My new life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 apr. 2014
  • Opdateret: 12 okt. 2015
  • Status: Igang
Hilary er en pige på 17 år, som har svært ved at binde sig til folk. Da Hilary var lille mistede hun begge sine forældre og har derved boet hos forskellige plejefamilier hele sit liv. Efter hendes gamle plejefamilie i New jersey havde mistet interessen for at have et plejebarn, blev hun forflyttet til en ny familie i Malibu. Dette ændrede hurtigt Hilary's liv og hun fik hurtigt smerte, glæde og kærligheden at føle. Denne historie kan indeholde anstødeligt sprogbrug. Kommenter gerne!

8Likes
0Kommentarer
517Visninger
AA

5. Farlig forvirende fest

5) Farlig forviret fest.

Kjolen var på, makeupen lagt og jeg var klar. Jeg havde gået frem og tilbage på mit værelse mindst ti gange og var godt træt i benene. Jeg var både nervøs og spændt på samme tid, hvordan ville aftenen mod foreløbe og hvordan ville jeg selv reagere overfor de andre. Da jeg kom gående ned af trappen, havde jeg en underlig, men god følelse i maven, pludselig at stå med en familie, en rigtig familie i mine øjne,blive forenet på et billede med nogle mennesker jeg for kort tid siden ikke anede eksisteret.

Nathans bil trillede ind af indkørselen. Nu var det nu, tiden var inde og jeg skulle afsted. Han ringede på døren og havde et skævt smil på læben. "Hej, Du ser godt ud" sagde Nathan med en fløjelsesblød stemme. "Tak, du ser også godt ud" vi fik begge lidt mere farve i kinderne og blev lidt tavse. I bilen derover sad vi i lang tid uden at sige noget, inden jeg brød tavsheden med det mest latterlige spørgsmål noglesinde. "Hvor lang tid har du kendt Jake?" Hvorfor skulle jeg dog spørge om det, totalt mærkeligt. "Jeg har kendt familien siden jeg var helt lille" svarede Nathan med en hentydning i stemmen om at der var mere i historien end bare det. Jeg sad længe og tænkte over om der nu var mere af historien, mens Nathan bare snakkede om alt og intet, og jeg bare håbende jeg fik sagt ja og nej på de rigtige tidspunkter.

Vi ankom til festen, jeg havde en god følelse i kroppen imens jeg gik vedsiden af Nathan fra bilen og hen til indgangen. Jeg følte alle kiggede på os, ligesom folk gør i de romantiske film.

Festen forløb godt, jeg havde fået snakket med en masse og danset med Nathan, det kunne ikke blive bedre. Det var som at være i drømmeland. Jeg kunne godt mærke på mig selv at jeg var lidt beruset.

En af de blonde slanke piger fra tidligere stod og snavede med Nathan. Pludselig var alt smadret og ødelagt ligesom så mange gange før, det føles ihverflad sådan og altid lidt værre når man er lidt beruset. Mig og Nathan fik øjenkontakt et kort øjeblik og han stoppede brat kysset. Jeg var knust, den fyr som jeg var forelsket i stod nu og kyssede med en anden, der var kun en ting at gøre og det var at komme væk, så hurtigt som muligt.

Jeg skubbede mig selv gennem mængden af mennesker og kom ned på stranden. Det var mørkt og man kunne kun høre vandet i det fjerne. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, lagde jeg for meget i det eller var han bare som alle de andre.

Jeg sad og stirrede tomt ud i luften, jeg kunne mærke der satte sig en ved siden af mig og skævede let derover. Det var svært at se hvem det var, men jeg kunne hurtigt genkende stemmen da personen brød tavsheden. "Hvorfor sidder du her?" Sagde Jake spørgende. "Det ikke noget" svarede jeg unden at lyde som om jeg løg og Jake lagde støttende sin hånd på min ryg. Jeg kunne høre nogen i baggrunden råbe mit navn, det var Nathan. Jeg rejste mig hurtigt op "Jake, jeg tager hjem!" "Hilary vent!!!!!" Råbte Nathan, mens jeg susede forbi ham. "Hvad har i gang i?" Spurgte Jake Nathan. Han var for utålmodig til at vente på svar fra Nathan og løb straks efter mig!

Jeg sagde ikke en lyd i bilen sammen med Jake, jeg ville bare hjem. Da jeg var kommet hjem smed jeg mig straks på sengen. Jeg var ked af hvordan jeg havde behandlet Jake på vej hjem og hele situationen med Nathan. Jeg besluttede mig at banke på inde på Jake værelse. Jeg gik stille ind og satte mig på sengen. "Undskyld" udbrød jeg. Jeg skulle ikke bare være gået unden at give dig en forklaring. "Det okay" svarede Jake, " men hvad skete der?" Og jeg måtte forklare det hele.

Da jeg fortalte det, kunne jeg mærke tårerne presse sig på, tænk at man kan blive så ked af det over en dreng man har kendt i så kort tid. Jake virkede forstående og jeg følte mig pludselig så tryk.

Det var dejligt at komme ud med det hele, uden en masse spørgsmål om ligegyldige ting. Nu kunne jeg ligge mig til at sove og vågne til en ny forhåbentlig bedre dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...