Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8113Visninger
AA

11. Kapitel 11.


Mellows synsvinkel:

Drengene havde inviteret mig til morgenmad, eftersom at de snart skulle rejse. Så jeg var stået tidligt op og havde fået mig et forfriskende bad.

Jeg elskede allerede følelsen af, at være en del af deres familie. Jeg har selvfølgelig min egen familie, men jeg føler virkelig, at jeg havde at sted jeg høre til.

Da jeg var kommet i tøjet og ordnet mit hår, hørte jeg at det bankede på døren. Derfor greb jeg min telefon og hoppede i et par toms, inden jeg åbnede. Liam stod der med sit dejlige smil og lod sine øjne møde mine. Jeg var overvældet af hans tiltrækningskraft og følte, at jeg kunne besvime når som helst.

"Godmorgen love, har du sovet godt?" spurgte han og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg nikkede og uden tøven greb jeg fat i hans hånd og flettede vores fingre sammen. Jeg lukkede døren med min frie hånd, og så gik vi ned for at få morgenmad.

"Hvad med dig, har du sovet godt?" spurgte jeg og kiggede op på ham med et smil.

"Bestemt, jeg drømte om en engel. Hendes hår var langt og brunt, næsten ned til hendes talje. Hendes øjne havde en hypnotiserende nøddebrun farve. Hun var smuk, men jeg tror det er derfor, hun var en engel." jeg havde slået mit blik ned i gulvet da jeg rødmede, men kunne stadig føle hans blik på mig.

"Liam, du ved ikke hvor cheesy det lyder, gør du?" spurgte jeg, hvilket fik ham til at slå sin dejlige latter op og gav min hånd et blidt klem.

Da vi kom ned til restauranten, var de andre drenge allerede kommet. Jeg bemærkede at Niall var den eneste, med mad på sin tallerken. Han havde munden fuld af mad, samtidig med at han grinte af en joke, som Louis havde fyret af. Jeg kunne ikke forhindre et smil i at komme frem på mine læber, ikke at det faktum, at Niall muligvis ville kvæle sig selv, når han griner så meget med mad i munden. Men af den grund, at de ligner en stor familie. En familie, som de har rækket ud og trukket mig med ind i.

Zayn lagde mærke til Liam og jeg der kom gående mod bordet, og lyste op i et stort smil da han så, at vi gik hånd i hånd.

"Vas happenin?" udbrød han med sit store smil, hvilket fik resten af drengene til at vende deres opmærksomhed mod os.

Harry løftede sine øjenbryn op og ned et par gange til os. Louis lyste op i et stort smil, der blottede hans perfekte hvide tænder. Niall havde stadig munden fuld af mad, men han forsøgte at smile, hvilket ikke gik så godt.

"Det er fredag i tager afsted, ikke?" spurgte jeg da vi sad og spiste, selvom jeg egentlig godt vidste det. Jeg havde besluttet at det måtte være på tide at de fik afvide, hvad Liam og jeg havde snakket om igår.

"Ja, vi kommer virkelig til at savne det her sted. Mest af alt kommer vi til at savne dig, men nok ikke så meget som Liam." svarede Harry og kiggede mellem Liam og jeg, der sad ved siden af hinanden.

"Hvordan har i egentlig tænkt jer at holde kontakten?" spurgte Zayn, der så ud til at blive helt ked af det på vores vegne, over at vi bor i to forskellige lande.

"Der er noget jeg ikke har fortalt jer, men-" Liam lagde sin hånd på mit lår og gav det et klem. "Planen har hele tiden været, at jeg kun skulle bo her et års tid. Så jeg flytter tilbage til England i denne måned." de kiggede alle forvirret på mig, men med smil på læberne. "Faktisk er planen, at jeg allerede rejser i denne uge, så-"

"Åh gud, så er du altså nødt til at flyve med os til London!" afbrød Louis mig, og nærmest sprang op fra sin stol. Jeg kunne høre Liam grine stille ved siden af mig, hvilket jeg hurtig tog del i. Det var lidt underligt, hvordan Louis havde foreslået præcis det samme som Liam.

