Love In Venice | Liam Payne

Mellow er bare en helt almindelig pige, der både bor og arbejder på sin fars hotel i Venedig. Men helt almindelig skulle hun ikke fortsætte med at være. For selvom 5 ikke helt så tilfældige fyre tjekker ind på hotellet, og hun bare vil behandle dem som helt almindelige gæster. Så er det ikke helt de planer drengene har. Venskaber opstår, kærlighed blomstre, gulerods kage spises og drama kan ingen vidst undgå.

34Likes
21Kommentarer
8112Visninger
AA

10. Kapitel 10.


Mellows synsvinkel:

Forvirret slog jeg mine øjne op, da jeg hørte en banke lyd. Jeg satte mig op i sengen og undrende mig over, hvad det kunne være. Indtil der endnu en gang blev banket, og det gik op for mig at det var en der bankede på døren.

"Kommer!" råbte jeg og greb ud efter min telefon for at se hvad klokken var. Der var kun et par minutter til min alarm ville vække mig. Så hvem fanden er dog det der komme på dette tidspunkt. På vej hen til døren, tænkte jeg på det der var sket igår. Det fik sommerfuglene til endnu en gang at gå amok i mine mave. Og da jeg åbnede døren, vidste jeg, at jeg smilede som en idiot.

"Godmorgen solstråle. Hvorfor dette enorme smil mon?" spurgte Louis der stod i døren med Niall ved siden side.

"Åh gud, hvad laver i her så tidligt?"

"Du skal på arbejde, ikke? Du var sikkert oppe alligevel."

"Ja, men hvad laver i her?"

"Niall og jeg kunne ikke sove mere, så vi ville have dig med ned og have morgenmad før de får travlt. Og ja, så ønsker jeg noget sladder."

"Sladder?" spurgte jeg undrende, da jeg aldrig havde forestillet mig en fyr, der ønskede 'sladder'. Men på den anden side, så var det jo Louis. Det må være hans feminine side.

"Du ved hvad jeg mener. Aftens begivenheder, romantisk middag og snik snak." jeg holdt min hånd op foran Louis, for at få ham til at stoppe.

"Geez Louis. Hvis du vil have de saftige detaljer, så lad mig i det mindste lige blive opfrisket. Jeg er kun lige vågnet."

"Men det betyder, at jeg bliver nødt til at vente en time eller to."

"Ja og min mave æder sig selv, hvis vi bliver nødt til at vente på dig." jeg grinte over Nialls kommentar og kiggede derefter tilbage på Louis.

"Kom op efter mig senere, okay? Jeg har brug for et bad." jeg gav ham et sødt smil for at overtale ham, hvilket fik ham til at sukke.

"Fint! Men så fortæller du også hver eneste lille detalje." noget siger mig, at han bare ikke ville give op.

"Hvorfor spørge i ikke bare Liam?"

"Han er en mand, han vil kun fortælle det han mener er nødvendigt. Men fordi du er en kvinde, vil alle saftige detaljer komme til mig." jeg rystede grinende på hovedet over Louis.

"Okay så. Vi ses senere guys."

"Fantastisk!" råbte Louis efter de begge havde givet mig et kram og var begyndt at gå væk. Derefter gik jeg ind igen og lukkede døren bag mig.

 

*

 

Jeg havde nået på arbejde i tide, på trods af at mine tanker næsten havde forsinket mig. Liam kørte rundt i mine tanker hele formiddagen, og det var allerede nær middagstid. Selv mine læber prikkede og mindede mig op igår aftes, og min mave var fyldt med sommerfugle. Men på trods af det, var jeg stadig i stand til at betjene kunderne.

"Sladder tid!" lød det fra Louis, som jeg ikke havde bemærket var kommet ind i restauranten, fordi jeg havde været i gang med at tørre borde af. Han kom gående sammen med Niall og Harry, imens han gned i sine hænder, som at understrege han glæder sig til de saftige detaljer.

"Fortæl os, hvad der skete." sagde Harry med et stort smil.

