Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8102Visninger
AA

16. Kapitel 16.


Liams synsvinkel:

Jeg fandt min vej hen til Mellow, der sad og kiggede ud af vinduet på sin venstre side.

"Hey." sagde jeg da jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun vendte sit hoved mod mig, ved lyden af min stemme. Den glæde der havde været i hende tidligere, var nu forsvundet.

Dog kiggede hun kærligt på mig, med sine nøddebrune øjne. Og hendes læber lyste op i et genert smil. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at bekæmpe fristelsen til at presse mine læber mod hendes.

"Hej Liam." hendes stemme var så blid, at en gysen gik ned gennem min ryg. "Så, Louis har allerede stjålet min bedsteveninde." fniste hun, da hun fortsatte med at kigge mig i øjnene. Jeg slog et lille grin op og rystede på hovedet.

"Bare rolig, han skal nok aflevere hende tilbage til sidst."

"Det tvivler jeg bestemt ikke på. Snart har han sikkert fået spat af, at Abby ved alt om ham, og resten af jer. Du ved, hun er Directioner." ah ja, jeg havde godt luret, at hun måtte være fan. I modsætningen af Mellow, der knapt nok vidste hvem vi var, da vi kom til hotellet i Venedig. Jeg tror det var det, der tiltrak mig i første omgang. Men der var en masse ting ved hende, som jeg var tiltrukket af. Den måde hun ønskede at gøre andre glade, hendes venlighed, udstråling, humor, smil og helt sikkert, hendes skønhed. Men det at hun ikke anede noget somhelst om os, gjorde det hele bedre. Det er dejligt at kunne lære hende at kende, uden at hun ved en masse om mig, uden det er noget jeg har fortalt. Hun var helt rolig omkring os, som er vi helt almindelige fyre. Jeg er også sikker på, at det er sådan hun ser på os.

Flyet rystede lidt, sandsynligvis bare lidt turbulens. Selvom jeg knapt nok selv bemærkede det, så Mellow ikke helt bekymringsfri ud.

"Hey, er du okay?" jeg greb fat i hendes hånd, og følte at den skælvede lidt i min. Hun bed i sin læbe, hvilket gjore et eller andet ved mig. Hvad fanden, Liam?! Hun er tydeligvis ikke tryk ved situationen, og her sidder du og bliver små tændt over hendes lille handling? Jeg gav mig selv en mental knytnerve i hovedet, og skubbede den tanke væk igen. "Mell, hvad er der galt?"

"Eh, jeg hader bare at flyve." svarede hun med et lille smil på læben.

"Kom her." sagde jeg med et beroligende smil og lagde min arm omkring hende, for at trække hende ind til mig, så hendes hoved lå på min skulder. "Der sker ikke noget." hviskede jeg til hende, og hun begyndte så småt at slappe lidt af i kroppen.

"Liam?" hørte jeg hende sige efter lidt tid, næsten helt uhørligt.

"Ja?" jeg ventede på et svar, men det kom ikke. Da jeg kiggede ned på hende, havde hun lukket sine øjne og et lille smil var på hendes læber.

Vi sad sådan i et par minutter, hvorefter hendes hoved begyndte at bevæge sig rundt på min skulder. Hun puttede sig tættere ind til mig, og lidt efter kunne jeg mærke hendes læber mod min hals. Huden, hvor hendes læber ramte, begyndte at snurre og min krop blev helt varm. Jeg vidste ikke rigtig om hun var vågen, eller om hun var faldet i søvn og gjorde det i søvne.

Lidt tid efter gik jeg ud fra, at hun var faldet i søvn. Hendes åndedrag var hvert fald blevet tungere. Så jeg prøvede at få kontrol over mig selv, og forsøgte at få lidt søvn. Men med Mellows ånde mod min hals, var det lettere sagt end gjort.

"Liam-" mumlede hun igen. Snakker hun i søvne? Jeg havde ikke lyst til at svare, hvis hun stadig sov. Så jeg smilte bare og strammede mit greb om hende. Men så var der tre ord, der slap ud af hendes læber som en hvisken.

"Jeg elsker dig."

