My new life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Igang
Hilary er en pige på 17 år, som har svært ved at binde sig til folk. Da Hilary var lille mistede hun begge sine forældre og har derved boet hos forskellige plejefamilier hele sit liv. Efter hendes gamle plejefamilie i New jersey havde mistet interessen for at have et plejebarn, blev hun forflyttet til en ny familie i Malibu. Dette ændrede hurtigt Hilary's liv og hun fik hurtigt smerte, glæde og kærligheden at føle. Denne historie kan indeholde anstødeligt sprogbrug. Kommenter gerne!

8Likes
0Kommentarer
518Visninger
AA

1. Mødet med den nye familie!

Mødet med den nye familie!

Det var dagen hvor jeg skulle møde min nye plejefamilie. Det at møde en ny familie, var næsten blevet en rutine får mig, efter alle de familier jeg har boet hos. Jeg havde allerede forberedt mig på det værste, men håbede inderligt det bedste. Bilen trillede op af en stor villa vej med smukke gamle amerikanske huse og store haver med frodige blomster og nyslået græs. Chaufføren stoppede langsomt bilen og sagde det var her jeg skulle af. Jeg blev siddende lidt i bilen og gloede bare ud af vinduet. I min øjenkrog kunne jeg se nogle drenge længere nede af gaden, stå og spille basket, jeg antog at de var omkring min alder, så var det da ikke kun gamle mennesker der boede i området. Jeg to mod til mig og åbnede langsomt bildøren, i det jeg trådte ud af bilen blev jeg ramt med et slag i hovedet af den friske luft og bierne der summede om ørerne på mig.

Jeg kiggede op fra jorden og fik øje på en tilsyneladende ung dame, der vinkede mig hen til hende, hun stod oppe på verandaen med et stort smil på læben. Da jeg kom tættere på hende kunne jeg se noget, noget anderledes, hendes øjnene lyste på en hel speciel måde, den måde min mor plejede at kiggede på mig, da jeg var lille. Ingen af de andre plejefamilier havde modtaget mig på den måde før. Hun kom gående imod mig, og vi begge gjorde os klar til at kramme hinanden, det føltes mærkeligt men jeg gjorde det alligevel. Hendes duft strømmede op i min næse og hendes kram varmede om min krop. Hun brød stilheden med "Dejligt at møde dig Hilary, vi alle har glædet os til at møde dig" hendes ord lød som sød musik i mine ører og jeg svarede "Jeg har også glædet mig" Kom med indenfor du skal møde de andre".

Vi gik sammen ind i huset, med hendes arm om min skulder, og jeg med min taske på slæb. "Dit værelse er ovenpå, anden dør til højre, bare gå op med dine ting og find dig til rette, du kan altid møde de andre senere".

Da jeg kom op for enden af trappen, var der en trillion døre, det føltes ihvertfald sådan. Hen af gangen hæng der portrætter af børn og nogle enkelte familie billeder, jeg spottede hurtigt der ikke var nogen far at se på nogle af billederne, men de så glade ud.

Jeg fandt døren og trådte ind på "mit værelse" det var dejligt at høre de ord "mit værelse" det var lang tid sidden jeg havde haft mit helt eget værelse. Det var lige min stil, hvidt tapet med små lyserøde og lysegrønne detaljer på. Jeg følte mig allerede hjemme, den følelse havde jeg helt glemt, men det var dejligt den var tilbage.

Det bankede stille på døren, Katie som var min "nye mor" kom langsomt ind på værelset, efter fuldt af tre børn, to drenge og en pige, alle omkring min alder. Katie præsenterede dem alle. Der var Scarlett på 16, Jake på 17 og Austin på 18. Jeg havde svært ved at høre efter hvad de sagde, ikke fordi jeg ikke ville, men det var svært med alle de nye indtryk, det susede ind og ud af mit hoved, men jeg prøvede, og efter lidt tid fik fremstammet et lille "Hej, jeg hedder Hilary" De alle sammen virkede super søde, men jeg holdt mig stadig tilbage, jeg ville ikke risikere at blive såret igen. Det med at have søskende var nyt, og hvordan skulle det mon gå?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...