"Jamen, hvad er det helt præcis i vil vide?"

"Everything!" råbte Louis utålmodigt med et smil, og hans stemme fik os alle til at slå et grin op. "Hey, stop det! Fortæl Mellow, kom du ud af det med Liam?"

Jeg grinte stadig over Louis, men prøvede at tage mig sammen og forsøge at finde ud af, en måde at forklare hvad der skete igår. I det samme så jeg Zayn og Liam der kom gående ind af døren. De andre drenge fulgte mit blik og fik også set at de var kommet. Zayn gav mig smilende et nik som hilsen, og jeg smilte straks tilbage. Da jeg kiggede på Liam, var det som om at alt andet omkring mig forsvandt. Alt jeg kunne se var ham, og alt hvad jeg kunne høre, var mit hjerteslag.

Han kiggede på mig med sine varme chokolade brune øjne, og sendte mig et genert smil. Argh, han var bare så perfekt. Jeg kunne mærke mine kinder brænde, og de må have fået farve, men jeg kunne ikke flytte mine øjne fra hans. I stedet smilte jeg tilbage og mine ben føltes straks som gelé under mig. Jeg bed mig i læben da jeg huskede mig selv på vores øjeblik i aftes.

"Jeg gætter, at de gjorde mere end blot at finde ud af tingene." hørte jeg Harry stille sige, hvorefter resten af drengene begyndte at grine. Modvilligt tvang jeg mine øjne væk fra Liam, for at sende et truende smil i retningen af Harry. Du ved, like katten i Alice i Eventyrland. Et smil som man kun kan blive skræmt fra vid og sand fra.

"Excuse me?"

"Ingenting. Du må ikke slå mig." svarede Harry og tog sine hænder op i forsvar, men med et kækt smil spillende på læberne.

"Hold op Hazza!" grinte Liam og puffede til Harrys skulder. Han kiggede tilbage på mig, og jeg følte varmen kom frem i mine kinder igen. "Hej."

"Hej Liam."

"Sovet godt?"

"Yep, helt sikkert. Og du?"

"Åh ja, som en baby!"

"Men han ville have sovet endnu bedre med dig i sin seng-" Harry blev afbrudt, da Liam gav ham en albue i siden. Resten af drengene begyndte at grine, hvilket jeg endte med at deltage i. Liam sendte mig et undskyldende smil, men jeg grinte bare af det.

Hvordan skulle jeg kunne give Louis detaljer fra igår aftes, når Liam og jeg allerede blev mødt af deres jokes? Louis synes at bemærke situationen og åbnede munden.

"Alright Mellow. Du skal ikke tro at jeg har glemt det, for jeg vil komme til dig for at få sladder, når vi ikke er så mange i offentlighedens søgelys." sagde han og blinkede til mig med det ene øje, hvilket fik de andre til at kigge forvirret på ham, især Liam.

"Ja ja, okay" svarede jeg og var glad for at jeg kunne slippe for nu. Men jeg vidste allerede, at Louis ikke er typen der giver op.

Drengene gav mig hver et kram, efter at de havde fået noget at drikke. Da jeg kom til Liam, varede krammet længere og jeg nød bestemt at have hans arme om mig.

"Jeg lover at det vil være mindre akavet snart." hviskede Liam i mit øre.

"Det?" spurgte jeg og kiggede på ham.

"Os!" svarede han med et smil og fulgte derefter med resten af drengene.

 

*

 

Hele dagen på arbejdet, blev jeg konstant distraheret af tanker om Liam og jeg. Jeg kunne ikke få ham ud af mit hoved, og ærligt, jeg ønskede virkelig at være sammen med ham lige nu. Jeg ville ønske at vi kunne være mindre akavet omkring resten af drengene, og jeg vidste ikke hvordan Liam planlagde at fortælle de andre om 'os'.

Da jeg fik fri, smuttede jeg op på mit værelse og skiftede til et par grå hollister sweatpants og en hvid tanktop. Jeg havde lavet mig en kop te og havde sat mig i sofaen med min iPod.

