Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8085Visninger
AA

15. Kapitel 15. Part 2.


Mellows synsvinkel:

"ABBY?"

"Surprise!"

Hun stod foran mig, med et stort smil på læberne. Jeg kunne ikke tro, at hun rent faktisk var kommet her, for at sige farvel. Dog kunne jeg ikke undgå at sende hende et mindst ligeså stort smil tilbage, hvis ikke større.

"Oh my god! Det er faktisk dig!" hvinede jeg og satte i løb over mod hende, for at slå mine arme om hende i et tæt kram. "M-men hvordan? Jeg mener .." jeg afbrød mig selv da jeg havde trukket mig lidt fra krammet, og så at hendes blik var på noget bag mig, med et stort smil på læberne. Jeg drejede mig rundt for at se hvad det var, og fandt ud af at alle drengene var kommet tilbage. De stod og kiggede mod os, alle med et stort smil på læberne.

"Er det Abby?" spurgte Liam med et smil og kiggede kærligt på mig, hvor efter han nikkede høfligt til Abby.

"Ja! Men hvordan, .. Jeg mener, nej. Jeg er forvirret!" både Abby og drengene begyndte at grine over min forvirring.

"Ja ser du, Tomlinson der over," startede Abby ud og pegede på Louis, der kiggede overrasket på hende over, at hun brugte hans efternavn. "han ringede mig op, og vi fik arrangeret det."

"Så du-" jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, kiggede bare med store øjne på Louis. "Det var derfor du skulle have min telefon!" sagde jeg, da det hele begyndte at give mening.

"Vent, det var faktisk ikke min idé." sagde Louis og tog sin hånd op for at pege mod Liam. "Selvom jeg ville ønske, at det var mig der var kommet med idéen, så var det ikke mig denne gang." Liam rystede på hovedet over Louis, for derefter at nikke smilende mod Harry.

"Harry?"

"Ja?"

"Var det din idé, at få Abby til at komme?"

Han nikkede langsomt, med et stort smil plantet på sine læber. Alle begyndte at grine, da de så at min kæbe næsten røg ned til gulvet og mine øjne blev store. Hvordan var Harry i stand til at komme op med sådan en idé? Jeg havde vidst undervurderet ham. Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle takke ham.

Uden nærmere eftertanke, sprang jeg hen til ham for at slå mine arme om ham, så hans hæse grin lød i mit øre, inden han også slog sine arme om mig.

"Gruppekram!" råbte Louis, hvilket fik alle de andre til at tage del i Harrys og mit kram. Jeg endte med at stå i midten af dem alle, der alle begyndte at grine.

"Åh gud, jeg elsker jer så meget!" sagde jeg da jeg strammede mit greb om Harry, for derefter at tørre mine øjne, da et par glædes tårer var røget ned af mine kinder. "Tak Harry!"

"Altid!" svarede Harry med et grin, da vi trak os fra krammet igen.

"Men vent." hørte jeg Louis sige, hvilket fik mig til at kigge på ham. "Er der ikke en ting mere, som Mellow burde vide?" jeg kiggede på ham med et undrende blik, og havde ikke en eneste idé om hvad der ellers ventede mig.

Abby rømmede sig, så jeg drejede mig rundt for at se på hende. Hun stod nu med en kuffert, som hun ikke stod med før.

"Drengene og din far har givet mig en flybillet. Så jeg tager med til London og bliver hos dig i en uge!" sagde hun med et et smil, og jeg kiggede med store øjne på hende.

"Oh my god! Laver du sjov?" råbte jeg og løb hen for at slå mine arme om hende. Jeg slog et højt skrig op efterfulgt af et hvin, hvilket fik drengene til at grine af mig. Da jeg var faldet lidt ned, trak jeg mig fra hende igen og drejede mig mod Harry. "Jeg kan ikke tro det. Det her er det mest fantastiske du nogensinde har gjort i hele dit liv!"

"Ja du troede nok ikke, at jeg havde det i mig. Men jeg kan godt være tankevækkende, når jeg vil." svarede Harry med et stort smil.

"Ja, når han vil!" sagde Zayn, hvilket fik os alle til at grine.

"Jeg kan stadig ikke tro det!" mumlede jeg. Jeg kunne virkelig ikke finde en måde at takke Harry og drengene nok.

"Hvis vi skal nå vores fly, må vi hellere komme afsted!" lød det fra Louis, hvilket fik os alle til at tage vores bagage, så det kunne blive kørt ombord på flyet.

"Du fortjente det." hviskede Liam blidt i mit øre, hvorefter han greb fat i min hånd for at flette vores fingre sammen og førte mig med efter de andre. Hans stemme sendte kuldegysninger ned af ryggen, og hans hånd i min, sendte varme gennem min krop. Jeg ville sige noget, men jeg vidste, at hvis jeg gjorde det, så ville det ikke give mening. Jeg kiggede bare smilende på ham, gav ham et kys på kinden og gav hans hånd et blidt klem.

 

*

 

Vi var kommet ombord på flyet, og drengene var heldigvis ikke blevet genkendt af fans. Jeg var virkelig imponeret over, at min far og drengene havde fået arrangeret alt det her med Abby.

