker heller ikke at stå i vejen på jeres ferie." sagde jeg og bemærkede at smilet forsvandt hos nogen af dem, men Louis lyste der imod op i et stort smil.

"Okay så, tak igen. Bye!" råbte Louis tilbage fra elevatoren, der var klar til at køre ned med dem. Men noget i hans stemme lød ikke oprigtig. De vinkede, så jeg vinkede tilbage inden døren lukkede i.

Jeg gik ind på mit værelse og låste døren. Mine sko blev bare sparket et random sted hen, hvor efter jeg gik ind og smed mig på sofaen og lukkede mine øjne, samtidig med at jeg tog en dyb indånding.

Dagen i dag havde været okay. Jeg var blevet træt på en helt anden måde, end når jeg bare arbejder. Drengene var slet ikke så slemme, som jeg havde frygtet de ville være. Men nu havde jeg brug for at komme i seng, så jeg kunne være frisk til endnu en dag på arbejdet imorgen.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...