Jeg hørte at det bankede på døren, og min første tanke var, at det var Louis, som var kommet efter sine detaljer. Jeg satte min kop fra mig på bordet, for derefter at rejse mig fra sofaen og gik hen for at åbne døren.

"Jeg håber ikke at jeg forstyrre dig?" lød det fra Liam, der stod smilende foran mig og var klædt lige så afslappet som jeg, i et par sweatpants.

Uden nærmere eftertanke, slog jeg mine arme om hans nakke så jeg kunne føle ham tæt på igen. Liam trak mig ind tæt ind til sig, da hans hænder fandt vej til min talje.

"Det gør du bestemt ikke." svarede jeg med et smil, og greb derefter ud efter hans hånd og flettede mine fingre ind i hans, for at trække ham med ind på mit værelse.

Jeg løsrev min hånd fra Liams igen, smed mig i sofaen og lod ham tage et kig rundt.

"Her bor du da fedt." jeg iagttog Liam fra sofaen, da han kiggede ind i mit soveværelse, badeværelset og til sidst mit køkken. Han gik over mod mig, da han fik spottet min guitar.

"Spiller du?" Liam gik over og tog den op i sine hænder. Han kom over og satte sig ved siden af mig i sofaen, med guitaren sikkert i sit greb.

"Eh, ja. Eller jeg forsøger da." svarede jeg med et let nervøst grin.

"Spil noget for mig." han rakte guitaren til mig, og jeg mærkede straks en knude i min mave.

"Nej Liam, jeg-"

"Lad mig gætte, du spiller ikke foran folk?" afbrød han mig med et lille smil og greb ud efter min hånd, for at flette vores fingre sammen. "Jeg vil ikke tvinge dig, men du er sikkert fantastisk. Jeg vil ikke dømme dig. Men en dag, bør du lade det hele slippe ud og bare vise folk, hvad du er lavet af."

"Undskyld."

"Hvorfor siger du undskyld? Du har ikke gjort noget forkert." jeg kiggede ned, men Liam var hurtig til at føre sin frie hånd op til min hage, for at få mig til at kigge ham i øjnene. "Jeg vil ikke tvinge dig til at gøre noget. Gør det, når du er klar. Men please, du skal ikke holde dig tilbage." jeg nikkede og følte, at jeg smeltede under hans blik.

"Nå, hvad lavede du før jeg kom brasende?" spurgte Liam med et smil og fjernede sin hånd fra min hage igen. Jeg var taknemlig for at han lod det andet ligge.

"Ingen ting, udover at drikke noget te."

"Mh, te. Det lyder britisk."

"Selvfølgelig, meget britisk faktisk." svarede jeg og efterligned hans accent, hvilket fik os begge til at grine af mit ynkelige forsøg. "Vent, se. Denne solnedgang er perfekt." jeg blev helt overrumplet, da jeg så farverne igennem glasdørene på balkonen der omsluttede himlen. Liam vendte sig for at se, og da han drejede sig tilbage igen, havde jeg rejst mig for at hente mit kamera.

"Hey, hvad skal du?"

"Jeg har brug for at tage billeder af det her." jeg sprang tilbage med mit kamera i hånden, og åbnede døren ud til balkonen. Da jeg trådte ud, blev jeg mødt af en varm blid brise. Jeg begyndte straks at tage billeder af himlen, og smilede over de flotte farver, mønstre og stråler af sollys, der sendte et magisk skær rundt i byen.

Jeg var stadig fokuseret på kameraret, da jeg følte nogen arme der lagde sig omkring min talje, og et hoved der forsigtigt faldt ned på min skulder. Smilende slukkede jeg mit kamera og drejede mig rundt for at slå mine arme om Liam.

"Jeg prøver stadig at finde en måde at fortælle de andre om os. Hvis de selv skal finde ud af det, vil de blive skuffet. Men hvis jeg fortæller det til dem, vil vi ikke høre andet end deres creeky kommentarer." sagde Liam blidt og kiggede med lidenskab i mine øjne.