"Well Lou, Liam gav mig det samme forslag. Jeg snakkede med min far i går aftes, og han sagde at jeg godt kunne tage afsted sammen med jer. Så han har betalt for min flybillet og sørget for at min mor ordner min lejlighed i London."

De kiggede alle med store øjne på mig, med et mindst ligeså stort smil. Der lød et gisp fra Liam, der greb min hånd og gav den et klem. Han var naturligvis tilfreds med nyheden, da han ikke vidste noget om, at jeg havde snakket med min far.

"Men overraskelserne stopper ikke her," fortsatte jeg. "Min far har givet mig fri fra arbejde resten af mit ophold her. Eftersom det er min sidste uge, synes han jeg skal nyde den. Så jeg er fri, indtil vi rejser på fredag!"

De kiggede alle chokeret på mig, hvilket jeg ikke kunne lade være med at grine af. Uden varsel, råbte Louis op i glæde, hvilket Niall hurtig tog del i. Den eneste forskel var, at Niall havde munden fuld af mad. Vi fejrede nyheden lidt over morgenmaden, og Liam besluttede at vi skulle tage ud og nyde byen i vores eget tempo.

 

*

 

"Ja jeg kommer, jeg skal bare lige have mit kamera!" råbte jeg til Louis, der ventede i dørkarmen ind til mit værelse, imens jeg fik hentet min kamera fra mit soveværelse.

Louis og jeg gik ned i lobbyen, hvor de andre drenge stod og ventede.

"Er alle klar?" spurgte Harry muntert da vi var kommet der ned, og vi alle nikkede straks som svar.

Jeg fandt min vej hen ved siden af Liam, der straks holdt sin hånd frem mod mig som jeg tog i mod og lod vores fingre flette sammen. Derefter begyndte vi at følge med resten af drengen ud af døren.

"Drenge, jeg tænkte at vi kunne dele os op og lade Mellow og Liam få lidt tid alene uden os." foreslog Louis, da han kiggede på mig med et stort smil på læberne. Selvom han var iført et par Ray Bans solbriller, kunne jeg alligevel fornemme at hen blinkede inde bag dem.

"God i idé Lou, min mand." sagde Zayn smilende.

"Oh Zayn, stop en halv! Louis er min mand!" prudosterede Harry og kiggede på Zayn med et, ret så mislykkede, ondt blik, inden han gik over og lagde sin arm om Louis' skulder.

"Geez Haz, jeg forsøger ikke at stjæle ham fra dig." grinte Zayn og tog sine hænder op i forsvar.

"Okay guys, mødes vi bare ved plaza omkring, lad os se, klokken 17?" spurgte Niall efter at have kigget på sin telefon, for derefter at kigge på Liam og jeg.

"Det lyder fint." svarede Liam over skulderen, da han var begyndt at lede mig i den modsatte retning af drengene.

"Nu ikke noget med at rode jer ud i problemer Payne. Pas på din kvinde!" råbte Louis til os med et grin, da vi var ved at være et godt stykke væk fra dem. Liam holdt bare sin frie hånd op i vejret og sendte ham tommel op.

"Så, hvad skal vi få tiden til at gå med?" spurgte Liam og gav min hånd et klem.

"Hvert fald ikke noget, der får os i problemer." svarede jeg med et grin, som hurtig blev bakket op af Liam.

"Ja det må vi nok hellere lade være med." grinte han og lod sit blik glide ned til mit kamera, som jeg havde hængende om min hals. "Hey, du har dit kamera med."

"Ja det er min sidste uge her, så jeg er nødt til at tage en masse billeder." svarede jeg med et smil som han var hurtig til at gengælde.

"Så lad os tage billeder af os." foreslog Liam, og jeg kunne ikke andet end at smile endnu mere over hans idé.