Sagde hun lige, hvad jeg tror hun sagde? Jeg følte en masse sommerfugle flyve rundt i min mave, da jeg hørte hvad hun sagde i søvne. Eller det var da hvert flad hvad jeg troede. For da jeg kiggede ned på hende, kiggede hendes øjne lige ind i mine. Hun var vågen. Havde hun virkelig lige sagt, at hun elskede mig?

Et sus af varme gik igennem mig, og min mave gik helt amok. Uden at tænke to gange, lagde jeg min frie hånd på hendes kind og lod mine læber ramme hendes.

Hun var ikke længe om at tage del i kysset, og fik slået sine arme om min nakke. Jeg elsker dig. Hendes ord gav genlyd i mit hoved, selvom hun blot hviskede det. Hun havde præcis de samme følelser for mig, som jeg havde for hende. Men hun havde været modig nok, til at erklære sin kærlighed til mig først.

Langsomt trak jeg mine læber fra hendes igen. Hun havde stadig sine arme om min nakke, og jeg lod min pande hvile mod hendes og kiggede hende i øjnene.

"Jeg elsker også dig, Mellow." hviskede jeg, hvilket fik hendes øjne til at stråle op. Uden jeg overhovedet kunne nå at reagere, lod hun endnu en gang sine læber ramme mine.

Efter lidt tid, trak vi os begge modvilligt fra hinanden, for at sidde os ordenligt på vores pladser. Mellow placerede sit hoved på min skulder, og jeg hvilede mit på hendes. Jeg tog fat i hendes hånd og flettede vores fingre sammen, og lidt efter hørte jeg hendes rolige vejrtrækninger og jeg vidste, at hun var faldet i søvn. Mine øjne begyndte også at blive tunge, og lidt efter faldt jeg i søvn.

 

*

En lille hård genstand ramte min pande, hvilket fik mig til at rette mig op i mit sæde. Mellow fik også rette sig op og kiggede fortumlet rundt. Jeg vidste ikke, hvad det var der havde vækket mig, og jeg vidste slet ikke, om der overhovedet var noget der havde ramt mig. Jeg lod min hånd køre over min pande, hvor jeg havde følt jeg blev ramt, og i det samme var der noget der ramte min kind.

"Av!" jeg samlede det lille element op fra mit lår, der var blevet brugt som våben, og fandt ud af at det var et stykke slik. Hvem fanden er det der kaster med slik? Så snart den tanke gik gennem mit hoved, vidste jeg, hvem der var gerningsmanden.

Jeg kiggede op og fik øje på Louis, der stod med et stort smil på læberne. Så han havde altså besluttet sig for at vække mig, ved at skyde mig ned med slik. Typisk.

Jeg skulle til at rejse mig fra min plads, for at slå ham. Men i det samme hørte jeg et 'ding' og sikkerhedsselerne begyndte at lyse op. Derfor satte jeg mig tilbage og fik spændt mig fast.

"Lander vi?" spurgte Mellow frygtsomt, og begyndte at søge efter min hånd og fik flettet vores fingre sammen.

"Ja lige om et par minutter." svarede jeg og så at hun tog en dyb indånding og lænede sig tilbage i sit sæde, og undgik at kigge ud af vinduet.

Da jorden begyndte at nærme sig under os, kunne jeg mærke at hun begyndte at ryste lidt. Så jeg klemte hendes hånd for at berolige hende.

 

*

 

Mellows synsvinkel:

 

"Fantastisk!" sagde jeg ironisk, da vi var på vej ud fra lufthavnen. "Første dag tilbage i England, og så freaking styrter det ned." brokkede jeg mig. Hvorfor skulle det absolut regne?

"Det er England som man kender det bedst." klukkede Niall, da ham og resten og drengene tog deres Ray Bans solbriller på.

"Det er min første dag i England, nogen sinde. Og det her er min velkomst?" Abby brokkede sig også over vejret, men jeg kunne alligevel høre glæden i hendes stemme over at være her, og et stort smil var på hendes læber. Hun var tydeligvis begejstret for at være her, selvom det kun var en uge.

Men inden der var nogen der kunne tage beslutninger om vores næste træk, og selv med solbriller og hættetrøjer, blev vi næsten blindet at blitzer.