"Hvorfor gør vi ikke begge dele?" spurgte jeg, hvilket fik ham til at kigge forvirret på mig. "Vi kan lade dem finde ud af det selv, men samtidig, vise dem det i et almindeligt syn."

"Så, vi kysser foran dem?" Liam så ud til at kunne lide idéen, men jeg vidste, at han tager det lidt for vidt.

"Nej. Det tror jeg ikke, de ville sætte pris på." vi begge grinte lidt ved tanken om deres reaktion.

Efter et par sekunders stilhed, hvor vinden bare blæste omkring os på balkonen, sænkede Liam sit ansigt ned til mig. Selvom jeg vidste hvad det var han ville, kunne jeg ikke gøre andet end at vente på, at hans læber ville ramme mine. For jeg var som froset fast til stedet.

Vores læber mødtes for anden gang, men det føltes stadig ligeså fortryllende som den første. Liams arme var fast omkring min talje og trak mig så tæt ind til sig som han kunne. Mine kinder brændte og med Liams læber mod mine, følte jeg gnister af energi omkring mn krop. Jeg kørte mine hænder gennem hans hår, for at rive ham blidt i hans nakkehår, selvom der ikke var meget at tage fat i, men det fik ham til at stønne svagt mod mine læber. Igår havde det været så blidt, i dag var det lidt mere hårdt. Dog stadig med lidenskab. Liam var så blid ved mig, men på samme tid, kunne jeg fornemme hans begær. Vores læber bevægede sig mod hinanden, i hvad der føles som et århundrede i perfekt harmoni. Da vi trak os fra hinanden, lod Liam ramme mine læber en sidste gang, inden han lagde sin pande mod min, før vi begge holdt helt op med at ånde. Vi begge havde hastige vejtrækninger, da jeg omfagnede Liam. Han lagde sit hoved på toppen af mit, og så stod vi bare og nød stilheden.

Efter et stykke tid trak vi os fra hinanden og jeg gik tilbage til soveværelset med mit kamera. Da jeg kom tilbage stod Liam stadig ude på balkonen og kiggede ud over byen. Mit blik røg over på min guitar, som stod ved siden af sofaen. Jeg huskede på hvad Liam havde sagt, om at jeg ikke skal holde mig tilbage, og at han ikke ville dømme mig. På dette tidspunkt, havde jeg stadig adrenalin fra vores kys, rundt i min krop. Det fik mig til at føle mod, til at tage guitaren op og begynde at spille.

Jeg gik over til sofaen og satte mig, og tog så guitaren op og tog et par dybe indåndinger. Igen mindede jeg mig selv om, at Liam ikke ville dømme mig. Den seneste sang, som jeg havde lært var Ed Seeran's 'This', og det var den eneste, som jeg lige kunne huske. Smilende lukkede jeg mine øjne og lod til sidst min hånd blidt glide over guitarens strenge. Jeg sang ordene og følte betydningen af dem, uden at ænse noget omkring mig. Jeg fokuserede bare på sangen.

"This is the start of something beautiful
This is the start of something new
And you are the one that make me loose it all
And you are the start of something new, ooh
And i'll throw it all away
And watch you fall
Into my arms again
And i'll throw it all away
But watch you fall, now
You are the earth that i stand upon
You are the words that i vill sing, mmh
And i thrown it all away
And watched you fall
Into his arms again
And i thrown it all away
Watchd you fall, now
And take me back
And take me home
And watch me fall
Down to earth
Take me back, for...
This is the start of something beautiful
You are the start or something new."

Da sangen sluttede, gik et sus af lettelse igennem mig og jeg åbnede mine øjne. Liam sad lige ved siden af mig, og kiggede overrasket på mig. Jeg vidste at han ikke ville dømme mig, men jeg kunne alligevel ikke forhindre varmen i at stige op i mine kinder.

