Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8108Visninger
AA

17. Kapitel 17.


Mellows synsvinkel:

"Tænk at du rent faktisk har brændt toast af igen!" hørte jeg Zayn råbe, og det var netop det der vækkede mig denne morgen.

"Kast vand over brødristeren! Den ryger freaking meget!" råbte Harry tilbage med et grin.

"Er du ude på at slå os alle sammen ihjel? For det er hvert fald det der sker, hvis du kaster vand over brødristeren!" råbte Abby med et halvt grin.

Da jeg åbnede mine øjne, strålede solen ind gennem vinduet. Jeg smilte for mig selv, gald for at vejret endelig havde besluttet sig for at være bedre for en gangs skyld. Det var så her at jeg indså, at jeg var på Liams værelse. Men det sidste jeg husker fra igår, var at jeg puttede hos Liam. Havde han båret mig i seng?

Jeg ville have elsket bare at blive liggende i sengen, så længe jeg kunne. Men da jeg kunne lugte røg og brændt toast, satte jeg mig op i sengen og fandt min vej ud på gulvet hvor jeg rettede på mit hår, inden jeg gik ud i køkkenet.

Zayn stod ved brødristeren og tog det kulsorte brød af, mens Harry stod og grinte helt hysterisk.

"Shut up Harry! Det er dig der er skyld i det her!" selvom Zayn lød vred, var der et stort smil der spillede på hans læber.

Niall sad ved borde og spiste, og Abby havde lige rejst sig for at gå over og stille sin tallerken i opvaskemaskinen.

"Åh, se hvem der endelig har besluttet sig for at stå op." sagde Abby da hun fik øje på mig.

"Godmorgen Mellow." sagde Zayn og Niall smilende i munden på hinanden, inden Harry råbte højlydt op.

"Godmorgen Mellow!" han løb hen til mig og slog sine arme om mig i et kram.

"Jamen godmorgen Harry." grinte jeg da han lod mig slippe ud af hans arme igen, så jeg kunne få noget at spise.

Liam sad ved bordet med sin bærbar. Han sendte mig et kærligt smil, inden han begravede sit ansigt ned i computeren igen.

"Hvor har du købt din seng? Jeg må seriøst eje sådan en, for jeg har virkelig ikke sovet så godt i lang tid!" sagde jeg drømmende da jeg gik hen og stillede mig bag Liam og hvilede mit hoved på hans, med armene om hans hals. Han slog sit dejlige grin op, som gav mig et smil på læberne. "Nå, hvad er det du laver?"

"Ehm-" han var lidt overrumplet og gav mig ikke noget svar. Han var naturligvis gået ud af det som han havde været inde på, før jeg lod mig kigge med.

"Liam?" sagde jeg lidt bekymret og kiggede op på resten af drengene. De var blevet stille og undgik øjenkontakt med mig. De måtte vide hvad det var. Men Abby så lige så forvirret ud som mig. Lidt efter hørte jeg et suk fra Liam, da han gav efter for mit spørgsmål.

"Okay. Jeg ønskede virkelig ikke, at det her skulle ske.." hans stemme døde hen, men jeg håbede at han ville fortsætte, så jeg trak stolen ud ved siden af ham for at sidde mig ned. "Jeg.. Jeg burde have vidst, hvad jeg tog dig med ind i, da vi gik ind i et forhold." fortsatte han og kiggede ned på sine hænder.

Før han kunne nå at sige mere, tog min nysgerrighed over. Jeg rettede computeren mod mig og fik åbnet siden, som han blot kun havde minimeret. Jeg hørte et snøft fra ham, og jeg vidste at det var noget der havde ramt ham.

Da siden åbnede, var det en kendis blog der kom frem. Der var overskrifter for en masse berømte skuespillere, modeller, dansere og .. sangere. Jeg rullede lidt ned, stadig usikker på hvad Liam snakkede om, indtil et billede fangede min opmærksomhed. Jeg kunne hurtig genkende Liam, og ved siden af ham var en pige som han holdt i hånden. Var det mig?

Jeg kørte lidt længere ned, og begyndte at læse hvad der stod.

Liam Payne bringer sin udkårne tilbage fra Italien.

Liam Payne opfanger mere end blot pizza i Italien.

One Direction vender tilbage til London med Italienske skønhedder.

