My help

17 årige Lilly har altid haft det svært i skolen. Lige siden hun stoppede med at vokse, har skolens diva, Madison, drillet hende ved at sætte hendes skolebøger op på den øverste hylde. Og ikke nok med det, blev hun også altid kaldt for en nørd, fordi hun gik så meget op i sine lektier. Hun blev drillet så meget, at hun begyndte at cutte. Hun havde ingen venner. Kun sin computer, hvorpå hun altid søgte på videoer med sit yndlings boyband, one direction.

11Likes
14Kommentarer
1132Visninger
AA

4. Nialls brev

"Jeg kommer til at savne dig" afbrød Niall kysset. "Niall. Vil du ikke følge med mig, med hjem. Måske kan du få dem overtalt, til at jeg bliver hos dig" sagde jeg, imens jeg så ind i Nialls smukke blå øjne. "Lilly søde. Hør her. Jeg kan godt følge dig hjem, men jeg kan ikke få dine forældre overtalt. De er to, måske tre, imod mig. Men som sagt kommer jeg hver nat, om de vil det eller ej" sagde Niall bekymret. "Aww Niall. Tak" sagde jeg. På vejen hjem, snakkede vi meget, om hvad der ville ske i fremtiden. Da vi nåede over til min hoveddør, gav jeg Niall et afskedskys. Midt i kysset åbnede døren. "Hvad fanden laver du her, med min datter?" Kunne jeg høre min far sige. "Jeg skulle bare…" begyndte Niall, men blev afbrudt af min far, der sagde "JEG ER DA LIGEGLAD, MED HVAD DU SKULLE!!! DU SKAL IKKE STÅ OG KYSSE, MIN LILLE PIGE!!! SKRID!! JEG VIL ALDRIG LADE DIG SE LILLY, IGEN!!!" Råbte min far. Aldrig nogensinde før, havde jeg været så sur på min far. "Hvor er du ond far" sagde jeg, og løb ind. "LILLY. VENT!!" Råbte Niall. Min far spærrede døren, så jeg ikke kunne komme ud. "Hvad er der Niall?" Sagde jeg. "Jeg har noget til dig" sagde Niall, og rakte mig et brev, selvom det var svært. "Jeg kommer til at savne dig Lilly. Husk på, at jeg altid vil elske dig" kunne jeg høre Niall råbe, lige inden min far smækkede døren i. "Jeg elsker også dig Niall" hviskede jeg, men jeg vidste godt han ikke hørte det. "Lilly. Det må du aldrig gøre igen. Du har stuerast, til når du selv må bestemme. Du må kun komme ud, når du skal i skole" sagde min far. Det eneste jeg gjorde var, at give ham dræberblikket, og løb op på mit værelse. Jeg græd mig selv i søvn den nat. I skolen gik det heller ikke bedre. Madison mobbede mig som altid. "Hva' så taber. Har du set min nye kæreste? Jeg tror du kender ham rigtigt godt" sagde hun, og kysser min bror. "Lilly" sagde han, og så forskrækket ud. "Har du savnet mig Adam?" Spurgte jeg, min bror. "Øhm. Som om jeg har det. Smut over til dine taber-venner" sagde han. Det var ikke første gang, han sagde noget lignende det. Han havde prøvet på at spille dum, siden vi blev teenagere. "Adam. Du ved jeg ikke har nogle venner" sagde jeg. "Så find nogle" sagde han, og snakkede videre. "Fint" sagde jeg vredt, og gik over i hjørnet, hvor der ikke var nogen. Jeg tog stille brevet fra Niall frem. "Hey Lilly. Jeg ved der er…" nåede jeg at læse, før Madison rev brevet ud af min hånd. "Hvad er det du har her, taber? Et lille brev fra din fantasi-kæreste måske?" Sagde Madison. "Giv mig det Madison!" Sagde jeg vredt. "Hey Lilly. Jeg ved der er gået lang tid, før du læser dette brev. Du spørger sikkert dig selv, om hvorfor jeg skriver til dig i et brev, når nu jeg har dit nummer. Men jeg tænkte at hende Madison, du fortalte mig om, skulle tage din telefon. Derfor skal du nok heller ikke, tage brevet med i skole… …har du fortalt personen, noget om mig Lilly?"  Sagde Madison. "Jeg fortæller kun hvem det er, hvis du giver mig mit brev" sagde jeg bestemt, og rakte ud efter mit brev. "Glem det jeg læser bare det sidste" sagde hun hånligt. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men da hun skulle til at sige, at det var fra Niall, rev jeg hende alt hvad jeg kunne i håret. "AV. GIV SLIP LILLY!!!" råbte hun. "GIV MIG MIT BREV!!!" råbte jeg tilbage. "Ok. Fint så" sagde Madison, og gav mig brevet tilbage. Jeg smilte af mit brev, gav Madison dræberblikket, og løb op i klassen til sidste time. Da skoledagen var slut, løb jeg hjem, så Madison ikke skulle tage mit brev igen. Jeg løb op på mit værelse, og gav mig til at læse resten af brevet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...