"Okay så kender jeg et godt sted der ville være perfekt." svarede jeg og trak Liam med afsted.

Vi kom til San Marcos-pladsen og jeg gav slip i Liams hånd, så jeg kunne tage linse hætten af kameraret.

"Her, stil dig der." jeg viftede med min hånd for at vise, hvor jeg ville have ham til at stå.

"Vent, du skal da med på?" sagde han, men jeg holdt bare smilende mit kamera op mod ham, allerede klar til at tage et billede.

"Smil!" sagde jeg og tog et billede af Liam der stod foran mig. Da jeg havde taget billedet gik jeg ind for at se det, og begyndte at grine da jeg så hvor akavet han så ud.

"Åh Liam, du ser så stiv og akavet ud." grinte jeg.

"Ja da jeg sagde at vi kunne tage billeder af os, mente jeg ikke hver for sig, men sammen." grinte han, og da jeg kiggede op, stod han så tæt på mig, at hans ånde kildede min hud.

"Jeg er ikke den fotogene type. Jeg plejer ikke at være foran kameraret, men bag det." sagde jeg smilende. Min mave begyndte at gå helt amok, over hans ånde der fortsatte med at varme min hud.

"Hvad?! Seriøst, nej, jeg giver dig ikke at valg. Vi tager billeder sammen!" sagde han og tog kameraret ud af min hånd og fik rammen over mit hoved og satte det om halsen på sig selv. Han lagde sin frie hånd om min talje og trak mig tæt ind til sig. "Smil!"

"Nej Li-" jeg hørte et klik fra kameraret, der fortalte at han havde taget et billede.

"Hvorfor klager du over dig selv igen?" spurgte han med hovedet ned i kameraret. Jeg rystede smilende på hovedet over ham. "Jeg elsker det her billede! Se hvor sød og dejlig du ser ud!" han viste mig billedet og jeg måtte da også indrømme, at det var blevet godt. Men Liam var afgjort den, der gjorde billedet bedre.

"Okay det er faktisk et godt billede, men-" han afbrød mig og begyndte at føre mig et andet sted hen for at tage flere billeder.

"Lad os tage flere. Sammen!" grinte han.

Det meste af tiden vi tilbragte sammen, gik vi gennem byen og tog en masse billeder af os. Nogen billeder var seriøse, andre knapt så seriøse. Liam havde også fået taget billeder uden jeg lagde mærke til det, hvor vi kyssede.

"Seriøst Liam?" råbte jeg da jeg kiggede billederne igennem, og fandt et billede hvor vi kysser.

"Hvad? Jeg kan godt lide det billede." grinte han.

"Gud, du er da helt utrolig."

"Ja, og du er helt utrolig smuk." smilte han og trak mig ind i et kram. "Anyway, vi skal til at mødes med de andre." hviskede han ind i mit øre, så hans ånde kildede mod min hud og sendte kuldegysninger ned af ryggen.

"Okay." mumlede jeg åndeløst og plantede et blidt kys på hans hals, hvilket fik ham til at stønne svagt. Jeg kunne mærke at han førte sin hånd op under min bluse på min ryg og kærtegnede min hud. "Liam, vi er i offentligheden." hviskede jeg med et grin, hvilket fik ham til at tage sin hånd væk igen.

Vi trak os fra krammet igen og fandt hinandens hænder, inden vi begyndte at gå videre.

 

*

 

"Oh my god, oh my god, oh my god!" lød det fra Zayn, da Liam og jeg var kommet frem til pladsen, hvor alle drengene allerede var kommet.

"Hvad sker der med Zayn?" spurgte jeg Liam, inden vi nåede hen til drengene.

"Er det ikke indlysende?" svarede han med et grin og pegede på Zayn, som stod med en smeltet is i hånden, og derefter pegede han på hans sko. Chokoladen fra isen var dryppet ned på hans hvide converse, og jeg prøvede hårdt på ikke at lade et grin slippe ud. Liam havde vidst samme problem. Zayns reaktion var virkelig uvurderlig.