Jeg var overrasket, om det var positivt, det kunne jeg ikke rigtig gøre op med mig selv. Vi var kun lige kommet tilbage fra Italien igår, og jeg indgik allerede i alle disse overskrifter?

Jeg bemærkede nogen af kommentarene som der stod til billedet, af Liam og jeg i lufthavnen.

1d_are_lifexx: OMG! Hvem er den bitch?!?!

them5boys: Hvorfor skulle han ville have en der var eksotisk? Jeg vil vædde på, at hun har et fucked up navn.

save_me_styles: Liam, du kunne have gjort det bedre end det! :o

xXMrsHaleyPayneXx: Eksotisk i min røv! Hun ligner en hund!

IlikeCarrotsXx: Guys, stop dog med at være så onde! Det er Liams valg, og hvis han er glad, burde i også være det.

Jeg lukkede computeren sammen og rystede på hovedet med et højlydt grin, hvilket fik drengene til at kigge forvirret på mig.

"Wow. Det må jeg sgu give de paparazzier. Det er sgu rimelig hurtige til at opdatere." sagde jeg med et grin.

"Du er ikke ked af det? Jeg mener, har du ikke læst nogen af det kommentare som der er skrevet?" spurgte Liam begymret, så jeg vendte mig mod ham.

"Om jeg er ked af det? Næ, ikke rigtig. De kender mig slet ikke, så det de skriver, det røre mig ikke. Men seriøst, eksotisk? Jeg er altså halvt britisk." jeg var faktisk helt oprevet, men ønskede ikke at Liam fandt ud af det. Jeg ville ikke have at han skulle føle sig slyldig. Jeg vidste fra Abby at deres fans er ret dedikerede, så jeg var godt klar over at det bare var deres jalouxi der snakker for dem. Selvom det de sagde om mig, ikke ramte mig. Så ramte det mig alligevel lidt, at de sagde at Liam kunne finde bedre. De burde være glade på hans vegne.

"Undskyld Mellow, jeg-" jeg afbrød ham ved at placere en finger på hans læber, da jeg stadig kunne både høre og se hans bekymring.

"Glem det, Liam. Jeg er ligeglad med hvad de har at sige. Du er det eneste, der betyder noget for mig. Intet de siger, kan ændre på det." jeg kunne se at hans øjne blev varmere og et lille smil begyndte at komme frem under min finger, der stadig var mod hans læber.

"Jeg vil ikke have der er nogen der gør dig noget, og hvis de gør, så bliver det værst for dem selv. Selv hvis det er fans." sagde han alvorligt, inden han igen fik sit dejlige smil på læberne. "Det lover jeg." hviskede han og pressede sine læber blidt mod mine.

Hans ord gled fra mig, og jeg følte at jeg smeltede under hans blide kys. Men det varede ikke længe, med de andre i samme rum.

"Vi andre er her også, bare lige hvis i havde tænkt jer at gå all in." sagde Niall med et grin, hvilket hurtig blev bakket op af de andre.

Harry hviskede noget til Zayn, der fik dem til at grine endnu en gang. Jeg trak mig langsomt væk fra Liam, for at kigge ham i øjnene.

"Bare rolig Liam. Lige meget hvad der sker, vil jeg altid elske dig." hviskede jeg, så han lyste op i et kærligt smil. Han lagde sin hånd på min kind for at kærtegne den, inden han blidt lod sine læber ramme mine igen.

 

*

 

"Så det er planen, okay?" Louis var kommet tidligere fra Eleanor, og lige nu er han ved at køre Abby og jeg til min lejlighed. Men han havde allerede lavet planer om, hvad der skulle ske resten af dagen.

"Ja Lou, du gør det umuligt for os at glemme det. Du har sagt det en million gang nu, mindst. Til frokost med Eleanor, dig og resten af drengene-" sagde jeg men blev afbudt af Abby.

"Og i aften skal vi i byen!" hvinede hun.

"Yeah! For at markere vores første dag tilbage i England." lød det mindst lige så hvinende fra Louis.