"Crap, jeg burde have forudset det her." mumlede Liam ind i mit øre og greb fat i min hånd for at trække mit tæt ind til ham.

"Hvem er de?" jeg tror, at jeg allerede kendte svaret, men jeg ville være sikker.

"Paparazzi." var hans endelige svar, før interviewerne kastede det ene spørgsmål i hovedet på drengene, efter det andet.

"Er det godt at være tilbage fra Italien drenge?"

"Har i nydt freden, eller har i savnet jeres fans?"

"Hvornår skal i tilbage til studiet igen?"

"Er der noget nyt om den kommende single?"

"Hvordan var de italienske fans?"

"Mødte i nogen interessante mennesker på jeres ferie?" med dette spørgsmål, gav Liam min hånd et klem, og førte mig ud af mængden af papaazzier, med de andre lige i hælene. Jeg så at han trak sin telefon op af lommen og satte den op til sit øre.

"Er bilen her? Okay. Ja der er allerede paps her. Super, tak. Bye." han lagde telefonen tilbage i lommen, og førte os ud i regnen, i en hurtig fart, væk fra kamerare og mikrofoner.

Da vi alle kom hen til taxaen, fik chaufføren hjulpet os af med vores bagage hvorefter vi hoppede ind.

"Harry, afsted!" råbte Liam til, ja, Harry sjovt nok. Han var omringet af paparazzier og poserede og vinkede til kamerarene. Han fik dog hurtig mast sig forbi dem og gik hen til taxaen.

Selvom vi ikke havde været ude i regnen i mere end et par minutter, var vi alle helt gennemblødt. Mit hår var et rod, det sad helt hulter til bulter og noget af det havde sat sig sig fast i mit ansigt.

Louis rystede sit hår som en våd hund, og endte med at sprøjte på Abby og jeg så vi slog et højt hvin op og skulede begge ond til ham. Men han smilte bare uskyldigt.

Jeg hørte Liam give en adresse til chaufføren, da han forsøgte at overdøve alle os andre, der klagede os, grinte eller råbte op.

"Hey, vil du give adressen til min lejlighed også?" spurgte jeg Liam.

"Nej. Jeg synes at i skal tage med os. Vi er alle helt gennemblødt, så i kan være hos os til i er blevet tørre og har fået varmen." svarede Liam med et smil, der gik lige i hjertet.

Jeg nikkede til ham, for derefter håbløst at forsøge at sidde ordenligt i sædet. Men med mit våde tøj der sad helt tæt ind til min krop, var det næsten umuligt.

Efter et par minutter, stoppede taxaen og jeg forventede, at det var her vi alle skulle af. Men der tog jeg så fejl.

"Vi ses Lou!" hørte jeg Niall sige.

"Hils Eleanor." smilte Liam.

"Hm. Jeg skal have en snak med den kvinde, der stjæler dig fra mig." mumlede Harry, men endte så med at slippe et lille grin ud.

"Hvor skal han hen?" spurgte jeg, da jeg ikke rigtig havde nogen idé om det.

"Lou bor hos Eleanor-" Liam blev afbrudt af Abby.

"Eleanor Calder?" spurgte hun med et stort smil, hvilket fik drengene til at slå et grin op. "Det er Louis' kæreste, hvis du ikke vidste det." smilte hun til mig, og blottede sin viden om One Direction.

"Javel ja." svarede jeg og himlede med øjnene af hende.

"Kan vi komme til at møde hende?" spurgte Abby helt hvinende.

"Selvfølgelig! Hun vil elske dig og Mellow. Det kan være at vi kan mødes senere eller imorgen?" svarede Louis og så fra Abby til mig med et stort smil.

"Awesome!" hvinede Abby højlydt, hvilket fik Louis til at holde sine hænder for ørerne, og resten af drengene brød ud i grin.

"Vi ses." Louis havde fået sin taske og vinkede til os. Han skulle lige til at lukke døren da han kiggede på mig og lyste op i et smil. "Jeg elsker dig gulerod." og med det sagt smækkede han døren i og jeg brød ud i grin over Abbys undrende ansigts udtryk.

