My new life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Igang
Hilary er en pige på 17 år, som har svært ved at binde sig til folk. Da Hilary var lille mistede hun begge sine forældre og har derved boet hos forskellige plejefamilier hele sit liv. Efter hendes gamle plejefamilie i New jersey havde mistet interessen for at have et plejebarn, blev hun forflyttet til en ny familie i Malibu. Dette ændrede hurtigt Hilary's liv og hun fik hurtigt smerte, glæde og kærligheden at føle. Denne historie kan indeholde anstødeligt sprogbrug. Kommenter gerne!

8Likes
0Kommentarer
514Visninger
AA

6. skepsis

6) Skepsis  

 Morgen solen skinnede direkte ind på min solbrune krop, som endelig havde fået lidt kulør efter langtids prøven. Jeg prøvede inderligt at glemme hele situationen og havde da også tænkt mig at lade som ingenting de næste par dage.   

Jeg fik slæbt mig selv ud på badeværelset og fik kastet noget vand i ansigtet og redt håret, så jeg så nogenlunde præsentabel ud. Jeg kiggede på mig selv med tilfredse øjne og trak let på smilebåndet. På vej ud af badeværelset gik jeg som altid i mine egne tanker, og lage  ikke mærke til at der stod en lige rundt om hjørnet. Jeg stødte direkte ind i Jake der nu stod med et håndklæde der var gledet halvt ned omkring knæene og et ansigt rød som tomater og det galt også mig, ihverfald den del med med tomaterne. Vi havde begge et panisk udtryk i øjnene, men tog det ellers meget roligt.   

Mens jeg bevægede mig ned af gangen og Jake ind på badeværelset, kom der et lille smil på min læbe og jeg udbrød i fnisen.  Det fortsatte gennem hele morgenmaden, hver gang Jake og jeg fik øjenkontakt brød vi ud i fnisen, hvilket de andre ikke kunne forstå. Efter lidt tids forvirring for de andre med vores fnisen, fik vi taget os sammen til at tage afsted til skolen.   

Nu var det nu jeg skulle lade som ingenting. Jeg trådte ud af bilen og så i øjenkrogen blondinen fra igår. Jeg tog en dyb vejrtrækning og fortsatte ind på skolen. Heldigvis havde jeg ikke så mange timer sammen med Nathan, så chancen for at løbe ind i ham var meget lille, og dog. Den sidste time stod på "biologi" hvilket Nathan også havde. Timen hvor man høre om hvorfor celler deler sig, og hvordan vores underlige, men fascinerende krop fungere.  

"Velkommen til dagens biologitime, idag står den på gruppe arbejde, så find hurtigt sammen to og to" lød det fra vores lærer. Da jeg hørte ordrerne "to og to" gav det et kæmpe spark i maven, det frygtede to og to arbejde. Jeg sad ivrigt og prøvede på at komme i kontakt med nogen, man forgæves. Alle havde fundet en partner undtagen mig og gæt hvem den anden var.... Nathan. Han smilede let på læben og satte sig ned ved siden af mig.    "Godt, alle har fundet en partner. I skal læse kapitel 6 og derefter diskutere emnet. Næste gang snakker vi i fællesskab om emnet. Smut med jer, der skal arbejdes igennem" lød det igen fra vores lærer. 

"Skal vi gå udenfor og sætte os?" Spurgte Nathan som om intet var sket. Jeg svarede ikke, men tog bare mine bøger og gik. Nathan prøvede ihærdigt at følge efter mig, mens jeg næsten løb hen over græsplænen med kurs mod bækken i skyggen, under det store træ.   "Helt ærligt, kan vi ikke snakke om det der er sket, det er for dumt det her?" Spurgte Nathan og forsøgte ihærdigt at komme i kontakt med mig.  "Okay! Hvad er det så du vil snakke om?" Jeg vidste det egenlig godt, men jeg ville ikke lyde alt for desperat.  "Det med Nelly..."    Så det var det hun hed. Bare det at vide hendes navn, gjorde at jeg fik lyst til at hade hende endnu mere end jeg gjorde i forevejen. "Hvad er der så med hende Nelly?" Spurgte jeg, og lød virkelig snerpet. Han sad længe, men fik pludselig taget sig sammen og fremstammet sætningen "Det er lidt indviklet"      Jeg var meget forvirret, hvad var det der kunne være så indviklet, at man blev nød til at kysse med hende.....?   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...