Jeg rystede grineden på hovedet over dem begge. Jeg var egentlig ikke meget for det der med, at tage i byen. Jeg var mere til privat fester. Jeg havde da været i byen et par gange i Venedig, men det var sammen med Benno. Men det endte ikke ligefrem godt, når det var sammen med ham. Han flirtede med en masse piger og forlod mig alene tilbage. Jeg blev trukket ud af mine tanker, da Louis svingede bilen rundt om hjørnet og ind på parkeringspladsen til mit lejlighedskompleks.

"Tak for turen Lou." jeg gav ham et kram da han havde hjulpet med at få vores ting ud af bagagerummet.

"Altid! Men husk nu vores aftale!"

"Rolig nu, vi vil og kan ikke glemme det." grinte Abby da vi var på vej hen til døren ind til opgagen. Vi sagde farvel til Louis og så gik vi ind.

Naturligvis var min lejlighed ikke så stor som drengenes, men for mig var den perfekt. Jeg kunne nu bedst lide min lejlighed på hotellet i Venedig, men denne lejlighed er bare så fin og hyggelig.

Abby havde allerede fundet gæsteværelset, på trods af at jeg ikke havde sagt hvor det var. Men hun havde taget en tur rundt i gangen for at åbne alle døre, og så fandt hun det ligesom bare. Jeg kunne høre at hun roede rundt i sin kuffert, sikkert i håb om at hun kunne finde noget tøj hun kunne tage på til vores frokost med drengene og Eleanor.

"Mell, jeg går lige i bad. Okay?" hørte jeg hende råbte, hvor efter der var en dør der blev smækket.

"Det vil jeg ikke forhindre dig i." råbte jeg tilbage med et grin.

Jeg var stadig iført Liams tøj, som jeg lånte af ham igår. Selvom jeg gerne ville beholde det på, fordi det dufter dejligt af ham, og af det faktum at det er hans. Så valgte jeg alligevel finde vej ind til mit soveværelse med mine ting, så jeg kunne pakke ud og finde noget tøj.

Tøjet i mine tasker og kufferter, blev lagt pænt ind i mit skab. Min guitar tog jeg ud af guitartasken, og satte den i hjørnet. Jeg kiggede på min telefon og vidste, at der lige var nok tid, til at jeg kunne nå et bad. Så jeg gik ud på mit badeværelse, der er forbundet med mit soveværelse.

Da vandet ramte min hud, skruede jeg op fra temperaturen og tillod varmen at skylle ned over mig. Måske var det lidt for varmt, men det var skønt. Jeg fik sæbet både min krop og hår ind, inden det igen blev skyllet ud og jeg kunne slukke for vandet igen og greb så ud efter mit håndklæde og fik det viklet omkring mig og gik tilbage på mit værelse.

Jeg trak i et par mørkeblå skinny jeans og en cremefarvet bluse. Det var trods alt kun frokost med drengene, så jeg behøvede ikke at gøre noget ud af mig selv. De havde set mig når jeg så slemmest ud, og de var stadig ikke flygtet. Efter at have fået tøjet på, tørrede jeg hurtig mit hår med håndklædet for derefter at køre en børste igennem det og lod det hænge løst.

"Er du klar?" spurgte Abby og bankede på døren ind til mit soveværelse.

"Eh ja, det tror jeg." ligesom jeg havde fuldendt sætningen, styrtede hun ind af døren. Hun var iført en hvid sommerkjole med tre guld knapper ved halsen, der matchede hendes armbånd og halskæde.

"Gud Abs, du ser fantastisk ud! Jeg er jo helt underdressed."

"Du ser selv fantastisk ud." svarede hun med et smil, da hun kom hen og slog sine arme om mig i et kram. "Anyway, det er ligegyldigt hvad du har på, du er altid sexet i Liams øjne."

Jeg kunne ikke lade være med at grine af hendes brug af ordet sexet. Jeg elsker bare den pige så højt, hun har altid fået mig til at føle mig mere sikker med mig selv.

Min telefon vibrerede henne på mit bord, så da Abby forlod mit værelse, gik jeg hen for at se hvem der skrev. Det var fra et ukendt nummer.

Fra ukendt:
Hey Mell. Jeg kan faktisk ikke helt tro, at jeg først lige har fået dit nummer. Faktisk så stjal jeg det fra Louis' telefon! :D Anyway, så er det Liam, hvis du skulle være i tvivl. Jeg ville faktisk bare sige, at jeg ikke kan vente med at se dig! Xxx

Et smil kom frem på mine læber og en varme skyllede over min krop. Jeg gik ind for at gemme Liams nummer til mine kontakter. Jeg undrede mig faktisk over, hvorfor at det kun var Louis der havde mit nummer. Ja han havde ganskevidst givet det til sig selv, da han sendte en besked fra min telefon til ham selv.