"Jeg kan ikke tro at du sagde, at du forsøger at spille guitar. Du er jo helt fantastisk! Niall spiller også guitar, og han ville være lige så overrasket." jeg rystede på hovedet med et lille smil, da jeg ikke var enig med ham. Han førte sin hånd op til min kind, og lod sin tommelfinger blidt kærtegne den. "Husk hvad jeg sagde, at jeg ikke dømmer dig. Men du skal stoppe med at føle dig så flov. Du er så pink." vi grinte begge et øjeblik, inden jeg satte guitaren ned ved siden af sofaen igen.

"Din stemme lød virkelig som, en engel." Liam kastede stadig med komplimenter efter mig, og alt hvad jeg kunne gøre, var at bide mig forlegent i læben.

"Eh, tak."

"Du tager ikke ret godt imod komplimenter." sagde han og lænede sig hen mod mig for at plante et let kys på mine læber.

"Så, hvad skal vi lave nu?" spurgte jeg da Liam trak sig uvillig væk.

"Det ved jeg ikke. Jeg er stadig overrasket over din stemme og dit guitarspil. Lige fra hjertet, så har jeg lyst til at tage dig med til vores studie i London og få dig til at indspille noget med os."

"Tak Liam, igen. Men det ville virkelig være unødvendigt."

"Nej det ville ikke. Jeg ville gerne have dig til at komme med. Men, du er her. Her i Venedig." sagde han og hans smil forsvandt langsomt.

"Hey, hvad sker der?"

"Vi tager tilbage til England snart. Så jeg vil ikke være i stand til at se dig." hans stemme lød lige på randen til at knække. Men så snart han bragte dette emne op, vidste jeg, hvad jeg skulle sige for at muntre ham om.

"Liam?" han kiggede op på mig med det sørgeligste udtryk nogensinde, hvilket gav mig et stik i hjertet. Hans øjne var så triste, og jeg ville bare kramme ham og fortælle ham at alt ville være fint. "Husker du at jeg fortalte, at jeg flytter mellem mine forældre?" han nikkede. "Jeg skal tilbage til England i denne måned. Jeg har været her i over et år, og det har hele tiden været planen at jeg ville flytte tilbage igen efter et år. Vi ville være i det samme land i det mindste."

"Vi ville være i samme by!" sagde Liam begejstret og lyste op i et stort smil.

"Jeg tror jeg kan rejse allerede i næste uge. Der har jeg hvert fald min sidste vagt i restauranten for denne gang."

"I næste uge! Vi tager afsted på fredag, så du er nødt til at flyve med os. Seriøst, kom med os til London-" jeg abrød ham ved at ligge min hånd over hans mund med et grin.

"Jeg er nødt til at tjekke, om jeg kan få billetter der til. Se lad os bare vente og se om- .. Ew!" denne gang var det mig selv jeg afbrød og trak min hånd væk fra Liams mund. "Har du seriøst lige slikket på min hånd?" han grinte bare af mig og spran op fra sofaen. "Det er så ulækkert, Liam! Tag dit savl tilbage." jeg sprang op af sofaen og løb efter ham rundt i lejligheden. Til sidst fangede jeg ham ude på balkonen og tørrede min hånd over hans ansigt, og grinte over hans udtryk.

Liam greb fat i mig, da jeg forsøgte at løbe væk igen. Han drejde mig rundt mod ham, og lod sine læber ramme mine. Denne gang ville jeg ikke lade ham stoppe, og trak ham derfor tæt ind til mig i et lidenskabeligt kys.

Jeg hørte min telefon ringe inde i stuen, men jeg ignorerede det da jeg ikke ville slippe Liams læber. Derefter gik der et par minutter, hvor det bankede på døren. Modvilligt trak vi os fra hinanden og jeg greb Liams hånd for at trække ham med ud til døren. Gæt hvem det var.

"Jeg sagde jo, at han ville være her!" lød det fra Harry med et højlydt grin, da jeg havde åbnet døren.