 

*

 

Omkring 20 minutter senere, stoppede taxaen op ude foran et stort lejlighedskompleks.

"Vi er her!" råbte Harry højlydt med et smil, og hoppede ud af taxaen. Chaufføren gik ud for at tage vores bagage.

Alle forsøgte at komme ud af bilen, på en og samme tid. Men det gik ikke specielt godt. Til sidst gik det vidst op for os alle, at lykken nok ville være med os, hvis vi gik ud en efter en.

"Her, lad mig hjælpe dig." sagde Liam smilende til mig, da han greb fat i min guitar og fik svunget den over sin skulder.

"Tak." svarede jeg og bed mig i læben, da jeg følte at varmen kom op i mine kinder under Liams blik.

Vi alle fulgte Harry, da han førte ind i opgangen og banede vej mod lejligheden. Abby lignede en der kunne springe af glæde, da hun trak sin kuffert med efter sig. Hun var vidst ret begejstret for, at hun var i London, og så oven i købet i One Directions lejlighed.

"Home sweet home." lød det jublende fra Zayn da vi trådte ind i lejligheden.

"Til køleskabet!" råbte Niall og smed sin taske fra sig på gulvet, for derefter at bane sig vej til køkkenet, så vi andre slog et grin op over ham.

"Jeg skal så meget have et bad!" sagde Zayn og forsvandt ud på, hvad der nok måtte være badeværelset. Harry gik lige bag ham, men gik ind i et andet rum, der nok måtte være hans værelse.

"Lad som om i er hjemme piger!" sagde han da han stak hovedet ud fra værelset og smilte til Abby og jeg, og forsvandt derefter ind på værelset igen.

"Det kan du tro!" hørte jeg Abby fnise bag mig, og lidt efter styrtede hun forbi mig og ud i køkkenet, hvor Niall var igang med at lave sig en sandwich.

"Det skulle han vidst ikke sige mere end en gang." sagde jeg så Liam slog et grin op, inden han tog min hånd og trak mig med ned af gangen og ind på et værelse.

Vi endte i et soveværelse, der sandsynligvis var hans. Indretningen var perfekt. Cream farvede vægge, et klædeskab, kommode og en dobbeltseng der stod i midten. Ærligt så havde jeg virkelig lyst til at kaste mig ned i sengen lige nu.

"Du fyser jo." sagde Liam, og det kunne jeg kun give ham helt ret i. Han gik over til sin kommode og åbnede en skuffe. Lidt efter kom han hen til mig igen med en bomuldstrøje og et par grå sweatpants som han rakte til mig. "Her, tag det på."

"Liam, jeg har altså mit eget tøj i mine tasker."

"Ja men nu spare jeg dig besværret for at rode dine tasker igenne, med at lade dig låne noget af mig. Så få det på, du skulle nødig blive syg." han lagde sin hånd på min kind og kærtegnede den blidt med sin tommelfinger, så det næsten var nok til at varme min krop op.

"Hvis det gør dig glad." svarede jeg med et smil som han var hurtig til at gengælde. Han kyssede mig i panden inden han forlod værelset og lukkede døren bag sig, så jeg kunne skifte tøj.

Jeg fik mit våde tøj af og lagde det på gulvet, for derefter at tage det tørre tøj på. Det var ikke fordi at Liam var så meget højere eller bredere end mig, men hans tøj var enormt til mig. Men trøjen gik mig næsten til mine knæ, så jeg havde slet ikke brug for bukser. Alligevel hoppede jeg i sweatpantsne og i det samme hørte jeg at det bankede på døren.

"Kom bare ind." svarede jeg og kunne lige forestille mig, hvor dum jeg måtte se ud i Liams alt for store tøj.

Da døren åbnede, kom Liam til syne. Han gav mig et elevatorblik inden han lyste op i et smil.

"Jeg ved det, jeg ser komplet dum ud. Du må ikke grine." sagde jeg og bed mig i læben, da jeg kunne mærke at mine kinder blussede op. Han slog et let grin op og rystede på hovedet, og gik så hen til mig for at ligge sine hænde på mine hofter.

