Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8094Visninger
AA

18. Kapitel 18. Part 1.


Mellows synsvinkel:

"Abby! Jeg har brug for din hjælp!" råbte jeg inde fra mit soveværelse, som jeg forsøgte at finde noget tøj, jeg kunne tage på i byen i aften. Jeg havde næsten tømt hele mit skab ud på gulvet, men kunne stadig ikke finde noget. Det skulle helst ikke være noget der var for stramt og slutty, men heller ikke for fint og elegant.

"Hvad er problemet?" spurgte Abby da hun kom frem i døren. Hun var allerede klædt på og havde fikset sit hår og make-up. Hun var iført en smuk rød knælang kjole, der havde palliette rundt om halsen og den fremhævede hendes flotte fomer perfekt. Hun havde en rød læbestift på, der matchede kjolen og hendes hår var sat op i en høj hestehale. Hun lignede virkelig en million. "Oh my god, hvofor er du ikke klar endnu?"

"Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal have på. Please, hjælp mig!" hun rysted på hovedet af mig, før hun gik hen til min bunke af kjoler, nederdele og bluser for at se om hun kunne finde noget. Inden for fem sekunder, havde hun allerede fundet noget og holdt det op for mig.

"Det her er perfekt. Liam elsker lilla, ikke? Du vil se fantastisk ud i det." det hun holdt op for mig, var en lilla bluse og en sort nederdel. Jeg vidste allerede da jeg så det, at det ville passe helt perfekt sammen, så jeg var hurtig til at nikke. Abby sprang over til mit skab for at tage et par sorte stilletter der passer godt til. "Så er det bare i tøjet!"

"Kan du ikke lige lyne mig op i ryggen?" spurgte jeg, da jeg i forvejen var iklædt en blå kjole, som jeg havde prøvet for at se om det havde været noget. Hun begyndte straks at gøre som befalet.

"Okay, jeg kunne ikke undgå at bemærke det, men du har matchende undertøj på?" sagde hun da hun havde fået lynet op, og stillede sig op foran mig for at give mig et cheeky, men spørgende blik.

"Ja, og hvad så?" spurgte jeg og kiggede forlegent ned for at undgå hendes blik.

"Nå, det er bare, at folk normalt bære sort matchende undertøj, når det altså skal afsløres senere på aften." jeg slog et let grin op, og jeg vidste allerede, hvor denne samtale ville føre hen.

"Man ved jo heller aldrig hvad der sker, vel?" jeg bed mig i læben, da jeg straks fortrød hvad jeg havde sagt.

"Oh my god. Hvad har du planlagt med Liam?" jeg elskede hvordan hun bare sprang lige til den konklusion, at det var noget der involverede Liam. Men hun havde så meget ret.

"Abs, det er ikke noget. Stop det nu bar-"

"Har i planlagt noget efter vi har været i byen?" wow, hun var virkelig god til gætteleg, men det var ikke noget jeg ville sige højt. Det var et personligt område i mit og Liams forhold, og sådan ønskede jeg at det skulle forblive.

"Okay, måske har vi planlagt noget. Men det er ikke pointen." jeg slog ud med armene for at understrege, at hun skulle lade det ligge. Hun nikke også bare, men satte så et grin op. "Anyway, hvordan ser jeg ud?"

"Du ser fantastisk ud." svarede hun med et stort smil, og slog sine arme om mig i et kram. "Nå men lad mig krølle dit hår lidt, det vil virkelig se godt ud når det hænge løst. Taxaen er her snart, så lad os komme i gang." hun trak sig ud af kammen og greb fat i min hånd for at trække mig med ind på gæsteværelset så hun kunne ordne mit hår.

 

*

 

"What the hell! Hvad er det for nogen blitzer?" spurgte Abby da vi sad i taxaen, der lige havde parkeret et stykke fra natklubben. Der var vidst ingen tvivl om, at vi ikke ville komme ind ubemærket.

"Arg, det er paps." svarede jeg med et suk og en irriteret grimasse.

"Men hvorfor skulle der være paparazzier ude foran en natklup?" spurgte hun med et undrende ansigt, og kiggede ud af den tonede rude.

"Mit gæt er, at de på en eller anden måde har fundet ud af, at drengene vil være her."

Jeg fik chaufføren til at køre os lidt længere ned af gaden, så vi kunne komme hen til indgangen uden at trække for meget opmærksomhed. Efter at have takket og betalt chaufføren, fandt vi vej til natklubben.

"Seriøst, jeg kan ikke se noget." sagde Abby der gik foran, men jeg kunne ikke se hende, da mit syn blev sløret af alle de blindende blitzer der var ved indgangen.