"Har du ikke fortalt dem, hvor du gik hen?" spurgte jeg med et grin og kiggede på Liam, der rystede smilende på hovedet.

"Jamen hvad sker der her så?" spurgte Louis, og i det samme spottede han vores hænder der var flettet sammen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men han blinkede bare og sagde: "Vi to skal vidst have en snak senere." oh dear.

"Åh Liam, se på dig. Du hænger ud i Mellows lejlighed. Hvor er vores invitation?" spurgte Zayn smilende, efter han også havde bemærket vores hænder.

"Jeg er stolt af dig mate." sagde Harry og klappede Liam på skulderen, hvor efter han puffede os til side så han kunne komme ind, og de andre fulgte hurtig hans eksempel og gik på opdagelse i min lejlighed.

"Jamen kom da endelig indenfor." sagde jeg med et grin, som Liam var hurtig til at tage del i.

"Jeg kan ikke se noget undertøj!" råbte Louis inde fra soveværelset.

"Lou, var det ikke dig der belærte mig om anstændighed?" råbte Liam tilbage og rystede på hovedet med et smil.

Niall var imponeret over det åbne køkken og stue, og gik ud for at kigge i køleskabet. De andre havde fundet deres vej til balkonen og jeg hørte dem gispe af overraskelse. Naturligvis var de imponeret over den udsigt jeg havde.

"Hey, har du en computer?" spurgte Liam og kiggede på mig.

"Ja, på mit værelse."

"Kan jeg låne den?"

"Selvfølgelig." svarede jeg. Han klemte min hånd inden han gav slip i den, og gik ind på mit soveværelse.

Jeg gik over og smed mig i sofaen. De andre var stadig på balkonen, da jeg følte sofaen bevæge sig ved siden af mig. Louis var kommet for at slutte sig til mig og havde et enormt smil på læberne.

"Nå, spyt ud." han opgav bare aldrig, gjorde han? Noget sagde mig hvert fald, at jeg ikke kunne slippe uden om det denne gang.

"Jeg har jo fortalt, at vi fik snakket om tingene." fortalte jeg, men Louis var bestemt ikke imponeret af mængden af detaljer.

"Og hvad så? Kom nu, du kan ikke skjule det for evigt. I holdt i hånd, hvor langt er i kommet i jeres forhold?" jeg følte mine kinder blive varme. "I har kysset! Hvornår? Igår?" Louis var som limet til sofaen og kiggede intenst på mig. Jeg gav et lille nik fra mig, og mærkede straks mine kinder brænde endnu mere. "Hellige gulerod! I har kysset mere end en gang, har i ikke?! Liam har været her hele aftenen!" Louis havde fået brikkerne til at passe sammen, hurtigere end jeg havde forventet. "Wow! Det var saftigt."

"Men jeg har næsten ikke sagt noget." påpegede jeg.

"Nej, men det er alt, jeg havde brug for at vide. I har kysset!" resten af drengene hørte Louis' råben, og de alle begyndte at heppe og give hinanden high fives på balkonen. "Velkommen til familien!" han sendte mig et stort smil inden han trak mig ind i et kram.

"Hvorfor alt den støj?" spurgte Liam der kom ud fra soveværelset med min bærbar i hånanden.

"Vi er glade på jeres vegne, Liam!" Louis gjorde plads til Liam i sofaen, pjuskede ham i håret og gik derefter ud til de andre på balkonen.

"Eh, de ved måske lidt til os nu." sagde jeg smilende til Liam.

"Jamen det skulle jo ske før eller siden. Anyway, se her." Liam sad tæt på mig i sofaen og viste mig computerskærmen.

Jeg blev mødt af en booking side for en flybillet fra Venedig til London, til på fredag. Liam kiggede på mig med et smil som jeg var hurtig til at gengælde og kastede armene om hans hals og trak ham ind i et kram. I baggrunden hørte vi et par pift.

"Jeg tror aldrig at det vil have en ende." grinte Liam blidt i mit øre.





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...