"Nej, du ser ikke dum ud. Faktisk-" han kiggede ned af mig, til hans dejlige brune øjne endnu en gang fandt mine. "Du ser ret sød ud."

Jeg lod et let grin slippe ud af mine læber over hans ord. Hans ånde kilde mod min hud da han snakkede, fordi han havde sit ansigt så tæt på mit. Det fik mine ben til at vakle, men han holdt mig tæt ind til sig.

"Åh hold op, med at forsøge at få mig til at føle bedre." svarede jeg med et kækt smil og forsøgte at lyde så udfordrende som muligt. Men jeg kan fortælle, at jeg tabte denne kamp.

"Nej jeg forsøger ikke at få dig til at føle bedre." smilte han og strammede sit greb om min talje og hans blik blev mere intens. "Men jeg ved, hvad der ville." han lod sit hoved nærme sig min hals, og få sekunder efter mærkede jeg hans læber mod min hud.

Ufrivilligt udslap et svagt støn mine læber, som min hud begyndte at snurre og min mave gik helt amok. Jeg følte ham smile mod min hals, og i det samme skubbede han mig blidt bag ud, til jeg ramte sengen og jeg endte med at ligge ned på den. Adrenalinen begyndte at suse gennem min krop, og jeg tog mine arme om Liams nakke for at trække ham tæt ind til mig. Han lod igen sine læber ramme min hals, inden han lod dem køre op af min kæbe og lidt efter var de endelig mod mine læber.

Han pressede hårdt sine læber mod mine, og jeg nød at føle dem igen. En kuldegysning gik igennem mig, da Liam støttede med sine arme på sengen, og lod sin krop hvile mod min. Hans tøj var stadig fugtigt fra regnen, og med hans krop mod min, kunne jeg mærke kulden gennem min trøje.

Vores ben blev viklet sammen og mine hænder fandt hans hår, for at trække ham længere ned til mig. I et øjeblik trak vi os fra hinanden, for at kunne ånde.

"Mellow." sagde han åndeløst, før han lod sine læber ramme mine igen, hvilket sendte kuldegysninger ned af min ryg. Lidt efter kunne jeg mærke, at han langsomt lod sin hånd køre op under min bluse. Han lod sin hånd kærtegne min mave, inden han førte den længere op af min krop. Jeg smilte i kysset, da han blidt kørte sin finger hen over min hud. Hans berøringer tændte mig, og jeg følte at jeg måtte have mere af ham.

Vores kys blev mere lidenskabeligt og jeg kunne fornemme, at Liam også var blevet tændt på stemningen. Han trak sin hånd væk fra min mave igen, og i det samme følte jeg at blusen blev trukket op. Jeg kunne mærke mine læber hævede fra trykket af vores kys, men jeg ville ikke have det til at stoppe. Jeg fjernede mine hænder fra hans hår, og forsøgte at knappe hans skjorte op. Med blot et øjebliks ånde, fik jeg knappet den op. I det samme hans læber ramte mine igen, blev døren åbnet.

"Woops!" vi trak os fra kysset ved lyden af Harrys stemme og kiggede mod ham, der stod med et uskyldigt smil om læberne. Vi begge var ret forpustet, så ingen af os kunne nå at sige noget inden han åbnede munden igen. "Eh, ja. Jeg ville bare foreslå, at pigerne kunne overnatte da klokken er ved at være mange, men-" han kørte sine øjenbryn op og ned et par gange inden han fortsatte med et grin: "I havde vidst allerede en lignende idé i tankerne."

Jeg følte at mit ansigt brændte i forlegenhed, over Harrys måde at have afbrudt os, i et ret intens øjeblik. Liam slog et let grin op, men Harry lod endnu en gang bare sin sædvanlige cheeky humor slippe ud.

"Well. Lad mig ikke komme i vejen. Åh, og husk beskyttelse." Harry lod et grin slippe ud, inden han gik ud igen og lukkede døren bag sig.

Vent, havde han lige sagt, husk beskyttelse? Åh gud, vores øjeblik var helt ødelagt nu. Liam sukkede og i det samme mærkede jeg hans hånd i min.