"Abby?" kaldte jeg, da jeg skubbede mig igennem de mange mennesker. Jeg vidste ærligtalt ikke hvor jeg skulle hen, eller om jeg gik i den rigtige retning. Drengene burde i såfald være her, men hvor?

Jeg synes at jeg hørte nogen kalde mit navn, men kunne ikke rigtig finde ud af hvor råben kom fra. Jeg vidste ikke en gang hvor fanden Abby var blevet af.

Uden varsel, var der en der greb fat om min talje og trak mig ind i et par stærke arme. Hvilket gav mig et chok.

"Hvad-" jeg var virkelig skrækslagen, over at det kunne være en helt vildt fremmede. Men da jeg blev vendt om, blev jeg mødt af to velkendte bune øjne. "Liam." hviskede jeg og slog mine arme om ham.

"Lad os få dig ud af det her." grinte han i mit øre, for derefter at føre mig ud gennem mængden af mennesker med kameraer. Hans fingre flettede sig sammen med mine og holdt mig tæt ind til sig, så jeg ikke skulle blive væk fra ham. Men selvom Liam havde fundet mig, og jeg var sikker hos ham, kunne jeg alligevel ikke lade være med at føle mig en smugle nervøs. Imorgen ville der helt sikkert være billeder over alt, af Liam og jeg der var på vej ind på natklubben. Men jeg fik hurtig rystet tanken og bekymringer væk igen, og besluttede at jeg skulle nyde aften i stedet.

Liam fortsatte med at føre mig i en fart hen til indgangen, og der gik heller ikke længe før, at jeg kunne høre den høje musik.

"Er du klar?" spurgte han, så jeg nikkede smilende til ham inden han åbnede døren og vi kunne gå ind.

"Mellow! Hvor fanden blev du af?" hørte jeg Abbys stemme råbe, lige så snart vi trådte ind af døren. Hun kom springende over til os, med Louis og Eleanor i hælene.

"Jeg var bare lidt lost i mængden af alle menneskerne." svarede jeg hvilket fik Louis til at ligge en hånd på min skulder og give den et klem.

"Du var ellers lige bag mig? Nå men whatever, nu er du her." sagde hun med et smil, og jeg bemærkede at hun stod med et glas i hånden, som måtte være et eller andet alkohol. Hun drejede om på hælene og forsvandt ud på dansegulvet.

"Bare rolig, Lou og jeg skal nok holde øje på hende." sgade Eleanor med et smil, før hun og Louis forsvandt i samme retning som Abby.

"Så, hvad har du lyst til?" spurgte jeg Liam, der stadig havde min hånd i sin. Da jeg vendte mig mod ham, stod han allerede og kiggede på mig.

"Undskyld, hvad?" spurgte han, hvilket fik mig til at slippe et let grin ud. Han så ret distraheret ud, sådan som han stod der og kiggede på mig.

"Jeg spurgte, hvad du har lyst til?" gentog jeg mig selv, hvilket fik ham til at hæve sine øjenbryn op og ned et par gange, så jeg endnu en gang slog et grin op og rystede på hovedet af ham.

"Det er ligemeget, bare det er sammen med dig." svarede han med et smil som jeg var hurtig til at gengælde. "Du ser virkelig godt ud." fortsatte han og tog sin frie hånd op for at føre en tot af mit hår bag mit øre.

"Tak, du ser bestemt heller ikke værst ud." svarede jeg efter at have kørt mit blik over ham en enkelt gang. Han trak mig smilende ind i et kram og kyssede mig på kinden, inden han kiggede på mig igen.

"Kom, lad os få noget at drikke." han lagde sin arm om min talje for at føre mig med op til baren.

"Liam, jeg vil ikke have noget alkohol. Jeg havde et mindre uheld i Venedig, så jeg har ikke lyst til noget med procenter i." han nikkede forstående til mig med et smil, inden han fik bartænderen hen for at bestille noget at drikke til os.

Jeg havde fået drukket noget som jeg ikke kunne tåle, og det endte med at jeg lå syg i to uger efter. På sygehuset mente de, at der kunne have været proppet noget i min drink. Men jeg tager altså ikke chancer, hvis det alligevel var alkoholen jeg ikke kunne tåle. Jeg har iøvrigt heller ikke kunne klare lugten af alkohol lige siden.

Vi fik vores drikkelse, jeg ved ikke lige hvad det var Liam fik, men jeg fik en cola. Vi stod bare og snakkede og grinte lidt, imens vi drak det.

"Jeg drikker faktisk heller ikke så meget selv. Jeg har et nyre problem, så jeg holder det lidt begænset. Anyway, har du lyst til at danse?" han gav mig et blændende smil, og det kunne jeg bare ikke afslå. Jeg greb fat i hans hånd med et stort smil og førte os ud på dansegulvet.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...