"Der kommer i jo." sagde Niall med et smil, da han fik øje på Liam og jeg. I modsætningen til de andre, stod han med en is så stor, at jeg næsten var bange for at han ville dø af forstoppelse hvis han spiste den hele.

"Den mest grådige fyr jeg kender." sagde Liam med et grin.

"Hvad har i to lavet? Klokken er 17:20!" lød det fra Harry, da han kiggede op fra sin telefon.

"Virkelig? Oh ehm, vi har bare gået rundt og taget billeder og den slags ting." svarede Liam med et smil.

"Og den slags ting?" spurgte Harry mistroisk og kiggede på os med et hævet øjenbryn. Jeg trak bare smilende på skulderen.

"Her, den er til dig." Louis kom hen ved siden af mig med en is i hånden. "Vi har ikke gjort noget ved den, det lover jeg." han gav mig det sødeste smil og rakte isen til mig. Om jeg skulle tro på hans ord, var måske lidt svært når han sagde det på den måde. Men jeg måtte vel bare stole på ham.

"Vent, hvad med Liam?" spurgte jeg og kiggede fra Louis til Liam.

"I deler!" sagde Harry med et kækt smil. Jeg kiggede på ham med store øjne og et lille grin, i det jeg mærkede Liam give min hånd et klem. "Åh come on, ikke giv mig det blik der. I har allerede haft tungerne langt nede i halsen på hinanden, så du dør nok ikke af at dele en is med ham. Desuden deler Lou og jeg."

I samme øjeblik lænede Louis sig over og slikkede på den is, som Harry havde i hånden, hvilket fik Harry til at blinke med det ene øje til mig.

Mine kinder begyndte at brænde. Ikke at det faktum, at jeg skal dele en is med Liam. Men fordi Harry så roligt havde nævnt, det med Liam og jeg.

 

*

 

Da vi nåede hen til hotellet, var Liam og jeg næsten kommet igennem vores is. Der var kun et lille stykke tilbage af vaflen, som han gav mig i munden. Niall var den første til at blive færdig med sin is, og da han sagde, at han godt kunne spise en mere, var vi alle brudt ud i grin. Zayn der imod brokkede sig på hele turen over, at han havde fået chokolade på sine sko. Hvilket vi heller ikke kunne lade være med at grine af. Åh de drenge er fantastiske.

"Hvad smiler du af?" spurgte Liam der stadig havde min hånd i sin.

"Ikke noget, jeg er bare glad." svarede jeg, hvilket fik ham til at nikke smilende.

"Hey jeg tænkte, ja .. Du beøver ikke hvis du ikke har lyst .." Liam afbrød sig selv ved at bide sig i læben.

"Go on, fortæl hvad du har på hjertet." sagde jeg med et smil og klemte hans hånd.

"Har du ikke lyst til at gå med mig i poolen i aften?" spurgte han stille med et forsigtigt smil, da han nok husker, hvordan det var sidst. Jeg kunne føle de andres blikke på mig, der ventede på at høre, hvad jeg ville svare.

"Jeg, eh. Jeg ved ikke." jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige, men Liam nikkede ved min side. Han vidste, at jeg hader at bade foran andre. Men det var Liam, han ville ikke dømme mig. Det vidste jeg at han ikke ville, men derfor var jeg stadig ikke meget for det. Hvis jeg valgte at tage med, ville jeg nok iføre mig en t-shirt udover min bikini. Men hvis jeg ikke valgte at tage med, ville jeg føle at jeg skuffer Liam.

Mit hoved begyndte at gøre ondt, da jeg havde en indre krig med mig selv, om jeg skulle gøre det eller ej. Vi alle gik i stilhed ind til lobbyen, og et stort sus af skyld skyllede ind over mig.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...