"Måske jeg skulle investere i en lås til min dør?" smilte Liam til mig, og jeg slog et let grin op.

"Det kunne måske være en god idé."

"Nå men vi skulle måske finde ud af hvor i skal sove, hvis i bliver her." sagde han med et smil og rejste sig fra op fra sengen. "Dig og Abby kan bare sove her inde, så sover jeg bare inde hos en af drengene." han nikkede eftertænksomt, men tilføjede så: "Jeg ville godt sove med dig. Men det ville ikke være fair over for Abby, hvis hun skulle sove på sofaen."

"Nej det fint, Liam, jeg forstår. Tak." sagde jeg med et smil og håbede, at han ville anerkende min taknemlighed for at tænke på Abby. Han sendte mig et kærligt smil og rakte sin hånd ud for at hjælpe mig op og førte mig så med ud af værelset.

Abby sad i sofaen ved siden af Niall, og de begge plaprede løs med munden fuld af mad, om hvor godt deres sandwichs smager. Charmerende, og et virkelig interessant emne. Huh?

"Hey Abby, du skal sove på mit værelse med Mellow." sagde Liam smilende til hende og nikkede i retningen af sit værelse.

"Awesome!" hun proppede det sidste af sin sandwich i munden, hvorefter hun sprang op fra sofaen. Hun løb hen til sin kuffert og trak den med ind på Liams værelse.

"Hvad sker der for hende?" hviskede Liam med et grin i mit øre.

"Jeg har virkelig ingen idé." grinte jeg. "Men jeg må nok hellere sørge for, at hun ikke ender med at føle sig alt for meget hjemme." fortsatte jeg så det nu var Liams tur til at grine. Jeg gav ham et kys på kinden og slap hans hånd, for at gå ind på hans værelse.

Langsomt åbnede jeg døren ind til værelset, hvor Abby havde hældt alt indholdet fra sin kuffert ud på gulvet, så hun kunne finde sit nattøj, som hun nu var igang med at tage på.

"Abby?"

"Åh, ciao Mell." svarede hun med et smil, og det var naturligvis ikke gået op for hende endnu, at hun havde fået Liams værelse til at ligne starten på 3 verdens krig.

"Eh, Abs. Du ved, vi skal over til min lejlighed imorgen. Så du skulle måske overveje at få pakket din kuffert igen." jeg slog ud med armene mod det bjerg af tøj og sko som hun havde tømt ud på gulvet.

"Åh ja, undskyld." sagde hun med et uskyldigt smil, så jeg bare slog et grin op over hende. Jeg besluttede mig for at hjælpe hende med at få hendes ting ned i kufferten igen så det gik lidt hurtigere. "Sådan." sagde hun da hendes ting endnu en gang lå trygt i hendes kuffert.

"Jeg kan stadig ikke fatte, at du fik en flybillet og at du skal være her i en uge!" jeg slog mine hænder op i luften og vidste, at jeg smilte som en idiot.

"Ja og jeg kan stadig ikke fatte, at jeg er i One Directions lejlighed." svarede hun med et smil, der var endnu større end mit.

"Hvad sagde Antonio til at du skulle afsted?" spurgte jeg, da jeg var lidt nysgerrig efter at vide, hvad hendes kæreste sagde til at hun skulle til England med fem utrolig attraktive fyre.

"Han opfordrede mig til at tage af sted, åh, jeg elsker ham. Han ved, at jeg ikke kunne finde på, at lave noget med nogen af drengene. Vi stoler på hinanden. Jeg tror ikke man kan være lykkelig i et forhold, uden tillid. Tja, det er hvordan Antonio og jeg ser det." jeg smilte og nikkede af Abbys kloge ord. Hende og Antonio havde været sammen i næsten tre år, så hun vidste hvad hun snakkede om.

I det samme blev der banket på døren, så vi begge vendte os mod den for at se Liam stikke sit hoved ind.

"Har i lyst til at komme ind og se film med os andre?" spurgte han med et smil, og jeg vidste, at jeg absolut ikke kunne sige nej til ham. Jeg mener, hvordan skulle man kunne sige nej til ham?