Til Liam:
Oh my god! EN STALKER! Heh. Jeg driller. Vi så hinanden for et par timer siden? Men jeg må være ærlig og indrømme, at jeg også glæder mig til at se dig! :) xxx

Da jeg skulle til at ligge min telefon i lommen, vibrerede den næsten øjeblikkeligt.

Fra Liam:
Whoa! Jamen jeg savner dig bare allerede! Xxx

Selvom det blot bare var en besked, kunne jeg mærke at mine kinder blussede op. Jeg manglede ham ved mig lige nu.

Til Liam:
Jeg savner dig mere! Vi ses heldigvis lige om lidt! Xxx

Fra Liam:
Woo! Jeg kan ikke vente! :) Men jeg savne dig endnu mere! Xxx

Jeg smilte så idiotisk meget, at mine kinder var begyndt at gøre ondt. Abby kom springende ind på mit værelse, og da hun så mit smil, brød hun ud i et højt grin. Åh nej, var jeg rød i ansigtet?

"Jeg gætter på at du skriver med Liam?" sagde hun med et stort smil, og alt hvad jeg kunne var at nikke forlegent. "Oh my god! I to er de sødeste nogensinde! Men kom nu, vi skal afsted." hun gik hen og slyngede sin arm ind i min, for at trække mig med ud i gangen.

Jeg stak mine fødder i et par toms, greb mine nøgler og et par solbriller. Disse solbrille ville nok ende med at blive en stor del af mit liv, med alle disse kamerarer Liam så fint har i hælene. Ikke at jeg bebrejder ham for det. Vi forlod min lejlighed og gik ud til min bil som var parkeret i garagen, og kørte afsted til Nandos.

 

*

Liams synsvinkel:

 

Jeg kunne ærligt ikke vente, med at se Mellow igen. Hun var den eneste, jeg tænkte på lige nu. Eller ikke bare nu, nok nærmere hele tiden.

Vi var netop lige ankommet til Nandos, og havde taget plads ved et bord. Louis og Eleanor havde bestilt et stort bord så der var plads til os alle, bagerst i rummet og væk fra vinduet.

Eleanor og jeg havde ladet de to pladser mellem os være tomme. Ikke fordi vi ikke ville sidde ved siden af hinanden, tvært imod. Eleanor er en sød pige. Men vi havde holdt dem frie til at Mellow kunne sidde ved siden af mig, og Abby mellem Mellow og Eleanor.

"Woo! I kom!" jublede Louis, og da jeg kiggede i retningen af hvor hans blik var, kom Mellow og Abby gående ind af indgangen.

"Så lad os få bestilt." sagde Niall og snuppede et menukort fra bordet.

"Niall, hvor er dine manere?" spurgte Harry med et grin.

"Hey drenge! Oh, og pige!" sagde Abby smilende og vinkede overdrevet til os, så jeg udslap et lille grin. Men da Mellow efterlignede hendes bevægelser bag hende, brød vi alle ud i grin.

"Hey." hviskede jeg i hendes øre og kyssede hende på kinden, efter at have trukket hende ned på stolen ved siden af mig. Hendes kinder blussede op, og hendes tænder fandt hendes underlæbe. Hun kiggede mig i øjnene, så jeg så hvordan lyset i restauranten afspejles i hendes nøddebrune øjne. Hun havde et udtryk i ansigtet, som jeg ikke helt kunne læse. Det var en blanding mellem lykke, forlegenhed, kærlighed og vent.. Var det lyst?

Men før jeg havde mere tid til at kunne læse hendes udtryk, drejede hun sig rundt mod de andre.

"Så lad os da bestille, så Niall ikke dør af sult." sagde hun med et smil og greb ud efter et menukort. Vi alle slog et grin op og fulgte så hendes eksempel.

Jeg troede ikke at frokosten kunne været gået bedre. Alle var bare så afslappet. Mellow og Abby var kommet godt ud af det med Eleanor, og hun så ud til at elske dem lige så meget, som de gjorde hende.