"Jeg er helt seriøst verdens heldigste pige lige nu." sagde jeg lykkeligt da Abby slog sig ned ved siden af mig

"Ja, du er i et forhold med et medlem af det hotteste boyband nogensinde! Så ja, du er ret heldig."

"Nej Abs, det er ikke det jeg mener. Selvom Liam er virkelig fantastisk, og jeg slet ikke fortjener ham. Men det er ikke det, der er pointen. Hvad jeg mener, er, at jeg har min bedsteveninde med mig, og fem fantastiske drenge som har gjort det muligt." Abby fniste lidt, men vi blev afbrudt, da Liam kom over til os.

"Er i klar til at vi letter?" spurgte han med et smil, og vi begge nikkede. Jeg følte at mine kinder blev varme, da han kiggede mig kærligt i øjnene, længere end hvad godt var. Abby rømmede sig for at bryde stilheden, hvilket fik mig til at kigge på hende og himlede smilende med øjnene.

"I er alt for søde!" fniste Abby, hvilket fik Liam til at kigge smilende på hende.

"Anyway, vi andre sidder lidt længere oppe i flyet. Men hvis i får brug for noget, så kommer i bare hen." Liam lød lidt alvorlig da han sagde det, men der var stadig et smil på hans læber. "Men jeg må hellere finde min plads." fortsatte han og sendte mig et kærligt smil, som fik min mave til at gå helt amok.

"Okay." svarede jeg næsten helt åndeløst, hvilket Abby bemærkede og satte et grin op.

 

*

 

Liams synsvinkel:

 

Jeg kom tilbage til min plads og fik spændt mig fast. På min højre side, sad Louis. Niall sad ved vinduet på min venstre side, og var godt igang med at tjekke menukortet over, hvad de har at tilbyde af mad og drikkelse på flyet. Zayn og Harry sad på sæderne lige ved siden af os. Det var kun lige midtergangen der adskilte Louis og Harry, så de kunne stadig genere hinanden. Jeg smilte lidt ved tanken og satte mig godt til rette i mit sæde.

5 minutters tid efter, begyndte flyet og bevæge sig, hvilket fik Louis til at hvine ved siden af mig.

"Woohoo! Vi flyver!" han greb ud efter min arm og rystede den rundt, hvilket fik mig til at slå et grin op.

"Ja Lou, du er da ikke nem at narre." grinte jeg, hvorefter han vendte tilbage til en samtale med Harry.

Da flyet var på vej op, begyndte Niall at klage over sin sult.

"Nu må der godt kommen en stewardesse forbi, så jeg kan få noget mad." sukkede han.

"Niall, vi er ikke en gang kommet ordenligt op i luften endnu." grinte Zayn, hvilket jeg hurtig bakkede ham op i. Niall var helt utrolig, når det kom til mad. Jeg har kendt ham i 4 år, men jeg er stadig ikke kommet frem til, hvordan den dreng kan spise så meget.

Jeg overvejede om jeg skulle høre musik, læse en bog eller tage en lur. Men midt i alle mine overvejelser, dukkede Mellow op i mine tanker. Jeg var så taknemlig for det Harry havde gjort for hende. Det kunne tydelig ses, hvor meget det betød, at Abby skulle med til London i en uge. At se Mellow så glad i det øjeblik, varmede virkelig mit hjerte.

"Hvad tænker du på?" jeg havde ikke rigtig lagt mærke til, at som jeg sad der med lukket øjne, var begyndt at smile ved tanken om Mellow. Jeg kiggede på Louis der havde snakket, der sad med et enormt smil.

"Jeg tænkte bare på Mellow, hvor glad hun blev da hun så Abby i lufthavnen. Jeg kan ikke fatte, at Harry selv kom op med den idé." svarede jeg med et smil.

"Du skulle gå hen og sidde med hende! Så kan jeg lære Abby at kende, hun virker aweso-" Louis blev afbrudt af et 'ding', der fik lyset i sikkerhedsbælterne til at slukke. Hvilket betød at vi nu måtte løsrive os fra dem, da vi var kommet i luften. "Oh, det var mit stikord." han fik klikket sin sele op og sprang op fra sit sæde, for at bane sig vej ned til Mellow og Abby.

Et par minutter senere, vendte han tilbage med Abby ved sin side, der stod med et smil på læberne.

"Woohoo! Jeg skal sidde med One Direction!" hvinede Abby, dog ikke så højt at det tiltrak opmærksomhed. Drengene og jeg slog et lille grin op.

"Skrid nu Liam, Abby skal sidde her." sagde Louis med et stort smil, hvilket fik mig til at slå endnu et grin op, men rejste mig for at lade Abby dumpe ned på min plads i stedet. "Mellow venter på dig." fortsatte han og kørte sine øjenbryn op og ned et par gange, så jeg rystede smilende på hovedet over ham. Jeg tror ikke at jeg vil vide, hvad han sagde til Abby, for at få hende til at bytte plads med mig. Men hvad end han havde sagt, så var jeg taknemlig. For det betød at jeg kunne tilbringe to timer sammen med Mellow.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...