Abby og jeg fulgte med Liam ind i stuen, hvor Harry sad i en lænestol. Ærligt, han så ret ensom ud, uden Louis. Niall og Zayn sad i sofaen, og der var kun plads til en person mere. Abby var straks over og smide sig mellem dem, hvilket fik mig til at slå et grin op. På nogen måder minder hun mig om Louis. De er begge 22 og så handler de begge som nogen der er yngre. Ikke at det gør mig noget, det er kun dejligt at alt ikke er så seriøst.

Jeg lod mit blik køre rundt i stuen, og den eneste ledige plads der var tilbage, var en lænestol. Men før jeg kunne nå at gå over og tage plads i den, havde Liam allerede slået sig ned i den. De andre satte et grin op, da de så, hvilken situation jeg var blevet efterladt i.

Jeg så ingen anden mulighed, end at jeg måtte sidde mig sammen med Liam. Så derfor fandt jeg min vej over til ham. Han holdt øjenkontakten hele tiden, og hans smil blev kun større og større, jo tættere på jeg kom.

"Jeg fornemmer lidt, at du vil holde mig med selskab?" sagde Liam med et grin da jeg var kommet helt hen til ham. Jeg bed mig i læben og nikkede, så han smilende rakte sin hånd ud efter min for at trække mig ned på sit skød.

Jeg satte mig bedre til rette, så jeg endte med at sidde med benene ud over det ene armlæn og med mit hoved ind mod Liams bryst. Det var ærligtalt ikke en mere komfortabel måde at sidde på, nå man ser film.

"Vi har valgt at se Toy Story, hvis det er okay?" sagde Liam i mit øre.

"Vi har ikke valgt det, det var din beslutning!" grinte Harry højlydt af Liam.

"Whatever Haz. Bare hold mund og se filmen." svarede Liam, så jeg slog et let grin op, i det samme Niall fik trykket play.

Vi var ikke en gang kommet halvvejs gennem filmen, da jeg følte at mine øjne blev tunge. Ærligt, jeg elsker Toy Story. Men det var svært at holde mine øjne åbne, når Liam nussede mig i håret.

Til sidst måtte jeg give op og lade mine øjne glide i, mens jeg puttede med mit hoved ved Liams hals.

 

*

 

Liams synsvinkel:

 

Mellow havde sit hoved under min hage og mod min hals, og jeg vidste, at hun var faldet i søvn. Som jeg sad med hende i mine arme, følte jeg mig virkelig som den heldigste fyr på planeten.

Jeg havde havde denne perfekte person her med mig. Hun var smuk, både når hun er vågen og når hun sover. At have hende i mine arme, gjorde mig helt varm indeni. Jeg var virkelig faldet hårdt for hende.

Da filmen sluttede, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke havde fulgt så meget med. Jeg havde bare lyttet til Mellows rolige vejrtrækning og det hun tilfældigt mumlede i søvne en gang imellem.

Abby sagde godnat og rejste sig for at gå ind på mit værelse, hvilket fik Niall og Zayn til at ligge sig i hver sin ende af sofaen. Harry havde lagt sig ned på gulvet, og var vidst allerede faldet i søvn.

Jeg ønskede at tilbringe hele natten her, med Mellow i mine arme. Så tvivler jeg ikke på, at jeg ville sove perfekt. Men det ville ikke være fair overfor hende, hun havde brug for en seng at sove i. Så omhyggeligt tog jeg hende op og begyndte at bære hende ind på mit værelse. Da jeg kiggede ned på hendes stadig sovende ansigt, der så så fredfuldt ud, kunne jeg ikke lade være med at smile. Hun mumlede et eller andet, og lod sine arme ryge om min nakke.

Jeg fik åbnet døren ind til mit værelse, og kunne se at Abby var faldet i søvn. Jeg lagde Mellow ned i sengen og fik hendes arme væk fra min nakke.

"Godnat Mellow. Jeg elsker dig!" hviskede jeg stille, puttede hende under dynen og kyssede hende blidt i panden.

Hun mumlede igen, og jeg smilte fordi det lød så sødt. Jeg gik ud fra værelset igen, og lukkede døren stille bag mig.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...