"Oh god, Mellow! Du er ærligt ligeså smuk som Liam har beskrevet." hørte jeg Eleanor sige, da pigerne sad og snakkede.

"Aw, tak." jeg så at Mellow straks tog sine øjne væk fra Eleanors, for at kigge ned i sine hænder, med røde kinder. Tak til Eleanor, nu kunne jeg sidde her og beundre Mellows cuteness.

"Okay guys, så er det tid til dessert!" sagde Niall, og jeg kiggede med store øjne på ham. Han havde lige siddet og proppet sig med fire retter, og nu ville han have dessert. Men det var Niall, så det burde ikke komme som en overraskelse. Jeg undre mig bare over, hvor han gør af det, for det kan ikke ligefrem ses på ham.

Det var kun Niall, som var sulten nok til at spise en dessert for sig selv. Så resten af os endte med at dele i par, så jeg delte med Mellow. Jeg havde ladet hende vælge, hvilket så endte med at blive vaniljeis. Det var et godt valg.

"Aw, undskyld Liam. Vi burde have valgt noget andet. Jeg ville ikke påføre dig denne umulige opgave, at spise is med.. En gaffel." fniste Mellow undskyldende, da vi gik igang med at spise vores is.

"Nej, det er fint. Jeg ville jo have dig til at vælge." sagde jeg jeg med et smil, som hun gengældte med et taknemlig et.

Niall havde bestil endnu en dessert, da Mellow og jeg kun lige var ved at være færdig med vores. Mellow tog den sidste skefuld is, eftersom at det var umuligt at få det op med min gaffel. Jeg iagttog hende smile lidt, da hun fik det skrabet op på sin ske, for at føre det ind i sin mund. Skeen opholdt sig et stykke tid i hendes mund, inden hun tog den ud igen. Men der var noget over den måde hun gjorde det, så langsomt og sexet.

Jeg følte en underlig snurren i min mave, da jeg så hende forsigtig trække skeen fa sin mund. Hun måtte have følt mit blik på hende, for hun vendte sig mod mig. Der var det igen. Der var lyst i hendes øjne. Det var jeg helt sikker på.

Jeg så hvordan hun slikkede sine læber med spidsen af tungen, i et forsøg på at udrydde eventuelle raster af vaniljeis. Mine tænder fandt min underlæbe, da en hedebølge gik igennem mig. Hun gjorde det virkelig ikke let for mig.

Hun kiggede på mig med et drillende smil, der fortalte mig, at hun absolut vidste hvad det var hun gjorde ved mig.

"Undskyld guys, men jeg smutter lige på toilettet." sagde Mellow og kiggede mod de andre, for derefter at kigge tilbage på mig med det drillende smil. Hun forsøgte virkelig at lokke mig.

Så snart hun havde rejst sig op og var forsvundet ud til gangen hvor toilettet er, rejste jeg mig fra min stol og undskyldte med den samme grund. De nikkede bare, men Harry gav mig et underligt smil og viftede sine øjenbryn op og ned et par gange.

Mellow havde åbenbart besluttet sig for at gå langsomt, hvilket gav mig mulighed for at indhente hende. Lige inden hun nåede døren, greb jeg fat i hendes håndled og fik hendet drejet om mod mig så vi stod ansigt til ansigt.

"Åh, hej Liam." smilte hun uskyldigt.

"Hvorfor gør du det her mod mig Mellow?" spurgte jeg, hvilket fik hende til at slå en latter op.

"Gøre hvad?" spurgte hun uskyldigt, selv jeg vidste at hun præcis vidste, hvad det var hun gjorde ved mig.

"Du ved, at jeg har denne skefobi?" hun nikkede. "Okay. Det var bare måden du havde skeen i munden, og den måde du kiggede på mig!" jeg undrede mig over om det over hovedet gav mening, da han endnu en gang satte et grin op.

"Hvad mener du?"

"Har du nogen fobier?"

"Ja, for klovne." svarede hun med en sød grimasse, der nok skulle understrege hendes fobi.

"Okay, så prøv at forestil dig at jeg er klædt ud som en klovn. Men forestil mig, som det mest sexede og hotte nogensinde. Så i stedet for at være bange for mig, var du faktisk tiltrukket af mig." da jeg så hendes ansigt, vidste jeg at det absolut ikke havde givet nogen mening.

"Jeg tror ikke, at jeg forstår." sagde hun forvirret, men jeg kunne alligevel se i hendes øjne og på hendes smil, at selvom det ikke gav mening, så vidste hun alligevel hvad jeg mente.

Jeg havde brug for at fortælle hende præcis, hvad jeg føler lige i dette øjeblik. Mine hænder flyttede til hendes hofter, så hun med et grin lagde sine hænder om min nakke. Uden varsel, lod hun sine læber ramme mine, et pludselig sus af adrenalin skyllede ind over mig. Hurtigere end jeg overhovedet kunne når at kysse tilbage, trak hun sig væk igen.

"Damn, Mellow! Hvorfor er du så drillende?" jeg strammede mit greb om hendes talje, og hun kiggede på mig med hundehvalpe øjne.

"Drillende? Jeg driller da ikke." svarede hun uskyldigt, hvilket fik mig til at sukke af hende. Endnu en gang var der et drillende smil på hendes læber.

"Åh gud, indrøm det! Se på dig. Du giver mig det mest.. Forførende blik. Du skulle slet ikke på toilettet, skulle du? Du ville bare lokke mig, fordi du nyder at torturere mig sådan her." da jeg var færdig med at snakke, følte jeg mig lidt irriteret, men også lidt, eh.. Tændt? Mellow flyttede sin ene arm fra min hals, op til mit hår og kørte en hånd gennem det. Hun kiggede tankefuldt på mig, imens hun bed sig smilende i læben.

"Du er en klog fyr, er du ikke?" hvor kom alt den tillid lige fra, som der i dette øjeblik havde besat sig i hende? Uden nærmere eftertanke, og velviden at hun gjorde det her for at drille, pressede jeg mine læber mod hendes. Vores læber bevægede sig mod hinanden, med hastige bevægelser, og jeg følte mig næsten tabt, af berøringen af hendes læber mod mine. Jeg kunne mærke hende smile i kysset, og uden varsel trak hun sig væk, igen.

"Det kan du ikke gøre mod mig." klagede jeg og lagde min pande mod hendes.

"Liam, vi kan ikke gøre den slags her. Vi er på et offenligt toilet, vi ved aldrig hvem der træder ind af døren om lidt. Det kunne være en med et kamera." okay, hun havde et gyldigt argument, men hun var den der var skyld i at jeg følte sådan her. Før hun kunne når nogen steder, skubbede jeg hende ud på toilettet og pressede hende op mod muren, hvilket fik hende til at slå et lille grin op.

"Hvad laver du?" spurgte hun med et let grin, men jeg havde ikke hensigt at besvare hende på spørgsmålet. I stedet lod jeg mine læber ramme hendes hals, og hun reagerede ved at vippe hovedet lidt til side med et svagt støn. "Liam, jeg sagde ikke her." jeg kunne tydeligt høre, at hendes stemme var fyldt med begær. Jeg fortsatte med at kysse hendes hals, indtil jeg nåede hendes læber igen.

"Mellow, jeg vil bare have dig. Jeg har brug for dig. Du får mig til at føle mig fuldendt, og når jeg er sammen med dig, er alt andet omkring mig ikkeeksisterende." Jeg kiggede hende i øjnene, og hun lyttede nøje til mine ord. "Men jeg har brug for at være sammen med dig på en måde, så jeg kan vise dig, hvor meget du betyder for mig." jeg havde lukket mine øjne, da jeg lod mit hoved hvile på mellem hendes hals og skulder. Hun kom med et blødt suk.

"Liam?" jeg trak mig væk fra hendes hals så jeg kunne se hende i øjnene. Vores ansigter var tæt på hinanden, og jeg kunne mærke hendes ånde mod min hud. "I aften efter vi har været i byen? Der vil jeg være din." sagde hun med et smil og fik vristet sig ud af mit greb for at gå tilbage til de andre. Jeg fulgte efter hende, men hun stoppede op og vendte sig mod mig igen. "Du er nødt til at tælle til tyve i det mindste. Ellers vil de andre nok stille spørgsmålstegn ved, hvad vi har lavet."

Jeg udslap et grin og nikkede, hvorefter jeg lod hende gå ud og begyndte at tælle i mit hoved.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...